Med udgangen af 2023 stopper projektet og dermed de regelmæssige opdateringer af GPS-gæssenes trækbevægelser. Fremover vil siden kun blive opdateret med information om publikationer, der er baseret på data fra projektet.
Her lidt inde i december kan vi opdatere gæssenes bevægelser for november måned. Som følge af de meget korte dage, der tillige er meget grå, er der dog så lidt lys til solcellerne på GPS-halsringene, at vi modtager meget få informationer om gæssenes positioner.
Lad os derfor se på nogle af de oplysninger som vi får fra de almindelige farveringe i stedet.
Da der er mange gæs i Holland og Belgien, er der mange ornitologer, der bruger meget tid på at aflæse og rapportere farvemærkede gæs (svaner, måger, vadefugle mm.). Denne aktivitet synes desværre ikke at have samme interesse blandt danske ornitologer, idet vi har fået relativt færre aflæsninger fra Danmark, selvom GPS-fuglene har vist, at gæssene mest har opholdt i Danmark.
Aflæsningerne er værdifulde til at beskrive fuglenes forekomst og til at estimere, hvor gamle fuglene bliver, så vi er taknemmelige for hver enkelt aflæsning. Rapportering kan ske på www.fuglering.dk.
Vi har også modtaget en spændende henvendelse fra Henrik Henriksen, der den 3. december havde været på tur med OAS/DOF ved Kruså Møllesø. Her havde de set og fotograferet en grågås, som de helt korrekt vurderede havde en GPS monteret i en halsring. Der er ingen tvivl om, at det drejede sig om grågåsen med GPS nummer 11612, der har opholdt sig i området omkring Flensborg Fjord i de sidste par måneder, men da den stod i lavt vand, var både den farvede benring og den almindelige metalring skjult, så de ikke kunne aflæses.
Under ’publikationer’ vises desuden to videnskabelige publikationer, der er produkter af projektet og som begge netop er publiceret i tidsskriftet Wildfowl:
Fox, A. D., Heldbjerg, H., Clausen, K. K., Therkildsen, O. R., Zhao, Q., Negro, J. J., & Green, A. J. (2023). Danish Greylag Goose Anser anser use of the Coto Doñana sand dunes for gritting. Wildfowl, 26-42. https://wildfowl.wwt.org.uk/index.php/wildfowl/article/view/2782
Denne artikel anvender GPS-positioner fra fire danske grågås, der opholdt sig en vinter i Donana i det sydlige Spanien og viser, hvordan de besøger en vegetationsfri klit til at indsamle sediment (grus), som de skal anvende i deres kråse til at forarbejde føden.
Clausen, K. K., Heldbjerg, H., & Fox, A. D. (2023). Status, origin and harvest of increasing numbers of Greylag Geese Anser anser occurring in Denmark throughout the annual cycle. Wildfowl, 3-25. https://wildfowl.wwt.org.uk/index.php/wildfowl/article/view/2781
Denne artikel viser, hvor de fugle, der genmeldes, kommer fra og hvor de flyver til. Hovedparten af genfundene stammer fra skudt fugle, og der ses tydeligt, at norske ynglefugle skydes i Jylland mens svenske ynglefugle skydes på øerne. Artiklen dokumenterer også, at danske grågæs i mindre og mindre grad trækker til Spanien for i stedet at forblive i og nær Danmark
Her ved indgangen til november kan vi opdatere gæssenes bevægelser for oktober måned. Vi forventer at opdatere deres bevægelser hver måned til og med årets udgang. Vi oplever desværre nu, at flere af loggere ikke længere fungerer optimalt, hvilket sandsynligvis delvist er relateret til den ringere lysmængde på denne tid af året.
Herunder vises et par eksempler på, hvad gæssene med GPS har vist om deres bevægelser i oktober. Kortene er vist som ’heatmaps’, hvor røde farver indikerer flest positioner
September 2023 var den varmeste september måned, der nogensinde er registreret i Danmark. Det er således ikke betinget af koldt vejr, hvis grågæssene skulle finde på at trække. Vi ser heller ingen sydlige trækbevægelser hos nogle af vores mærkede gæs. Tværtimod ser deres bevægelser ud til at være af lokal karakter og helt som den foregående måned.
