CAN

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder og arrangementer

Engelsk artikel: On the search for grasslands: long distance dispersal of spring‑staging Barnacle Geese (Branta leucopsis) from a farmland area in Southeast Denmark

Madsen, J., Pedersen, J., Cao, L., & Clausen, K. K. (2022). On the search for grasslands: long distance dispersal of spring-staging Barnacle Geese (Branta leucopsis) from a farmland area in Southeast DenmarkJournal of Ornithology.

I starten af marts 2019 blev tyve bramgæs, som overvintrede i et intensivt landbrugsområde i Sydøstdanmark, mærket med GPS-sendere. De mærkede gæs foretrak store åbne græsarealer (primært permanent græs) tæt på deres overnatningsområder i Guldborgsund, selvom vinterafgrøder også blev anvendt. Overraskende forlod næsten alle mærkede gæs i løbet af marts-april og trak til kystnære engområder i andre dele af Danmark, det tyske Vadehav og Sydsverige – nogle op til 210 km diametralt modsat til deres hovedtrækvej i retning af det arktiske Nordrusland senere på foråret. Denne uventede spredning kan være forårsaget af mangel på egnede kortgræssede strandenge og ferske enge i undersøgelsesområdet, og det viser at bramgæs er meget fleksible i deres områdeudnyttelse.

Læs hele artiklen her: https://link.springer.com/article/10.1007/s10336-021-01952-3

Engelsk artikel: Barnacle goose Branta leucopsis derogation shooting effort in relation to abundance and vulnerable crops

Heldbjerg, H., Clausen, K. K., Balsby, T. J. S., Clausen, P., Nielsen, R. D., Skov, F., Nyegaard, T., & Madsen, J. (2022). Barnacle goose Branta leucopsis derogation shooting effort in relation to abundance and vulnerable cropsAgriculture, Ecosystems & Environment325, [107746].

Antallet af bramgæs i Danmark er steget markant igennem de sidste årtier, så der nu overvintrer cirka 250.000 bramgæs. Dette har resulteret i en parallel stigning i konflikter som følge af artens fouragering på landbrugsafgrøder. Bramgæs er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og derfor fredet, så der ikke kan fastsættes en jagttid på arten. Landmænd kan dog ansøge om tilladelse til at regulere gæs ved skydning for at reducere de lokale skader på afgrøderne, hvis det viser sig at bortskræmning ikke har været tilstrækkelig. Tæt på 20.000 bramgæs reguleres på denne vis årligt i Danmark. I denne artikel har vi vist, at både antallet af bramgæs og reguleringen af arten om vinteren har været stigende i Danmark i perioden 2010/11 – 2018/19, men med store variationer mellem forskellige områder af landet. En statistisk analyse viser, at variationen mellem områder af landet primært kan forklares med forskelle i antallet af bramgæs og sekundært af forekomsten af konfliktafgrøder og vinterhvedeudbytte. Samlet set er reguleringsindsatsen på bramgæs størst i områder med mange bramgæs, høj andel af konfliktafgrøder og stort udbytte af vinterhvede. Flest tilladelser udstedes i Naturstyrelsens enhed Storstrøm efterfulgt af Fyn, Thy, Midtsjælland og Vadehavet.

Læs hele artiklen her: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167880921004503

Engelsk artikel: Waterfowl grazing on winter wheat: Quantifying yield loss and compensatory growth

Clausen, K. K., Damsgaard Thorsted, M., Pedersen, J., & Madsen, J. (2022). Waterfowl grazing on winter wheat: Quantifying yield loss and compensatory growthAgriculture, Ecosystems & Environment332, [107936].

