CAN

Aarhus Universitets segl

2022

Protokoller for 2022

Møde torsdag den 6. oktober 2022, Cafeteriakroen, Langebjergvej 1, Hampen

Antal deltagere i alt: 42

Facilitatorer fra Aarhus Universitet: Cathrine S. Dethlefsen og Hans Peter Hansen

Fotos og med-facilitering: Thomas Thoft Marcussen, Danmarks Jægerforbund

Velkomst

Efter spisning byder Hans Peter og Cathrine velkommen til dagens møde. Der er en del på aftenens møde, der deltager for første gang. Derfor tager vi en hurtig navnerunde og Hans Peter giver en kort introduktion til projektet, og hvad vi har arbejdet med på de forgangne 3 møder, der har været afholdt siden projektet startede med et informationsmøde i marts 2022. Alle protokoller (referater) fra de afholdte møder kan tilgås via denne side.

Vi har tidligere haft Rasmus Ahlmann Nielsen fra Danmarks Jægerforbund med på møderne. Rasmus har imidlertid fået nyt arbejde ved Naturstyrelsen, og derfor vil Thomas Thoft Marcussen fra Danmarks Jægerforbund overtage Rasmus’ deltagelse i møderne. Thomas vil, ligesom Rasmus gjorde det, assistere i faciliteringen af møderne.

Cathrine fortæller at vi til sidst på mødet vil opfordre alle til at udfylde en blanket der giver tilladelse til at Aarhus Universitet må opbevare og bruge kontaktinformationer på deltagere i projektet. Det er særligt vigtigt at de, der ikke før har deltaget på et møde, udfylder deres informationer og samtykke. Vi aftaler, at der ligeledes sendes en digital blanket ud, sammen med protokollen, der så skal udfyldes og scannes og sendes retur til Cathrine på csd@ecos.au.dk.

Nyt siden sidst

På mødet i dag skal vi primært høre oplæg fra henholdsvis Mads Helms og Mads Flinterup, men først en kort opdatering af, hvad der har været af nyt siden vi så hinanden sidst. 

Opdatering på fangstforsøg v. Jacob Nørgaard

Jacob fra Julianelyst giver en kort status på første fangstforsøg, med henblik på GPS-mærkning. Fangsten foregår ved hjælp af såkaldte dropnet.

  • Første fangstforsøg blev gennemført i uge 38.
  • Resultatet kan opsummeres kort: Nedtur, da det ikke lykkes at fange dyr. Hver gang der var dyr på vej under nettet, blev de jagtet ud af pladshjorten.
  • Flere lokale deltog som frivillige i fangstforsøget – tak for det!
  • Fangstforsøget blev udsat efter 3 dage.
  • Fangst er en omfattende proces, og alle frivillige fik en grundig introduktion af dyrlæge Monica og af Lars Haugaard.

Næste fangstforsøg

  • Nu afventer vi en mere stabil forekomst af dyr under nettene, før vi prøver igen.
  • Det påtænkes at opsættes et ekstra net.
  • Brunst og jagt gør det ekstra udfordrende.
  • Vi kontakter folk lokalt når vi gør klar til en ny fangst.
  • Hans Peter: Vi har haft meget positive erfaringer med brug af dropnet på både Ovstrup Hede og Løvenholm, så det skal nok lykkes her også.
  • Når vi forsøger at mærke dyr igen, vil fangsten blive filmet med henblik på formidling.

Jagt på Julianelyst den 28. oktober

  • Julianelyst holder jagt d. 28. oktober i den sydlige ende.
  • Spørgsmål – bliver parolen sendt ud?
    • Svar, Jacob: Ja, vil gerne rundsende parolen til inspiration og for at give et indblik i, hvordan vi gør det. Vi hverken kan eller vil ikke diktere, hvordan andre gør (OBS! parolen blev rundsendt til alle deltagere forud for jagtens afholdelse).
  • Jacob: Det er vigtigt med erfaringsdeling og øget fokus på at formidle det vi gør, til det øvrige samfund.
  • Jacob: Vi skyder ikke hjorte på trykjagte.

Bidrag fra 15. juni Fonden v. Jacob Nørgaard

  • Jacob fortæller, at Julianelyst ApS siden sidst har fået en bevilling fra 15. juni fonden til projektet.
  • Da en del af pengene til projektet i sin tid blev søgt i Miljøstyrelsen, stillede Julianelyst ApS garanti for en betydelig medfinansiering, hvilket har haft stor indflydelse på, at vi fik bevillingen fra Miljøstyrelsen. Julianelyst ApS forsøger at skaffe midler fra andre fonde, der er interesserede i at støtte projektet.

Udfordringer med kronvildtet ved landmand Mads Helms

Mads er lokal landmand, og oplever store udfordringer med kronvildtet i området. Hans Peter giver ordet til Mads Helms.

  • Mads Helms tager udgangspunkt i et kort over området, og fortæller om udviklingen af krondyrbestanden i området og hans udfordringer der knytter sig hertil.
  • Mads har malkekvæg og ejer selv en del jord. Derudover forpagter Mads yderligere en del jord.
  • For år tilbage var det en fin oplevelse, endda lidt eksotisk, at se mindre rudler på 10-15 stykker krondyr.
  • Bestanden af krondyr topper omkring 2014 hvor der kan ses rudler på 600-700 dyr.
  • Dyrene står lidt mere spredt i dag. Ved ikke hvad den ændrede adfærd skyldes – måske hegn? Måske ulv?
  • Nabomarkerne står tomme oktober til april, og så er vores kløvermarker meget attraktive for dyrene.
  • Mads har stor respekt for krondyr og deres evne til at tilpasse sig. Han ville bare ønske, at de gjorde det et andet sted.
  • Hegning er den eneste løsning, selvom Mads ikke er glad for det, for hegning skubber bare problemerne over til naboerne.
  • Der er modstridende interesser mellem landbrug og jagt på de samme arealer – Mads forsøger at tage hegn ned inden brunstjagten.

Mads håber på at ulven med tiden kan bidrage til at holde bestanden af kronvildt nede.

Opklarende spørgsmål eller supplerende tilføjelser?

  • Spørgsmål: Hvad koster hegn pr m.?
    • Svar, Mads H.: ca. 35-40 kr. meteren. Men der er stor forskel på kvalitet, de midlertidige hegn duer ikke.
  • Spørgsmål: Er det el-hegn?
    • Svar, Mads H.: Ja.
  • Hans Peter spørger Mads, hvad der skulle ske, hvis han selv kunne bestemme?
    • Svar, Mads H.: Tror ikke vi kan regulere os ud af det. Måske en del af løsningen kan være en støtteordning til etablering af aflastningsarealer, fx kløvergræsmarker – i erkendelse af, at dyrene ikke er interesserede i brak.
  • Kan man bruge erfaringer fra Djursland hvor man tidligere har afprøvet en model, hvor landmænd dyrkede afgrøder til vildtet på arealer med ringe produktionsværdi?
  • Kommentar: de skal fodres af/i statsskoven
  • Jakob Eriksen: Store skader, det er rigtigt at man ikke kan komme udenom hegning.

Oplæg ved Mads Flinterup: Kronvildtets biologi og adfærd

Mads Flinterup, tidligere hjortevildtekspert ved Danmarks Jægerforbund, nu Klima- og biodiversitetschef ved Hedeselskabet.

  • En hind i god foderstand er frugtbar når hun er i 2. leveår.
  • En hind er i udgangspunkt enten drægtig eller førende
  • En hjortekalv følger hinden til den er 2 år. Hindkalve bliver i familierudlen, indtil denne når en vis størrelse
  • Beslåningstidspunktet er afgørende for kalvenes størrelse/fitness
  • Sen beslåning = små, ”dårlige” kalve
  • Det giver ikke mening at skåne de mindste kalve, det giver ikke en sund bestand.
  • En negativ spiral ift. bestandssundhed, når vi fjerner de stærkeste dyr, fremfor de svageste.
  • Kalve der mister deres mor får en unaturlig opvækst/adfærd.
  • Vi skal passe på med at forstyrre dyrene når deres system går i dvale i vintermånederne.

SE I ØVRIGT MADS FLINTERUPES PRÆSENTATION I FULD LÆNGDE HER.

Fælles drøftelse af oplæg

Efter oplæg fra Mads Helms og Mads Flinterup, tager vi en fælles drøftelse af umiddelbare reaktioner på det vi har hørt, og hvorvidt der er noget af det vi kan bruge i arbejdet fremover. Kommentarerne er efterfølgende opdelt efter tematik, for at gøre det mere overskueligt. Der er overlap mellem nogle af temaerne.