Herunder vises et par eksempler på, hvad gæssene med GPS har vist om deres bevægelser i august. Kortene er vist som ’heatmaps’, hvor røde farver indikerer flest positioner.
I august foretager de fleste gæs lokale bevægelser mellem rasteområder ved søer og kyster og fourageringsområder i de nærliggende marker. Efterhånden som de forskellige marker bliver høstet, kan gæssene finde nye fourageringsområder.
Jagtsæsonen på grågæs startede 1. august. En enkelt af gæssene blev skudt nær mærkningsstedet ved Kammerslusen på den allerførste dag i jagtsæsonen. Det var ærgerligt, at vi ikke nåede at få flere data fra denne fugl, men er et vilkår for arbejdet, når vi mærker de jagtbare arter. Jægeren rapporterede om ring og GPS til Statens Naturhistoriske Museum (www.fuglering.dk) og sendte derefter halsbåndet med GPS til Aarhus Universitet, så det kan bruges igen; alt sammen præcis som vi kunne ønske det. En anden jæger i samme område rapporterede, at han have skudt en gås med farvet halsring (uden GPS). Vi er taknemmelige for alle rapporteringer af mærkede fugle, både de døde og de levende. Via www.fuglering.dk får den der giver oplysningerne et hurtigt svar, om hvor den er mærket og hvor den er genfundet samt køn og alder på den pågældende fugl og informationerne går videre til projektet.
Herunder vises et par eksempler på, hvad gæssene med GPS har vist om deres bevægelser i august.
I løbet af juli bliver alle grågæs, både unger og voksne, flyvedygtige igen, og radius for deres bevægelser øges i løbet af måneden.
Herunder vises et par eksempler på, hvad gæssene med GPS har vist om deres bevægelser.
Ved mærkning af flere fugle på samme lokalitet iagttages, at flere fugle kan have samme bevægelsesmønster. Et eksempel på dette ses hos to unge hunner, mærket ved Vest Stadil Fjord i 2023. Både 11609 og 11633 opholdt sig hele måneden i mærkningsområdet, men valgte at trække de cirka 35 km mod syd til Tipperne. Dette kan vise sig at være rettidig omhu at slå sig ned på den fredede Tipperhalvø, idet det var dagen før regulering* af grågæs begyndte.
*Jagt på grågæs: Grågås må jages 1. september – 31. januar og desuden jages på omdriftsarealer eller i umiddelbar tilknytning hertil i perioden 1-31. august. Det vil sige på dyrkningsfladen, samt i læhegn, grøfter o.lign., som grænser op til omdriftsarealer. Dog ikke inden for en afstand af 300 meter landværts daglig højeste vandstandslinje (hav og fjord) samt søer større end 3 ha (Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (BEK nr 821 af 04/06/2022)).
I 2022 mærkede Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet cirka 50 grågæs i den østlige del af landet. 11 af disse fugle fik sat en GPS-sender på, som er monteret i fuglenes halsringe, så vi kan følge de enkelte individers færden gennem året. I heldige situationer kan der modtages informationer i mange år, men der er et vist tab fra fugle, der dør eller som følge af tekniske problemer, der kan opstå med loggerne.
I efteråret 2022 besluttedes at fravige den oprindelige tanke om at fange overvintrende grågæs, for i stedet at fange flere ynglende gæs, denne gang i flere områder af Jylland, for at kunne få viden om trækket hos flere delbestande af den danske grågåsebestand.
I starten af juni 2023 blev der derfor fanget yderligere cirka 30 ynglende grågæs og sat GPS-loggere på grågæs i Vestjylland (nær Vest Stadil Fjord) i Sønderjylland (Kammerslusen ved Ribe og ved Rødekro) samt på Djursland (ved Rosenholm). Alle disse fugle er fortsat i de områder, hvor de blev mærket.
Der blev ligeledes sat farvede halsringe på de fleste af de fugle, der ikke fik påsat en GPS-halsring og farvede benringe på alle fugle tillige med den obligatoriske metalring med et unikt nummer og adressen Zoological Museum, Copenhagen, så individet kan genkendes ved eventuelt genfund. Farveringene kan med gode kikkerter eller kameraer aflæses på afstand, og vi er taknemmelige for alle aflæsninger.
Efterårets bevægelser hos disse nymærkede fugle vil ligeledes blive beskrevet her på siden i månederne der kommer.
