Rapporten er en specialeafhandling, udført af studerende Sandie Lohse Sørensen, Aarhus Universitet, Mail: 201705597@post.au.dk, tlf.: 40 45 48 10
Madsen, J., Pedersen, J., Cao, L., & Clausen, K. K. (2022). On the search for grasslands: long distance dispersal of spring-staging Barnacle Geese (Branta leucopsis) from a farmland area in Southeast Denmark. Journal of Ornithology.
I starten af marts 2019 blev tyve bramgæs, som overvintrede i et intensivt landbrugsområde i Sydøstdanmark, mærket med GPS-sendere. De mærkede gæs foretrak store åbne græsarealer (primært permanent græs) tæt på deres overnatningsområder i Guldborgsund, selvom vinterafgrøder også blev anvendt. Overraskende forlod næsten alle mærkede gæs i løbet af marts-april og trak til kystnære engområder i andre dele af Danmark, det tyske Vadehav og Sydsverige – nogle op til 210 km diametralt modsat til deres hovedtrækvej i retning af det arktiske Nordrusland senere på foråret. Denne uventede spredning kan være forårsaget af mangel på egnede kortgræssede strandenge og ferske enge i undersøgelsesområdet, og det viser at bramgæs er meget fleksible i deres områdeudnyttelse.
Læs hele artiklen her: https://link.springer.com/article/10.1007/s10336-021-01952-3
Heldbjerg, H., Clausen, K. K., Balsby, T. J. S., Clausen, P., Nielsen, R. D., Skov, F., Nyegaard, T., & Madsen, J. (2022). Barnacle goose Branta leucopsis derogation shooting effort in relation to abundance and vulnerable crops. Agriculture, Ecosystems & Environment, 325, [107746].
Antallet af bramgæs i Danmark er steget markant igennem de sidste årtier, så der nu overvintrer cirka 250.000 bramgæs. Dette har resulteret i en parallel stigning i konflikter som følge af artens fouragering på landbrugsafgrøder. Bramgæs er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og derfor fredet, så der ikke kan fastsættes en jagttid på arten. Landmænd kan dog ansøge om tilladelse til at regulere gæs ved skydning for at reducere de lokale skader på afgrøderne, hvis det viser sig at bortskræmning ikke har været tilstrækkelig. Tæt på 20.000 bramgæs reguleres på denne vis årligt i Danmark. I denne artikel har vi vist, at både antallet af bramgæs og reguleringen af arten om vinteren har været stigende i Danmark i perioden 2010/11 – 2018/19, men med store variationer mellem forskellige områder af landet. En statistisk analyse viser, at variationen mellem områder af landet primært kan forklares med forskelle i antallet af bramgæs og sekundært af forekomsten af konfliktafgrøder og vinterhvedeudbytte. Samlet set er reguleringsindsatsen på bramgæs størst i områder med mange bramgæs, høj andel af konfliktafgrøder og stort udbytte af vinterhvede. Flest tilladelser udstedes i Naturstyrelsens enhed Storstrøm efterfulgt af Fyn, Thy, Midtsjælland og Vadehavet.
Læs hele artiklen her: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167880921004503
Clausen, K. K., Damsgaard Thorsted, M., Pedersen, J., & Madsen, J. (2022). Waterfowl grazing on winter wheat: Quantifying yield loss and compensatory growth. Agriculture, Ecosystems & Environment, 332, [107936].
Gæs og svaner finder i stigende grad deres føde på landbrugsjord, og vinterhvede er den afgrøde, hvor der hyppigst rapporteres om skader i Nordeuropa. Dette studie, gennemført i Sydøstdanmark i samarbejde mellem Aarhus Universitet og SEGES-innovation, anvendte to parallelt designede forsøg (frahegninger i uforstyrrede marker og udbyttevurderinger på marker udsat for bortskræmning) til at kvantificere skadesomfang efter vandfuglenes græsning på vinterhvede. De involverede arter var især bramgæs, men også arter af grå gæs og sangsvaner var til stede i mindre omfang. Effekten af græsningen vurderedes ift. både kerneudbytte, afgrødehøjde og næringsindhold. Resultaterne viste, at græsning fra gæs og svaner førte til en væsentlig reduktion i afgrødehøjden om vinteren og i det tidlige forår, men også at kompensatorisk vækst i hveden medførte at der ikke var nogen signifikant effekt på afgrødehøjden på høsttidspunktet. Vurderet på kerneudbyttet varierede effekten af græsningen fra ingen effekt til et tab på 6 %, og områder græsset både vinter og forår havde et proteinindhold 9 % lavere end områder uden græsning. Selv om disse tal er udtryk for et økonomisk tab hos de berørte landmænd, indikerer de også, at store økonomiske påvirkninger fra græssende gæs og svaner på vinterhvede var sjældne i undersøgelsesområdet. Dette kan ligeledes være tilfældet andre steder i Nordeuropa, hvor de fleste gæs og svaner forlader afgrødemarkerne i god tid før høst, hvilket muliggør kompensatorisk vækst i det sene forår.