Kommentarer og spørgsmål: Biologi og adfærd

  • Vi har fået ny viden om videregivelse af gener.
  • Hinden skal beslås indenfor et vindue på 24 timer. Derfor kan forstyrrelser i brunsten være problematiske i forhold til dyrenes naturlige adfærd og reproduktion.
  • Mads Flinterup: Gamle hjorte har større succes i brunsten.
  • At for få hjorte når at blive modne, påvirker yngelsucces og bestandssammensætning.
  • Der mangler viden om kronvildt generelt.
  • Hans Peter: Der produceres hele tiden ny viden om kronvildtet. På en nyligt afholdt konference om kronvildt præsenterede Anders Jarnemo et studie om betydningen af kronhjortens alder for kønsfordelingen hos kronkalve.
  • Argument for brunstjagt: Det er nemt at udvælge de dyr, man gerne vil af med under brunstjagten, plus at det er en rekreativ fornøjelse.
  • Hvor langt vandrer kronvildt?
  • Hvor gamle kan hinder blive?
    • Mads Flinterup: Den ældste hind Mads har hørt om, var 16 år.
    • Fra salen: En hind fra Oksbøl skulle være blevet 27 år.
  • Skydetårnes placering ift. dyrenes adfærd/bevægelse – meget tankevækkende- viden!
  • Der er eksempler på hjorte som vandrer langt.
  • Det nytter ikke at jage kronvildtet der, hvor de gerne må stå (man må være konsekvent ift. hvor vi gerne vil have dyrene og hvor vi ikke vil.
  • Hvordan vil fodermarker påvirke dyrene?
  • Hvad skal der til, for at vi kan klare os uden brunstjagten? Det er svært at forsvare etisk.
  • Forstyrrelser i brunsten kommer ikke kun fra jægere, men også fra andre naturbrugere.

Kommentarer og spørgsmål: Krondyr og naturnationalparker:

  • Hvordan forventer man at hegn omkring Naturnationalparkerne vil påvirke krondyrene?
    • Kommentar: ift. Kompedal Naturnationalpark – er bange for at det går helt amok, dyrene bliver spredt, der er for mange dyr og for lidt foder.
    • Ift. Nørlund plantage: Forventer at der bliver mere kronvildt, men også at de primært vil søge føde udenfor hegnet, på landbrugsarealer/ved foderpladser, og de vil derfor sandsynligvis ikke bidrage til et højt græsningstryk i naturnationalparken.
    • Håber, at jagtforbuddet i Naturnationalparkerne vil betyde, at dyrene bliver døgnaktive.
  • Tvivl om, hvordan heste påvirker kronvildtet?

Kommentarer og spørgsmål: Færdsel i naturen:

  • Det opleves at mange brugere af naturen mangler kendskab til regler for færdsel.
  • Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Dansk Skovforening har i øjeblikket en dialog i forhold til færdsel og formidling.
  • Dialogen med andre naturbrugere er vigtig, vi skal tale pænt til hinanden (voksenskældud nytter sjældent).
  • Forstyrrelser i brunsten kommer ikke kun fra jægere, men også fra andre naturbrugere.
  • Alle naturbrugere bør lære mere om kronvildtet og betydningen af forstyrrelser.

Kommentarer og spørgsmål: Markskader, aflastning, hegn & samarbejde:

  • Jacob Nørgaard fortæller at han er meget glad for at Mads Helms deltager i aften og har fortalt os om de udfordringer han oplever med kronvildtet som landmand. Jacob fremhæver i øvrigt at han og Mads har haft en god dialog omkring udfordringer med hegning, jagtlejekontrakt/forpagterkontrakt.
  • Vil gerne lave natur inde i skovene, samarbejde. Dyrene vil foretrække marker.
    • Formidlingsindsats skal løftes i fællesskab
    • Lodsejere skal samles
  • Fodermarker – har erfaringer med at rajgræs i skov er attraktivt for dyrene, og kan godt fungere uden gødning.

Næste skridt

Dataindsamling:

Hvad gør vi i forhold til indsamling af data? Hvilken data vil vi gerne samle ind og hvordan?

  • Tage – vi har i Bredlund Hjorte samlet meget data gennem årene. Kan være et fundament at bygge videre på, med plads til nye.
  • Indsamling af kæber – vi har mulighed for at sætte en fryser op, man kan droppe kæber af i.
    • Jakob Falk Magnussen tilbyder, at en fryser kan stå på hans matrikel (forventes sat op i uge 44)
  • Thomas (DJ): Kæbeindsamling kører fortsat
  • Der er stor opbakning til, at vi skaffer kæber til aldersbedømmelse, så vi kan se på dem i fællesskab på et af de kommende møder.
  • Jacob Nørgaard lover at rundsende en PDF med oversigt over kæber/alder (blev rundsendt med parolen – men kan også findes her (link til aldersbedømmelse-pdf)
  • Findes der en opgørelse over dyrenes alder i forskellige områder – er der forskel?
    • Hans Peter: Man forsøger at kortlægge det, eksempelvis via kæbeindsamling.

Øvrigt:

  • Mere fokus på/viden om skovskader ønskes.
  • Der er oprettet en gruppe på Facebook for projektets deltagere, hvor det er muligt at udveksle information og erfaringer: Bredlundhjorte – Forvaltningssamarbejde om krondyr ved St. Hjøllund | Facebook
  • Jacob Nørgaard spørger om det er muligt at arrangere fælles vejning/indsamling af data mv. i forlængelse af fællesjagter?
  • Tur til skydebane arrangeres til efter jagtsæsonen.

Næste møde:

  • Vi aftaler at næste møde i projektet afholdes i starten af 2023.
  • På næste møde vil vi arbejde videre med forslag/input fra i dag.
  • Vi vil arbejde videre med hvilke målsætninger vi skal fokusere på når vi mødes igen.

Tak for i aften

Informationsmøde, Cafeteriakroen den 23. marts 2022

Program

  • Velkomst og gennemgang af aftenens program
  • Kort præsentationsrunde
  • Præsentation af projektforslag
  • Drøftelse i mindre grupper over kaffen
  • Opsamling                                 
  • Næste skridt og afslutning
  • Evt. kontaktoplysninger. Tak for i aften

Antal deltagere i alt: 42

Deltagere fra Aarhus Universitet: Hans Peter Hansen, Cathrine Schrøder, Lars Haugaard, Julie Sørensen.

Danmarks Jægerforbund: Rasmus Ahlmann Nielsen (DJ)

Protokol og fotos: Julie Sørensen, Cathrine Schrøder, Hans Peter Hansen

Velkomst

Omdrejningspunktet for aftenens møde er information om forskningsprojektet ”Krondyr, jægere og lodsejere – forvaltningssamarbejde med krondyret i fokus”. Projektet er blevet til på initiativ af, og i samarbejde med, Julianelyst ApS som ejer St. Hjøllund Plantage. Projektet ledes af projektleder Hans Peter Hansen og hans projektteam bestående af professor Peter Sunde (ikke til stede ved aftenens møde), akademisk medarbejder Cathrine Schrøder, teknikker Lars Haugaard og akademisk medarbejder Julie Sørensen, alle fra Aarhus Universitet, samt vildt- og naturkonsulent Rasmus Ahlmann Nielsen fra Danmarks Jægerforbund.

Kort præsentationsrunde

Alle deltagere samt projektteamet præsenterer sig kort i plenum.

Præsentation af projektforslag

Projektleder Hans Peter Hansen (HPH) byder velkommen og fortæller kort om udfordringerne omkring kronvildt generelt, og derefter om kronvildt som fælles resurse. Hans Peter fortæller hvordan han i efteråret 2021 blev kontaktet af Jacob Nørgaard fra Julianelyst ApS. Jacob havde hørt om forskningsprojektet ”Kronvildt – Viden, værdier & værktøjer” på og omkring Ovstrup Hede, som Aarhus Universitet også står bag, og syntes det kunne være interessant med et lignende projekt i St. Hjøllund Plantage og omegn. I november 2021 blev der sendt en ansøgning om projekttilskud fra Miljøstyrelsens pulje af ekstra jagttegnsmidler. Ansøgningen blev imødekommet i januar 2022, og der blev tildelt penge til projektet. HPH fortæller også, at projektet skal bygge videre på det allerede eksisterende samarbejde ”Bredlund Hjorte”, men at vi i fællesskab skal overveje, hvor stort et geografisk område, vi skal brede projektet ud til. Til sidst præsenterer Hans Peter tre simple grundregler, som skal hjælpe med at sikre en god og konstruktiv dialog gennem forløbet:

  • Vi afbryder ikke hinanden
  • Vi går efter bolden
  • Vi fatter os i korthed

En deltager finder reglerne en anelse provokerende, da de allerede taler pænt og respektfuldt til hinanden på egnen, og sådanne regler derfor er overflødige. Hans Peter svarer, at det er grundregler, der er med på alle projektteamets dialogprojekter, at det ikke er ment som en provokation, og at de har gode erfaringer med at have disse regler.

