På kollokvium Faunakriminalitet var der 12 oplæg af forskellige inviterede eksperter fra ind- og udland. På denne side er det muligt at tilgå alle oplæg som pdf ved blot at klikke på dem nedenfor. Bemærk at det ikke er tilladt at kopiere indholdet, inkl. fotos uden tilladelse fra oplægsholderne.
Oplægsholderne var:
Hans Peter Hansen, Ph.d. i samfundsvidenskab, Seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Sektion for Faunaøkologi, Aarhus Universitet.
Hans Peter Hansen har igennem en længere årrække forsket i faunakriminalitet med særligt fokus på illegal jagt og de samfundsmæssige og forvaltningsmæssige aspekter af illegal jagt. Hans Peter er projektleder for kollokviet.
Fund af forgiftede rovfugle, en høj kryptisk dødelighed blandt ulve, et forstærket fokus på etik og menneskes naturforhold, har bragt faunakriminalitet på den politiske dagsorden igen. Faunakriminalitet krænker retsbevidstheden, trækker på fælles naturresurser og bidrager til opløsningen af naturen som et ‘fælles gode’.
Kollokviet er en mulighed for at inddrage praktikkerne og praktiske erfaringer, og herigennem at etablere en samtale (=kollokvie) på tværs af myndigheder, praktikere og forskere, med henblik på at identificere og prioritere centrale problemstillinger og mulige handlinger der kan modvirke faunakriminalitet.
Niels Kanstrup, Vildtbiolog, cand. scient, dr. techn., Institut for Ecoscience, Section for Faunaøkologi, Aarhus Universitet
Faunakriminalitet forstås i almindelig juridisk forstand som overtrædelse af offentlige love og forskrifter vedtaget for at beskytte dyrelivet og omfatter ulovlig efterstræbelse af individer og ulovlig påvirkning af levesteder. Det er således meget omfattende. I forvaltningssammenhænge herunder især i jagt- og vildtforvaltningen tolkes det en del snævrere og ud fra en række traditionsbundne rammer, hvor ”alvorligheden” og ”forsætligheden/uagtsomheden” af lovovertrædelser inddrages. Oplægget foretager en analyse, der sondrer imellem regler til artsbeskyttelse, arealretlige samt metodemæssige orienterede bestemmelser for faunabeskyttelse, og belyser ud fra eksempler gråzoner i forståelsen og anvendelsen af begrebet faunakriminalitet.
Peter Sunde, Professor (Ph.D.) i anvendt pattedyrs-biologi ved Institut for Ecoscience, Sektion for Faunaøkologi, Aarhus Universitet
I Danmark er bestandsbegrænsende effekter (ikke-bæredygtig beskatning) som følge af ulovlig efterstræbelse på totalfredede arter i det 21. århundrede sandsynliggjort for ulv, samt måske enkelte sommerfuglearter. I forhold til arter hvor der er rum for lovlig beskatning eller bestandskontrol, kan ulovlige drab vanskeliggøre forvaltningsmæssige beskatnings- og reguleringsprogrammer ved at skabe usikkerhed om hvor mange dyr af forskellige køn og alder som kan tages ud lovligt. Det ulovlige udtag af køns- og aldersgrupper kan desuden være forvaltningsmæssigt uhensigtsmæssigt både i forhold til høstbare arter (klassisk krybskytteri) såvel som bestandskontrol (fx ulv). Med ulv som eksempel, vil jeg uddybe sidstnævnte problematik.
Martin Reinhardt Nielsen, Lektor Ph.D, Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Sektion for Global Udvikling.
Martin Reinhardts hovedinteresse er jagt i tropiske og subtropiske lande, såvel som I arktiske lande. Hans forskning fokuserer på de adfærdsmæssige og socioøkonomiske drivkræfter. Og på de økologiske effekter af jagten, med sigte på at undersøge effektiviteten af forskellige forvaltningsstrategier og deres betydning for jægernes eksistensgrundlag og kulturer. Dette med henblik på at kunne udvikle og understøtte bedre forvaltningsstrategier.
Jagt bidrager væsentligt til marginaliserede husholdninger, men er samtidig en trussel mod biodiversitet i det globale syd. Baseret på erfaringer fra lokal forvaltning i Tanzania forsøges årsagen til de manglende forventede resultater af indsatsen mod krybskytteri afdækket. I Asien driver velhavende forbrugeres efterspørgsel en illegal handel, der kan sprede zoonotiske sygdomme. Studier af Vietnamesisk brugere af næsehorn og tigerknogler kaster lys på motivationen for brugen af disse produkter og evaluere effekten af adfærdsændringskampagner og det sandsynlige resultat af en foreslået legalisering. Håbet er at indsigten fra disse mere ekstreme kontekster kan bidrage med nye perspektiver i en dansk kontekst.
