CAN

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Integreret adaptiv forvaltning af bramgæs

Artikel: Velplejede strandenge kan lokke grådige gæs væk fra markerne

Store flokke af bramgæs kan nogle steder lave omfattende skader på markernes afgrøder. Velplejede strandenge og ferske enge kan lokke det stigende antal gæs væk fra markerne, viser undersøgelser i Guldborgsund Kommune.

Læs hele artiklen her:

Styringsgruppe

Der er nedsat en styringsgruppe for projekterne med det formål at koordinere aktiviteter og kommunikere med lokale deltagere.

Styringsgruppen består af:

  • Jens Kahr, VKST
  • Christian Clausen, Danmarks Jægerforbund, Guldborgsund
  • Lene Midtgaard, Danmarks Jægerforbund
  • Iben Hove Sørensen, Danmarks Jægerforbund
  • Marian Damsgaard Thorsted, SEGES
  • Lars Richter Nielsen, Naturstyrelsen Storstrøm
  • Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune

Kan landbrugsøkonomiske, jagtlige og naturbeskyttelsesinteresser forenes?

Baggrund

Inden for de senere årtier har der været stigende problemer med gæs og svaner, der søger føde på landbrugsarealer og forårsager skader på afgrøder. Årsagerne hertil er en kombination af stigende bestande, forbedrede fødesøgningsforhold på de intensivt dyrkede marker og forringelse af de naturlige levesteder for fuglene.

Problemstillingen giver anledning til konflikt mellem forskellige interessegrupper: landmænd, der lider økonomiske tab, jægere, der har glæde af det stigende antal gæs til jagt og mad, men ikke nødvendigvis indgår i forvaltningen, og fugleinteresserede, som har glæde af synet af de store flokke af vandfugle, men er kritiske over for bortskræmninger og regulering.

I Danmark udbetales der ikke økonomisk kompensation for skader forvoldt af gæs og svaner, og der anvendes ikke støtteordninger, som kan sikre fredfyldte arealer til fuglenes fødesøgning. Forvaltningen fokuserer således på bortskræmning af gæs og svaner fra de sårbare marker, i stigende grad under anvendelse af regulering af gæs og svaner.  Lodsejere kan endvidere enten selv ’høste’ af gæssene eller udleje jagten som en vis kompensation for skaden, men mener at der er en ulige byrdefordeling, så længe de skadevoldende arter ikke har jagttid (bramgås og sangsvane).

Der foreligger imidlertid kun begrænset viden om, hvad konsekvensen af bortskræmningen er. Betyder det bare, at fuglene flytter til andre landbrugsarealer i naboområdet eller finder de alternative fødesøgningsmuligheder, og hvordan påvirker det deres adfærd - bliver de mere forskræmte og således får et mindre ’rum’ til rådighed samtidig med at deres daglige fødebehov stiger pga opskræmninger?

Forprojektet

I foråret 2019 og efteråret/vinteren 2019/20 undersøgte vi effekter af forskellige former for bortskræmning og regulering på gæs og sangsvaner i den sydlige del af Guldborgsund Kommune. Vi forsøgte også, med lokale lodsejeres deltagelse, at udlægge alternative fødesøgningsområder – aflastningsarealer -  i form af høstede sukkerroe-marker, som enten blev liggende uden jordbehandling eller blev dybdeharvede (i modsætning til pløjning). Vi iagttog, hvordan aflastningsarealerne tiltrak store antal gæs og sangsvaner, og at det i en vis udstrækning afbødede skadestrykket på vinterafgrøder. Vi forsøgte også at mobilisere hold af jægere, som blev uddannet i effektiv regulering af bramgæs, som er den talrigeste art i området og ikke har jagttid. Reguleringen blev planlagt til at foregå i nærområderne til aflastningsmarkerne, således at gæssene havde en ’gulerod’ i form af roespild og en ’pisk’ i form af reguleringsjagt, hvis de søgte over på omkringliggende vinterafgrøder. Der var imidlertid blandede resultater af reguleringsaktiviteten, bl.a. fordi bramgæssenes adfærd og forekomst på markerne var uforudsigelig. Det havde desværre den konsekvens, at en del landmænd oplevede gåsebelastning af afgrødemarkerne. Endvidere kunne vi også konstatere, at gæssene havde meget få alternativer til afgrødemarker i området. Specielt om foråret viste gæssene stor interesse for at søge føde på strandengsarealer langs kysten og på øer i Guldborgsund, men de fleste strandengsarealer er tilgroede p.g.a. manglende afgræsning og således uegnede som fødesøgningssted for gæs (Figur 1). Det betød, at bramgæssene søgte over på afgrødemarkerne helt frem til deres afrejse i midten af maj.