Gæs og svaner finder i stigende grad deres føde på landbrugsjord, og vinterhvede er den afgrøde, hvor der hyppigst rapporteres om skader i Nordeuropa. Dette studie, gennemført i Sydøstdanmark i samarbejde mellem Aarhus Universitet og SEGES-innovation, anvendte to parallelt designede forsøg (frahegninger i uforstyrrede marker og udbyttevurderinger på marker udsat for bortskræmning) til at kvantificere skadesomfang efter ​​vandfuglenes græsning på vinterhvede. De involverede arter var især bramgæs, men også arter af grå gæs og sangsvaner  var til stede i mindre omfang. Effekten af græsningen vurderedes ift. både kerneudbytte, afgrødehøjde og næringsindhold. Resultaterne viste, at græsning fra gæs og svaner førte til en væsentlig reduktion i afgrødehøjden om vinteren og i det tidlige forår, men også at kompensatorisk vækst i hveden medførte at der ikke var nogen signifikant effekt på afgrødehøjden på høsttidspunktet. Vurderet på kerneudbyttet varierede effekten af ​​græsningen fra ingen effekt til et tab på 6 %, og områder græsset både vinter og forår havde et proteinindhold 9 % lavere end områder uden græsning. Selv om disse tal er udtryk for et økonomisk tab hos de berørte landmænd, indikerer de også, at store økonomiske påvirkninger fra græssende gæs og svaner på vinterhvede var sjældne i undersøgelsesområdet. Dette kan ligeledes være tilfældet andre steder i Nordeuropa, hvor de fleste gæs og svaner forlader afgrødemarkerne i god tid før høst, hvilket muliggør kompensatorisk vækst i det sene forår.

 

Read the full artichle here: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167880922000858

How a Toxic Battle Over Wolves in Europe Became a Productive Conversation

For 200 years, no wolves had been seen in Denmark. Then, in 2012, birdwatchers spotted a wolf trotting along in the countryside, having crossed over from Germany. Soon, a female appeared. Five years later, seven wolf puppies were seen romping across the land, like they belonged there. Now that qualified as a “pack".

High Conflict by Amanda Ripley: How a Danish town addressed conflict over wolves. (slate.com)

Marts 2021: Nyhedsbrev for ’Kronvildt, viden, værdier og værktøjer’

Jan. 2021: Velplejede strandenge kan lokke grådige gæs væk fra markerne

Store flokke af bramgæs kan nogle steder lave omfattende skader på markernes afgrøder. Velplejede strandenge og ferske enge kan lokke det stigende antal gæs væk fra markerne, viser undersøgelser i Guldborgsund Kommune.

Læs artiklen her

Læs om projektet på projektsiden her

Okt. 2020: Bevilling til forsøg med bramgås-forvaltning på Lolland-Falster

I 2019-2020 har Aarhus Universitet udført en række undersøgelser vedrørende forvaltning af bramgæs i Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster, finansieret af Miljøstyrelsen. Som opfølgning på projektet har 15. Juni Fonden nu givet en bevilling på 1,6 mill. kr. til en fortsættelse af projektet. Formålet er at finde en effektiv model for at forvalte bramgæssene, som forekommer i store antal og som gør skade på landbrugsafgrøder. Det skal ske ved at udlægge alternative fødesøgningsområder til gæssene på henholdsvis roemarker efter optagning og på strandenge, kombineret med bortskræmning på marker, hvor de gør skade.

Du kan læse mere om forsøget her.

Sept. 2020: Studenterrapporter om adaptiv forvaltning

I foråret 2020 gennemførte 20 studerende kurset Faunaøkologi og Adaptiv Forvaltning på kandidatdelen på Biologi ved Aarhus Universitet. Kurset har resulteret i fire rapporter, der beskriver de studerendes bud på adaptive forvaltningsplaner for henholdsvis mårhund, dådyr på Nordfyn, måger i byer og snæbel-skarv problematik. Du kan finde rapporterne her.

Kandidat-kursus i adaptiv forvaltning af dyrearter

Aarhus Universitet udbyder et kandidatkursus (10 ECTS) med fokus på adaptiv forvaltning af dyrearter.

