Mødet blev indledt med en præsentation af mødets facilitatorer og dernæst alle aftenens deltagere. Der er både gengangere og nye.

Fra Aarhus Universitet deltog Jesper Madsen, Hans Peter Hansen, Sandie Lohse Sørensen, Kevin Kuhlmann Clausen og Annika Skarðsá Jeppesen.

Jesper Madsen fortalte, at Vildtforvaltningsrådet (VFR) (som er det rådgivende organ for Miljøministeren i spørgsmål om jagt - og vildtforvaltning), planlægger at lade deres årlige todages ekskursion gå til Lolland-Falster. De vil i den forbindelse gerne lægge vejen forbi projektet den 4. oktober 2024.

Jesper Madsen fortalte endvidere om gåseprojektet omkring Kastrup Lufthavn, herunder at:

• lufthavnen ønskede en belysning af, hvordan bortskræmningen fungerer,  
• der er grundlag for intensiveret bortskræmning,
• der lægges op til udvidet samarbejde med lodsejere og jægere i området, for at få gæssene væk, en rapport om undersøgelsen kan findes online her: https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_500-599/SR574.pdf

Jesper Madsen byder velkommen og orienterer kort om mødet i arbejdsgruppen for målsætninger. Desværre er der ingen andre fra arbejdsgruppen, der kunne deltage i aften, så Jesper vil gå igennem gruppens arbejde under punktet ’Præsentation og diskussion af målsætningspapir’.

• Hans Peter Hansen (HPH) bød velkommen og hilste fra projektleder Jesper Madsen, at han desværre var blevet syg.
• Efter en hurtig gennemgang af programmet og en navnerunde startede mødet op.
• HPH skitserede kort, af hensyn til nytilkommende, projektets baggrund, formål og status.
• Der blev fra nytilkommende stillet et par opklarende spørgsmål om projektet, herunder hvad kriteriet hidtil havde været for udvælgelsen af områder der indgik i projektet. Kevin Clausen (KC) og HPH fortalte at der i de første projekter havde været stor fokus på naturvidenskabelige forsøg, hvorfor nogle områder og marker var blevet udvalgt. I dette projekt er der fokus på hvordan samforvaltningen kan forankres og styrkes, og det er derfor åbent for alle I Guldborgsund Kommune at være med.

Oplæg til markskadeforsøg

• KC informerede om de igangværende markskadeforsøg, og viste de første resultater og billeder fra de otte marker med intensiv græsning.
• Det blev påpeget at forsøgene ikke kan tage højde for gødningskompensation på tværs af de enkelte marker hvor og hvis dette anvendes.
  • KC bekræftede at det er korrekt.
• Det blev påpeget at nogle marker først afgræsses i april – og spurgt til i hvilket omfang forsøgene tager højde for det.
  • KC informerede om, at tidligere var alle områder græsset i april, også blevet græsset hen over vinteren (gæssene vendte tilbage til allerede græssede områder, men benyttede ikke nye da afgrøden her var for høj). Derfor bør forsøget fange de områder som i foråret kan være udsat for græsning.

Oplæg til undersøgelse af lokal organisering

• HPH informerede om at han, sammen med Cathrine Schrøder Dethlefsen, kommer til Guldborgsund i uge 15, for, via interviews, at foretage kortlægge de erfaringer der hidtil er skabt omkring muligheder og vanskeligheder ved den lokale organisering. HPH understregede at det er vigtigt at få dokumenteret erfaringerne.

Dobbeltstandarder i den internationale regulering

• HPH påpegede, at der på et tidligere møde var blevet spurgt til forskelle i reguleringen internationalt, hvor særligt svenskernes tilgang blev drøftet.
• MST oplyste at man ikke kunne svare på vegne af svenskerne, og at der kunne være forskelle i fortolkningen af fuglebeskyttelsesdirektivet landene imellem. MST fornemmer at svenskerne også kigger til Danmarks håndtering af fuglebeskyttelsesdirektivet.
• Det blev aftalt at undersøge forskellene ved at kontakte svenske kolleger og samarbejdspartnere.

Hans Peter Hansen, Jesper Madsen og Cathrine S. Dethlefsen fra Aarhus Universitet byder velkommen til aftenens møde. Hans Peter gennemgår programmet for i aften og understreger at vi i aften primært skal arbejde med målsætninger.

Siden vores sidste møde, den 7. september, er der kommet nye til i projektet. Blandt andet en gruppe landmænd fra Vigsnæs. Derfor starter vi med en kort runde, hvor alle præsenterer sig selv.

Jesper Madsen gav et oplæg om adaptiv forvaltning og internationale målsætninger for forvaltning af bramgæs. Præsentationen kan ses i fuld længde via link til højre.