Olve Krange, Sociolog, Seniorforsker, Norsk institutt for naturforskning.
Olve Kranges forskning har i stor grad handlet om ulike sider ved nordmenns forhold til store rovdyr. Det innbefatter forskning om rovdyrkonflikter, rovdyrforvaltning av og holdninger.
Foredraget handler om hva nordmenn mener om å skyte ulv ulovlig. I 2018 besvarte tre ulike utvalg et spørreskjema om temaet, et nasjonalt representativt befolkningsutvalg med 3032 respondenter, et utvalg med 852 jegere fra Jegerregisteret, og et lokalsamfunnsutvalg med 680 respondenter fra noen utvalgte rurale kommuner i «Ulvesonen». Sentrale funn og resultater fra undersøkelsen presenteres.
(Oplægget holdes på norsk)
Niels Petterson, Professor of Fisheries, Wildlife, and Conservation Biology at North Carolina State University, USA.
Nils Petersons research focuses on unravelling the drivers of environmental behavior in contexts of endangered species conservation, wildlife crime, environmental education, environmental conflict, and environmental policy making.
Wildlife crime is incredibly diverse in North America and so are governmental responses to it. In Mexico, almost all wildlife crime involves trafficking, and most is driven by international markets. Mexican states have very little influence over wildlife management or law enforcement. In contrast, the United States and Canada have extensive state based wildlife law, wildlife crime, and wildlife law-enforcement efforts. Enforcement focuses on improving compliance with conservation laws and improving public safety. This context means wildlife crime is viewed as relatively trivial, on par with traffic violations in terms of severity and perceptions of prosecutors and judges.
(Oplægget holdes på engelsk.)
Jan Tøttrup Nielsen, Skovarbejder, rovfugleekspert og ringmærker.
I) Duehøgebestanden – virkelighed kontra ønsker: En kort gennemgang af duehøgebestanden i undersøgelsesområdet ”Vendsyssel” (2417 km2) 1977-2022. Ulovligbekæmpelse af Duehøgen gennem perioden, især ved den massive udsætning af fasaner midt i 90’erne. Eksempler på løsninger af problemerne og hvordan ser det ud i dag.
II) Er der plads til Kongeørnen i Danmark?: Kongeørnen er en apexprædatorer og er som ulven i Danmark blevet modtaget vidt forskelligt, afhængigt af hvor den har slået sig ned. I ”naturområderne” er den modtaget med begejstring, andre steder er den på tålt ophold, men mange steder er den uønsket. Hvorfor er det sådan?
Sussie Pagh, Ph.d., Seniorforsker, Institut for Kemi og Biovidenskab, Sektion for Bio- og Ingeniørvidenskab, Aalborg Universitet
Sussie Pagh er leder af faldvildtkonsortiet. Faldvildtkonsortiet bestod indtil udgangen af 2021 af Danmarks Tekniske Universitet, Center for Diagnostik (DTU-CfD) og Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet (AAU). Den hovedansvarlige for faldvildtkonsortiet var DTU-CfD, mens obduktioner fandt sted hos begge institutioner. Fra 1. januar 2022 er AAU hovedansvarlig for faldvildtopgaven og samarbejder med Københavns Universitet om opgaven, mens DTUCfD ikke længere er involveret i obduktioner og undersøgelser.
Faldvildtordningen er finansieret Miljøstyrelsen og modtager op imod 1000 vilde dyr årligt, som enten er dødfundne, trafikdræbte eller nedlagt ved jagt. Alle indleverede dyr obduceres af dyrlæger og resultaterne sikre en sygdomsovervågning af de vilde bestande og indgår i forskellige forskningsprojekter. Ordningen modtager hvert år forgiftede og ulovligt skudte dyr - det gælder især rovfugle. Forsøg på opklaringen af disse politisager er tæt på nul. Sussie Pagh, projektleder for faldvildtordningen giver en oversigt over sager om forgiftede og skudte rovfugle indleveret til faldvildtordningen siden 2014.
Stig Jessen, Specialkonsulent og dyrlæge i Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold.
