Det overordnede mål med dette projekt var at estimere den danske sommerbestand af grågæs. Ved at rekruttere nye frivillige, herunder jægere, til at deltage i tællingen, var vores mål at opnå en bedre dækning og at producere en model for fremtidige bestandsestimater.
I alt lykkedes det at rekruttere 96 personer, hvoraf 2/3 var jægere. Dette resulterede i, at i alt 195 deltog i tællingen, da også 99 personer deltog fra NOVANA netværket. Baseret på tællingerne blev der talt i alt ~141.000 grågæs i Danmark i begyndelsen af august måned. Af disse blev 23.032 grågæs talt af de ny-rekrutterede frivillige, 106.606 blev rapporteret af NOVANA netværket og yderligere 11.479 blev trukket ud fra DOFbasen på steder, der ikke allerede var dækket.
Vi forventer, at dette tal er repræsentativt, men dog et minimumsestimat, da ikke alle egnede områder blev dækket i tællingen. I betragtning af, at grågåsen er både talrig og udbredt i Danmark hele året, forventede vi, at den nationale optælling ville blive en stor og udfordrende opgave. Vi anser dog projektet som vellykket, ikke mindst fordi det lykkedes at inddrage et betydeligt antal nye frivillige, hvor størstedelen ønsker at være med i fremtidige projekter. Endvidere er vi glade for at kunne give et estimat over den danske sommerbestand af grågæs. Størrelsen af denne er en vigtig brik i det internationale puslespil relateret til forvaltningen af den NV/SV europæiske bestand af grågås.
Den endelige projektrapport findes her: https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2023/N2023_01.pdf
Vi tæller grågæs i Danmark i weekenden 6-7. august 2022 for at kunne opgøre størrelsen af sommerbestanden af grågæs i Danmark. Tællingen koordineres af forskere på Aarhus Universitet og gennemføres i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og et stort netværk af naturinteresserede.
Data skal anvendes af den internationale gåseplatform i forbindelse med forvaltning af grågæs. Målet er opretholdelse af den europæiske bestand af grågæs i gunstig bevaringsstatus og samtidig håndtere de voksende økologiske og socioøkonomiske udfordringer og sikre, at den jagt der udøves på grågås er bæredygtig.
Som følge af forskellige udfordringer på trækruten er bestanden delt op i to forvaltningsenheder, nemlig den nordiske (trækkende) og den hollandsk-belgisk-tyske (stationær). En forudsætning for at kunne forvalte bestanden på forvaltningsenhed-niveau er, at bestanden opgøres når enhederne er adskilte, dvs. i yngleperioden og inden efterårstrækket sætter i gang. Derfor igangsættes udarbejdelsen af nationale bestandsopgørelser i alle de nordvesteuropæiske lande (bestandsopgørelser findes allerede i Holland, Tyskland og Belgien). Med opgørelsen følger desuden en beskrivelse af, hvordan sommermoniteringen bedst gennemføres fremadrettet i forbindelse med regelmæssige opgørelser i NOVANA-programmet.
På nuværende tidspunkt og i mangel af bedre forvaltes bestanden på baggrund af et simpelt, men utilstrækkeligt modelværktøj (Johnson, F & Koffijberg, K. 2021). Denne metode har først og fremmest vist sig at være usikker og tager ikke højde for, at bestanden er delt op i to forvaltningsenheder. Der er derfor en øget risiko for, at bestandsmålene for de to enheder ikke opnås.
I den internationale arbejdsgruppe under EGMP har man derfor besluttet, at et mere pålideligt beslutningsværktøj skal være klar til brug i juni 2023.
EGMP Datacenteret under Aarhus Universitet har netop modtaget bevilling fra Jægernes Naturfond til udarbejdelse af et beslutningsværktøj i perioden 1. januar 2022 - 31. maj 2023. En forudsætning for, at beslutningsværktøjet kan fastsætte optimale og bæredygtige jagtkvoter for hver forvaltningsenhed, er dog, at bestandsstørrelsen for hver forvaltningsenhed kan opgøres. En sådan opgørelse kan kun foretages om sommeren, hvor gæssene er opdelt i forvaltningsenheder, dvs. efter yngleperioden og inden trækket går i gang. På nuværende tidspunkt findes sådan en bestandsopgørelse for hver forvaltningsenhed ikke, men for forvaltningsenhed 2 (MU2) er hovedparten af dataindsamlingen foretaget i 2021.
