CAN

Aarhus University Seal

Barnacle geese - theme day

Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense
Tirsdag den 8. marts 2022, kl. 09.30-16.45

Velkomst og baggrund

Baggrunden for temadagen er den kraftigt stigende bestand af bramgæs, der overvintrer og yngler i Danmark, og som giver anledning til en række konflikter. Der er stigende problemer med gæssene i forhold til landbrugsinteresser (markskader) og lufthavne (kollisioner med fly) samt bekymringer for gæssenes påvirkning af sårbar flora og fauna. I 2018 er der indgået aftale om en international forvaltningsplan for bestanden, men jagt er ikke tilladt på arten, hvorimod gæssene må reguleres lokalt hvor de gør skade eller udgør en risiko. Men hvad kan man forvente sig af yderligere udvikling i bestanden, og er de nuværende virkemidler tilstrækkelige til at løse problemerne?

Formålet med temadagen er at give interessenter i forvaltning af bramgæs i Danmark en status for bestandens udvikling internationalt og i Danmark, overblik over den internationale forvaltningsplan, den danske lovgivning og bekendtgørelser som er relevante for forvaltningen af gæssene. Endvidere præsenteres en nye forskningsresultater, som kaster nyt lys over problemernes omfang og giver forslag til forskellige løsningsmuligheder. Der lægges op til en diskussion af de forskellige problemer, som forårsages af bramgæs, og hvorvidt de eksisterende rammevilkår og værktøjer er tilstrækkelige til at løse problemerne.

Tre firmaer vil præsentere eksempler på innovative afværgemidler: Naust Robotics, Topmark Trading ApS og Rentokil Initial.

  • Arrangører: DCE, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen, Miljøministeriet
  • Ordstyrer: Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet

Kontaktpersoner

Program

09:00-09:30 Kaffe og rundstykker
09:30-09:45

Velkomst og praktiske oplysninger

  • Jens Skovager Østergaard, kontorchef, Miljøstyrelsen
  • Jesper Madsen, professor, Aarhus Universitet
  • Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet
09:45-10:45 Baggrund, internationale og nationale rammer for forvaltning
Udvikling i bestanden af bramgås og forvaltningsmæssige udfordringer v/Gitte Høj Jensen, AU
International forvaltningsplan for bramgås og EU-fuglebeskyttelsesdirektivet v/Søren Egelund Rasmussen, MST
Lovgivningsmæssige rammer, dansk forvaltningspraksis, beskyttelseshensyn v/Anders Jensen, MST
10:45-11:05 Kaffepause
11:05-12:10 Birdstrike-problematik
Stigende problemer med bramgæs i Kastrup Lufthavn - hvorfra kommer gæssene? v/Ole R. Therkildsen & Claus Lunde Pedersen, AU
Håndtering af problemet med gæs i Kastrup Lufthavn v/Dorte Nygaard & Mogens Hansen, Københavns Lufthavne
Diskussion om birdstrike-problematik v/Ordstyrer
12:10-12:45 Effekter af bramgæs på flora og fauna
Hvad betyder bramgæssenes græsning for ynglende engfugle? v/Kevin K. Clausen, AU
Diskussion af bramgæssenes effekt på flora og fauna v/Ordstyrer
12:45-13:45 Frokost + fremvisninger
13:45-14:30 Problemer i forhold til landbrugsinteresser - første del
Sammenhæng mellem forekomst af bramgæs og reguleringsindsats v/Henning Heldbjerg, AU
Markskader forvoldt af bramgæs v/Marian Damsgaard Thorsted, SEGES & Kevin K. Clausen, AU
’Pisk og gulerod’ som virkemidler til at forebygge skader v/Jesper Madsen, AU
14:30-14:50 Kaffepause
14:50-16:45 Problemer i forhold til landbrugsinteresser - anden del
Pleje af enge for gæs og biodiversitet v/Sandie Lohse Sørensen, AU & Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune
Lokalt samarbejde om forvaltning v/Hans Peter Hansen, AU

Diskussion

  • Diskussion af markskadeproblematik
  • Hvilke udfordringer og muligheder er der inden for de eksisterende rammevilkår?
  • Behov for flere værktøjer?
  • Behov for et bredere perspektiv?

v/Ordstyrer

16:45 Tak for i dag

Birdstrike-problematik

Spørgsmål Flemming Torp, Friluftsrådet: Københavns Lufthavnes statistik viser en stigning i birdstrikes med gæs og et stabilt niveau de senere år, men hvordan skal det fortolkes? Der har jo været corona de sidste to år, som har medført langt færre flyafgange. Så betyder det, at der har været en bagvedliggende forøgelse?