Fødevarestyrelsens ressortområder dækker blandt andet dyrevelfærdsområdet, og dyresundhedsområdet.
Fødevarestyrelsens veterinærenheder, herunder Veterinærrejseholdet udfører kontroller i besætninger, og i opdræt med fjervildt, og bistår politiet ved kontrol i sager, hvor der er sket anmeldelser til myndighederne.
I sager hvor dyr efterstræbes f.eks. ved brug af ulovlige fælder, giftstoffer og andre dyrevelfærdsmæssigt uforsvarlige metoder, kan Fødevarestyrelsens regler være overtrådt.
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, samarbejder med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen i den såkaldte ”Rovfugle Taskforce”, hvor sager om forgiftninger af vilde dyr undersøges, og hvor de forskellige myndigheders kompetencer udnyttes til, at udføre kontrol, og bistå politiet i deres efterforskning.
Jes Lynning Harfeld, lektor, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet.
I mit oplæg vil jeg gennem en række nedslag forsøge at beskrive nogle af de dominerende træk i jagtetikkens historie. Målet er en identificering af argumenter og påstande i den historiske jagtetiske diskurs, som kan give os indikationer på, hvorfor vi i dag har de jagtetiske standpunkter, som blandt andet indgår som motiver i faunakriminalitet.
Paul Larsson er professor i kriminologi ved Politihøgskolen i Oslo, Norge.
Paul Larsson har skrevet en innføringsbok om organisert kriminalitet som benyttes ved flere Universiteter og Høyskoler, samt en rekke artikler som behandler organisert kriminalitet. I perioden 2016- 2019 mottok han midler for et prosjekt om regulering av illegal jakt av ulv og utførte en studie av politi og særlig Statens Naturoppsyn sitt arbeide med å forsøke å regulere illegal jakt på ulv. Dette arbeidet har så langt resultert i flere artikler som tar opp ulike aspekter ved dette arbeidet, en om etterforskning og en annen om forebygging av illegal jakt. Han har også skrevet om bruk av skjulte etterforskningsmetoder opp mot jakten.
Den senere tid har han tatt opp spørsmål vedrørende konfliktene rundt ulv og hvordan de best forstås og muligens kan dempes.
Økokrim er den sentrale enhet for etterforskning og påtale av økonomisk kriminalitet og miljøkriminalitet. De er underlagt Politidirektoratet og Riksadvokaten.
Ofte vil Økokrim sin rolle er å yte bistand til lokalt politi, som vanligvis etterforsker sakene.
Økokrim har en mindre viktig rolle når det gjelder forebygging, som er mer lokalt forankret - ofte for SNO.
Spørsmål: Hvorfor ligger miljøsakene under Økokrim? Hvordan fungerer rolledelingen mellom de ulike etater i praksis? Kunne man tenke seg en annen organisering? Eget organ? Sterkere distriktsavdelinger?
(Oplægget holdes på norsk)
Niels Christian Arberg, Specialkonsulent, Dyrevelfærd og CITES, Midt- og Vestsjællands Politi.
Niels Arberg har som politibetjent arbejdet med dyreværn siden 2005 og blev i 2011, fagansvarlig for dyrevelfærdsområdet i politiet. Hovedopgaven er at arbejde for politiets muligheder og evne til at håndtere sagsområdet, der bl.a. omfatter regler om dyrevelfærd, dyresundhed og beskyttede og fredede dyrearter. Opgaven omfatter undervisning, vidensdeling og support i konkrete sager, samarbejde mellem myndigheder nationalt og internationalt og besvarelse af høringer og folketingsspørgsmål.
Et indlæg om politiets indsats og ramme for behandling og efterforskning af sager om dyrevelfærdskrænkelser og faunakriminalitet, som stiller spørgsmålet: ”Har politiet de rette muligheder for efterforskning af faunakriminalitet?”
Marianne Ebbensgaard, Antropolog, Danmarks Jægerforbund
I forbindelse med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Jægerforbunds (DJ) projekt ’Fælles fokus på de danske rovfugle ’støttet af 15. Juni Fonden, blev der udarbejdet en analyse, der har til hensigt at undersøge og udpege målgrupper for formidling i forhold til at udbrede viden om rovfuglene, så myter og misforståelser på sigt kan manes i jorden. Samtidig giver analysen et indblik i hvilke faktorer, der kan spille ind, når nogen tyer til efterstræbelse af rovfugle. Hovedpunkter fra analysen præsenteres på kollokvium om faunakriminalitet.
