CAN

Aarhus Universitets segl

Ny viden om danske grågæs med anvendelse af GPS

Introduktion

Projektet har til formål at sikre en årelang indsamling (livslang for grågæssene) af data om gæssenes bevægelser. Disse data kan skabe grundlaget for en bred vifte af analyser, der kan medvirke til at give et tiltrængt løft i vores viden om den danske bestand af grågæs. Her tænkes primært på fourageringsstrategi (hvor og hvornår fouragerer de i forskellige perioder af året), habitat- og afgrødeanvendelse (valg af rastepladser og fourageringsområder i forskellige perioder af året samt potentielle markskadeeffekter) og trækstrategi (lokale og længere trækbevægelser).

Med disse tiltag vil den samlede viden om arten få et tiltrængt løft, hvilket er afgørende for forvaltningen i dansk sammenhæng, bl.a. i forhold til jagt og regulering. Det er desuden yderst relevant for den europæiske gåseforvaltning (EGMP) i regi af Vandfugle­aftalen (AEWA), da alle opnåede resultater vil kunne anvendes direkte i den europæiske forvaltningsplan for grågæs samt til udviklingen af igangværende bestandsmodeller for arten.

Selve undersøgelsen

Det er meget begrænset, hvad der findes af danske undersøgelser/publikationer på grågæs fra Danmark fra de seneste årtier. Med anvendelse af GPS/GSM-sendere og farvehalsringe kan undersøges trækmønstre, habitatudnyttelse og sammenhænge mellem sommer- og vinterkvarterer, samt indsamles viden om demografiske forhold som overlevelse og stedtrofasthed, som kan øge vores viden betragteligt. Resultaterne vil kunne bidrage til Danmarks forventede leverancer til det internationale samarbejde ifm. den Europæiske Gåseforvaltningsplatform (EGMP) under Vandfugleaftalen (AEWA) og de forvaltningsstrategier og bestandsmodeller, der er under udarbejdelse her. Endelig vil projektet bidrage med væsentlige informationer til den nationale forvaltning af arten, relateret til jagt og regulering samt bringe ny information, der er relevant i forhold til klimaændringernes påvirkning af ynglefugle og vinterfugle.

De væsentligste spørgsmål, der forventes at kunne blive besvaret er følgende:

  1. Hvor stor en andel af de danske ynglefugle findes under de nuværende klimaforandringer i Danmark gennem vinterhalvåret, og i hvilket omfang bidrager de til det årlige jagtudbytte?
  2. Hvor mange, og hvorfra kommer de udenlandske grågæs som trækker til Danmark om vinteren, og i hvilket omfang bidrager de til det årlige jagtudbytte i Danmark?
  3. I hvilket omfang kan grågæs bidrage til landbrugskonflikt i det danske landbrugslandskab i ynglesæsonen og vinterhalvåret? Skyldes det danske eller nordiske ynglefugle? Og på hvilke afgrøder optræder de og kan potentielt gøre skade?

Tidsplan

Projektet gennemføres i perioden maj 2022-maj 2023 - forlænget til årsskiftet 2023/24.

Juni 2022 Mærkning af ynglefugle
August 2022 - maj 2023 Løbende formidling af gæssenes positioner, så vi kan følge deres trækbevægelser igennem året
Sent efterår 2022/vinter 2022-23 Mærkning af rastende grågæs
Forår 2023 Bearbejdning af data
Maj 2023 Formidling af projektarbejdet og dets foreløbige resultater
Efter projektperioden Videnskabelige publikationer på baggrund af projektets resultater kan forventes at ske efter projektperioden
Forlængelse

Projektet blev forlænget til udgangen af 2023, og med fangst af ynglefugle i 2023.

December 2023

Med udgangen af 2023 stopper projektet og dermed de regelmæssige opdateringer af GPS-gæssenes trækbevægelser. Fremover vil siden kun blive opdateret med information om publikationer, der er baseret på data fra projektet

Fangst og mærkning

Ynglende gæs

Fangst af ynglende grågæs i den periode sidst i ynglesæsonen (primo juni), hvor de, som følge af fældning af svingfjerne, ikke er flyvedygtige. Voksne hunner forsynes med GPS/GSM-sendere mens hanner og unger blot ringmærkes med farvehalsringe og almindelige metalringe. Der foreligger data fra Djursland fra en fangst i 2021, men der gennemføres nu tilsvarende fangst på et eller flere fangststeder i Østdanmark.

Rastende gæs

Da det er væsentligt at vide, hvor de gæs, der opholder sig i Danmark i vinterhalvåret kommer fra, fanges rastende fugle i et område, hvor vi ved, at der er en fast forekomst af grågås. Med anvendelse af klapnet og fodring ønskes >50 fugle fanget på et passende tidspunkt af efteråret, hvor fangsten er lettest at gennemføre. En del af fuglene forsynes med GPS/GSM-sendere mens resten ringmærkes med blå halsringe og almindelige ringe. Halsringe kan aflæses i felten i de næste mange år og bidrage til at skabe viden om gæssenes oprindelse og bevægelser. Begge former for ringe kan bidrage til at skabe viden om gæssenes overlevelse.