Read the full artichle here: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167880922000858
Læs hele artiklen her:
Der er nedsat en styringsgruppe for projekterne med det formål at koordinere aktiviteter og kommunikere med lokale deltagere.
Styringsgruppen består af:
Inden for de senere årtier har der været stigende problemer med gæs og svaner, der søger føde på landbrugsarealer og forårsager skader på afgrøder. Årsagerne hertil er en kombination af stigende bestande, forbedrede fødesøgningsforhold på de intensivt dyrkede marker og forringelse af de naturlige levesteder for fuglene.
Problemstillingen giver anledning til konflikt mellem forskellige interessegrupper: landmænd, der lider økonomiske tab, jægere, der har glæde af det stigende antal gæs til jagt og mad, men ikke nødvendigvis indgår i forvaltningen, og fugleinteresserede, som har glæde af synet af de store flokke af vandfugle, men er kritiske over for bortskræmninger og regulering.
I Danmark udbetales der ikke økonomisk kompensation for skader forvoldt af gæs og svaner, og der anvendes ikke støtteordninger, som kan sikre fredfyldte arealer til fuglenes fødesøgning. Forvaltningen fokuserer således på bortskræmning af gæs og svaner fra de sårbare marker, i stigende grad under anvendelse af regulering af gæs og svaner. Lodsejere kan endvidere enten selv ’høste’ af gæssene eller udleje jagten som en vis kompensation for skaden, men mener at der er en ulige byrdefordeling, så længe de skadevoldende arter ikke har jagttid (bramgås og sangsvane).
Der foreligger imidlertid kun begrænset viden om, hvad konsekvensen af bortskræmningen er. Betyder det bare, at fuglene flytter til andre landbrugsarealer i naboområdet eller finder de alternative fødesøgningsmuligheder, og hvordan påvirker det deres adfærd - bliver de mere forskræmte og således får et mindre ’rum’ til rådighed samtidig med at deres daglige fødebehov stiger pga opskræmninger?
I foråret 2019 og efteråret/vinteren 2019/20 undersøgte vi effekter af forskellige former for bortskræmning og regulering på gæs og sangsvaner i den sydlige del af Guldborgsund Kommune. Vi forsøgte også, med lokale lodsejeres deltagelse, at udlægge alternative fødesøgningsområder – aflastningsarealer - i form af høstede sukkerroe-marker, som enten blev liggende uden jordbehandling eller blev dybdeharvede (i modsætning til pløjning). Vi iagttog, hvordan aflastningsarealerne tiltrak store antal gæs og sangsvaner, og at det i en vis udstrækning afbødede skadestrykket på vinterafgrøder. Vi forsøgte også at mobilisere hold af jægere, som blev uddannet i effektiv regulering af bramgæs, som er den talrigeste art i området og ikke har jagttid. Reguleringen blev planlagt til at foregå i nærområderne til aflastningsmarkerne, således at gæssene havde en ’gulerod’ i form af roespild og en ’pisk’ i form af reguleringsjagt, hvis de søgte over på omkringliggende vinterafgrøder. Der var imidlertid blandede resultater af reguleringsaktiviteten, bl.a. fordi bramgæssenes adfærd og forekomst på markerne var uforudsigelig. Det havde desværre den konsekvens, at en del landmænd oplevede gåsebelastning af afgrødemarkerne. Endvidere kunne vi også konstatere, at gæssene havde meget få alternativer til afgrødemarker i området. Specielt om foråret viste gæssene stor interesse for at søge føde på strandengsarealer langs kysten og på øer i Guldborgsund, men de fleste strandengsarealer er tilgroede p.g.a. manglende afgræsning og således uegnede som fødesøgningssted for gæs (Figur 1). Det betød, at bramgæssene søgte over på afgrødemarkerne helt frem til deres afrejse i midten af maj.
Projekt ’Regulering af bramgæs som led i en regional gåseforvaltning’ blev finansieret af Miljøstyrelsens ekstra jagttegnsmidler (januar 2019-juni 2020); det blev udført af Aarhus Universitet (projektleder Jesper Madsen) og afrapporteres til Miljøstyrelsen i slutningen af 2020. Projektet blev koordineret med projektet ‘Lokal forvaltning af overvintrende gæs – II’, finansieret af 15. Juni Fonden (2019) og udført af Dansk Landbrug Sydhavsøerne (projektleder Christian Clausen); projektet blev afrapporteret til 15. Juni Fonden i foråret 2020. Endelig udførte SEGES i samarbejde med VKST forsøg med markskader på vinterhvede forvoldt af bramgæs; projektet var finansieret af Miljøstyrelsens ekstra jagttegnsmidler og afrapporteres i efteråret 2020.
Som et ’spin-off’ af projektet ’Regulering af bramgæs som led i en regional gåseforvaltning’ har Miljøstyrelsen under Vildtkontrakten med DCE/Aarhus Universitet) givet tilsagn om projektet ’Kortlægning af strandenge i Guldborgsund Kommune som potentielle aflastningsområder for bramgæs’, som udføres i 2020.