Mærkning af grågås 2023 med henholdsvis farvet hals- og benring og med GPS-logger (med solceller). Fotos: Kevin Clausen.
Tabel 1. Oversigt over mærkningslokalitet (2022-2023) over fungerende GPS-loggere på grågæs per 1. juli 2023.
Landsdel | Lokalitet | Antal |
|---|---|---|
Sjælland | Agersø | 6 |
Skjoldenæsholm | 1 | |
Sønderjylland | Kammerslusen | 2 |
Rødekro | 2 | |
Vestjylland | Vest Stadil | 5 |
Østjylland | Rosenholm; Djursland | 2 |
Juni er måneden, hvor de tidligst udviklede gæslinger bliver flyvedygtige og hvor de voksne fugle gennemfører fældningen af svingfjer, der gør, at i en periode ikke kan flyve.
GPS-dataene har vist, at de af fuglene, der har valgt at flyve til et andet område for at fælde, er nået så langt i fældningen, at de igen kan flyve i slutningen af måneden.
Tre af de fugle, der i næsten hele juni opholdt sig ved Rågø og Rågø Kalv nord for Lolland, vendte således retur til Agersø 25-26. juni (se eksempel med gåsen, der bærer logger 11640). Samtidigt returnerede den gås, der havde opholdt sig ved Skarresø i en længere periode også til Agersø. Positionerne viser alle, at gæssene stort set ikke flytter sig rundt i juni mens fældningen pågår, men med nyudviklede fjer i slutningen af måneden kan de igen foretage flyvninger.
Her omtales eksempler på, hvor de GPS-mærkede grågæs fra ynglesæsonen 2022 opholdt sig i midten af juni 2023.
Grågæssenes trækbevægelser i denne periode illustrerer, hvor gæssene befinder sig i og umiddelbart efter ynglesæsonen.
Under fangsten af ynglende gæs i 2022, hvor hunnerne blev forsynet med GPS-sendere, fik hannerne i stedet en blå halsring og alle fugle, også ungerne, blev mærket med en blå benring. Selv disse lavteknologiske tiltag kan give spændende resultater, hvilket nedenstående er et eksempel på.
En ynglende han blev mærket med en blå halsring på Agersø i juni 2022.
Her omtales, hvor de GPS-mærkede grågæs opholdt sig i starten af maj 2023. I løbet af maj klækker æggene og i starten af maj fører de succesfulde par nu unger rundt og opholder sig derfor i familieflokke, ofte flere familier sammen og også gerne med ikke-ynglende fugle.
April er måske den måned på året, hvor gæssene flytter mindst rundt. Dette ses af de tre eksempler, der viser både gæssenes ruter og et såkaldt heatmap, hvor graden af farve (gul-rød) illustrerer antallet af punkter og således viser de oftest benyttede områder.
Fra omkring den 10. april kan man se de første gæslinger; parret fører deres små dunede unger til områder med både mad og beskyttelse.
Her omtales, hvor de GPS-mærkede grågæs opholdt sig i starten af april 2023. Vi er nået frem til ynglesæsonen og gæssene opholder sig stort set på samme lille lokalitet hele tiden.
I starten af marts er gæssene typisk i og omkring det område, hvor de har tænkt sig at yngle og fra omkring midten af måneden opholder ynglende hunner sig stort set kun på reden.
I modsætning til det generelle mønster, hvor gæssene er tilbage i sidste års yngleområde, er der en fugl, der fortsat opholder sig nær Flensborg, hvor den har opholdt sig hele vinteren.
Fra omkring den 10. april kan man se de første gæslinger; parret fører deres små dunede unger til områder med både mad og beskyttelse.
Her omtales, hvor de GPS-mærkede grågæs opholdt sig i starten af marts 2023. En periode med manglende sol og lys har medført, at flere loggere ikke har haft tilstrækkelig batterikapacitet til at sende oplysninger om fuglenes positioner. Med forårets komme følger mere lys, og loggerne kommer i gang igen. Der er dog en risiko for at nogle af dem ikke gør det, så vi venter spændt på, hvor mange fugle vi kan følge gennem forår og ynglesæson.
Af de seks fugle, som vi pt. kan følge, er fem af dem tilbage på ynglepladserne mens den sidste opholder sig i Tyskland.