Kurset giver en grundlæggende indføring i forskellige dyregruppers økologi og forvaltning med fokus på fugle og pattedyr, men kan omfatte andre organismegrupper. Som gennemgående tema arbejdes der med udvikling af et adaptivt koncept til forvaltning, f.eks. bæredygtig bestandsudnyttelse, forvaltningsmæssig håndtering af skadevoldende arter, invasive arter, samt beskyttelse af truede arter og deres habitater. Bag kurset står Center for Adaptiv Naturforvaltning, Institut for Bioscience.

PhD defence, Thursday 12 April 2018, James Henty Williams

Don’t Forget Humans and Their Peculiarities: Are Human Related Uncertainties a Blind Spot for Adaptive Nature Management?

Anne Sofie har ulven som nabo

33 borgere fra Idom og Råsted i Vestjylland har siden august deltaget i Projekt Ulvedialog sammen med forskere fra Aarhus Universitet.

Sofie udtaler "Jeg er ikke bange, men vi har ekstra øje på børnene"

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/anne-sofie-har-ulven-som-nabo-jeg-er-ikke-bange-men-vi-har-ekstra-oeje

CAN Open Seminar - Wednesday 11 April 13.30-15.30

Location: Salen, Jagtslottet, Kalø

Chair: Jesper Madsen

Guest speakers:

  • M. Nils Peterson, University Faculty Scholar, North Carolina State University, USA:
    • Predicting recreational pathways to connection to nature among youth
  • Johan Elmberg, Professor, Kristianstad University, Sweden:
    • How can we make management of geese on agricultural land more effective? A lesson from Sweden

Dagbladet Holstebro-Struer: Ulvedebatten er kun lige begyndet (Danish)

Hans Peter Hansen er blevet interviewet til Dagbladet Holstebro-Struer omkring ulvedebatten. Han mener, at vi kun lige har set begyndelsen på en ulvedebat, der kan blive mere voldsom. Hans Peter udtaler sig ud fra lignende debatter fra andre lande.

https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/349576

Nogle dage tidligere blev Caroline Mikkelsen (biologistuderende hos AU) interviewet til samme avis i forbindelse med en række beboermøder omkring at leve med ulven som nabo:

https://dagbladet-holstebro-struer.dk/holstebro/Naboer-til-ulven-Politikerne-gemmer-sig-i-debatten/artikel/348524

Der afholdes arrangement 10. april på Holstebro Bibliotek, hvor Hans Peter Hansen kommer og giver en forelæsning om ulve. Mere om arrangementet her:

https://www.holstebrobibliotek.dk/arrangementer/voksne/ulven-kommer

Forskere inviterer danskerne med på ulvejagt

Hjælp os med at finde de danske ulve. Sådan lyder opfordringen fra de forskere, der arbejder med at kortlægge den danske ulvebestand.

Læs mere her:

Mulighed for jagt på grågæs i august

Bestanden af grågæs er nu så stor, at det overvejes at udvide jagttiden. De mange gæs laver betydelige skader på landmændenes afgrøder.

Læs mere her:

 

Overvældende interesse for lokalt projekt om ulve-forvaltningen

På et borgermøde i Plexus i Idom tirsdag den 22. august var der overvældende interesse for at deltage i et dialog- og læringsprojekt om den fremtidige forvaltning ulve. Mødet var arrangeret som et samarbejde mellem Idom-Råsted Borgerforening, to specialestuderende ved Aarhus Universitet, samt Center for Adaptiv Naturforvaltning, ligeledes Aarhus Universitet. Projektet sigter på, i løbet af de næste 6 måneder, at give borgerne mulighed for dels at formulere deres kritik og bekymringer omkring ulveforvaltningen dels at formulere deres egne forslag til, hvordan den fremtidige ulveforvaltning bør se ud. Undervejs i forløbet får borgerne desuden mulighed for at få svar på mange af de spørgsmål, de har omkring ulven og ulveforvaltningen, således at borgeres forslag sker på et så sagligt godt grundlag som muligt. 51 borgere deltog i mødet, og ved mødets afslutning, havde de første 36 meldt sig til projektet, som starter i september.