Efter spisning byder Hans Peter Hansen velkommen i byrådssalen. Hans Peter spørger, om der er deltagere på aftenens møde, der ikke tidligere har deltaget på foregående møder i regi af dette eller foregående projekter om bramgæs i kommunen. Der er en håndfuld tilkendegivelser, og vi tager derfor en kort præsentationsrunde.

Jesper Madsen beskriver kort baggrunden for det nuværende projekt, der bygger på erfaringerne fra to forudgående projekter i området, hver især af 1 års varighed. Se tidligere protokoller her på siden. Projektet der nu indledes, er et resultat af, at der i forbindelse med afslutningen af sidste projektperiode (2021), både var et udtalt ønske lokalt om at fortsætte arbejdet, men også en anbefaling fra formanden fra Vildtforvaltningsrådet, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening, til at udvikle videre på samforvaltningen.  Behovet blev også anerkendt på myndighedsniveau.

Det nye projekt har en varighed på tre år, og der lægges op til, at det er i høj grad de lokale deltagere, der skal tegne projektet indholdsmæssigt, under facilitering og vejledning fra Aarhus Universitet.

Gæssene ’står for døren’ igen og derfor vil dagens møde primært fokusere på, hvordan man kan organisere sig lokalt i forhold til afværgning og aflastning for den kommende sæson.

Det centrale fokus med dagens møde er at sætte skub i en lokal organisering omkring afværge og aflastning, så lodsejere og jægere er klar, når bramgæssene snart ankommer. Deltagerne dels op i hhv. en lodsejergruppe og en jægergruppe. Hans Peter og Kevin bliver med jægerne i byrådssalen, mens Jesper og Cathrine går ind i et tilstødende gruppelokale med lodsejerne.

• Jesper laver med afsæt i de indspil der er kommet på mødet i dag, et skriftligt udkast til en dispensation. Lars Hvidtfeldt, Christian Clausen og Flemming Lind melder sig til at være sparringspartnere på denne opgave.
• AU vil kontakte lodsejere i området, der ikke er repræsenteret på dagens møde, for at få flest muligt med.
• AU vil komme med et oplæg til mulige aflastningsarealer.
• Det aftales at næste møde afholdes i starten af november.
• Alle opfordres til at gøre en indsats for at få deres naboer med i samarbejdet.

Kevin Kuhlmann Clausen – hvor sluttede vi?

Forsøg med effekt af forskellige typer af bortskræmning (30 marker i alt):

• Passiv skræmning med poser/hunde havde bedst effekt, og særligt når tætheden var stor nok.
• Regulering havde bedre effekt end visuel/akustisk bortskræmning.

Aflastningsmarker:

• Aflastningsmarker med roespild har størst effekt i de tidlige perioder. Successiv optagning kan forlænge perioden.
• Nabomarker med vintersæd en udfordring.

Markskadeforsøg (SEGES + AU):

• Hveden kompenserer i højden for skader
• Tab i kerneudbytte mellem 0 – 6 %.
• Tab i proteinindhold på 9 % hvor hveden blev afgræsset om foråret.

Strandengene:

• GPS-data fra gæssene viser, at de har en interesse for områderne. Der er potentiale i strandengene.
• Behov for en fortsat indsats med slåning/græsning.

Jesper Madsen – nyt siden sidst

Vi har fået tilsagn fra 15. Juni fonden om en bevilling til et nyt tre-årigt projekt, som vi blev enige om at søge, ovenpå myndighedsmødet i januar.

En præmis for bevillingen var, at erfaringerne vi i fællesskab gør os med samforvaltning de kommende 3 år, skal kunne anvendes bredt, indenfor andre forvaltningskontekster. Der er også opbakning fra myndighederne til at vi kan bruge projektet som et demonstrationsprojekt.

Naturstyrelsen vil bakke op om projektet med mere smidige reguleringsmuligheder, når der er en organisering på plads og de modtager noget konkret fra os. Lars Richter fra NST vil tage en preliminær snak med miljøstyrelsen ift. mulighederne.

Cathrine S. Dethlefsen – rollefordeling i det nye projekt

Cathrine fortæller kort om rollefordelingne mellem deltagere, forskerere og myndigheder i det kommende projekt. Fra Aarhus Universitets side, vil vi i høj grad lægge op til at I som lokale deltagere skal på banen mest muligt i forhold til en lokal organisering af samforvaltning. Dette for at sikre, at organiseringen også på sigt bliver bæredygtig – altså selvkørende, når vi når projektets afslutning. Det tager tid, og vi vil fra AU naturligvis støtte den process mest muligt. Der vil blive lagt op til at vi ved projektets afrunding igen inviterer relevante myndigheder m.fl. til at komme og høre, hvad vi har opnået og lært igennem projektet.