Tilgang og metode – Cathrine S. Dethlefsen

Cathrine Dethlefsen (CSD) tager over og fortæller og Aarhus Universitets tilgang til denne type projekter med dialogmøder. Møderne starter som regel med fælles aftensmad af to grunde: For det første, for at gøre det nemmere for deltagerne at være med til møderne, fordi man ikke skal tænke på at lave aftensmad når man kommer hjem fra arbejde og skal til møde om aftenen. For det andet, for at give deltagerne mulighed for at socialisere og snakke om alverdens ting, og derved lære hinanden at kende. Efter maden begynder workshoppen. Alle kommentarer og spørgsmål fra deltagere noteres på vægaviser af en fra projektteamet (som regel Cathrine selv, men i dette projekt også Julie og Rasmus). Vægaviserne er synlige for alle i lokalet, og giver deltagerne mulighed for at rette misforståelser, samt det sikrer en transparent dokumentation af hver workshop. Efter hver workshop skrives alle noterne fra vægaviserne ind i en protokol, som efterfølgende sendes ud via e-mail til alle deltagerne. Resultaterne fra disse workshops tjener som en løbende dokumentation af forløbet, og i tidligere projekter har de været brugt som basis for en afsluttende, fælles, deltagerrapport. Det vil også være en mulighed i dette projekt, men det er op til deltagerne. En sådan rapport kan bruges eksempelvis til at kommunikere problemstillinger og forslag til relevante myndighedspersoner, igen noget som der tidligere har været gode erfaringer med i andre projekter.

Erfaringer fra projekt Kronvildt – viden, værdier og værktøjer

Tre deltagere (Leif Nørgaard, John Hjort og Holger Jensen) fra forskningsprojektet ”Kronvildt – Viden, værdier & værktøjer” omkring Ovstrup Hede fortæller på skift om deres erfaringer fra projektet. Projektet startede op slut-2017, og ligesom det er tilfældet her på og omkring St. Hjøllund, tog projektet på Ovstrup Hede afsæt i et eksisterende samarbejde, i dette tilfælde mellem Aage V. Jensen, ejer af Ovstrup Hede, og naboerne til heden. Der var lokalt et ønske om at forsøge med en ny tilgang til forvaltning af kronvildtet, i erkendelse af, at der efterhånden var for mange dyr i området, til gene for særligt landmændene.

Holger Jensen:

Holger fortæller, at han gik ind i projektet, ud fra en erkendelse af, at der dels var for mange dyr, og alt for meget hegn som et resultat deraf, og fordi det var tydeligt, at det ville kræve et styrket samarbejde at gøre noget ved problematikken. Holger fortæller, at det har været en udfordring, at der har været lodsejere i området – særligt én stor, central lodsejer – der har valgt at stå udenfor samarbejdet. Holger har oplevet hvordan projektet har styrket fællesskabet i området, og fremhæver særligt fællesjagterne, som en vigtig faktor. Deltagerne har i løbet af projektet fået en stor viden om dyrenes adfærd, via de gps-mærkede dyr, og også dronetællingerne har gjort deltagerne klogere på, hvor mange dyr der rent faktisk er i området. Indenfor det sidste års tid er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, der fremover skal fungere som en slags bestyrelse, og sikre at samarbejdet kan opretholdes, når selve projektet afsluttes i 2023.

Leif Nørgaard:

Leif fortæller at han deltager i Ovstrup projektet fordi han mener der er alt for mange dyr i området, til stor gene for omkringliggende landmænd. Leif er selv aktiv som repræsentant for landbruget i forskellige sammenhænge. Han fortæller at Ovstrup er atypisk areal, på omkring 3000 ha, med ca 3-400 ha skov. Bestanden tæller i al fald +700 krondyr, og dertil en stigende bestand af dådyr. Fokus på dådyrene er blevet øget i løbet af projektet, i takt med at der er kommet flere dyr. Leif mener man skal have et bredere geografisk område i spil, så man også får de landbrug med, som må være påvirket af kronvildtbestanden her omkring St. Hjøllund.

John Hjort:

John Hjort supplerer de to andre deltagere fra Ovstrup-projektet, og fremhæver især vigtigheden af, at samarbejdet er blevet styrket betydeligt igennem projektet. Han fortæller at de i starten også tænkte ’hvad er nu det her for noget?’, men at projektet har rykket noget, og der i dag er en langt højere grad af fælles fodslag omkring at finde løsninger på problematikken med de mange krondyr i området. John siger, at det er tydeligt for ham, at deltagerne Bredlund Hjorte allerede er foran på samarbejde, sammenlignet med da projektet startede op på Ovstrup, og at det vil være en fordel for et eventuelt projektsamarbejde.

Kommentarer og spørgsmål til præsentation af projektet samt erfaringer fra Ovstrup

  • I St. Hjøllund og omegn er der store skovområder, og kun lidt landbrug.
  • Kronvildtet udgør forskellige problematikker i Ovstrup og området omkring St. Hjøllund.
    • I området omkring Ovstrup Hede udgør kronvildtet i særdeleshed en udfordring for landbruget, da hjortene går på landmændenes marker og spiser afgrøderne.
    • I St. Hjøllund og omegn udgør hjortene en udfordring for skovbruget, da de skræller barken af andre træer.
  • Arealkrav er stadig på bordet.
  • Kronvildtet påvirker afgrødevalget for landmændene omkring St. Hjøllund.
  • Der er 28-29 lodsejere i Bredlund Hjorte, heraf 3 større.
    • Naboerne inviteres med (NST mv.)
    • Der er en åbenhed om tingene à man går ikke og misunder andre, hvis de har held til at skyde nogle hjorte.
    • Efter 3 år blev der bemærket at store hjorte kom længere ud.
    • Adfærdsændring hos mennesker og dyr
    • Der er ikke misundelse, men et godt sammenhold.
    • Folk klapper hinanden på skuldrene herude.
    • Hjortene er et fælles anliggende
  • Jacob Nørgaard (JN) fra Julianelyst: Dyrene færdes over store områder à vigtigt at dyrene ar det godt, og det er et fælles anliggende at sikre det.
    • Som forvalter har det været super at arbejde i.
    • Første skridt mod en kulturændring omkring kronvildtforvaltning her. Vi bliver også kigget over skulderen som jægere. Vigtigt at vi bliver bedre til det vi gør.

Dataindsamling og GPS-mærkning v. Lars Haugaard

Lars Haugaard (LH) fortæller om hvordan der indsamles data fra kronvildtet, og hvad det kan bruges til. Der skal indsamles data om dyrenes rumlige adfærd og bestandssammensætning samt biometriske data. Dette gøres ved hjælp af dronetællinger med termisk drone, GPS-mærkning (GPS-halsbånd) og lokale data om afskydninger. For at indfange hjortene, bruges der såkaldte dropnet, hvorefter dyrene bedøves, udstyres med GPS-halsbånd og øremærkes. Halsbåndene har unikke farvekoder, så det er muligt at skelne individerne fra hinanden på afstand. Der bliver spurgt fra salen, om der også er farvekode på øremærkerne, hvortil LH svarer ”nej, men det kan vi se på”.

LH fortæller derudover:

  • At han har en masse data fra da der i 2005-2007 var mærkede dyr på St. Hjøllund, men ingen publikationer/bearbejdning af disse data.
  • De har tidligere mærket meget på hegnede bestande à den viden er meget relevant nu i forhold til naturnationalparker.
  • Nu har vi også en mængde data fra den frie vildtbane (St. Hjøllund, Ovstrup, Løvenholm og snart her igen). à Det kræver en vis mængde før det kan bruges.
    • Spændende at sammenligne ny data med de gamle fra 2005-2007.
  • Vi regner med at dyrene har en større homerange her i området, end vi har set på Ovstrup.
  • Det er Lars selv, der styrer mærkningen i samarbejde med medarbejdere fra Julianelyst.
  • Data lægges ud på en hjemmeside hver måned, så det er muligt for alle at følge de mærkede dyrs færden.