Projekternes finansiering

Projekt ’Regulering af bramgæs som led i en regional gåseforvaltning’ blev finansieret af Miljøstyrelsens ekstra jagttegnsmidler (januar 2019-juni 2020); det blev udført af Aarhus Universitet (projektleder Jesper Madsen) og afrapporteres til Miljøstyrelsen i slutningen af 2020. Projektet blev koordineret med projektet ‘Lokal forvaltning af overvintrende gæs – II’, finansieret af 15. Juni Fonden (2019) og udført af Dansk Landbrug Sydhavsøerne (projektleder Christian Clausen); projektet blev afrapporteret til 15. Juni Fonden i foråret 2020. Endelig udførte SEGES i samarbejde med VKST forsøg med markskader på vinterhvede forvoldt af bramgæs; projektet var finansieret af Miljøstyrelsens ekstra jagttegnsmidler og afrapporteres i efteråret 2020.

Som et ’spin-off’ af projektet ’Regulering af bramgæs som led i en regional gåseforvaltning’ har Miljøstyrelsen under Vildtkontrakten med DCE/Aarhus Universitet) givet tilsagn om projektet ’Kortlægning af strandenge i Guldborgsund Kommune som potentielle aflastningsområder for bramgæs’, som udføres i 2020.

Projektet ’Integreret adaptiv forvaltning af gæs’ er finansieret af 15. Juni Fonden (september 2020-september 2021); det er ledet af Aarhus Universitet (projektleder Jesper Madsen), med SEGES som partner til at udføre undersøgelser af markskader forvoldt af bramgæs på vinterhvede.

Formidling

Videnskabelige rapporter:

  • Madsen, J., Pedersen, J., Bay, M.B. & Clausen, K.K. 2020. Regulering af bramgæs som led i en regional gåseforvaltning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48s. - Videnskabelig rapport nr. 392. https://dce2.au.dk/pub/SR392.pdf
  • Pedersen, J. & Madsen, J. 2021. Strandenge og ferske enge i Guldborgsund Kommune som potentielle aflastningsområder for bramgæs. Del 1: Kortlægning af tilstand, maj-juni 2020. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 26 s. - Teknisk rapport nr. 190. http://dce2.au.dk/pub/TR190.pdf
  • Sørensen, S.L. & Madsen, J. 2021. Strandenge og ferske enge i Guldborgsund Kommune som potentielle aflastningsområder for bramgæs. Del 2: Barrierer og muligheder for genetablering af afgræssede strandenge. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 32 s. - Teknisk rapport nr. 191. http://dce2.au.dk/pub/TR191.pdf

Medieomtaler:

Nyhedsudsendelser og artikler på DR Sjælland:

Nyhedsudsendelser og artikler på TV2 Øst:

Artikel i Maskinbladet:

Artikel bragt i Midtjyllands Avis

Bramgæs / Foto: Vianney Goma ©
Bramgæs / Foto: Vianney Goma ©

Projektgruppe

  • Jesper Madsen, professor, dr. scient., Center for Adaptiv Naturforvaltning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (projektansvarlig)
  • Hans Peter Hansen, seniorforsker, ph.d., Center for Adaptiv Naturforvaltning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • Kevin Kuhlmann Clausen, forsker, ph.d., Center for Adaptiv Naturforvaltning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • Jesper Pedersen, skov- og landskabsingeniør, Center for Adaptiv Naturforvaltning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • Marian Damsgaard Thorsted, specialkonsulent, SEGES (underleverandør)
  • Christian Clausen, Danmarks Jægerforbund Guldborgsund (underleverandør)
  • Henning Heldbjerg, akademisk medarbejder, ph.d., CAN, Bioscience, AU
  • Marie Bernhoff Bay, akademisk medarbejder, cand. Scient., CAN, Bioscience, AU
  • Sandie Lohse Sørensen, bachelorstuderende, Biologi, AU

I regi af European Goose Management Platform (EGMP) under Vandfugleaftalen (AEWA/UNEP) implementeres i øjeblikket en række internationale, adaptive forvaltningsplaner for gæs, bl.a. kortnæbbet gås, bramgås og grågås; se: https://egmp.aewa.info/. Et gennemgående mål i planerne er at finde bæredygtige løsninger på konflikter med landbrugsinteresser, sikring af en bæredygtig jagtlig udnyttelse og en god beskyttelsesstatus for bestandene. Aarhus Universitet er helt centralt involveret i EGMP som internationalt datacenter og leverandør af videnskabelige vurderinger til understøttelse af de politiske beslutninger.

