Her ved indgangen til november kan vi opdatere gæssenes bevægelser for oktober måned. Vi forventer at opdatere deres bevægelser hver måned til og med årets udgang. Vi oplever desværre nu, at flere af loggere ikke længere fungerer optimalt, hvilket sandsynligvis delvist er relateret til den ringere lysmængde på denne tid af året.

Herunder vises et par eksempler på, hvad gæssene med GPS har vist om deres bevægelser i oktober. Kortene er vist som ’heatmaps’, hvor røde farver indikerer flest positioner

September 2023 var den varmeste september måned, der nogensinde er registreret i Danmark. Det er således ikke betinget af koldt vejr, hvis grågæssene skulle finde på at trække. Vi ser heller ingen sydlige trækbevægelser hos nogle af vores mærkede gæs. Tværtimod ser deres bevægelser ud til at være af lokal karakter og helt som den foregående måned.

Herunder vises et par eksempler på, hvad gæssene med GPS har vist om deres bevægelser i august. Kortene er vist som ’heatmaps’, hvor røde farver indikerer flest positioner.

I august foretager de fleste gæs lokale bevægelser mellem rasteområder ved søer og kyster og fourageringsområder i de nærliggende marker. Efterhånden som de forskellige marker bliver høstet, kan gæssene finde nye fourageringsområder.

Jagtsæsonen på grågæs startede 1. august. En enkelt af gæssene blev skudt nær mærkningsstedet ved Kammerslusen på den allerførste dag i jagtsæsonen. Det var ærgerligt, at vi ikke nåede at få flere data fra denne fugl, men er et vilkår for arbejdet, når vi mærker de jagtbare arter. Jægeren rapporterede om ring og GPS til Statens Naturhistoriske Museum (www.fuglering.dk) og sendte derefter halsbåndet med GPS til Aarhus Universitet, så det kan bruges igen; alt sammen præcis som vi kunne ønske det. En anden jæger i samme område rapporterede, at han have skudt en gås med farvet halsring (uden GPS). Vi er taknemmelige for alle rapporteringer af mærkede fugle, både de døde og de levende. Via www.fuglering.dk får den der giver oplysningerne et hurtigt svar, om hvor den er mærket og hvor den er genfundet samt køn og alder på den pågældende fugl og informationerne går videre til projektet.

Herunder vises et par eksempler på, hvad gæssene med GPS har vist om deres bevægelser i august.

I løbet af juli bliver alle grågæs, både unger og voksne, flyvedygtige igen, og radius for deres bevægelser øges i løbet af måneden.

Herunder vises et par eksempler på, hvad gæssene med GPS har vist om deres bevægelser.

Ved mærkning af flere fugle på samme lokalitet iagttages, at flere fugle kan have samme bevægelsesmønster. Et eksempel på dette ses hos to unge hunner, mærket ved Vest Stadil Fjord i 2023. Både 11609 og 11633 opholdt sig hele måneden i mærkningsområdet, men valgte at trække de cirka 35 km mod syd til Tipperne. Dette kan vise sig at være rettidig omhu at slå sig ned på den fredede Tipperhalvø, idet det var dagen før regulering* af grågæs begyndte.

*Jagt på grågæs: Grågås må jages 1. september – 31. januar og desuden jages på omdriftsarealer eller i umiddelbar tilknytning hertil i perioden 1-31. august. Det vil sige på dyrkningsfladen, samt i læhegn, grøfter o.lign., som grænser op til omdriftsarealer. Dog ikke inden for en afstand af 300 meter landværts daglig højeste vandstandslinje (hav og fjord) samt søer større end 3 ha (Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (BEK nr 821 af 04/06/2022)).

I 2022 mærkede Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet cirka 50 grågæs i den østlige del af landet. 11 af disse fugle fik sat en GPS-sender på, som er monteret i fuglenes halsringe, så vi kan følge de enkelte individers færden gennem året. I heldige situationer kan der modtages informationer i mange år, men der er et vist tab fra fugle, der dør eller som følge af tekniske problemer, der kan opstå med loggerne.

I efteråret 2022 besluttedes at fravige den oprindelige tanke om at fange overvintrende grågæs, for i stedet at fange flere ynglende gæs, denne gang i flere områder af Jylland, for at kunne få viden om trækket hos flere delbestande af den danske grågåsebestand.

I starten af juni 2023 blev der derfor fanget yderligere cirka 30 ynglende grågæs og sat GPS-loggere på grågæs i Vestjylland (nær Vest Stadil Fjord) i Sønderjylland (Kammerslusen ved Ribe og ved Rødekro) samt på Djursland (ved Rosenholm). Alle disse fugle er fortsat i de områder, hvor de blev mærket.

Der blev ligeledes sat farvede halsringe på de fleste af de fugle, der ikke fik påsat en GPS-halsring og farvede benringe på alle fugle tillige med den obligatoriske metalring med et unikt nummer og adressen Zoological Museum, Copenhagen, så individet kan genkendes ved eventuelt genfund. Farveringene kan med gode kikkerter eller kameraer aflæses på afstand, og vi er taknemmelige for alle aflæsninger.

Efterårets bevægelser hos disse nymærkede fugle vil ligeledes blive beskrevet her på siden i månederne der kommer.

Tabel 1. Oversigt over mærkningslokalitet (2022-2023) over fungerende GPS-loggere på grågæs per 1. juli 2023.