Kommentarer til Lars’ oplæg

  • Hvor mange dyr har vi? Skal vi være ”hårdere” i vores afskydning?
    • LH: Udfordringen i Ovstrup har været at komme til at skyde kalve.
  • Hvilken type drone bruges der?
    • HPH: På Ovstrup bruges der en termisk drone, hvilket gør det mulig at se dyrene tydeligere.
  • Jacob Nørgaard:
    • Det er vigtigt for os at få viden om hvordan dyrene reagerer på stresspåvirkning à kan vi være det bekendt?
    • Der er en god synergi mellem EU-LIFE-projekt og dette projekt. Vi kan få meget viden.
    • Vi har store landbrug ikke så langt væk à vi behøver ikke begrænse os geografisk til Bredlund Hjorte.
    • Vi kan invitere bredt geografisk ud til dem der bliver ramt i forhold til afgrødeskader længere ude.
    • Et samfundsmæssigt perspektiv.
  • Dyrene kan godt være væk i længere perioder, men kommer senest hjem når de skal sætte kalv.
  • Jo hyppigere jagt, jo hurtigere kom hjortene hjem.
  • Hans Peter:
    • På Ovstrup har vi også indsamlet en masse andre data om kronvildtet i samarbejde med deltagerne. Vi har f.eks. indsamlet kæber via en fryser vi stillede til rådighed i området. Kæberne bliver sendt til analyse, for at fastslå bl.a. alder på dyrene.
    • I Ovstrup-projektet arrangerede vi også en udflugt til en lokal skydebane, med fokus på at styrke jægernes jagttekniske kompetencer. På Ovstrup er det en stor udfordring, at dyrene samles i store rudler meget af året, hvilket vanskeliggør forsvarlig afskydning.
  • Projektet indeholder ad hoc midler, der kan bruges til at sætte forskellige undersøgelser i gang til at udfylde eventuelle ’videns-huller’ som deltagerne måtte identificere.

Efter disse oplæg går vi videre til næste skridt på programmet.

Drøftelse i mindre grupper

Deltagerne inddeles i mindre grupper, som drøfter følgende to spørgsmål:

  1. Hvilke udfordringer har vi i forhold til kronvildtforvaltningen?
  2. Kan vi få noget ud af sådan et projekt?

Opsamling på gruppedrøftelser

  • Todelt projekt à ’menneskedelen’ fremstår stadig lidt diffus.
  • Adfærd – vi ser kun hjortene i kort tid.
    • Ny viden om kronvildtets adfærd – for deltagerne.
  • Bestandsstørrelse à terrænets bæreevne – hvor mange kan området bære?
  • Det er ikke givet, at jægerne skal forvalte kronvildtet på sigt, hvis vi ikke opfører os ordentligt. Samfundet kan ville noget andet.
  • Vigtigt at få et overblik over bestandssammensætning.
  • Markskader/skovskader og kronvildtets egen værdi.
  • Jagt: Hvordan vi gør?
  • Vigtigt at vi er aktive og gør noget, hvis vi vil bibeholde muligheden for jagt, i et større samfundsmæssigt perspektiv.
    • Det brede samfundsperspektiv.
  • Mål: Skal ud i landskabet. Være mere synlige. Flere ældre hjorte.
  • Vi skal ændre vores adfærd, hvis vi vil have indflydelse fremover.
  • Forvaltning af kronvildtet med naturnationalpark som nabo.
    • Naturnationalpark-hegnet bestand à hvad så?
    • Hvad gør det ved kronvildtbestandene, at der kommer en indhegning og der ikke må drives jagt i parken?
    • Spændende perspektiver.
  • Inddragelse af landmænd à større geografi.
  • Hvad skal endemålet være?
  • Vi mangler viden om antal og hjorte og antal hektarer.
  • I hvor høj grad kan deltagerne inddrages?
    • Ønske om inddragelse og ejerskab.
  • Her er det mest skovskader, der er relevante à vi skal længere ud, før der er problemer med markskader.
  • Hvis vi skal have en chance for at påvirke, skal vi bruge data à vi skal alle bidrage til at få indsamlet data.
  • Jo mere vi kan bidrage med/være enige om, jo bedre chancer har vi.
  • Mere viden om bestanden og om afskydningsstrategi.
  • Hvad kan vi få ud af det?
    • Hvis vi går all-in på det her, kan vi få en chance for at præge, for at få indflydelse og beholde noget selvbestemmelse.
    • Vi kan drage nytte af den viden vi allerede har herude (en resurse)
    • Ejerskab
  • Der er et specielt område vest for rute 13, med mere agerjord og mange lodsejere.
    • Fantastisk initiativ I har taget, Julianelyst.
    • En udfordring er, at der holdes for mange små jagter à lang periode, hvor kronvildtet er væk fra området à måske en frivillig aftale?
    • Tæt på Gludsted à ønsker at statsskoven ville bidrage til et bedre samarbejde à kan vi ikke være fælles om det?
    • Færdsel i småskove: Mennesker færdes i områder uden veje/stier på tidspunkter, hvor der burde være ro.
  • Tællinger giver viden om hjortevildtbestanden i området. Når vi bliver klogere, bliver det nemmere at lave en plan over hvad der skal gøres.
  • Konsekvens af afgrødeskader påført af kronvildt  à hegning à åbner efter høst.
  • Kan godt forstå, at man gerne vil være med til at gå indflydelse, men afgørende at vi gør det på et sagligt, oplyst grundlag.
  • Forstyrrelser à flere turister end nogensinde før. Skal vi også have fokus på ”de ikke-jagtlige forstyrrelser”?
    • Forstyrrelser fra andre aktiviteter i området à hvilken betydning har det?
  • Klarlægning omkring hvad deltagerne (lodsejere/jægere) skal bidrage med.
  • Leif (Ovstrup): Tror I vil kunne få meget ud af at gå efter at blive et forvaltningsområde.
  • Set eksempler på roemarker med meget store tab. Op til 200 dyr på marken.

Respons på gruppernes refleksioner

  • Hans Peter
    • Intet projekt uden jer. Det er jeres projekt à og vi vil støtte og facilitere, men I skal selv ville det.
    • Det hele handler om mennesker à vi vil gerne have viden om kronvildtet, fordi det har betydning for, hvordan vores egne muligheder og adfærd.
    • I er med til at definere hvad vi skal lave/undersøge.
  • Kommentarer fra salen
    • Hvad og hvordan skal vi gøre? Der kommer andre og bestemmer, hvis ikke vi melder os på banen. Vi har fælles ansvar som naturforvaltere.
    • Man kan blive klogere ved f.eks. at tjekke dyrenes adfærd, hvis vi ved der er et mountainbikeløb i området.
    • Fodring/ikke fodring à hvordan påvirker vores adfærd dyrene?
    • ”Vores projekt” à det er enormt vigtigt at vi går helhjertet ind i det. Nok nemmere end hvis vi skal hive en masse organisationer ind i det (stakeholders – eksempel fra parker på Sjælland).
  • Hans Peter
    • Alle vil gerne forvalte ”rigtigt” og ”bæredygtigt” – men hvad er ”rigtigt” og hvad er ”bæredygtigt”? Det er noget vi må finde ud af i fællesskab fordi kronvildtet er en fælles resurse .
    • Stor kompleksitet men tingene hænger sammen. F.eks. hænger markskader sammen med den måde vi skyder dyrene på.
    • Alle deltagere er lige.
    • I Ovstrup er vi enige om nogle grundproblematikker à hvad skal væres mål så være? Hvordan realiserer vi dem?Der er stor interesse nationalt for den slags forsøg nedefra.
  • Kommentarer fra salen
    • Deltagernes incitament for deltagelse er mere viden om kronvildtet.
    • Fællesjagter bør ikke være ekstra jagter.
    • I er meget længere i processen, end da vi startede i Ovstrup.
    • Hvis der bliver uklarhed osv., ender vi i en situation, hvor der kommer en masse interesseorganisationer ind over, hvor man vil sidde fastlåst og ikke komme nogen vegne.
    • Områder med ro for dyrene kan måske være en del af en løsning.
    • Viden om fodring, om hegn og i det hele taget faktorer i landskabet, der er med til at påvirke dyrenes adfærd (så vi også ved hvorfor dyrene bevæger sig som de gør, og ikke kun hvordan de bevæger sig (via GPS)).
    • Vi, der vil være med i projektet, bør være ærlige omkring afskydningen.
    • Stor glæde af øremærker ' folk kan indberette når de genkender et øremærket dyr ' også deres sociale struktur.
    • Fællesjagterne er centrale for os der er med i Ovstrup-projektet.
    • Erfaring: Færre forstyrrelser/jagt = større udtag.

Næste skridt og afslutning

HPH spørger om der er interesse for at deltage i projektet. Der er stor tilslutning til gå videre med projektet, eftersom alle i salen rækker hånden op og tilkendegiver, at de ønsker at deltage.

Der aftales en tid for første workshop som finder sted mandag den 25. april 2022 i Cafeteria Kroen.

