CAN

Aarhus University Seal

Wildlife biological studies

En forudsætning for formuleringen af nogle fælles målsætninger for kronvildtforvaltningen omkring St. Hjøllund er, at der skabes en specifik viden om kronvildtets adfærd og biometri, om de afgrødeskader der sker, samt om den eksisterende afskydning og andre faktorer der påvirker kronvildtet. Det er derfor en del af projektet ambition at styrke dette vidensgrundlag, via indsamling af afskydningsdata, markskader, skrællingsskader og adfærdsdata.

Som en del af projektet gennemføres løbende GPS-mærkning af op til 10-12 krondyr, med henblik på at få viden om krondyrenes bevægelsesmønstre. Via såkaldte vom-sensorer indført i maverne på de GPS-mærkede dyr, registreres hvordan krondyrene påvirkes fysiologisk af forskellige aktiviteter mv. GPS-data fra mærkede krondyr vil månedligt blive gjort tilgængelig for deltagerne på under ’Følg dyrene’.

Følg dyrene

Indsamlede GPS-data vil blive sammenlignet med historiske data fra de første GPS-mærkede krondyr i St. Hjøllund Plantage under Vildt- og Landskab-projektet i 2007-2009. Hvert GPS-mærket dyr bærer sit halsbånd i to år og en tilstrækkelig logger-bestand vil blive opretholdt ved at mærke 4-5 dyr årligt.

I februar 2023 blev de første fire dyr – to hinder og to unge hjorte – fanget med ’dropnet’ og påmonteret en GPS-enhed. Desuden er et antal kalve markeret med et øremærke.

Det GPS mærkede dyr er beskrevet til højre. Under ’Positionsoversigter over aktive dyr’, øverst til højre, kan man se dyrenes positioner månedsvis.