Spørgsmål Flemming Torp, Friluftsrådet: Københavns Lufthavnes statistik viser en stigning i birdstrikes med gæs og et stabilt niveau de senere år, men hvordan skal det fortolkes? Der har jo været corona de sidste to år, som har medført langt færre flyafgange. Så betyder det, at der har været en bagvedliggende forøgelse?

Svar Dorte Nygaard, CPH: Stigning generelt, men sæson bestemt. Vi er bekymret for eksponeringen. I coronatiden kom gæssene tættere på, fordi de ikke blev skræmt af så mange fly.

Spørgsmål Marianne Thorsted, SEGES: Bliver der givet dispensation fra lovgivning om at holde marker uattraktive for gæs rundt om CPH?

Svar Dorte Nygaard, CPH: Ja det gør der.

Spørgsmål Sam Christensen, Jæger Jyllinge Holme: Hvordan er niveauet af birdstrikes med gæs på mindre fly ex. i Roskilde?

Svar Dorte Nygaard, CPH: Ser ikke samme udfordring i Roskilde. Propelfly skræmmer fugle lettere, da de larmer mere end jetfly.

Spørgsmål Frank Krog, Rentokil: Er der landbrug i Kastrup nærområde?

Svar Mogens Hansen, CPH: Der er flere 100 hektar landbrug, ikke meget men mange aktører.

Spørgsmål Iben Hove Sørensen, Danmarks Jægerforbund: På dage hvor I planlægger at sætte ind med systematisk bortskræmning på Amager – hvor skal bramgæssene flyve hen?

Svar Mogens Hansen, CPH: Reservaterne er en del af strategien – strandengene kan udgøre en aflastning.

Kommentar Jesper Madsen, AU: Man skal være opmærksom på, at strandegne (reservater) må have en tilstand med en pleje der giver lav vegetation, så de er attraktive for gæssene.

Spørgsmål XX: Hvad med skovrejsning? 

Svar Mogens Hansen, CPH: Energi pil er en mulighed.

Kommentar Hans Aare, Jagtforening Jyllinge Holme: På Lilleø i Roskilde Fjord er strandengsvegetationen bidt fuldstændig ned af bramgæs og der produceres ingen unger af terner og vadefugle. Ungerne kan ikke gemme sig fra ex. måger.

Svar Kevin K. Clausen, AU: Vore undersøgelser på Mandø fokuserede på antal rugende vadefugle og vi kunne ikke se nogen effekt af bramgæssenes nedgræsning. Men vi så ikke på klækningssucces eller antallet af udflyvende unger. Det bør tages op.

Spørgsmål Hans Aare, Jagtforening Jyllinge Holme: Kan man komme med i sådanne forskningsprojekter?

Svar Kevin K. Clausen, AU:  Ja, vi er altid interesseret i at få lokale med. Projekt i Roskilde Fjord vil være interessant.

Spørgsmål XX: Er der flere ynglende måger på Mandø? Flere prædatorer?

Svar/kommentar Niels Chr. Nielsen, landmand Mandø: I 2006 dyrkede jeg på 174 hektar, stoppede med vinterafgrøder pga gæs, satte køer ud i april/maj, så var det godt. I 2021 dyrkede jeg 287 hektar, samme dyreenheder – det er prisen for at have gæs. Vårsæd sår vi først efter 20. april, da gæs går på græsmarker. Naturfond har opkøbt meget. Nu sætter vi dyr ud 1. juni, men der alligevel ikke græs før. Oplevet at en gul blomst (liden skjaller) spreder sig voldsomt fordi græsset er bidt ned. Græsset må ikke tilføres NK. Problemer med ræv, der reguleres. Der er færre måger end før.

Spørgsmål Jesper Madsen, AU: Hvor langt er I kommet med rydning af krat og diger, der vil have en positiv effekt på engfugl og give mindre skjul til ræve?

Svar Niels Chr. Nielsen, landmand Mandø: På Naturfondens arealer har de ryddet. Men det har også den effekt at på åbne flader har gæs nemmere ved at gå ned.

Kommentar Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune: Der er store problemer med bramgæs for landbruget, og der er behov for nogle tilskudsordninger eller kompensation, som kan afhjælpe, så landmændene ikke føler at de skal bære hele byrden. Og så er der det problem, at hvis der skal igangsættes pleje af strandenge for at gøre plads til gæs, så kan man ikke få tilskud til at rydde rørskov. Dermed stopper man mange initiativer.

Kommentar/spørgsmål Hans Skotte Møller, Agersø Naturcenter: Vi mangler landbrugsstyrelsen ved mødet – god ide med landbrugskompensation. Kan Vildtforvaltningsrådet ikke bede om at der nedsættes en task force mellem ministerierne for at sammensætte en støtteordning? Og bistå landbrugsstyrelsen.

Spørgsmål Jan Eriksen: Vil interessenter kommentere, ex. Landbrug og Fødevarer?

Svar Henrik Bertelsen, Landbrug & Fødevarer: Kender på forhånd svaret fra landbrugsstyrelsen – arbejder med eoschemes og det er fuldt. Ordning til at tilgodese markskader vil være meget lille og den er for dyr i administration. Det kommer ikke til at ske. Det skal være en national ordning for at det kan lade sig gøre. Eneste gang det er kommet igennem er med ulv. Laver vi det med gæs, så kommer ønsket også for krondyr, og kigger man på Finland og andre lande, så er det store beløb, der skaludbetales, og så vælger landbrugsstyrelsen nok ikke at gøre det. Vi skal bare holde gæssene væk fra nogle steder og lade den være i fred andre steder.

Spørgsmål Hans Aare, Jagtforening Jyllinge Holme: Hvor mange bramgæs kan der være i DK?

