Danmarks største vildtlevende landpattedyr, krondyret, er i dag en af de jagtligt mest efterstræbte vildtarter i Danmark. Krondyrbestanden er på få årtier flerdoblet og har igennem en årrække været omdrejningspunktet for en konflikteskalering mellem forskellige konkurrerende jagtlige og erhvervsmæssige interesser. Forvaltningen af de enkelte delbestande er fragmenteret og sker i dag på matrikelniveau, de facto uden fælles målsætninger og forvaltningsstrategier. Konsekvensen er ikke blot en vanskeliggjort forvaltning, men også en ukoordineret forstyrrelse af de enkelte bestande, som påvirker krondyrenes naturlige behov og adfærd, samt dyrenes almene sundhedsmæssige tilstand. Påvirkningen af krondyrenes naturlige behov og adfærd, samt bestandenes almene sundhedsmæssige tilstand udgør således, både forvaltningsmæssigt og dyreetisk, en udfordring.

Den fragmenterede forvaltning af Danmarks største landlevende pattedyr, krondyret, udgør et dyreetisk problem og forstærker konflikterne mellem økonomiske og rekreative interesser, såvel som internt mellem forskellige rekreative interesser. En etisk forsvarlig, bæredygtig forvaltning af krondyr i Danmark afhænger af, at dyrets levevilkår sættes i fokus, samt at der skabes enighed om målsætningerne for de enkelte delbestandes forvaltning. Dette forudsætter, at de direkte og indirekte berørte aktører, i forhold til eksisterende delpopulationer, bliver i stand til at samarbejde på tværs af matrikler. Der er ikke i Danmark tradition for at samarbejde på tværs af matrikelgrænser om vildtforvaltning generelt, eller krondyr specifikt, og der mangler derfor erfaringer og kompetencer, som kan bidrage til at udvikle en samforvaltningskultur. En samforvaltningskultur som kan formulere nogle lokale/regionale målsætninger for delpopulationernes udvikling, sammensætning og adfærd, og som kan sikre en koordineret, bæredygtig forvaltning. Dette baseret på et fælles videns- og erfaringsgrundlag, samt på et fælles ønske blandt jægere og lodsejere om at bringe det enkelte dyrs liv i fokus, så jagten kan udøves på en måde, der både er bæredygtig og dyreetisk forsvarlig.