Ynglesæsonen er så småt i gang for grågæssene, og rundt omkring i landet ses gæssene nu parvis.
2 af de 11 GPS’er sender ikke længere og hovedparten af loggerne har så lidt batterikapacitet, at der mangler data fra hele februar. Efterhånden som der kommer mere lys igen, håber vi at kunne hente mange positioner igen.
Her omtales, hvor de GPS-mærkede grågæs opholdt sig i starten af februar 2023. Det skal dog bemærkes, at mange af GPS-loggerne ikke har været opdateret i hele januar og derfor er der ikke så meget at fortælle. Dette skyldes, at der er for lidt lys og sol til at solcellerne på loggerne kan opretholde tilstrækkeligt høj batterikapacitet til at sende informationer om positioner.
Blot to fugle har sendt tilstrækkeligt med observationer til, at vi kan beskrive deres færden. Begge er i starten af januar returneret fra deres vinterkvarter til det område, hvor de blev fanget og mærket i juni 2022.
2 af de 11 GPS’er sender ikke længere og hovedparten af loggerne har så lidt batterikapacitet, at der mangler data fra hele januar. Efterhånden som der kommer mere lys igen, håber vi at kunne hente mange positioner igen.
I december sås samme mønster som i de forrige måneder, dvs. at grågæssene stort set ikke gennemførte bevægelser over større områder. Således har vi fortsat en gås i det sydlige Holland, en i grænselandet ved Tyskland og resten omkring Sydhavsøerne. Gæssene foretager mange lokale flyvninger mellem rasteområder og fourageringsområder, men der er meget få bevægelser over store afstande.
Nedenstående kort viser eksempler på enkelte fugles bevægelser i december måned. Tallene i cirklerne indikerer antallet af positioner inden for cirklens område.
Vi har i løbet af december modtaget aflæsninger af halsmærkede fugle fra begge mærkningsområder, Agersø og Skjoldnæsholm.
2 af de 11 GPS’er sender ikke længere og flere af loggerne har så lidt batterikapacitet, at der mangler data fra længere perioder. Efterhånden som der kommer mere lys igen, håber vi at kunne hente mange positioner igen.
November har ikke budt på større bevægelser hos grågæssene. Således har vi fortsat en gås i det sydlige Holland, en i grænselandet ved Tyskland og resten omkring Sydhavsøerne. Gæssene foretager mange lokale flyvninger mellem rasteområder og fourageringsområder, men meget få bevægelser over store afstande.
Loggerne oplades jo løbende via små solceller, men da dagene er korte og da vi har haft meget få soltimer i de sidste par uger, er der mange af loggerne, der har problemer med batterikapaciteten, så vi har ikke modtaget ret mange positioner fra den sidste uge af november.
Nedenstående kort viser eksempler på enkelte fugles bevægelser i november måned. Tallene i cirklerne indikerer antallet af positioner inden for cirklens område.
2 af de 11 GPS’er sender ikke længere.
Adfærden hos grågæssene i oktober er næsten uændret i forhold til de hidtidige måneder. En enkelt gås har dog foretaget egentlige trækbevægelser og er nu i Holland. Gæssene raster generelt på kanten af søer og kyster og foretager fourageringstræk til egnede fødesøgningsområder i nærheden (f.eks. høstede marker). Det indebærer mange lokale flyvninger, men meget få bevægelser over store afstande.
Nedenstående kort viser eksempler på enkelte fugles bevægelser i oktober måned. Tallene i cirklerne indikerer antallet af positioner inden for cirklens område.
Indimellem er der gæs, der foretager trækbevægelser, der let kan fortolkes som starten på et egentligt træk, men som så viser sig blot at være et skift af opholdsområde.
2 af de 11 GPS’er sender ikke længere
Adfærden hos grågæssene i september har vist sig at være tilsvarende den i august, Gæssene raster på større vandflader og foretager fourageringstræk til egnede fødesøgningsområder i nærheden (f.eks. høstede marker). Det indebærer mange lokale flyvninger, men meget få bevægelser over store afstande. Tilsyneladende holder de sig til velkendte områder, når først de har fundet gode områder.
Nedenstående kort viser eksempler på enkelte fugles bevægelser i september måned. Tallene i cirklerne indikerer antallet af positioner inden for cirklens område.