Svar Dorte Nygaard, CPH: Stigning generelt, men sæson bestemt. Vi er bekymret for eksponeringen. I coronatiden kom gæssene tættere på, fordi de ikke blev skræmt af så mange fly.

Spørgsmål Marianne Thorsted, SEGES: Bliver der givet dispensation fra lovgivning om at holde marker uattraktive for gæs rundt om CPH?

Svar Dorte Nygaard, CPH: Ja det gør der.

Spørgsmål Sam Christensen, Jæger Jyllinge Holme: Hvordan er niveauet af birdstrikes med gæs på mindre fly ex. i Roskilde?

Svar Dorte Nygaard, CPH: Ser ikke samme udfordring i Roskilde. Propelfly skræmmer fugle lettere, da de larmer mere end jetfly.

Spørgsmål Frank Krog, Rentokil: Er der landbrug i Kastrup nærområde?

Svar Mogens Hansen, CPH: Der er flere 100 hektar landbrug, ikke meget men mange aktører.

Spørgsmål Iben Hove Sørensen, Danmarks Jægerforbund: På dage hvor I planlægger at sætte ind med systematisk bortskræmning på Amager – hvor skal bramgæssene flyve hen?

Svar Mogens Hansen, CPH: Reservaterne er en del af strategien – strandengene kan udgøre en aflastning.

Kommentar Jesper Madsen, AU: Man skal være opmærksom på, at strandegne (reservater) må have en tilstand med en pleje der giver lav vegetation, så de er attraktive for gæssene.

Spørgsmål XX: Hvad med skovrejsning? 

Svar Mogens Hansen, CPH: Energi pil er en mulighed.

Effekter af bramgæs på flora og fauna

Kommentar Hans Aare, Jagtforening Jyllinge Holme: På Lilleø i Roskilde Fjord er strandengsvegetationen bidt fuldstændig ned af bramgæs og der produceres ingen unger af terner og vadefugle. Ungerne kan ikke gemme sig fra ex. måger.

Svar Kevin K. Clausen, AU: Vore undersøgelser på Mandø fokuserede på antal rugende vadefugle og vi kunne ikke se nogen effekt af bramgæssenes nedgræsning. Men vi så ikke på klækningssucces eller antallet af udflyvende unger. Det bør tages op.

Spørgsmål Hans Aare, Jagtforening Jyllinge Holme: Kan man komme med i sådanne forskningsprojekter?

Svar Kevin K. Clausen, AU:  Ja, vi er altid interesseret i at få lokale med. Projekt i Roskilde Fjord vil være interessant.

Spørgsmål XX: Er der flere ynglende måger på Mandø? Flere predatorer?

Svar/kommentar Niels Chr. Nielsen, landmand Mandø: I 2006 dyrkede jeg på 174 hektar, stoppede med vinterafgrøder pga gæs, satte køer ud i april/maj, så var det godt. I 2021 dyrkede jeg 287 hektar, samme dyreenheder – det er prisen for at have gæs. Vårsæd sår vi først efter 20. april, da gæs går på græsmarker. Naturfond har opkøbt meget. Nu sætter vi dyr ud 1. juni, men der alligevel ikke græs før. Oplevet at en gul blomst (liden skjaller) spreder sig voldsomt fordi græsset er bidt ned. Græsset må ikke tilføres NK. Problemer med ræv, der reguleres. Der er færre måger end før.

Spørgsmål Jesper Madsen, AU: Hvor langt er I kommet med rydning af krat og diger, der vil have en positiv effekt på engfugl eog give mindre skjul til ræve?

Svar Niels Chr. Nielsen, landmand Mandø: På Naturfondens arealer har de ryddet. Men det har også den effekt at på åbne flader har gæs nemmere ved at gå ned.

Problemer i forhold til landbrugsinteresser

Kommentar Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune: Der er store problemer med bramgæs for landbruget, og der er behov for nogle tilskudsordninger eller kompensation, som kan afhjælpe, så landmændene ikke føler at de skal bære hele byrden. Og så er der det problem, at hvis der skal igangsættes pleje af strandenge for at gøre plads til gæs, så kan man ikke få tilskud til at rydde rørskov. Dermed stopper man mange initiativer.