Der sendes mail ud med information og tilmelding til næste møde. Vi skal blandt andet drøfte, om der er andre, der skal være med i projektet. HPH medbringer desuden et kort over området næste gang.

Som det sidste beder Cathrine deltagerne om at oplyse deres e-mailadresse, hvis ikke de allerede har gjort det inden mødet, således de kan modtage invitationer til kommende workshops. Ønsker man at få sine oplysninger slettet, bedes man også henvende sig, så dette bliver gjort. Hans Peter runder mødet af og siger tak for i aften.

1. workshop, Cafeteriakroen den 25. april 2022

Program

Antal deltagere (tilmeldte + Aarhus Universitet): 36

Deltagere fra Aarhus Universitet: Hans Peter Hansen, Cathrine Schrøder Dethlefsen, Julie Sørensen, Rasmus Ahlmann Nielsen, Rebecca Nordbo

Protokol og fotos: Julie Sørensen, Cathrine Schrøder, Hans Peter Hansen, Rasmus Ahlmann Nielsen, Rebecca Nordbo

Velkomst, nyt siden sidst og gennemgang af aftenens program

Hans Peter Hansen (HPH) byder velkommen. Der er kommet seks nye, som ikke var til stede ved informationsmødet d. 23.marts, og HPH opsummerer kort baggrunden for projektet. Muligheden for projektet er opstået fordi Miljøstyrelsen og Julianelyst ApS har bevilliget penge til projektet. Forudsætningen var, at der var en interesse for projektet, hvilket der var til informationsmødet. Aftenens møde er 1. workshop.

Efter en præsentation af aftenens program, holdes en kort præsentationsrunde af AU-holdet såvel som deltagere, ligesom til informationsmødet. Ud over Hans Peter, Cathrine, Rasmus og Julie, deltager Rebecca Nordbo for første gang. Rebecca er projektkoordinator på videns- og dialogcenteret for vild natur og mennesker, Habitat, beliggende i Idom-Råsted. Hun er tilknyttet projektet for at lære mere om projektets metode.

HPH fortæller om metodikken bag projektet. Metodikken vi anvender, er udviklet tilbage i starten af 1960’erne af en østriger, som syntes det var frustrerende, at byplanlæggere og ingeniører bestemte hvordan fremtidige byer skulle se ud. Han spekulerede på, hvordan man kunne få menneskerne, der skulle bo i disse byer mere aktiveret. Han udviklede nogle metoder, som stadig benyttes den dag i dag, også i forskningsmæssige sammenhænge, til at sætte en ramme omkring diskussioner. Der er nogle principper, som vi benytter os af i dette projekt. Blandt andet at alt noteres på papir opsat på væggene, at man ikke skal sidde ved borde, men på rækker så det er muligt for alle at se, hvad der bliver noteret på væggene og således at man med det samme kan få rettet misforståelser. Efter mødet bliver teksten fra vægaviserne skrevet ind på computer og samlet til en protokol, som lægges ud på projektets hjemmeside (https://projects.au.dk/da/can/krondyr/protokol).

HPH præsenterer grundreglerne, som også blev præsenteret på informationsmødet

  • Vi afbryder ikke hinanden
  • Vi går efter bolden
  • Vi fatter os i korthed

HPH fortæller om ambitionen med projektet. Den kan man læse mere om i protokollen fra informationsmødet d. 23. marts. Der er i projektet nogle midler til at lave undersøgelser, herunder at få genmærket noget kronvildt herude med GPS-halsbånd. Ved informationsmødet fortalte Lars Haugaard (tekniker) om fangst og mærkning af dyr. Der har siden været et møde med folk fra Julianelyst (Jesper) og Lars. Planen er at der skal findes 3 steder, hvor der kan sættes dropnet op til fangst og GPS-mærkning af krondyr. De tre net skal sættes op sidst i maj 2022, og fangsten skal foregå i september. Nettene sættes tidligt op for at dyrenes kan vænne sig til dem. De mærkede dyr giver os en masse data, som månedligt lægges ud på nettet, så man kan følge med i dyrenes bevægelse. Halsbåndene er farvekodet, så det er muligt at skelne individer fra hinanden i felten. Grane Plantage vil også gerne stille deres område til rådighed for dropnet, men har andre lyst også til at lægge arealer til, må de gerne henvende sig.

Deltagerne drøfter mulige steder hvor nettene kan placeres, da der er forskel på dyrenes adfærd i de forskellige familiegrupperinger, lige som det heller ikke er alle krondyr, der krydser Hovedvejen.

Selvom det kunne være interessant at have mærkede dyr i et større, geografisk område, vil det kunne betyde at datagrundlaget bliver for tyndt, med det antal halsbånd der er til rådighed i projektet (10-15). Ønsker man at mærke i et større område, vil det kræve yderligere finansiering/flere halsbånd.

HPH samler op på drøftelserne

  • Det er et omfattende og omkostningstungt set-up i forbindelse med fangst og mærkning af dyr. AU har bestemte dyrlæger tilknyttet, som de benytter til formålet.
  • Det vi har lært om mærkning af dyr på Ovstrup Hede er, at de fleste af dyrene der mærkes, ofte tilhører de samme familiegrupper. Dette kan vi se på dyrenes bevægelse: de bevæger sig på samme måde og samtidigt. Vi burde måske have fanget dyrene med en større afstand derude. Den erfaring kan vi tage med i dette projekt.
  • Det er dyrt at mærke dyr. Halsbåndene koster mange tusinde kroner stykket. Kan vi finde flere midler, kan vi mærke flere dyr, evt. i et større, geografisk område.
    • Der er i projektet budgetteret med 10 halsbånd, og Lars har måske et par stykker på lager , der kan indgå.

Spørgsmål: Hvad sker der hvis der fanges dådyr under nettene?

Svar fra HPH: Det er ikke utænkeligt, at vi kan skaffe nogle dådyrhalsbånd, men det kan ikke garanteres at det kan lade sig gøre. Lars skal ind over.

Spørgsmål: Hvis man fanger flere dyr, end der er halsbånd til, kan man så mærke disse på anden vis?

Svar fra HPH: Alle dyr der fanges, øremærkes som minimum.

"Kritikfasen"

I ’kritikfasen’ identificeres de udfordringer/problemstillinger forbundet med kronvildtbestanden på og omkring St. Hjøllund Plantage.

Alle deltagere bedes – alene fra et kritisk perspektiv – komme med deres kritik og bekymringer for kronvildtet, forvaltningen, afledte effekter m.v.

Efter kritikpunkterne er identificeret, får hver deltager 2 stemmer, som de må placere på det, eller de kritikpunkter, de finder er vigtigst for dem. Nedenfor er kritikpunkterne skrevet ned, og parenteserne angiver hvor mange stemmer de hver især fik.

"Visionsfasen"

I ’visionsfasen’ identificeres visioner for en fremtidig ideel kronvildtforvaltning på og omkring St. Hjøllund Plantage. Visionerne behøver ikke være realistiske, og det er en mulighed for at tænke ”uden for boksen”. ”Hvis I selv kunne få lov til at bestemme, hvordan skulle kronvildtet så forvaltes?”

I ’visionsfasen’ identificeres visioner for en fremtidig ideel kronvildtforvaltning på og omkring St. Hjøllund Plantage. Visionerne behøver ikke være realistiske, og det er en mulighed for at tænke ”uden for boksen”. ”Hvis I selv kunne få lov til at bestemme, hvordan skulle kronvildtet så forvaltes?”

Øvelsen er den samme som i ’kritikfasen’. Til afstemningen har deltagerne nu 3 stemmer hver.

Tematisering

Efter afstemningen er der kaffe og kage, hvorefter stikordene tematiseres efter antallet af stemmer. De stikord som fik flest stemmer, udgør et tema i sig selv. Stikord med færre stemmer placeres under et eksisterende tema, og kan godt gå igen under flere temaer.

Gruppearbejde

Efter tematiseringen skriver deltagerne sig på det tema, de helst vil arbejde med. Grupperne er som følger:

Tema 1: Samforvaltning (Sune, Anders, Niels Erik, Flemming, Jørgen, Connie, Hans, Erik, Henry, Tage – denne gruppe blev delt i to)

  • Statsskoven med i samforvaltning
  • Mere fællesskab
  • God, sund bestand
  • Flere fællesjagter med fælles parole

Tema 2: Større selvjustits blandt jægere (Lars, Jesper, Carsten, Jakob, Svend, Torben)

  • Højere uddannelsesniveau hos jægere
  • Forvaltning baseret på viden om dyrenes adfærd
  • Flere ældre hjorte

Tema 3: Jagt og brug af naturen på naturens præmisser (ny titel) (Mogens, Verner)

  • God, sund bestand
  • Brug af naturen på naturens præmisser
  • Dyrenes kan færdes så frit som muligt

Tema 4: Vidensbaseret forvaltning (ny titel) (Christian, Jacob, Anton, Kasper, Flemming, Torben)

  • God, sund bestand
  • Bestandsniveau afstemt efter landskabet
  • Flere ældre hjorte
  • Reducer bestand til det halve (under hensyn til køns- og aldersfordeling)
  • Intelligent brug af fodring/aflastning for at styre dyrenes adfærd

Formålet med gruppearbejdet er at få noget mere kød på temaerne, og det er op til grupperne selv at styre snakken. Meningen er ikke at finde løsninger på hvordan tingene kan realiseres, men at udvikle tanker og idéer.