Projektet er tænkt som et pilotforsøg, og det er forskningsteamets forhåbninger, at erfaringerne fra forsøget kan danne grundlag for, at også andre områder kan tilbydes et tilsvarende forløb. Det er endvidere forhåbningen, at politikere og myndigheder på baggrund af dette og tilsvarende projekters erfaringer vil kunne tilbydes nogle redskaber, således at de i fremtiden i højere grad vil kunne involvere borgerne mere direkte i naturforvaltningen.

Se klip fra TV MIDTVEST, som blev vist inden borgermødet.

Lokale borgeres perspektiver på ulveforvaltningen

I samarbejde med Idom-Råsted Borgerforening og to specialestuderende ved Aarhus Universitet, har Center for Adaptiv Naturforvaltning inviteret borgerne i og omkring Idom-Råsted til et informationsmøde om et dialog- og læringsprojekt omkring ulv tirsdag den 22. august. Idom-Råsted ligger tæt på det område, hvor det første danske ulvekobbel blev observeret i forsommeren 2017. Hvis borgerne er interesseret i at deltage, vil de de næste ca. 6 måneder indgå i et struktureret forløb, hvor de dels får mulighed for at formulere deres kritik og bekymringer omkring ulveforvaltningen, dels får mulighed for at formulere deres egne forslag til, hvordan den fremtidige ulveforvaltning bør ud. Undervejs i forløbet får borgerne desuden mulighed for, i dialog med relevante eksperter, at få svar på mange af de spørgsmål de har omkring ulven og ulveforvaltningen.

Demokrati i ulveskind

Lupus. I løbet af bare to-tre år har vi fået den samme ballade mellem ulvekrammere og -hadere, som vores nordiske naboer har døjet med i 30 år. Nu er der ansat en samfundsforsker blandt biologerne på Kalø for at lære naturforvaltningen at lytte til borgerne.

Læs interview til Weekendavisen her (PDF)

Videnskab.dk bringer en artikel om det nye center for adaptiv naturforvaltning

Naturen er blevet en politisk kampplads

Den danske natur er et fælles gode. Alligevel er den blevet til en politisk kampplads, fordi borgere, politikere og erhvervsfolk alle har forskellige ønsker for forvaltningen af den. Det skal et nyt rådgivningscenter jonglere med fremover.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk

Gak til gåsen

Globalt vildt. Dyr passerer uhindret menneskers grænser. Det er en af grundene til, at de enkelte landes forsøg på at regulere problematiske v...

Gode erfaringer med forvaltning af den voksende bestand af kortnæbbede gæs fra Belgien til Svalbard har vist en ny vej, som snart vil brede sig t...

Læs som pdf her.

Vi tænker for kortsigtet om problemdyr

Interview bragt i Landbrugsavisen den 11. april 2017:

Debat om problemdyr har givet skæv byrdefordeling. Landmænd skal ikke bære ansvaret alene, mener professor.

http://landbrugsavisen.dk/vi-t%C3%A6nker-kortsigtet-om-problemdyr

Voksende gåseflokke truer Københavns flytrafik

Antallet af kollisioner mellem fly og gæs er steget markant.

Om det nye Center for adaptiv naturforvaltning

Naturen er blevet en kampplads. Et nyt Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Aarhus Universitet skal fungere som et forsøgs- og rådgivningscenter for nye måder at forvalte den danske natur på. Naturen er blevet en kampplads. Et nyt Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Aarhus Universitet skal fungere som et forsøgs- og rådgivningscenter for nye måder at forvalte den danske natur på.

Læs mere om centret her.

Åbningsreception

Center for Adaptiv Naturforvaltning hos Aarhus Universitet åbner i Kalø den 28. marts 2017 kl. 14.00.

Vi ’går i luften’ med Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Aarhus Universitet. Det fejrer vi med en reception på Kalø.

Vi giver en kort præsentation af centeret, visionen, organisationen og deltagerne.

Derefter serveres røget havørred, fasan-tarteletter og boblevand.

Af hensyn til arrangementet bedes I venligst melde tilbage om I kan komme.

Vel mødt.

Jesper Madsen