Kommentar/spørgsmål Hans Skotte Møller, Agersø Naturcenter: Vi mangler landbrugsstyrelsen ved mødet – god ide med landbrugskompensation. Kan Vildtforvaltningsrådet ikke bede om at der nedsættes en task force mellem ministerierne for at sammensætte en støtteordning? Og bistå landbrugsstyrelsen.

Spørgsmål Jan Eriksen: Vil interessenter kommentere, ex. Landbrug og Fødevarer?

Svar Henrik Bertelsen, Landbrug & Fødevarer: Kender på forhånd svaret fra landbrugsstyrelsen – arbejder med eoschemes og det er fuldt. Ordning til at tilgodese markskader vil være meget lille og den er for dyr i administration. Det kommer ikke til at ske. Det skal være en national ordning for atdet kan lade sig gøre. Eneste gang det er kommet igennem er med ulv. Laver vi det med gæs, så kommer ønsket også for krondyr, og kigger man på Finland og andre lande, så er det store beløb, der skaludbetales, og så vælger landbrugsstyrelsen nok ikke at gøre det. Vi skal bare holde gæssene væk fra nogle steder og lade den være i fred andre steder.

Spørgsmål Hans Aare, Jagtforening Jyllinge Holme: Hvor mange bramgæs kan der være i DK?

Svar Jesper Madsen, AU: Det er et godt spørgsmål. Der er mange muligheder for bramgæs i DK, og det ser ud til at landkortet er ved at fyldes ud, ikke bare langs kysterne, men de flytter også ind i landet. Det kan selvsagt ikke fortsætte for evigt, men der er plads til mange, fordi de så effektivt og hurtigt har tilpasset sig landbrugsafgrøder.

Kommentar Andreas Østertoft, TopMarkTrading: Det er vores erfaring, at der er altafgørende at variere skræmme-metoderne.

Svar/Spørgsmål Karen Post Bache, Landbrug & Fødevarer. Det er min refleksion at der er muligheder i de forsøg, som er sat i gang i Guldborgsund. Enig med Henrik – erstatningsordning har vi prøvet at få i gang uden held, og mht jagt er der også et stykke vej igen. EU-kommissionen siger det er ikke noget de tænker skal ændres. Jeg hører: samarbejde, koordinering, hvordan får vi organiseret det bedre, det skal fungere i virkeligheden. Hvordan bygger vi videre?

Svar Jesper Madsen, AU: Vi arbejder på hvordan vi kommer videre og har nyt projekt i støbeskeen sammen med de lokale aktører. Hvad er forudsætningerne for at en lokal samforvaltning kan holdes kørende? Underlæggende vidensopbygningen, der skal organiseres sammen med de lokale, deres ønsker og initiativ, i sammenhold med de videnskabelige metoder vi bruger. Vi tror, at der på sigt opstår en udfordring med denne model, når andre ser, at de også godt kan have gavn af sådan en model. Der bliver behov for en slags paraply, som myndighederne også kan se sig selv i, så det følger spor, krav og mål i henhold til de internationale handleplaner.

Kommentar Christian Clausen, Danmarks Jægerforbund: Det tager tid; i Guldborgsund er det 10 år siden, det startede. Planteavlskonsulenter sagde i mange år nej til at bruge spildroer som aflastning; først med det nuværende projekt gik de med til det. Ejendomsgrænser er en udfordring. Vi har ikke tænkt os, at dette projekt skal dø.

Kommentar Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune: Det er for svagt, at Landbrug & Fødevarer ikke vil kæmpe for kompensations- eller tilskudsordninger, men i der mindste bør der være opbakning, så vi kan få tilskud til at rydde tagrør og til hegning også udenfor Natura2000.

Svar Karen Post Bache, Landbrug & Fødevarer: Kommentar til Anita, det er ikke det det handler om; vi har arbejdet på det, og den mulighed medkompensation er afsøgt, og flere ministre siger vildtet er sit eget. 

Kommentar Kristen Fromsejer, landmand Vadehavet: Målet skal være at få flyttet bramgæs til bilag 2 i EU Fuglebeskyttelsesdirektivet og gøre den jagtbar.

Svar Jan Eriksen: Ja det er en drøm, men vilkårene er nogle andre. EU-kommissionen har valgt ikke at åbne direktivet ved seneste fitnesscheck for 4 år siden.