Præsentation af gruppearbejdet

Efter at have arbejdet med hver sit tema, præsenterer grupperne nu deres drøftelser for hinanden.

Tema 1: Samforvaltning

  • Bestandsopgørelse à hvor mange dyr er der?
  • Indrapportering af nedlagt vildt
  • Fælles indrapportering (måske via Facebook?), så der kan holdes styr på afskydningsmål, og vi løbende kan tilpasse os ift. om der skal jages mere eller mindre.
  • Fri afskydning jf. hvad man aftaler
  • Fælles parole og fælles jagter
  • Plan for afskydning (fordeling af dyr)
  • Værktøjet: Fællesjagter
  • Tæt dialog

Tilføjelser/kommentarer fra andre deltagere:

  • Vi skal have statsskoven på banen. Det er så stor en aktør, at de skal på banen i det her og hjælpe os.

Tema 2: Større selvjustits blandt jægere

Vidensniveau:

  • Skydeprøve (fast/løbende)
    • Vi skal efteruddannes (jægere) eller have nationale regler for skydning af riffel
  • Teoretisk viden
    • Biologi
    • Vildtkending/aldersbestemmelse
    • På lokalt plan: Hvordan kan vi lære at kende dyrene (aldersmæssigt), så vi har bedre mulighed for at skyde de rigtige dyr?
  • Optimering af skydeforhold/platforme
    • Skudt vildt, ej synlig forendt.
    • Er vores skydesteder gode (bl.a. ift. at vi rammer et dyr)? Er anlægget (skydetårne, -stiger) godt nok?
    • For højt jagttryk/aktivitetsniveau: Det kræver noget af os alle sammen ift. hvor ofte vi går på jagt
  • Overholde jagtloven:
    • Hvad gør vi, når vi hører et skud 10 min før solopgang? Fælles platform à hurtig identificering af område hvor der blev skudt à få sat navn på jæger.
    • Vi gør noget aktivt, hvis der er noget, der virker mistænkeligt, men uden at lege politibetjent

Tema 3: Jagt og brug af naturen på naturens præmisser

  • Ny titel (gammel: Jagt på dyrenes/naturens præmisser)
  • God adfærd for jagt og brug à vi skal inddrage de andre brugere af naturen
  • God og sund bestand: Er er nogen der ved om den er god og sund? Hvordan får vi den ned på et lavere niveau? Hvordan sikrer vi, at vi over tid, får afskudt det vi skal?
    • Præmis: I samforvaltningen skal vi dække et meget stort område, så vi ikke kigger for lokalt
    • Oplysning af navn ifm. afskydningstal à bedre adfærd og større selvjustits blandt andre jægere

Tilføjelser/kommentarer fra andre deltagere:

  • Ikke bestemt kvote på, men fremme et fællesskab med et samlet overordnet mål for afskydning
  • Viden om hvad en sund bestand vil sige

Tema 4: Vidensbaseret forvaltning

Gruppen præsenterer følgende punkter:

  • Ny titel (gammel titel: Forvaltning baseret på viden om dyrenes adfærd)
  • Datagennemgang à Hvad ved vi allerede?
    • Kronvildtets biologi, bestandssammensætning, fordeling
    • Adfærd (naturlig vs unaturlig)
    • Fødeemner vs foderemner
    • Betydning af fodring og vildtagre
    • Lokale data, som vi skal være villige til at tilvejebringe:
      • Fodring
      • Kropsvægt
      • Afskydningsdata
      • Menneskelig adfærd (jagt, tryk, mountainbikere o.l.)
  • Workshop med en/flere fagpersoner, f.eks.: Peter Sunde, Mads Flinterup, Carsten Riis Olesen, Michael Rasmussen, Steffen Bengtsson, Jacob Skriver
  • Vilje til omstilling à viden à udvikling à viden à udvikling

Tilføjelser/kommentarer fra andre deltagere:

  • Kan vi bruge viden fra udlandet (f.eks. Tyskland)?

Opsamling og tak for i aften

Efter gruppepræsentationerne opsummerer HPH hele aftenens forløb.

Næste gang skal vi snakke videre om temaerne, og hvordan vi skal realisere dette her? Hvordan går vi fra visionen/utopien til den virkelige verden? Hvordan kommer vi videre? Som udgangspunkt er grupperne de samme næste gang, men man er velkommen til at skifte gruppe, hvis man har lyst.

Der aftales tidspunkt for næste møde, som afholdes

Mandag d. 30. maj 2022
i Cafeteria Kroen

Mere information følger i indbydelsen, som sendes ud via mail. Hvis der skal justeres på maillisten eller folk skal tilføjes, så send en mail til Cathrine på csd@ecos.au.dk.

Spørgsmål fra salen: Kan vi overveje at invitere andre repræsentanter, der også har et tilsvarende samarbejde, med? (F.eks. Gludsted syd osv.).

Feedback:

  • HPH: Fra vores (AU) side er det ikke et problem. Fra Ovstrup ved vi, at der opstår en nysgerrighed fra udefrakommende, og det er godt, for det er med til at styrke projektet, når vi har en fælles ressource, der skal forvaltes (kronvildtet).
  • Måske 1 repræsentant fra hvert område/samarbejde
  • Det er vigtigt at orientere andre, så de ikke skyder dyr med halsbånd
  • HPH spørger ud i salen, om der er nogen, der er imod at inkludere andre.
    • Ingen tilkendegiver, at de har noget imod at flere folk inkluderes i projektet
  • Er det nu, det er relevant?
  • God idé, måske på sigt
  • Fint at være inkluderende
  • HPH: Fortæl gerne andre om hvad vi laver, det er ikke hemmeligt

HPH runder mødet af. Tak for i aften!

2. workshop, Cafeteriakroen den 30. maj 2022

Antal deltagere (tilmeldte + Aarhus Universitet): 25

Deltagere fra Aarhus Universitet: Hans Peter Hansen, Cathrine S. Dethlefsen, Julie Sørensen, Rasmus Ahlmann Nielsen, Rebecca Nordbo

Protokol og fotos: Julie Sørensen, Cathrine Schrøder, Hans Peter Hansen, Rebecca Nordbo

Velkomst, nyt siden sidst og gennemgang af aftenens program

Hans Peter Hansen (HPH) byder velkommen. Der er 4 nye deltagere i aften, som kort præsenterer sig selv. HPH fortæller kort om de to første møder og præsenterer herefter aftenens program.

De 4 temaer

HPH præsenterer de fire temaer og punkterne knyttet hertil, som vi i gruppearbejdet kom frem til ved en brainstorm ved 1. workshop den 25. april. Grupperne er de samme som ved sidste møde, og de nye deltagere kobles på et tema efter eget valg. Hver gruppe sætter sig sammen og samler op på det de snakkede om ved sidste møde. Der skal tages stilling til, om punkterne tilknyttet hvert tema stadig giver mening, og om der skal tilføjes nye ønsker/forslag.