Projektet ’Integreret adaptiv forvaltning af gæs’ er finansieret af 15. Juni Fonden (september 2020-september 2021); det er ledet af Aarhus Universitet (projektleder Jesper Madsen), med SEGES som partner til at udføre undersøgelser af markskader forvoldt af bramgæs på vinterhvede.
Videnskabelige rapporter:
Medieomtaler:
Nyhedsudsendelser og artikler på DR Sjælland:
Nyhedsudsendelser og artikler på TV2 Øst:
Artikel i Maskinbladet:
Artikel bragt i Midtjyllands Avis
I regi af European Goose Management Platform (EGMP) under Vandfugleaftalen (AEWA/UNEP) implementeres i øjeblikket en række internationale, adaptive forvaltningsplaner for gæs, bl.a. kortnæbbet gås, bramgås og grågås; se: https://egmp.aewa.info/. Et gennemgående mål i planerne er at finde bæredygtige løsninger på konflikter med landbrugsinteresser, sikring af en bæredygtig jagtlig udnyttelse og en god beskyttelsesstatus for bestandene. Aarhus Universitet er helt centralt involveret i EGMP som internationalt datacenter og leverandør af videnskabelige vurderinger til understøttelse af de politiske beslutninger.
Figur 1. Eksempler på forskellig tilstand af strandenge. Begge billeder er fra Kalvø i Guldborgsund Bredning, juni 2020.
Vi har i forprojektet udført en række forsøg og gjort os vigtige erfaringer med virkemidler til forvaltning af gæs og svaner i området. Tilbage står en afprøvning af, hvordan kombinationen af aflastningsmarker og bortskræmning/regulering de facto kan implementeres på regionalt niveau under hensyn til vandfuglenes økologiske behov og naturlige adfærd, samtidig med at hensynet til gæssene i højere grad indgår i en naturlig pleje af strandengsarealer og dermed kan bidrage til opnåelse af biodiversitetsmål for bl.a. truede eng- og kystfugle.
Det overordnede formål med projektet, der er startet i midten af september 2020, er at udvikle en praksisnær, adaptiv model for en regionalt forankret forvaltning af skadevoldende gæs og svaner, udført i et samarbejde mellem de forskellige aktører: lodsejere/landmænd, jægere, fugleinteresserede og myndigheder i den sydlige del af Guldborgsund Kommune. Målet er, at denne forvaltning skal være bæredygtig og integreret, så den både udgør en attraktiv, selvbærende ’forretningsmodel’ for den fremtidige forvaltning af gæs og svaner i området, tilgodeser fuglenes økologiske og adfærdsmæssige behov og giver oplevelsesmuligheder i form af fugleiagttagelse og jagtlig udnyttelse. Endvidere er målet at opnå en synergieffekt mellem gåseforvaltningen og tiltag for at pleje engarealer af hensyn til truet biodiversitet.
Projektet vil føre til en videnskabeligt funderet, integreret og dynamisk forvaltning af gæs og svaner i et regionalt perspektiv, som kan anvendes i en regional og national strategi for forvaltning af skadevoldende vandfugle og andet vildt. Dette tema - og behovet for viden - er højaktuelt p.g.a. stigende problemer med især gæs og svaner, men også klovbærende vildt, og der efterlyses gode demonstrationsprojekter, som kan anvise en vej for mere bæredygtige løsninger i national og international sammenhæng[1]. I international sammenhæng vil projektet kunne bidrage med en helt ny, efterspurgt viden, som kan danne model for andre landes forvaltning, hvor der i øjeblikket anvendes store samfundsmæssige ressourcer på afbødning af skader forvoldt af gæs. I dansk sammenhæng er projektet nyskabende, fordi der vil blive arbejdet med at kombinere alternative fødesøgningsarealer, bortskræmning og regulering/jagt, på tværs af ejendomsskel og aktørinteresser. Projektet kan ikke garantere, at alle markskadeproblemer løses, men det har potentialet til at anvise en dynamisk forretningsmodel, baseret på samarbejde. Samarbejde og dialog er en af nøglerne til succes, fordi gæssene udgør en fælles ressource, som samfundet er forpligtet til at beskytte, men som primært søger føde og forvolder skade på privatejede arealer. Der er en kraftig tendens til at gæs og svaner blandt lodsejere opfattes som skadedyr, der skal bekæmpes, men vores første erfaringer fra interviews og møder er, at der blandt lodsejere er en åbning og interesse for at finde fælles løsninger, hvis de ikke lades alene om at tackle udfordringerne.
Vi har i maj 2020 spurgt lodsejere og jægere i området om deres interesse i at fortsætte med et projekt, hvor vi afprøver en fælles forvaltningsmodel. Der er stor tilslutning hertil, og det giver basis for gennemførlighed af et projekt af høj kvalitet.
Projektet vil, sammen med dets forprojekt, generere ny, anvendelsesorienteret viden om gæs og svaners udnyttelse af deres rastepladser og effekter af forskellige forvaltningstiltag til en integreret forvaltning i landbrugsområder. Endvidere vil projektet give ny viden om, hvordan en lokalt forankret forvaltningsproces kan udfoldes, dens udfordringer og praktiske løsninger.