Her vises et overbliksbillede af fuglenes seneste placering. Hver af de røde markeringer indikerer således placeringen af en GPS-mærket grågås i starten af september.
Samtlige gæs udviser for tiden et fourageringsmønster, hvor der rastes på større vandflader og foretages fourageringstræk til egnede fødesøgningsområder i nærheden (f.eks. høstede marker). Det indebærer mange lokale flyvninger, men meget få bevægelser over store afstande.
Nedenstående kort viser eksempler på enkelte fugles bevægelser i august måned. Tallene i cirklerne indikerer antallet af positioner indenfor cirklens område.
11579 er en af de fem fugle, der fortsat opholder sig fast i område på Agersø, Omø og inde på Sjælland med hyppige skift i lokalområdet.
11610 har opholdt hovedparten af august nord for Lolland, men returnerede til Agersø sidst på måneden.
11612 er den eneste af GPS-gæssene, der er trukket ud af landet. Den har ophold sig hele august måned nær Gelting i Nordtyskland. I starten af september trak den mod vest til Vadehavet (ses på oversigtskortet.
11624; GPS-fuglen, mærket ved Skjoldnæsholm på Midtsjælland opholdt sig længe ved Gødstrup Engsø (syd for Haslev), men har nu bevæget sig længere mod sydvest til Svinø.
Èn sender har ikke sendt data siden 17. august 2022, hvor fuglen opholdt sig ved Skælskør. Det er den anden sender, vi mister kontakt til.
Her vises et overbliksbillede af fuglenes seneste placering. Hver af de røde markeringer indikerer således placeringen af en GPS-mærket grågås ved indgangen til august.
Af de 10 grågæs mærket med GPS-sender på Agersø opholder de 7 sig fortsat i nærområdet, dvs. med bevægelser hovedsagelig indenfor 10 km (mellem Agersø og den sydvestsjællandske kyst ved Skælskør Nor og Basnæs Nor). Et eksempel herpå ses på bevægelser for fuglen 11617. En enkelt fugl haft en kort afstikker rundt på Vestsjælland og en anden har kortvarigt besøgt det nordlige Lolland, men begge er efterfølgende returneret til det sydvestlige Sjælland
Èn af Agersøfuglene er trukket til Gelting nær Flensborg i Tyskland. Undervejs trak den ned over Langeland og gjorde her flere længerevarende ophold undervejs. Her vises den tilbagelagte rute, og den blå markering (SP) indikerer startpunktet, mens den røde markering (EP) indikerer endepunktet.
En anden af Agersøfuglene har bevæget sig skiftevis mellem Agersø-området og Lolland og ser nu ud til at have taget ophold i Nakskov Fjord.
GPS-fuglen mærket ved Skjoldnæsholm på Midtsjælland har efter en længere periode i Valsølille Sø (nord for Ringsted) og et kort ophold ved Gavnø (Næstved) nu slået sig ned på Sydsjælland ved Gødstrup Engsø (syd for Haslev).
Èn sender har ikke sendt data siden 26. juni, hvor fuglen opholdt sig på det sydlige Agersø, og det er p.t. usikkert, om der kan opnås kontakt med denne sender igen.
Samtlige gæs udviser for tiden et fourageringsmønster, hvor der rastes på større vandflader og foretages fourageringstræk til egnede fødesøgningsområder i nærheden (f.eks. høstede marker).
Foruden de voksne hunner, der blev mærket med en GPS-halsring, blev voksne hanner mærket med en blå halsring og unge fugle mærket med blå benringe. Alle fugle blev mærket med en standard metalring med et unikt nummer og påskriften Zoolog Mus, Copenhagen, Denmark.
Vi er taknemmelige for rapporteringer af både levende og døde fugle (ringnummer, omstændigheder samt hvor og hvornår). Dette kan let indtastes på www.fuglering.dk. Ringmærkningsadministrationen under Statens Naturhistoriske Museum kvitterer med en lille rapport med alle oplysninger om mærkning og aflæsning.
I 2022 mærkede Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet cirka 50 grågæs i den østlige del af landet. 11 af disse fugle fik sat en GPS-sender på, som er monteret i fuglenes halsringe, så vi kan følge de enkelte individers færden gennem året.