Cathrine og Hans Peter - Forslag til outputs

Vi vil i opstartsfasen af projektet arbejde på at formulere fælles målsætninger for, hvad vi gerne vil opnå med projektet, og derefter, hvordan vi vil søge at opnå målsætningerne via forskellige handlinger og værktøjer. Arbejdet med målsætninger kan længere fremme i projektet laves til en selvstændig rapport, der vil være et værdifuldt værktøj både i forhold til at formidle projketet udadtil, og ikke mindst for en fremtidig, selvkørende samforvaltning.

Som en del af projekter der har med samforvaltning at gøre, afrunder vi gerne med i fællesskab at lave en ’Deltagerrapport’. Som deltager vil man i høj grad komme til at præge indholdet af rapporten, men den kan eksempelvis sammenfatte projektets forløb, identificerede problemstillinger, løsningsforslag og læring. Meningen med en deltagerrapport er, at den skal afspejle deltagernes opfattelser af forløbet. Da det ikke er en ambition at vi skal være enige om alt, så vil en sådan rapport også afspejle at der er forskellige holdninger og opfattelser i projektgruppen. Vi har med tidligere projekter haft stor succes med at bruge deltagerrapporten til at formidle projektet til eksempelvis myndighedspersoner, og andre interesserede.

Pulje til nye forsøg

Der er i det nye projekt afsat en pulje ad-hoc midler der kan bruges til at iværksætte nye forsøg, hvis der er brug for mere viden. Det kunne eksempelvis være, hvis I ønsker at lave nye forsøg på vintersæd/”worst case”. Vi skal i løbet af projektets opstart finde ud af, hvad der er vigtigt for jer at få undersøgt nærmere.

Ift. forsøg med worst case/nulindsats-område: det kræver at vi kan gøre det dér, hvor gæssene slår sig ned (mod kompensation?). En forsøgsopstilling skal være forskningsmæssigt valid.

Jesper Madsen – om det nye projekt

I det nye projekt skal vi finde en balance imellem en masse forskellige interesser. Der skal etableres en lokal forankret forvaltning på tværs af skel, under hensyntagen til både fuglene og andre interesser som f.eks. jagt og andre naturinteresser. Vi skal finde effektive løsninger i forhold til aflastning, reduktion af markskader, herunder regulering, strandengene (under kommunens projekt), og lokalt skal I, med støtte fra projektteamet, udvikle en organiserings-model. Der vil blive nogle udfordringer i forhold til organiseringen og samarbejdet, f.eks. jæger-lodsejer-samarbejde. Der skal være plads til at vi kan afprøve forskellige ting af og evaluere/tilpasse løbende (adaptiv forvaltning).

Kevin – om tidligere fremsatte ideer/forslag

1. Turnus-ordning: man skiftes til at have ansvaret for bortskræmningen – f.eks. fordelt på bestemte ugedage.
2. Abonnements-ordning, som foreslået af Flemming på myndighedsmødet. Alle der vil være med i ordningen betaler et fast beløb pr. måned, mod at Flemming (f.eks.) koordinerer indsatsen m. jægerne der har adgang til arealerne og alternativt selv står for indsatsen, hvor jægerne ikke har mulighed for at træde til.
3. ’Gåsesherif’- den fulde pakke hvor én person står for reguleringstilladelser, skræmning og indrapportering.

Drøftelse af bortskræmning og regulering

• Lars Richter: Man skal have fuldmagt for at søge reguleringstilladelse på vegne af en lodsejer. Vil gerne tilbyde at hjælpe deltagerne med at lave kort, her i opstartsfasen.

• Man kunne lave en FB-gruppe til koordinering af indsatsen, så man hurtigt kan få folk på sagen, når behovet opstår.
• Kan vi ikke udvikle en app som kan bruges til at koordinere indsatsen mellem jægere og lodsejere?
  • Hans Peter: Vi har en samarbejdspartner der har en jagt-app, og vi kan måske snakke med dem, om de kan have et bud på en løsning. Men det er dyrt.
  • Der findes allerede nogle gratis-apps der måske kan bruges (WeHunt, Huntplan m.fl.)
• Det er også vigtigt at vi får formidlet lokalt, hvad det er vi foretager os. Så folk ved, hvad der foregår når der bliver skudt, og i tilfælde hvor der ligger døde gæs på markerne og lignende.
• Hans Peter: Der er stor opmærksomhed på udstedelse af reguleringstilladelser fra EU, så det er vigtigt at vi arbejder indenfor rammerne af lovgivningen. Når vi mødes igen, skal vi arbejde videre med en konkret model.
• Jesper: uanset hvilken model der vælges skal der som minimum laves et sammenskud af penge fra deltagerne til koordinering af reguleringsindsats.
• Har vi tænkt etik ind i det, i forhold til dyrene? Ift fx anskydninger. Det er vigtigt, i forhold til hvordan det opfattes udefra, at vi selv er proaktive ift. etik. Lene Midtgaard fra DJ understreger også, at der er meget stor fokus på etik i sammenhæng med jagt, forvaltning og regulering, og at det er vigtigt at italesætte som del af projektet.
• Kevin: Det er vigtigt at vi ikke bygger hele indsatsen op på, om jægerne kan komme løbende, når behovet opstår. Der er også en indsats der skal koordineres ift. aflastning og bortskræmning. Vi har set, at passiv skræmning med poser, også har en god effekt.

