Formålet med dette projekt har været at udarbejde et pålideligt beslutningsværktøj til at finde den/de optimale forvaltningsstrategier for den NV/SV Europæiske bestand af grågås.
Beslutningsværktøjet består af en:
Bestandsmodellen er en matrix model inddelt i hhv. en yngleperiode og en ikke-ynglende periode. I yngleperioden er bestanden inddelt i to forvaltningsenheder, hhv. den migrerende enhed, centreret i Skandinavien (MU1), samt den primært stationære enhed, centreret i Holland og nabolandene (MU2) (Figur 1, venstre). I den ikke-ynglende periode, er bestanden inddelt i et nordligt område (North) bestående af individer fra både MU1 og MU2, samt et sydligt område (South) primært bestående af individer fra MU1 (Figur 1, højre). På nuværende tidspunkt er modellen er parametriceret med primært historiske værdier for bl.a. bestandsstørrelse for MU1 og MU2, overlevelse og reproduktion. Når nye estimater for disse parametre foreligger, kan modellen og forvaltningsstrategierne opdateres.
Figur 1. Fordelingen af gæs i hhv. yngleperioden (Breeding Management Units; MU1 og MU2) og den ikke-ynglende periode (Wintering areas; North og South).
I samarbejde med den internationale arbejdsgruppe blev der udviklet en værdmodel, der beskriver hvordan medlemslandenes tilfredshed varierer, når antallet af gæs i hver forvaltningsenhed afviger fra bestandsmålene (Figur 2). Værdimodellen viser, at medlemslandene til MU1 generelt er tilfredse med en bredere kam af bestandsstørrelser end medlemslandene til MU2. Desuden er medlemslandene for begge forvaltningsenheder mere tilfredse med store bestandsstørrelser end små bestandsstørrelser. Utilfredsheden ved små bestandsstørrelser falder hurtigst for MU2.
Figur 2. Værdimodeller for de to forvaltningsenheder (MU1 og MU2) af den NV/SV Europæiske bestand af grågæs. De stiplede vertikale streger repræsenterer målene for de to forvaltningsenheder, og de prikkede vertikale streger repræsenterer forvaltningsenhedernes FRP.
Evalueringen af forvaltningsstrategierne og de relaterede bestandsstørrelser for de to forvaltningsenheder viser, at der ikke findes én optimal forvaltningsstrategi, men mange (50 forvaltningsstrategier havde en tilfredshed på mere end 0,85). Generelt kan man dog sige, at de strategier, der bedst opfyldte forvaltningsenhedens bestandsmål (hhv. 70.000 og 80.000 ynglepar for hhv. MU1 og MU2), er enten dem, der har relativt høje niveauer af regulering i ynglesæsonen (april til juli) eller relativt høje niveauer af jagt i overvintringsperioden/den ikke-ynglende periode (august til marts).
En vigtig læring fra projektet er således også, at ud over at opfylde bestandsmålene, når en forvaltningsstrategi skal vælges, er det også vigtigt at overveje gennemførlighed, omkostninger og juridiske begrænsninger (f.eks. fuglebeskyttelsesdirektivet).
Under det årlige arbejdsgruppemøde i juni 2023 i den Europæiske Gåseforvaltningsplatform valgte medlemslandene at fokusere forvaltningsstrategier, som har relativt høje niveauer af jagt i overvintringsperioden/den ikke-ynglende periode (august til marts). Det vil dog stadig være op til de enkelte medlemslande at fastsætte de nationale jagt og reguleringsniveauer, bl.a. afhængig af markskadeniveauer.
Læs mere om den Europæiske Gåseforvaltningsplatform og beslutningerne fra de årlige arbejdsgruppemøder her: https://egmp.aewa.info/.
Den NV/SV europæiske bestand af grågås er mere end syvdoblet siden 1980'erne. Dette har bl.a. resulteret i stigende konflikter med landbruget og en øget risiko for flysikkerhed. Arten er samtidig en vigtig jagtbar art i de fleste lande, hvor den forekommer. Som følge heraf blev der i 2018 udarbejdet en international forvaltningsplan under Vandfugleaftalens (AEWA) European Goose Management Platform (EGMP) med det overordnede formål, at opretholde bestanden i gunstig bevaringsstatus, og samtidig håndtere de voksende økologiske og socioøkonomiske udfordringer og sikre en bæredygtig jagt.
Planen sætter de overordnede strategiske rammer for en fælles europæisk forvaltning af bestanden, herunder hvilke tiltag det vil kræve for at opnå dette mål.
Et centralt element er etableringen af et internationalt koordineret bestandsforvaltningsprogram, som inkluderer overvågningsplaner, analyser af jagtens og reguleringens indvirkninger på bestanden samt et beslutningsværktøj til en eventuel fastsættelse og koordinering af jagtkvoter, i lighed med den adaptive forvaltning, der er udviklet for kortnæbbet gås.
Her er det vigtigt at bemærke at den NV/SV europæiske bestand er inddelt i to forvaltningsenheder. Dels er der en migrerende enhed der yngler i Norge, Sverige, Danmark og Finland og overvintrer i Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Spanien og Portugal, dels en enhed bestående af standfugle i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Hver enhed har sit egen bestandsmål, og hver enhed skal således forvaltes som en selvstændig enhed. Da de to enheder overlapper i udbredelse i vinterhalvåret er det samtidigt vigtigt at tage højde for dette. Det gælder især på overvintringspladserne i Holland.
På nuværende tidspunkt forvaltes bestanden på baggrund af et simpelt, men utilstrækkeligt modelværktøj. Denne metode har dog først og fremmest vist sig at være usikker og tager ikke højde for at bestanden er delt op i to forvaltningsenheder. Der er derfor en øget risiko for at bestandsmålene for de to enheder ikke opnås.
I den internationale arbejdsgruppe under EGMP har man derfor besluttet at et mere pålideligt beslutningsværktøj skal være klar til at blive taget i brug i juni 2023.
Formålet med dette projektet er at få udarbejdet et pålideligt beslutningsværktøj.
Udarbejdelsen af et pålideligt beslutningsværktøj består af tre dele; 1) en bestandsmodel, 2) et sæt af udvalgte forvaltningsstrategier samt 3) en ”værdi”-model.
Bestandsmodellen for den NV/SV europæiske bestand af grågås skal beskrive bestandsdynamikken over tid for begge forvaltningsenheder, individuelt samt når de to enheder blandes på overvintringsområderne. Bestandsmodellen baseres på eksisterende data samt informationer fra litteraturen. Når nye data bliver tilgængelige, kan modellen løbende opdateres.
Forvaltningsstrategierne består af varierende niveauer af jagt i efteråret og vinteren samt regulering i hhv. yngle- og overvintringsperioden. Derudover vil vi undersøge betydningen af aldersfordelingen i jagtudbyttet og reguleringen i forhold til at opnå målene i forvaltningsplanen.
Værdi-modellen skal hjælpe os med at værdisætte de forskellige forvaltningsstrategier, således at forvaltningsstrategien med den højeste værdi kan identificeres. Værdien i dette tilfælde er defineret både i forhold til strategiens evne til at opnå målsætninger samt den faktiske økonomiske udgift ved at udføre den enkelte strategi.