Kommentar Karsten Lund-Platz, Naturstyrelsen: Når man taler om behov for jagttid på bramgæs, er der en refleksion fra tilsvarende problemer med kronvildt. Selvom der er jagttid, så løser det i sig selv ikke problemet med markskader m.v. De arter, der krydser ejendomsgrænserne er et problem. Men når man vil anvende regulering skal man også være opmærksom på, at nogle ansøgninger viser en større interesse for jagt end løsning af landbrugsproblemer.

Kommentar Jesper Madsen, AU: Der er nogle muligheder inden for vildtskadebekendtgørelsen og reguleringsmuligheder, som skal afsøges. I Guldborgsund har lodsejerne efterlyst lempeligere betingelser for regulering, og de er åbne over for at lave fælles organisation. Hvis de lokalt går sammen så kan der være en sekretær, der indsender ansøgning på vegne af gruppen, så det ikke er den enkelte lodsejer der skal indsende ansøgning om regulering, men at vedkommende kan gøre det på vegne af et lav/forening. Det vil også kunne lette Naturstyrelsen for nogle administrative byrder.

Kommentar Anders Jensen, Miljøstyrelsen: Vildtskadebekendtgørelse er under til revision, men rigtigt som Jesper siger. Vi er indstillede på at støtte koordinering af indsats, forsimple proces, færre ansøgninger.

Tak for i dag

Jan Eriksen, Vildtforvaltningsrådets formand: Bramgås-problematikken har stor kompleksitet, og der er ingen lette løsninger. Vi kan forvente at problemet fortsat vil være dynamisk, tag for eksempel effekten af klimaforandringer, som nu forskyder gæssenes overvintringsområde nordpå til Danmark og Sydsverige. Vi har i dag hørt gode oplæg fra Guldborgsund Kommune om at samarbejde en mulighed, der kan tages i brug for at skabe løsninger lokalt. At det kan lykkes har jeg fået den stedlige vildtkonsulents ord for, da han kontaktede mig og sagde, at bramgåsen har flyttet sig fra at være en konfliktart til en problemart. Vi bliver nu nødt til at se på den anden side af projektet i Guldborgsund Kommune og sikre at denne mulighed kan udfoldes til andre steder og andre problemstillinger med ’konfliktarter’.

Jesper Madsen, AU: Håber at deltagerne tager hjem fra temadagen med en ny, nyttig viden og med ideer til at skabe nogle lokale løsninger. Tak for i dag.

Anders Jensen, Miljøstyrelsen: Vi har brug for koordinering for at skabe løsninger. Miljøstyrelsen ser positivt på at deltage i udvikling af nye muligheder inden for de eksisterende rammer. Tak for i dag.

Billeder på siden

  • Alle fotos fra temadagen i slideshow af Jesper Pedersen ©
  • Protokol: Gitte Høj Jensen og Jesper Madsen