• Vi kan se at de store problemer opstår dér, hvor gæssene er om foråret.
• Vigtigt at skræmmemidlerne kommer op, inden gæssene ankommer. Ellers har de ingen effekt.
• Lars Richter: regulering er ’sidste udvej’, andre midler skal først tages i brug.
• På myndighedsmødet understregede formanden for Vildtforvaltnigsrådet, Jan Eriksen, at der er langt videre rammer, når der er tale om et forskningsprojekt.
• Jesper Madsen: I forhold til skræmning, skal I ikke lave en optrapning (ligesom vi gjorde under sidste projekt), men I skal forsøge med skræmning inden I kan søge regulering. Så må man finde ud af sammen med NST, hvad der skal til, før man kan søge.
• Det er vigtigt med bedre viden om det vildt vi jager. Så kan vi også som jægere meget bedre bidrage til en bæredygtig løsning. I Danmark gør man meget mindre ud af det, end man gør i andre lande.
• Hans Peter: God idé at arrangere et oplæg om gæssenes adfærd mv., enten for jægerne eller alle.
• Bo Kayser, DOF: Adspurgt forklarer Bo fra Dansk Ornitologisk Forening, at de gerne vil være med på sidelinjen. Bo er ikke i tvivl om, at målet er at reducere markskader mest muligt omkostningseffektivt. Mener ikke at han/DOF kan bidrage med så meget i den kontekst, men vi gerne følge projektet og bidrage hvor vi kan.
• Det er vigtigt at I (DOF) og jeres interesser er med i det her samarbejde. Ellers ender det med at blive jæge-lodsejer mudderkast.
• Kan DOF hjælpe med at lave tællinger, fx ugentligt?
  • Bo, DOF: Det mener Bo ikke kan lade sig gøre. Han vil gerne uddybe sit svar skriftligt.
  • Men I ved om nogen hvor gæssene er, og hvor de mere sjældne arter er. Det vil være meget vigtig viden i forhold til at sikre ro hvor der er behov for det.
    • Bo, DOF: Vi vil gerne bidrage i det omfang vi kan.

• Aflastning på roespild kan give en negativ ’spill-over’ effekt på omkringliggende marker – det skal tænkes ind i placeringen af aflastningsarealer, ift. en målrettet skræmmeindsats på de omkringliggende arealer.
• Har man undersøgt hvad der er af egnede strandenge?
  • Jesper Madsen: Ja, vi har i samarbejde med kommunen udvalgt de bedst egnede strandenge, der så skal ryddes og efterfølgende græsses.
• Det må være muligt at holde strandengene nede ved at slå dem, i mangel på kreaturer til afgræsning?
• Kevin: der er også et hensyn til biodiversitet i det, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at slå det regelmæssigt.
• Også relevant at se på ynglende grågæs.

• Der spørges ind til den samlede bestand af bramgæs og argumenterne for i sin tid at frede den.
• Jesper Madsen: Den samlede bestand af bramgæs er stabiliseret, og ligger på omkring 1,4-1,5 millioner. Dog ser vi at bestanden bestemt ikke er stabiliseret i Danmark, hvor den tværtimod er i vækst, plus at de spreder sig i et større geografisk område i landet. Ved Kastrup Lufthavn er det eksempelvis blevet et problem året rundt.
• Bramgæssene blev fredet i 1970’erne hvor bestanden var kraftigt reduceret.
• Jesper Madsen: De erfaringer vi gør os i dette projekt, vil komme videre ud i Europa gennem det europæiske gåsesamarbejde, som Aarhus Universitet er datacenter for.
• Jesper Madsen: Tingene kan meget hurtigt udvikle sig – det har man sidst set i Finland, der normalt ikke har nævneværdige problemer med bramgæs, men som nu får 800.000 fugle på besøg, der rydder alt på kort tid om foråret.
• Jesper Madsen: Fortæller om en nylig ekskursion til et fort på en ø nær Helsinki, hvor det vrimlede med bramgæs, der havde mistet al skyhed overfor mennesker.
• Hvad med fugleinfluenza?
  • Jesper Madsen: Fugleinfluenza er en usikkerhed i i forvaltningen – kan hurtigt resultere i mange døde gæs.
• Hans Peter: Vi skal sikre en fremdrift i projektet, men vi kan kun forcere processen til en vis grænse. Vi arbejder med ændringer af vores egen adfærd og den type ændringer tager tid, især hvis det er noget vi ønsker at forankre. Vi kan derfor ikke nå det hele på en gang og vi kommer til at bruge alle tre år.