Fotos: Jesper Pedersen ©
Eng tilgroet med tidsler / Foto: Jesper Pedersen ©
Fotos: Jesper Pedersen ©
Strandeng nedgræsset af bramgæs / Foto: Jesper Pedersen ©

Figur 1. Eksempler på forskellig tilstand af strandenge. Begge billeder er fra Kalvø i Guldborgsund Bredning, juni 2020.

Nuværende status

Vi har i forprojektet udført en række forsøg og gjort os vigtige erfaringer med virkemidler til forvaltning af gæs og svaner i området. Tilbage står en afprøvning af, hvordan kombinationen af aflastningsmarker og bortskræmning/regulering de facto kan implementeres på regionalt niveau under hensyn til vandfuglenes økologiske behov og naturlige adfærd, samtidig med at hensynet til gæssene i højere grad indgår i en naturlig pleje af strandengsarealer og  dermed kan bidrage  til opnåelse af biodiversitetsmål for bl.a. truede eng- og kystfugle.

Projektformål

Det overordnede formål med projektet, der er startet i midten af september 2020, er at udvikle en praksisnær, adaptiv model for en regionalt forankret forvaltning af skadevoldende gæs og svaner, udført i et samarbejde mellem de forskellige aktører: lodsejere/landmænd, jægere, fugleinteresserede og myndigheder i den sydlige del af Guldborgsund Kommune. Målet er, at denne forvaltning skal være bæredygtig og integreret, så den både udgør en attraktiv, selvbærende ’forretningsmodel’ for den fremtidige forvaltning af gæs og svaner i området, tilgodeser fuglenes økologiske og adfærdsmæssige behov og giver oplevelsesmuligheder i form af fugleiagttagelse og jagtlig udnyttelse. Endvidere er målet at opnå en synergieffekt mellem gåseforvaltningen og tiltag for at pleje engarealer af hensyn til truet biodiversitet.

Forventede resultater

Projektet vil føre til en videnskabeligt funderet, integreret og dynamisk forvaltning af gæs og svaner i et regionalt perspektiv, som kan anvendes i en regional og national strategi for forvaltning af skadevoldende vandfugle og andet vildt. Dette tema - og behovet for viden - er højaktuelt p.g.a. stigende problemer med især gæs og svaner, men også klovbærende vildt, og der efterlyses gode demonstrationsprojekter, som kan anvise en vej for mere bæredygtige løsninger i national og international sammenhæng[1]. I international sammenhæng vil projektet kunne bidrage med en helt ny, efterspurgt viden, som kan danne model for andre landes forvaltning, hvor der i øjeblikket anvendes store samfundsmæssige ressourcer på afbødning af skader forvoldt af gæs. I dansk sammenhæng er projektet nyskabende, fordi der vil blive arbejdet med at kombinere alternative fødesøgningsarealer, bortskræmning og regulering/jagt, på tværs af ejendomsskel og aktørinteresser. Projektet kan ikke garantere, at alle markskadeproblemer løses, men det har potentialet til at anvise en dynamisk forretningsmodel, baseret på samarbejde. Samarbejde og dialog er en af nøglerne til succes, fordi gæssene udgør en fælles ressource, som samfundet er forpligtet til at beskytte, men som primært søger føde og forvolder skade på privatejede arealer. Der er en kraftig tendens til at gæs og svaner blandt lodsejere opfattes som skadedyr, der skal bekæmpes, men vores første erfaringer fra interviews og møder er, at der blandt lodsejere er en åbning og interesse for at finde fælles løsninger, hvis de ikke lades alene om at tackle udfordringerne.

Vi har i maj 2020 spurgt lodsejere og jægere i området om deres interesse i at fortsætte med et projekt, hvor vi afprøver en fælles forvaltningsmodel. Der er stor tilslutning hertil, og det giver basis for gennemførlighed af et projekt af høj kvalitet.

Projektet vil, sammen med dets forprojekt, generere ny, anvendelsesorienteret viden om gæs og svaners udnyttelse af deres rastepladser og effekter af forskellige forvaltningstiltag til en integreret forvaltning i landbrugsområder. Endvidere vil projektet give ny viden om, hvordan en lokalt forankret forvaltningsproces kan udfoldes, dens udfordringer og praktiske løsninger.