Formålet med dette projekt er at opgøre den danske ynglefuglebestand af grågæs i 2022.
Opgørelsen sker på baggrund af optællinger i felten og en efterfølgende modellering af de mange data. Projektet gennemføres i 2022.
Den NV/SV europæiske bestand af grågås, som de danske ynglefugle er en del af, er mere end syvdoblet siden 1980'erne. Dette har bl.a. resulteret i stigende konflikter med landbruget og en øget risiko for flysikkerhed. Arten er samtidig en vigtig jagtbar art i de fleste lande, hvor den forekommer. Som følge heraf blev der i 2018 udarbejdet en international forvaltningsplan under Vandfugleaftalens (AEWA) European Goose Management Platform (EGMP) med det overordnede formål at opretholde bestanden i gunstig bevaringsstatus og samtidig håndtere de voksende økologiske og socioøkonomiske udfordringer og sikre en bæredygtig jagt.
Planen sætter de overordnede strategiske rammer for en fælles europæisk forvaltning af bestanden, herunder hvilke tiltag det vil kræve for at opnå dette mål.
Et centralt element er etableringen af et internationalt koordineret bestandsforvaltningsprogram, som inkluderer overvågningsplaner, analyser af jagtens og reguleringens indvirkninger på bestanden samt en beslutningsmodel til en eventuel fastsættelse og koordinering af jagtkvoter i lighed med den adaptive forvaltning, der er udviklet for kortnæbbet gås.
Her er det vigtigt at bemærke, at den NV/SV europæiske bestand er inddelt i to forvaltningsenheder (MU1 og MU2) (Figur 1). Dels er der en trækkende enhed, der yngler i Norge, Sverige, Danmark og Finland og overvintrer i Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Spanien og Portugal, dels en enhed bestående af standfugle i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Hver enhed har sit eget bestandsmål, og hver enhed skal således forvaltes som en selvstændig enhed. Da de to enheder overlapper i udbredelse i vinterhalvåret, er det samtidig vigtigt at tage højde for dette. Det gælder især på overvintringspladserne i Holland.
Ynglebestanden af grågås i Danmark har været i vækst i de seneste tre årtier. Bestanden er cirka 8-doblet i perioden fra midten af 1990’erne og frem til omkring 2013, hvorefter antallet har været stabilt. Ynglebestanden blev skønnet til knapt 15.000 par i 2018, men da der aldrig er gennemført en målrettet optælling af ynglefugle, er estimatet ikke særligt præcist, så der er behov for en bedre opgørelse. Arten spreder sig som ynglefugl i Danmark. Atlas-undersøgelser, hvor yngleforekomster registreres inden for fastlagte 5x5 km kvadrater, har vist, at grågås i 2014-2017 ynglede i fire gange flere kvadrater end i 1971-1974 (fra 16% til 59% af alle kvadrater) og nu yngler næsten overalt på øerne og øst for israndslinjen i Jylland. Stigningen i bestandsstørrelse og udbredelse skyldes formodentlig en kombination af mildere vintre og et moderne landbrug med vintergrønne marker. Begge dele har resulteret i en øget mængde føde til gæssene vinteren igennem og dermed givet mulighed for en bedre vinteroverlevelse. Samtidig har ændringerne medført, at gæssene kan overvintre tættere på yngleområderne.
Også for de rastende og overvintrende grågæs i Danmark har bestanden været i vækst i en årrække, men nu er bestandsstigningen aftaget. Siden 2010 er antallet af grågæs, som raster i Danmark i september, stagneret på et niveau mellem 114.000 og 141.000 individer. Et tilsvarende mønster ses i den overvintrende bestand, der efter en kraftig stigning fra midten af 1990’erne nu er stagneret på omkring 120.000 fugle.