• Det er vigtigt at vi husker, at det også skal forankres (og accepteres) i det omkringliggende samfund. Det lykkedes ikke helt sidst.
• Hans Peter: Alle må hjælpe med at få det til at fungerer. Det er først og fremmest deltagerne i projektet der skal give det et indhold. AU fungerer som en slags advokater for arbejdet og for de ønsker, behov og forslag der påstår.
• Organiseringen skal nok komme på plads, men det er vigtigt at vi får folk med ombord, for at det kan nytte.

• Vi skal have formidlet budskabet bredt ud, f.eks. gennem VKST for at nå ud til flere lodsejere. Det kan også være en idé at få spredt budskabet gennem lokale medier?
• Den store udfordring bliver, at få etableret tillid og samarbejde mellem naboer, lodsejere og jægere. Vi skal være opmærksomme på, at GDPR-reglerne gør, at vi ikke bare må bruge deltagerlisten fra det forgangne projekt.
• Man kan evt. bruge Doodle til tilmeldinger – så GDPR-godkender man automatisk ved tilmelding.
• Kan man kombinere møder med f.eks.  eksursioner eller oplæg?
  • Hans Peter: Det vil være oplagt at indtænke eksursioner og foredrag i projektforløbet. Vi kan komme nærmere ind på det når vi mødes igen.

• Næste møde afholdes den 7. september, igen her på rådhuset. Det aftales at vi starter med spisning kl. 17.30. Der vil blive sendt en dagsorden ud i god tid inden mødet.

Jesper Madsen bød velkommen til dagens møde og gennemgik eftermiddagens program:

• Jesper understregede at det overordnede formål med eftermiddagens møde er, i fællesskab at reflektere over, hvad der skal ske med forvaltningen af bramgæs i området fremover, nu hvor projektet nærmer sig sin afslutning. Hvilke spørgsmål og budskaber vil deltagerne i projektet gerne dele med myndighederne og vildtforvaltningsrådet i aften? Ønskes der hjælp  fra myndigheder og VFR, for at kunne komme i mål med en lokal forankret og bæredygtig forvaltning af gæssene?
•  Projektet vil blive endeligt afrapporteret i slutningen af februar måned. Den endelige afrapportering vil også rumme refleksioner og forslag fra dagens møde.

Anita Pedersen fra Guldborgsund kommune bød velkommen til Rådhuset og ridsede de gældende Corona-restriktioner op.

Forud for mødet har Aarhus Universitet bedt nogle af deltagerne reflektere over, hvad der er centralt for at formidle til myndighedspersoner og Vildtforvaltningsrådet i dag. Lodsejer Lars Hvidtfeldt deler først sine refleksioner, sammen med lodsejer Peder Pyndt. Bo Kayser, lokal repræsentant for DOF, runder af med at dele sine tanker om problemstillingen. Herefter har jægerne Flemming Lind og Alex Schmidt forberedt nogle refleksioner og afslutningsvis deler Bo Kayser, fra DOF’s lokalafdeling sine refleksioner.

Er meget enig med Lars. Har overordnet savnet en mere klar problemstilling i projektet. Han mener at der er for mange fugle – det kræver fokus på løsninger.

Påpeger at landbruget har bevæget sig hen imod en mere industriel praksis.

Der er en stor og afgørende forskel på jagt og regulering. Jægerne må kompenseres hvis de skal indgå i en regulering. Det kan ikke sidestilles med jagt. Der er behov for, at der skabes klare retningslinjer ovenfra (statsligt/kommunalt/organisationer) i forhold til udformning af jagtlejekontrakter, hvor der indgår en regulerings-forpligtelse.

• Der mangler bedre/mere dybdegående undersøgelser og analyser af tab.