Her omtales eksempler på, hvor de GPS-mærkede grågæs fra ynglesæsonen 2022 opholdt sig i midten af juni 2023.  

Grågæssenes trækbevægelser i denne periode illustrerer, hvor gæssene befinder sig i og umiddelbart efter ynglesæsonen.

Under fangsten af ynglende gæs i 2022, hvor hunnerne blev forsynet med GPS-sendere, fik hannerne i stedet en blå halsring og alle fugle, også ungerne, blev mærket med en blå benring. Selv disse lavteknologiske tiltag kan give spændende resultater, hvilket nedenstående er et eksempel på.

En ynglende han blev mærket med en blå halsring på Agersø i juni 2022.

Her omtales, hvor de GPS-mærkede grågæs opholdt sig i starten af maj 2023.  I løbet af maj klækker æggene og i starten af maj fører de succesfulde par nu unger rundt og opholder sig derfor i familieflokke, ofte flere familier sammen og også gerne med ikke-ynglende fugle.

April er måske den måned på året, hvor gæssene flytter mindst rundt. Dette ses af de tre eksempler, der viser både gæssenes ruter og et såkaldt heatmap, hvor graden af farve (gul-rød) illustrerer antallet af punkter og således viser de oftest benyttede områder.

Her omtales, hvor de GPS-mærkede grågæs opholdt sig i starten af april 2023.  Vi er nået frem til ynglesæsonen og gæssene opholder sig stort set på samme lille lokalitet hele tiden.

I starten af marts er gæssene typisk i og omkring det område, hvor de har tænkt sig at yngle og fra omkring midten af måneden opholder ynglende hunner sig stort set kun på reden.

I modsætning til det generelle mønster, hvor gæssene er tilbage i sidste års yngleområde, er der en fugl, der fortsat opholder sig nær Flensborg, hvor den har opholdt sig hele vinteren.

Her omtales, hvor de GPS-mærkede grågæs opholdt sig i starten af marts 2023.  En periode med manglende sol og lys har medført, at flere loggere ikke har haft tilstrækkelig batterikapacitet til at sende oplysninger om fuglenes positioner. Med forårets komme følger mere lys, og loggerne kommer i gang igen. Der er dog en risiko for at nogle af dem ikke gør det, så vi venter spændt på, hvor mange fugle vi kan følge gennem forår og ynglesæson.

Af de seks fugle, som vi pt. kan følge, er fem af dem tilbage på ynglepladserne mens den sidste opholder sig i Tyskland.

Ynglesæsonen er så småt i gang for grågæssene, og rundt omkring i landet ses gæssene nu parvis.

Her omtales, hvor de GPS-mærkede grågæs opholdt sig i starten af februar 2023.  Det skal dog bemærkes, at mange af GPS-loggerne ikke har været opdateret i hele januar og derfor er der ikke så meget at fortælle. Dette skyldes, at der er for lidt lys og sol til at solcellerne på loggerne kan opretholde tilstrækkeligt høj batterikapacitet til at sende informationer om positioner.

Blot to fugle har sendt tilstrækkeligt med observationer til, at vi kan beskrive deres færden. Begge er i starten af januar returneret fra deres vinterkvarter til det område, hvor de blev fanget og mærket i juni 2022.

I december sås samme mønster som i de forrige måneder, dvs. at grågæssene stort set ikke gennemførte bevægelser over større områder. Således har vi fortsat en gås i det sydlige Holland, en i grænselandet ved Tyskland og resten omkring Sydhavsøerne. Gæssene foretager mange lokale flyvninger mellem rasteområder og fourageringsområder, men der er meget få bevægelser over store afstande.

Nedenstående kort viser eksempler på enkelte fugles bevægelser i december måned. Tallene i cirklerne indikerer antallet af positioner inden for cirklens område.

November har ikke budt på større bevægelser hos grågæssene. Således har vi fortsat en gås i det sydlige Holland, en i grænselandet ved Tyskland og resten omkring Sydhavsøerne. Gæssene foretager mange lokale flyvninger mellem rasteområder og fourageringsområder, men meget få bevægelser over store afstande.

Loggerne oplades jo løbende via små solceller, men da dagene er korte og da vi har haft meget få soltimer i de sidste par uger, er der mange af loggerne, der har problemer med batterikapaciteten, så vi har ikke modtaget ret mange positioner fra den sidste uge af november.

Nedenstående kort viser eksempler på enkelte fugles bevægelser i november måned. Tallene i cirklerne indikerer antallet af positioner inden for cirklens område.

Adfærden hos grågæssene i oktober er næsten uændret i forhold til de hidtidige måneder. En enkelt gås har dog foretaget egentlige trækbevægelser og er nu i Holland. Gæssene raster generelt på kanten af søer og kyster og foretager fourageringstræk til egnede fødesøgningsområder i nærheden (f.eks. høstede marker). Det indebærer mange lokale flyvninger, men meget få bevægelser over store afstande.

Nedenstående kort viser eksempler på enkelte fugles bevægelser i oktober måned. Tallene i cirklerne indikerer antallet af positioner inden for cirklens område.

Indimellem er der gæs, der foretager trækbevægelser, der let kan fortolkes som starten på et egentligt træk, men som så viser sig blot at være et skift af opholdsområde.