Tilmeldte deltagere

Navn/Affiliering

  • Hans Skotte Møller/Agersø Naturcenter
  • Mads Lassen/AgroPro Danmark
  • Preben Olsen/Basnæs A/S
  • Marie Bernhoff Bay/Biolog
  • Christian Clausen/Danmarks Jægerforbund
  • Iben Hove Sørensen/Danmarks Jægerforbund
  • Lene Midtgaard/Danmarks Jægerforbund
  • Niels Henrik Simonsen/Danmarks Jægerforbund
  • Kim Jepsen/Danmarks Jægerforbund Slagelse
  • Claus Lind Christensen/Danmarks Jægerforbund / Vildtforvaltningsrådet
  • Ella Maria Bisschop-Larsen/Danmarks Naturfredningsforening / Vildtforvaltningsrådet
  • Karin Gustausen/Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland
  • Sven Bødker/Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland
  • Morten Jensen/Dansk Ornitologisk Forening Vestsjælland
  • Egon Østergaard/Dansk Ornitologisk Forening / Vildtforvaltningsrådet
  • Frank Skaarup/Falkenborg
  • Jan Eriksen/Formand for Vildtforvaltningsrådet
  • Flemming Torp/Friluftsrådet / Vildtforvaltningsrådet
  • Anita Pedersen/Guldborgsund Kommune
  • Pål Sindre Svae/Indre Østfold Kommune, Norge
  • Bent Rasmussen/Innovationscenter for Økologisk Landbrug
  • Hans Aare/Jagtforening Jyllinge Holme
  • Sam Christensen/Jagtforening Jyllinge Holme
  • Bjarne Frost/Jæger
  • Johnny Schroll/Jæger Fyn
  • Alex Schmidt Hansen/Jæger Lolland-Falster
  • Leif Rægaard/Jæger Lund Fjord
  • Niels-Erik Jørgensen/Jæger Vestjylland
  • Dorte Nygaard/Københavns Lufthavne
  • Jesper Samson/Københavns Lufthavne
  • Martin Streit Nissen/Københavns Lufthavne
  • Mikkel Ruben Rimsø Sørensen/Københavns Lufthavne
  • Mogens Hansen/Københavns Lufthavne
  • Karen Post Bache/Landbrug & Fødevarer
  • Henrik Bertelsen/Landbrug & Fødevarer / Vildtforvaltningsrådet
  • Jim Lynge/Landbrugsrådgivning Syd
  • Karl Erik Hansen/Landmand Agersø
  • Kristen Fromsejer/Landmand Ballum
  • Niels Bundgaard/Landmand Gundsø
  • Hermann Hare/Landmand Hjarnø
  • Gregers Jørgensen/Landmand Mandø
  • Margit Nielsen/Landmand Mandø
  • Niels Christian Nielsen/Landmand Mandø
  • Ove Nielsen/Landmand Mandø
  • Verner Bundesen/Landmand Mandø
  • Karen-Louise Smidth/Lemvig Kommune
  • Kristian Stenkjær/Løvenholm Gods
  • Anders Jensen/Miljøstyrelsen
  • Jens Søgaard Hansen/Miljøstyrelsen
  • Peter Bundgaard/Miljøstyrelsen
  • Søren Egelund Rasmussen/Miljøstyrelsen
  • Ulla Skovsbøl/Miljøstyrelsen
  • John Frikke/Nationalpark Vadehavet
  • Jørn Ruben Bøgen/Nationalpark Vadehavet
  • Henrik Jørgensen/Naturstyrelsen
  • Ivar Høst/Naturstyrelsen
  • Karsten Lund-Platz/Naturstyrelsen
  • Lars Bruun Hansen/Naturstyrelsen
  • Lars Erlandsen Brun/Naturstyrelsen
  • Lars Richter Nielsen/Naturstyrelsen
  • Niels Worm/Naturstyrelsen
  • Sven Norup/Naturstyrelsen
  • Andrea M. Madsen/Naust Robotics
  • Antonio Gonzalez Rot/Naust Robotics
  • Balázs Megyeri/Naust Robotics
  • Søren Lyngdal H. Christensen/Nordfyns Kommune
  • Vidar Holthe/Norges Skoveierforbund
  • Jørgen Peter Kjeldsen/Ornit.dk
  • Jørgen Hulbæk Christiansen/Ornitolog
  • Nis Rattenborg/Ornitolog
  • Ole Amstrup/Ornitolog
  • Frank Krog/Rentokil Initial
  • Morten Vincents/Roskilde Kommune
  • Nicolai Smed Kjær/SAGRO
  • Flemming Christensen/Sammenslutningen af Danske Småøer
  • Marian Damsgaard Thorsted/SEGES
  • Åsmund Fjellbakk/Statsforvalteren i Oslo og Viken, Norge
  • Christian Frigaard Rasmusen/Studerende Aarhus Universitet
  • Rita Sønderby/Studerende Aarhus Universitet
  • Andreas Østertoft/Topmark Trading ApS
  • Martin Vonsild/Topmark Trading ApS
  • Jens Erik Ditlevsen/Trafikstyrelsen
  • Nina Teilmann/Trafikstyrelsen
  • Karsten Jensen/Vestjysk
  • Pål Erik Jensen/Viken Kommune, Norge
  • Lars Kjelgaard /Østerhovedgård A/S
  • Bo Mommer/Aage V. Jensen Naturfond
  • Mikael Jensen/Aage V. Jensen Naturfond
  • Kim Sørensen/Aalholm Slot
  • Cathrine M. Schrøder/Aarhus Universitet
  • Gitte Høj Jensen/Aarhus Universitet
  • Hans Peter Hansen/Aarhus Universitet
  • Henning Heldbjerg/Aarhus Universitet
  • Jesper Madsen/Aarhus Universitet
  • Jesper Pedersen/Aarhus Universitet
  • Kevin Kuhlmann Clausen/Aarhus Universitet
  • Ole Roland Therkildsen/Aarhus Universitet
  • Sandie Lohse Sørensen/Aarhus Universitet

Noter fra de forskellige præsentationer

  • Der er lagt links til PDF for hver enkelt præsentation, hvor de hører til i programmet.
  • Noter fra diskussion efter hvert programpunkt findes ligeledes via links.