Svar Jesper Madsen, AU: Det er et godt spørgsmål. Der er mange muligheder for bramgæs i DK, og det ser ud til at landkortet er ved at fyldes ud, ikke bare langs kysterne, men de flytter også ind i landet. Det kan selvsagt ikke fortsætte for evigt, men der er plads til mange, fordi de så effektivt og hurtigt har tilpasset sig landbrugsafgrøder.

Kommentar Andreas Østertoft, TopMarkTrading: Det er vores erfaring, at der er altafgørende at variere skræmme-metoderne.

Svar/Spørgsmål Karen Post Bache, Landbrug & Fødevarer. Det er min refleksion at der er muligheder i de forsøg, som er sat i gang i Guldborgsund. Enig med Henrik – erstatningsordning har vi prøvet at få i gang uden held, og mht jagt er der også et stykke vej igen. EU-kommissionen siger det er ikke noget de tænker skal ændres. Jeg hører: samarbejde, koordinering, hvordan får vi organiseret det bedre, det skal fungere i virkeligheden. Hvordan bygger vi videre?

Svar Jesper Madsen, AU: Vi arbejder på hvordan vi kommer videre og har nyt projekt i støbeskeen sammen med de lokale aktører. Hvad er forudsætningerne for at en lokal samforvaltning kan holdes kørende? Underlæggende vidensopbygningen, der skal organiseres sammen med de lokale, deres ønsker og initiativ, i sammenhold med de videnskabelige metoder vi bruger. Vi tror, at der på sigt opstår en udfordring med denne model, når andre ser, at de også godt kan have gavn af sådan en model. Der bliver behov for en slags paraply, som myndighederne også kan se sig selv i, så det følger spor, krav og mål i henhold til de internationale handleplaner.

Kommentar Christian Clausen, Danmarks Jægerforbund: Det tager tid; i Guldborgsund er det 10 år siden, det startede. Planteavlskonsulenter sagde i mange år nej til at bruge spildroer som aflastning; først med det nuværende projekt gik de med til det. Ejendomsgrænser er en udfordring. Vi har ikke tænkt os, at dette projekt skal dø.

Kommentar Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune: Det er for svagt, at Landbrug & Fødevarer ikke vil kæmpe for kompensations- eller tilskudsordninger, men i der mindste bør der være opbakning, så vi kan få tilskud til at rydde tagrør og til hegning også udenfor Natura2000.

Svar Karen Post Bache, Landbrug & Fødevarer: Kommentar til Anita, det er ikke det det handler om; vi har arbejdet på det, og den mulighed medkompensation er afsøgt, og flere ministre siger vildtet er sit eget. 

Kommentar Kristen Fromsejer, landmand Vadehavet: Målet skal være at få flyttet bramgæs til bilag 2 i EU Fuglebeskyttelsesdirektivet og gøre den jagtbar.

Svar Jan Eriksen: Ja det er en drøm, men vilkårene er nogle andre. EU-kommissionen har valgt ikke at åbne direktivet ved seneste fitnesscheck for 4 år siden.

Kommentar Karsten Lund-Platz, Naturstyrelsen: Når man taler om behov for jagttid på bramgæs, er der en refleksion fra tilsvarende problemer med kronvildt. Selvom der er jagttid, så løser det i sig selv ikke problemet med markskader m.v. De arter, der krydser ejendomsgrænserne er et problem. Men når man vil anvende regulering skal man også være opmærksom på, at nogle ansøgninger viser en større interesse for jagt end løsning af landbrugsproblemer.

Kommentar Jesper Madsen, AU: Der er nogle muligheder inden for vildtskadebekendtgørelsen og reguleringsmuligheder, som skal afsøges. I Guldborgsund har lodsejerne efterlyst lempeligere betingelser for regulering, og de er åbne over for at lave fælles organisation. Hvis de lokalt går sammen så kan der være en sekretær, der indsender ansøgning på vegne af gruppen, så det ikke er den enkelte lodsejer der skal indsende ansøgning om regulering, men at vedkommende kan gøre det på vegne af et lav/forening. Det vil også kunne lette Naturstyrelsen for nogle administrative byrder.

Kommentar Anders Jensen, Miljøstyrelsen: Vildtskadebekendtgørelse er under til revision, men rigtigt som Jesper siger. Vi er indstillede på at støtte koordinering af indsats, forsimple proces, færre ansøgninger.

Jan Eriksen, Vildtforvaltningsrådets formand: Bramgås-problematikken har stor kompleksitet, og der er ingen lette løsninger. Vi kan forvente at problemet fortsat vil være dynamisk, tag for eksempel effekten af klimaforandringer, som nu forskyder gæssenes overvintringsområde nordpå til Danmark og Sydsverige. Vi har i dag hørt gode oplæg fra Guldborgsund Kommune om at samarbejde en mulighed, der kan tages i brug for at skabe løsninger lokalt. At det kan lykkes har jeg fået den stedlige vildtkonsulents ord for, da han kontaktede mig og sagde, at bramgåsen har flyttet sig fra at være en konfliktart til en problemart. Vi bliver nu nødt til at se på den anden side af projektet i Guldborgsund Kommune og sikre at denne mulighed kan udfoldes til andre steder og andre problemstillinger med ’konfliktarter’.

Jesper Madsen, AU: Håber at deltagerne tager hjem fra temadagen med en ny, nyttig viden og med ideer til at skabe nogle lokale løsninger. Tak for i dag.

Anders Jensen, Miljøstyrelsen: Vi har brug for koordinering for at skabe løsninger. Miljøstyrelsen ser positivt på at deltage i udvikling af nye muligheder inden for de eksisterende rammer. Tak for i dag.