Fuglene yngler i søer og moser med rørskov, hvor der er nærliggende enge eller græsarealer, hvor de kan søge føde, der primært udgøres af græs, urter eller kornafgrøder. Grågåsen yngler ret tidligt på året, så allerede tidligt i april kan der ses gæslinger. De voksne fugle fælder deres svingfjer i slutningen af yngleperioden, (til midt i juni). I denne periode, hvor de ikke er flyvedygtige, lever de så skjult som muligt i moser og småsøer. Efter ynglesæsonen samles gæssene i stadigt større flokke, og i løbet af august kommer der gæs til Danmark fra nordligere ynglebestande. De ynglende fugle fra Danmark overvintrer sydpå, primært i Holland og Sydspanien, men et stigende antal formodes at blive i Danmark hele vinteren.
Udvikling/videreudvikling af optællingsmetode via Citizen science
Opsætningen af en national bestandsopgørelse for hver forvaltningsenhed vil tage udgangspunkt i resultaterne fra et pilotprojekt udført af os i sommeren 2021. Her fandt man, at tællinger af den danske bestand af grågæs udføres bedst ved søer og strande og efter kl. 11, idet gæssene fouragerer spredt i landskabet om morgenen og så trækker ud på hvilepladserne i dagtimerne. Endvidere skal tællingen udføres før 10. august, inden efterårstrækket går i gang og enhederne mikses.
Det vil ikke være praktisk muligt at dække alle søer og strande. Der skal derfor udvikles metoder til a) udvælgelse af lokaliteter, som skal tælles og b) opskalering af tællingerne til nationalt niveau.
Et tilsvarende arbejde er under udvikling i Norge, Sverige og Finland. De tre lande har sammen med Danmark nedsat en international arbejdsgruppe (FGGI - Fennoscandian Greylag Goose Initiative) med det formål at opsætte og koordinere bestandstællinger af den trækkende enhed, der yngler i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Arbejdet i Danmark vil således blive koordineret med de andre lande og samtidig drage nytte af resultater fra de andre projekter. Det skal dog understreges, at grundet de store geografiske forskelle samt forskelle i de eksisterende nationale tællinger mellem landene er det ikke muligt at genbruge metoder fra ét land direkte i et andet land.
I Danmark forventer vi på sigt, at sommertællingen vil kunne komme til at indgå i de eksisterende NOVANA-tællinger i august måned, som i det aktuelle programforslag udføres hvert andet år, dog kun hvert 6. år som en landsdækkende fældefugletælling. Denne tælling foregår netop i august inden forvaltningsenhederne mikses. NOVANA-augusttællingen er dog i sig selv ikke tilstrækkelig til at danne grundlag for en national bestandsopgørelse, idet den særligt i årene uden landsdækkende tælling kun udføres i udvalgte fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for arter, hvis forekomst topper i august (fx skestork og splitterne). I modsætning til disse arter findes grågæssene overalt i Danmark. For at NOVANA-tællingen skal kunne fungere som metode til estimering af en national sommerbestand af grågås, vil tællingen således skulle bistås med ekstra tællinger på udvalgte lokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne.
Det forventes, at en stor del af de ekstra lokaliteter vil kunne dækkes af det faste netværk af frivillige ornitologer, der normalt er tilknyttet NOVANA-tællingerne. Endvidere vil vi udvide optællerkredsen til også at omfatte jægere til at dække flere områder. En betragtelig del af projektet - og succesen heraf - inkluderer således Citizen science i bestandsovervågningen.
Forventede resultater
Det forventes ved udgangen af dette projekt, at vi har:
Resultaterne vil således være med til at sikre en optimal og bæredygtig forvaltning af den NV/SV europæiske bestand af grågås for begge forvaltningsenheder, ikke kun i Danmark men på hele trækruten. Desuden vil både ornitologer og jægere tage aktivt del i dataindsamlingen. Endelig opfylder Danmark sine forpligtelser indgået under EGMP.