• Der er stadig mange der dybdepløjer – hvordan sikrer vi aflastningsarealerne bibeholdes når projektet slutter?
• Der er behov for at reducere i antallet af fugle, det er ikke holdbart at skubbe dem rundt i området.
• Vi skal undersøge om vi kan få reguleringstilladelser gældende for større, geografiske områder – eksempelvis sogne-niveau.
• Ift. reguleringstilladelser, vil jægerne gerne jage fuglene, men har ikke ansvaret for at opfylde øvrige krav for udstedelse af reguleringstilladelse (bortskræmning mv.).
• Der er stort behov for en kontrakt-skabelon til forhandling af jagtlejekontrakter hvor der er forventning om at regulering skal indgå – her skal DJ og VFR på banen.

Man kan forestille sig forskellige samarbejdsmodeller. Flemming selv har fundet en rigtig god model sammen med sin lodsejer omkring reguleringen af gæs, til gavn for begge parter.

Hvad er det vi gerne vil formidle til myndighederne senere i dag? Hvad skal de tage med hjem? Har vi brug for deres hjælp til noget? Det er dét, der er vigtigst at drøfte i grupperne. Dertil bedes deltagerne også overveje indholdet af en forvaltning, den fremtidige lokale organisering af en forvaltning, samt hvilke rammer (juridiske/økonomiske mv) der skal til/ændres, for at det kan lade sig gøre.

Deltagerne fordeles i 3 grupperum på tværs af interesser. Der er facilitatorer fra Aarhus Universitet hjælper med at tage stikord og guide snakken hvis nødvendigt.

Jesper Madsen byder velkommen til aftenmødet. Han præsenterer kort gæsterne fra Vildtforvaltningsrådet, MST og NST, som har sluttet sig til anden halvdel af mødet:

• Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet
• Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltningsrådet
• Knud Flensted, DOF, Vildtforvaltningsrådet
• Anders Jensen, MST
• Lars Richter fra NST og Steffen Brøgger fra 15. juni fonden har også deltaget i eftermiddagens program.

Velkomst til Guldborgsund Kommune ved Borgmester Simon Hansen

Vil som nyvalgt borgmester i Guldborgsund Kommune byde velkommen og takker for projektets lokale engagement. Glæder mig til at høre mere om problematikken og mulige løsninger på disse.

Jan Eriksen – præsentation af Vildtforvaltningsrådet

Vildtforvaltningsrådet er et rådgivende organ for miljø- og fødeministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Rådet tager spørgsmål op på ministerens eller Miljøstyrelsens foranledning, men Rådet kan også selv tage spørgsmål op til drøftelse. Vildtforvaltningsrådet er nedsat i henhold til § 51 i lov om jagt og vildtforvaltning og sammensat af repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet. Rådets formand udpeges for en årrække af miljøministeren.

Rådet har løbende beskæftiget sig med bramgæs og set hvordan det har været en støt voksende problemstilling, både i forhold til markskader og i forhold til flysikkerhed.

Vi har igennem lang tid – ca. 7 år – afventet en international forvaltningsplan for bramgæs. Projektet her vil kunne bidrage med vigtig viden til en kommende forvaltningsplan.

Forud for mødet har Aarhus Universitet bedt nogle af deltagerne reflektere over, hvad der er centralt for at formidle til myndighedspersoner og Vildtforvaltningsrådet i dag. Af jægerne har Flemming Lind og Alex Schmidt forberedt nogle refleksioner de gerne vil dele med resten af deltagerne og de eksterne gæster. Lodsejerne Lars Hvidtfeldt deler først sine refleksioner, sammen med lodsejer Peder Pyndt. Bo Kayser, lokal repræsentant for DOF runder af med at dele sine tanker om problemstillingen.

Er meget enig med Lars’ oplæg. Har overordnet set savnet en mere klar problemstilling i projektet. Problemet er at der er for mange fugle.

Alex påpeger at der i forhold til skader er er forskel på industrilandbrug og  traditionelt agerbrug, i forhold til at tolerere skaderne.

Der er en stor og afgørende forskel på jagt og regulering. Jægerne må kompenseres hvis de skal indgå i en regulering. Det kan ikke sidestilles med jagt. Der er behov for, at der skabes klare retningslinjer ovenfra (statsligt/kommunalt) i forhold til udformning af jagtlejekontrakt, hvor der indgår en regulerings-forpligtelse.

• Mener at der mangler bedre/mere dybdegående undersøgelser og analyser af tab.
• Der er stadig mange der dybdepløjer – hvordan sikrer vi aflastningsarealerne bibeholdes?
• Der er behov for at reducere i antal af fugle, det er ikke holdbart at skubbe dem rundt i området.
• Vi skal undersøge om vi kan få reguleringstilladelser gældende for større, geografiske områder – eksempelvis sogne-niveau.
• Ift. reguleringstilladelser, vil jægerne gerne jage fuglene, men vi ikke have ansvaret for at opfylde øvrige krav for udstedelse af reguleringstilladelse (bortskræmning mv.).
• Der er stort behov for en kontrakt-skabelon til forhandling af jagtlejekontrakter hvor der er forventning om at regulering skal indgå – her skal DJ og VFR på banen.