Opsamling og feedback

Tema 1: Samforvaltning

(Sune, Anders, Niels Erik, Flemming, Jørgen, Connie, Hans, Erik, Henry, Tage, Hans1 – denne gruppe blev delt i to ved 1. workshop)

  • Bestandsopgørelse à dataindsamling
  • Kan AU snakke med folk, der ikke viser interesse for samforvaltning? (fx via officielt brev med projektets hensigt)
  • Når vi kender antallet af dyr, kan vi sætte et mål for afskydning
  • Fodring skal adresseres à dyrene er ikke fødesøgende i skovene
  • Fælles (indrapportering) à dataindsamling
  • Fri afskydning og fælles parole samt fællesjagter à skal løses i fællesskab i en gruppe
  • Hinde og kalve skal reguleres à tror vi à vi mangler data om antal dyr
  • Kan vi få folk til at lade være med at fodre?
  • Statsskovens mulighed for at deltage i samforvaltning

Kommentarer og spørgsmål

  • Hans (NST): Der er ikke noget princip om, at vi ikke vil deltage i samforvaltning. Der er nogle distrikter hvor man indgår i samarbejde med naboer og driver kronvildtjagt. Erfaringer fra ”det gamle” Midtjylland: Det var vanskeligt for skovriderne at være jagtherrer når ingen førte parolen, og så stod man over for offentligheden og havde et ansvar for en jagtafholdelse, som man ikke havde styr på. Det var derfor Midtjylland bakkede ud af det, og selv ville holde jagter. Samforvaltning indeholder også noget om fodring, fordi der opstår en skævhed, når vildtet ikke søger føde inde i skoven, men drager væk for at æde af fodertrug. Så er det ikke den sammenhængende bestand man forvalter i jagtsæsonen. Der står stor set ingen store hjorte i statsskoven efter brunsten, fordi de leder efter fodertrugene.
  • Spørgsmål: Markskader og store rudler à Kan vi ikke få de større skove eller staten til at lægge arealer ud til vildtager, for at holde dyrene i skovene, så de ikke render ud til bønderne?
    • Hans (NST): Det er certificerede skove og Natura-2000-områder, og vi må ikke gøde. Vildtager uden gødning kan vi ikke bruge til noget i den her sammenhæng. Bøndernes gødede afgrøder samt fodring trækker mere i dyrene
  • Spørgsmål: Hvor er omkostningerne for skaderne, som dyrene forvolder? à brug for viden om omfang ad afgrøde-/skovskader.
    • Vildtskader kan indrapporteres i en app, men kun få gør det.
    • Der er en rapport à er den verificeret?
    • HPH: SAGRO har lavet spørgeskemaundersøgelser om afgrødeskader. Vanskeligheden er, at de er baseret på landmændenes intuitive opgørelse. Det kunne godt være vi skulle undersøge omkostningerne nærmere, som de har gjort i Løvenholm.
    • Vi kan evt. selv lave estimater for området ift. afgrøde-/markskader

1 Ny deltager

Tema 2: Højere uddannelse blandt jægere (ny titel)

(Lars, Jesper, Carsten, Jakob, Svend, Torben, Torben2 og Andreas2)

  • Ny titel: Højere uddannelse blandt jægere à ”Hvad mangler jeg selv af viden?”
  • Udbyde kurser (fx via jægerforbundet)
  • Flere nye skydeprøver à mere sikre færdigheder
  • Inspiration fra elgprøven i Sverige à ”Hjorteprøve” (løbende vildt)
  • Krav til (efter)uddannelse er en forudsætning for selvjustits
    • Højt niveau. ”Uddannelse, uddannelse, uddannelse”
      • Aldersbestemmelse
      • Vælg/tilpas efter interesse når man tager jagttegn, riffeltegn, hagltegn + tilføj mulighed for efteruddannelse
    • Hvis man vil
    • En høj jagtleje kan påvirke jagten
  • Kronvildt/hjorte er komplekst à der er meget at sætte sig ind i for nye jægere à det kræver at man selv gør det
  • Offentligt udmeldinger/parole i andre lande accepteres (hård vinter, stop i 2 år)

Kommentarer og spørgsmål

  • Godt at få snakket om, hvad vi gør, når vi er vidne til overtrædelser af jagtloven (Fx ift. folk der skyder på ulovlige tidspunkter af døgnet)
  • Skydeprøver à ”De har ikke lært at lade være med at skyde”.
    • Klædeligt at kende sine egne begrænsninger
  • Selvjustits ift. både lov og etik
  • Skal nye jægere på kursus om kronvildt, så de kan lære noget om deres adfærd?
  • Årlige skydeprøver i Sverige er god stil, men ikke lovpligtigt
  • Leje af hjorteskydebane hvor man øver sin grænse à meget givende. Afstandsbedømmelse skal trænes.
  • HPH: I Ovstrup tog vi på skydebane og lejede gode instruktører à stor øjenåbner for mange.
    • Vi kan i regi af projektet bestemme os for noget lignende (skydetræning/-prøve)
  • Vi kan bare beslutte, at når man er en del af fællesskabet, skal det gøres til tradition at tage på skydebane
  • Det handler om at skabe et læringsmiljø med fælles ambition om at blive dygtigere.

2 nye deltagere

Tema 3: Jagt og brug af naturen på naturens præmisser

(Mogens, Verner, Lars3, Kent3, Brian3)

  • Der skal være plads til alle à respekt for alle interesser
  • Formidling ift. færdsel – kan nok gøres bedre
  • God, sund bestand: Skal ikke blive for stor (/mangler viden), undgå storrudeldannelse – hvordan?
    • Familierudler, spredt ud i landskabet

Kommentarer og spørgsmål

  • Hvad skal vi i det hele taget bruge naturen til? Vi skal være bedre til at formidle ud til andre brugere af naturen, og håndtere hinanden. Kom ud og få snakket med de mennesker, der færdes i naturen (fx NaturligVis fra DJ) à undgå sure brugere.
    • Folk ignorerer skiltning, og tror at private arealer er statsskoven à ikke vant til at skove er lukket. Folk skal oplyses bedre ift. regler
    • Mountainbike- + løbegrupper bør informere deres medlemmer om regler og færdsel.
    • Hvordan må arealerne bruges? Lovgivning

3 Nye deltagere

Tema 4: Vidensbaseret forvaltning

(Christian, Jacob, Anton, Kasper, Flemming, Torben)

  • Baseline ift. vidensniveau – generelt og lokalt
  • Afklaring omkring deltagernes viden. Ny viden udefra skal målrettes modtagerne ift:
    • Modtagernes niveau
    • Emner – er der større interesse for nogle emner end andre?
  • Fastsættelse af mål/målsætning
  • Er uddannelse motiverende?
  • Geografisk udvidelse af projektet

Opsamling af alle temaer

  • Overordnet: 4 temaer – øjne på bolden.
  • Data, viden og samforvaltning à går igen i alle temaer

Handling og viden

Deltagerne skal nu samles i grupperne igen og diskutere, hvilke handlinger der skal til, for at imødegå nogle af de problematikker de har identificeret. HPH beder dem tænke over: Hvad kunne I konkret tænke jer at gøre? Hvad ville give mening ift. de forskellige temaer?

Grupperne bedes lave en liste over ting, der kunne være hensigtsmæssigt at gøre for at bringe os fremad.

Opsamling og næste skridt

Efter afstemningen er der kaffe og kage, hvorefter stikordene tematiseres efter antallet af stemmer. De stikord som fik flest stemmer, udgør et tema i sig selv. Stikord med færre stemmer placeres under et eksisterende tema, og kan godt gå igen under flere temaer.

Tema 1: Samforvaltning

  • Bestandsstørrelse: Dronetællinger om natten
    • Faste tidspunkter hvert år (gerne flere tællinger om året)
    • Målsætninger baseret på tællinger
    • Hvor stort areal skal vi kigge på?
  • GPS-mærkning af dyr: Dyr fra forskellige lokationer, øremærker, farvekoder
  • Samforvaltning:
    • Oprettelse af styregruppe
    • Indrapporteringssystem
      • Indrapportering umiddelbart efter jagt
      • Afskydningsdata
      • Fælles rapportering (fx app eller SMS)

Kommentarer og spørgsmål

  • Er en tælling om året nok? (sæsonvariation)
  • Termisk dronetælling kan være udfordrende at gennemføre i områder med tæt nåleskov, men stadig et redskab vi bør dykke ned i
  • Dronetællinger kan give os et minimumstal at gå ud fra

Tema 2: Højere uddannelse blandt jægere

  • Konsortier har årlig dag på skydebane à opfordrer alle jægere til at deltage i skydning på bane (løbende vildt) og få afprøvet sine færdigheder
  • Arranger 1-2 årlige skydedage + grill og hygge
    • 1 weekend- og 1 hverdagsaften
  • Inviter foredragsholdere om teoretisk viden (fx aldersbestemmelse og adfærd) + efterfølgende praktisk øvelse (fx Bredlund Hjorte)
  • Optimering af skydetårne m.m.
    • Gennemgang og vurdering + input til forbedringer (Lars Mikkelsen nævnes som mulig ansvarlig for dette)
    • Temaaften: ”Vær opmærksom på [….] hvis du har ramt, men det er væk”
  • Oprette fælles Facebook-gruppe à deling af hvad man har skudt + observationer ved for tidlige/sene skud + jagtoplevelser
  • Man kan skabe enighed om, ikke at skyde før solopgang

Kommentarer og spørgsmål

  • Vi skal passe på, at vi ikke bliver politifolk
  • Det er heller ikke meningen, at vi skal være det.
  • Hensigt med Facebook-gruppen: Man kan lægge op hvad man skyder, så man kan dokumentere, at man gør noget lovligt (fx ved regulering af kalve eller mårhunde)
  • HPH: Opfatter I det som et stort problem, at folk ikke følger reglerne herude?
    • Svar fra salen: Nogen siger bestemt ’nej’, mens andre trækker lidt på det
    • HPH: Kernen i det her er, at hvis vi skaber transparens, skaber vi også noget tillid og dermed også noget positiv social kontrol. Ved at gøre det transparent, får vi også etableret noget data

Tema 3: Jagt og brug af naturen på naturens præmisser

  • Data/overblik over bestanden i området
  • Dronetællinger à viden om nuværende bestand, før vi kan lave målsætninger
    • Gerne 2 gange om året
  • Få flere med i samarbejdet
    • Lodsejere
    • Statsskove
  • Mangler åbenhed
  • Skal vi reklamere for projektet via TV/lokalavis? (Både ’budskab’/nye deltagere)

Konkret viden om skader for vores område à fx ifm. at vi snakker med landmænd/lodsejere i/omkring område.