Man kan forestille sig forskellige kreative modeller for et bedre samarbejde om reguleringen mellem lodsejere og jægere. Flemming fortæller at han selv har fundet en god og fungerende model sammen med sin lodsejer omkring reguleringen af gæs, til gavn for begge parter.

De lokale deltagere og gæster udefra opdeles i to større grupper. I grupperne har deltagerne mulighed for at drøfte de ting, de finder mest relevant i forhold til at formidle problemstillingen til myndighederne og VFR. Der er medarbejdere med fra Aarhus Universitet med i grupperne til at hjælpe med at tage stikord og guide snakken hvis nødvendigt.

Hans Peter spørger en efter en repræsentanterne fra Vildtforvaltningsrådet, NST, MST og kommunen, hvad de tager med sig hjem fra aftenens drøftelser

Lars Richter, NST:

• Hvad gør vi fra 1.februar og frem? Der er et hul i vores viden ift. hvad vi gør den tid på året. Strandengene er ikke et ”quick fix”, tager tid. Men unikt à muligheder for international indflydelse.
• Synes vi er nået langt på 2 år à Vi mangler penge til en fortsættelse.
  • MST må gå foran her – store perspektiver.

Anders Jensen, MST:

• Stor vilje til koordinering
• Behov for koordineret regulering à forår à her er udfordringer, vi skal se nærmere på.
• Der kommer ikke jagttid på kort (og nok heller ikke lang) sigt.
• Forårsregulering à kan ikke blive lige så vide beføjelser som om efteråret
• Forsøgssammenhæng à der kan være nogle muligheder hvis vi tror på, at det kan have en effekt

Anita Pedersen, Guldborgsund kommune:

• ”Kommunal hat”: fantastiske lodsejere m. stor vilje til samarbejde à men der skal være nogle penge til det.
• Fugleturisme m. arrangementer hvor pengene går til kompensation for tab.
• VFR/MST kan tænke over, at der her er muligheder for at afprøve nogle ting her

Knud Flensted, DOF:

• DOF har forståelse for behovet for regulering
• Godt projekt à behov for at fortsætte arbejdet
• Større fokus på aflastningsområder/strandenge fremover à mere målrettet skabe mere aflastning

Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund:

• Jagttegnsmidler skal man ikke tænke ift. drift/naturopretning
• Husk at tænke drift fremadrettet
• Vil udfordre vildtforvaltningsrådet ift. hvordan man tolker direktivet
• Vi skal se nærmere på organisering af sådan nogle lav, relevant meget bredt, for eksempel i forhold til hjortevildt
  • Hvordan…
  • Skabe mål lokalt

• Vigtigt med klare målsætninger; opnå en bæredygtig forvaltning af gæs og svaner i området, minimere markskader forvoldt af gæs og svaner. Fuglene kan få opfyldt deres behov for at søge føde og hvile, samt at rekreative aktiviteter (jagt og fugleiagttagelse) kan foregå i området.

Jan Eriksen, Vildtforvaltningsrådet:

• Faglighed: Vi har et solidt fagligt fundament, der anerkendes bredt
• Tid: Det kommer til at tage tid at få et samarbejde op at stå
  • Også ift. strandenge
  • Vi skal tænke både lang- og kortsigtet
  • Dynamik – uforudsigelighed ift. gæs
  • Det tager tid at finde løsninger à så længe vi har et forsøg, vi tror på, så er der også flere der vil være med.

Der er behov for mere tid!

Christian Clausen: Vil gerne tage initiativ til en lokal organisering i samarbejde med DJ og Dansk Landbrug Sydhavsøerne.

Jesper Madsen: Vi laver en slutrapport nu her, inkl. udfald af vores drøftelser. Her vil vi komme med forslag til videre skridt.

Lars Hvidtfeldt: Takker Christian for tilbuddet, men tror lodsejerne – som dem der ejer det primære problem - har behov for at samles og drøfte situationen. Er enig i at det er vigtigt at være inkluderende ift. Lavdannelse og at der skal være fokus på mere viden om hvordan vi ’nudger’ gæssene.

Lars Richter: Tak til Steffen Brøgger og 15. Juni Fonden for at have støttet projektet.

Jesper Madsen bød velkommen og understregede, at det er godt at kunne holde et fysisk møde, efter at al kommunikation i lang tid er foregået digitalt pga. Corona. Han påpegede, at timingen er god, fordi vi nu er gennem endnu en sæson med forsøgene og således har nogle foreløbige resultater.

Jesper Madsen takkede Guldborgsund Kommune og Anita Pedersen for at mødet kunne afholdes på rådhuset.

Jesper Madsen præsenterede en PowerPoint præsentation med overskriften ”Integreret adaptiv forvaltning af bramgæs – Guldborgsund kommune 2019-2021” (se præsentation her). I præsentationen blev projektets baggrund og organisering opridset, herunder at Aarhus Universitet har været tovholdere for projektet, men også at SEGES og VKST har været involveret på forskellig vis. Også Danmarks Jægerforbund har været inde over projektet ifm. udnyttelse af bramgæs som ressource, og Guldborgsund kommune har aktivt taget lederskab på et projekt om at få bragt strandenge i spil som fourageringsområder for bramgæs.

Jesper fremhævede, at formålet med dagens arrangement var at gøre status og drøfte, hvordan vi kan komme videre med en bedre fremtidig forvaltning af bramgæssene. Jesper gik herefter kort igennem den historiske udvikling omkring bramgæssene, som har ført til den nuværende situation, samt status for de internationale aftaler om forvaltningen.

Gåseskader på vinterhvede

• Se præsentation her

Enge som aflastning

• Se præsentation her.

Jesper Madsen indledte med at beskrive formålet med det forestående gruppearbejde, under overskriften: ”Hvad med den fremtidige forvaltning? - Oplæg til gruppediskussion” (Se præsentation her). Jesper understregede at det var en del af projektets målsætning at fremlægge et forslag til en lokal model for den fremtidige forvaltning af bramgæs på Lolland og Falster. En sådan model skal både indeholde de økonomiske, de biologiske og de sociale aspekter. Jesper skitserede to grundmodeller. Den ene er at fortsætte som hidtil, den anden indebærer forskellige former for samarbejde om afværgning og/eller aflastning. Der kan muligvis også være andre elementer der kan indgå i et samarbejde, ligesom det skal drøftes, om det er nødvendigt at forsøge at ændre på de reguleringsmæssige rammerne for forvaltningen.

Deltagerne blev delt ind i fire grupper, som hver fik en time i deres eget lokale. De fire grupper blev fordelt på ”Lodsejere – Falster”, ”Lodsejere – Lolland”, ”Jægere” og ”Det almene/Almene naturinteresser”.

Hver gruppe blev assisteret af én eller to facilitatorer fra Aarhus Universitet. Facilitatornes opgave var at guide gruppen igennem tre-fire forhåndsdefinerede spørgsmål. Derudover skulle facilitatorerne, holde sig neutrale og blot sikre, at alle kom til orde, og at deltagernes drøftelser blev noteret ned i stikordsform.

Jesper Madsen konstaterede at der var kommet mange gode og konkrete refleksioner og forslag frem. Nu skal ’vi hjem’ overveje hvilket scenarier, der kan laves. Der skal laves en model med bortskræmning og aflastningsmarker, med de komplikationer der ligger i det. Roemarker og strandenge skal inkluderes. Ligeledes skal almene interesser og den generelle accept inddrages. Der er også behov for, at det bliver grundigt overvejet, hvordan markskader skal opgøres, og hvordan de skal lægges ind i vurderingerne.

Hvad sker der nu?

• Alt fra mødet bliver skrevet igennem, og hvis der er spørgsmål, der er brug for at blive besvaret, vil de pågældende personer blive kontaktet.
• Dernæst begynder arbejdet med at lave scenarierne. Det arbejde forløber resten af året.
• Arbejdet fremlægges i starten af det nye år – deadline for projektet er slutningen af februar 2022.
• Det bliver er skriftligt produkt, som afleveres til deltagerne.

Jesper understregede at det er vigtigt at holde momentum i dette projekt. Aarhus Universitet kan ikke gøre meget den kommende sæson, jf. at deltagerne selv må stå for det nu, men der gives gerne tips og råd til hvad der måske kan gøres. Vi (AU) vil tage kontakt til fx Miljøstyrelsen ift. om der er muligheder for udvidede rammer for regulering i det produkt, der skal leveres.

Jesper opfordrede til, at man tager kontakt, hvis man kommer i tanke om flere gode løsningsforslag.

Projektledelsen fra AU vil undersøge mulighederne for at afrunde projektet det kommende forår med et fællesmøde med deltagerne, myndigheder og Vildtforvaltningsrådet, hvor resultaterne og mulige løsningsforsøg kan fremlægges.

Der takkes for et godt og konstruktivt møde.