Tema 4: Vidensbaseret forvaltning

  • Opbygge viden à teoretisk workshop
    • Grundlæggende viden à skabe basis for det fremadrettede arbejde
  • Datagennemgang for området (Tage)
    • Udbytte
    • Fordeling køn/alder
  • Tællinger (bestandsopgørelser): Termisk, droner osv.
  • Registrering: Jagttryk, antal skud/udbytter, skader, forstyrrelser, fodring, tilgængeligt ”naturligt” foder, osv.
  • Workshop – praktisk – jægerhåndværk
    • Individuel vurdering (køn/alder)
    • Vægt
    • Skydning (vurdering af skudchancer)
    • Jagt (afholdelse/planlægning)

Opsamling af alle temaer

HPH: De ting I kommer op med, er meget konkrete.  Stort set alt, er noget vi i princippet kan gå i gang med i morgen, men vi kan ikke gå i gang med det hele på én gang. Vi kan tage forslagene med hjem, systematisere det, og udarbejde en plan for hvordan vi kan arbejde videre fremadrettet.

HPH samler kort op på nogle af de konkrete forslag, der går igen i alle temaerne:

Dronetællinger

Der er en række redskaber ift. at undersøge hvor meget kronvildt der er i området. HPH er ikke ekspert i det, så han foreslår at invitere folk med forstand på det til et møde, som kan fortælle os konkret hvordan vi kan bære os ad.

Dronetællinger er et godt redskab, men har sin begrænsning ift. hvor stort et område, man kan dække om en gang. Bliver området for stort, er risikoen for at tælle de samme dyr flere gange, fordi de vandrer fra et område til et andet, større. Tæt skovbevoksning udgør også en udfordring.

Kommentarer

  • Én i nærheden har også en drone og termisk udstyr, vi nok vil kunne bruge
    • HPH: Hvis vi har 2 droner, er vi rigtig godt hjulpet
  • Man kan bruge appen WeHunt
    • Kræver opslutning/at man faktisk bruger det
    • Kan også bruges til overblik og stiger/tårne mv.

GPS-mærkning

  • Der er planlagt GPS-mærkning af dyr fra 3 forskellige lokationer
  • Øremærkning også planlagt. Farvekoder drøfter vi med Lars Haugaard

Træning og læring af skydeteknik

  • Skydebane i Brande à ”Er der løbende hjorte?” à Ja
    • Arrangement kan sættes i gang og afvikles hen over sommeren

Foredrag, viden, workshops osv.

  • Der er allerede data herude fra, så man kunne godt holde en workshop om hvad vi har af data, hvad ved vi, hvordan kan vi optimere data?

Optimering af skydetårne osv

  • Vandring i august inden jagtsæsonen og kigge på tingene. Vi kunne bruge Lars Mikkelsen – måske var der andre også?

Registrering

  • I Ovstrup-projektet brugte vi appen Jäger, hvor folk registrerer biometriske (køn, alder osv) data for de dyr de nedlægger.
  • Biometriske data er meget værdifulde. Det samme er indsamling af kæber til aldersbestemmelse à giver god viden om bestandssammensætning

Projektrefleksioner

  • HPH fortæller om forløbet med tilmeldinger til aftenens møde og hvor trægt det har kørt med at samle nok deltagere. Er det her projekt noget I synes I kan bruge til noget? Giver det mening?
      • Svar fra salen: Ja. Os der er her, er her fordi vi er interesserede.
  • Er området stort nok til, at vi kan få noget meningsfuldt ud af det? Vi jægere er naturfolk og ikke glade for at sidde på skolebænken og gå i dybden med det teoretiske. Derfor kan det være svært at samle jægerne (ikke kun til et projekt som dette).
  • Arbejdsgangen er rigtig, men det går for langsomt, hvis man allerede har haft noget lignende kørende i ca.15 år. Vi skal kunne se målet herude og hvad er gulerødderne ved det her?
  • Hvad er det der motiverer folk for at komme? à hvis de kan skyde noget mere og få mere ud af sin jagtoplevelse. Fælles ture à aftenhygge, udflugter osv.
  • Alle initiativer er noget vi allerede har snakket om, men det er en kæmpe gave når I kommer med en struktureret liste med ting vi skal have sat gang i.
  • Langsigtet målsætning
  • Hvis vi selv viser vi er villige og laver frivillige tiltag og får nogle gode ideer og input, så kan det være vi kan ændre nogle politikeres synspunkter
  • Det må ikke blive for teoretisk og struktureret. Nu har vi mulighed for at få gennemført nogle af de ting vi gennem årene har snakket om, men der skal sættes gang i dataindsamlingen à data trækker folk til.
  • HPH: I slipper ikke for vægaviserne:
    • Det er dokumentation. Hvis ikke vi får det skrevet ned, forsvinder det.
    • Det er jeres input. Det er jer der bestemmer, hvad projektet skal indeholde. I bestemmer hvad I gerne vil vide noget om og undersøge. Når I engang har den viden I har brug for, kan I formulere målsætninger om, hvad I vil med kronvildtet.
  • Vi skal blive bedre til at hanke op i hinanden og hjælpe med at få folk til at komme. Det er vigtigt at sige, hvis man er utilfreds med noget, så vi kan drøfte det, i stedet for at blive væk.
    • Oprettelse af Facebook-gruppe hurtigst muligt
  • Eksisterende data fra Bredlund? Kan vi få det præsenteret?
    • Svar: Ja, det kan godt lade sig gøre
  • For at holde interessen kan man skrive i aviser for at minde folk om projektet (fx Nr. Snede, Den lille avis m.fl.)
  • Næste mødeindkaldelse bør beskrive hvad folk skal tage stilling til ved det kommende møde
  • Kan der være et foredrag på næste møde, for at trække flere folk til?
  • HPH: Få lokal-TV til at komme ud. De er som regel interesserede.
  • HPH: Det her kan påvirke højere oppe i systemet. Central del af det her er at give noget tilbage til resten af samfundet à det kan være I, gennem projektet, finder frem til nye (og måske bedre) måder at gøre tingene på. En af AU’s opgaver er at formidle til de rette myndigheder à mulighed for myndighedsmøde i projektets afslutning.
  • Langsigtet gulerod at holde myndighedsmøde, men vi har også brug for noget NU.
  • Ift. at udbrede projektet: Sig til folk I kender, at de kan melde sig til (tag kontakt til Cathrine eller HPH) à vær inkluderende. Bred det gerne ud, så folk undervejs kan hoppe på.

Hvem gør hvad?

  • AU laver en syntese på de ting, der er drøftet på aftenens møde.
  • Hvem laver en Facebook-gruppe? à Jacob gør det
    • Cathrine sender opdateret deltagerliste til Jacob, som inviterer folk i gruppen
    • Cathrine og Lars melder sig som administratorer
  • Jacob udtrykker bekymring, fordi han ikke vil have at folk tror det er betalt arbejde af Julianelyst, hvis han påtager sig for mange roller i projektet. Vil helst deltage på lige vilkår med alle andre store lodsejere i området. Oplever dog ingen mistillid fra nogen af deltagerne.
  • HPH: Skal vi ikke gøre det til et grundlæggende princip? At når Jacob påtager sig en rolle, så skal han have andre med til at hjælpe dig? (svar: Jo)
  • Skydebanetur:
    • Skydetræningen skal give en anden oplevelse end den almindelige hjortebaneoplevelse (skydetræning kombineret med praktisk erfaring à måske med forskellige scenarier)
    • Vi skal overveje om det skal være i Brande, Ørre eller Ulfborg. Ulfborg fremhæves som særdeles god
    • Vi sigter efter et arrangement i (slut)august

Tak for i aften