Cathrine Dethlefsen (CSD) tager over og fortæller og Aarhus Universitets tilgang til denne type projekter med dialogmøder. Møderne starter som regel med fælles aftensmad af to grunde: For det første, for at gøre det nemmere for deltagerne at være med til møderne, fordi man ikke skal tænke på at lave aftensmad når man kommer hjem fra arbejde og skal til møde om aftenen. For det andet, for at give deltagerne mulighed for at socialisere og snakke om alverdens ting, og derved lære hinanden at kende. Efter maden begynder workshoppen. Alle kommentarer og spørgsmål fra deltagere noteres på vægaviser af en fra projektteamet (som regel Cathrine selv, men i dette projekt også Julie og Rasmus). Vægaviserne er synlige for alle i lokalet, og giver deltagerne mulighed for at rette misforståelser, samt det sikrer en transparent dokumentation af hver workshop. Efter hver workshop skrives alle noterne fra vægaviserne ind i en protokol, som efterfølgende sendes ud via e-mail til alle deltagerne. Resultaterne fra disse workshops tjener som en løbende dokumentation af forløbet, og i tidligere projekter har de været brugt som basis for en afsluttende, fælles, deltagerrapport. Det vil også være en mulighed i dette projekt, men det er op til deltagerne. En sådan rapport kan bruges eksempelvis til at kommunikere problemstillinger og forslag til relevante myndighedspersoner, igen noget som der tidligere har været gode erfaringer med i andre projekter.

Tre deltagere (Leif Nørgaard, John Hjort og Holger Jensen) fra forskningsprojektet ”Kronvildt – Viden, værdier & værktøjer” omkring Ovstrup Hede fortæller på skift om deres erfaringer fra projektet. Projektet startede op slut-2017, og ligesom det er tilfældet her på og omkring St. Hjøllund, tog projektet på Ovstrup Hede afsæt i et eksisterende samarbejde, i dette tilfælde mellem Aage V. Jensen, ejer af Ovstrup Hede, og naboerne til heden. Der var lokalt et ønske om at forsøge med en ny tilgang til forvaltning af kronvildtet, i erkendelse af, at der efterhånden var for mange dyr i området, til gene for særligt landmændene.

Holger Jensen:

Holger fortæller, at han gik ind i projektet, ud fra en erkendelse af, at der dels var for mange dyr, og alt for meget hegn som et resultat deraf, og fordi det var tydeligt, at det ville kræve et styrket samarbejde at gøre noget ved problematikken. Holger fortæller, at det har været en udfordring, at der har været lodsejere i området – særligt én stor, central lodsejer – der har valgt at stå udenfor samarbejdet. Holger har oplevet hvordan projektet har styrket fællesskabet i området, og fremhæver særligt fællesjagterne, som en vigtig faktor. Deltagerne har i løbet af projektet fået en stor viden om dyrenes adfærd, via de gps-mærkede dyr, og også dronetællingerne har gjort deltagerne klogere på, hvor mange dyr der rent faktisk er i området. Indenfor det sidste års tid er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, der fremover skal fungere som en slags bestyrelse, og sikre at samarbejdet kan opretholdes, når selve projektet afsluttes i 2023.

Leif Nørgaard:

Leif fortæller at han deltager i Ovstrup projektet fordi han mener der er alt for mange dyr i området, til stor gene for omkringliggende landmænd. Leif er selv aktiv som repræsentant for landbruget i forskellige sammenhænge. Han fortæller at Ovstrup er atypisk areal, på omkring 3000 ha, med ca 3-400 ha skov. Bestanden tæller i al fald +700 krondyr, og dertil en stigende bestand af dådyr. Fokus på dådyrene er blevet øget i løbet af projektet, i takt med at der er kommet flere dyr. Leif mener man skal have et bredere geografisk område i spil, så man også får de landbrug med, som må være påvirket af kronvildtbestanden her omkring St. Hjøllund.

John Hjort:

John Hjort supplerer de to andre deltagere fra Ovstrup-projektet, og fremhæver især vigtigheden af, at samarbejdet er blevet styrket betydeligt igennem projektet. Han fortæller at de i starten også tænkte ’hvad er nu det her for noget?’, men at projektet har rykket noget, og der i dag er en langt højere grad af fælles fodslag omkring at finde løsninger på problematikken med de mange krondyr i området. John siger, at det er tydeligt for ham, at deltagerne Bredlund Hjorte allerede er foran på samarbejde, sammenlignet med da projektet startede op på Ovstrup, og at det vil være en fordel for et eventuelt projektsamarbejde.

• I St. Hjøllund og omegn er der store skovområder, og kun lidt landbrug.
• Kronvildtet udgør forskellige problematikker i Ovstrup og området omkring St. Hjøllund.
  • I området omkring Ovstrup Hede udgør kronvildtet i særdeleshed en udfordring for landbruget, da hjortene går på landmændenes marker og spiser afgrøderne.
  • I St. Hjøllund og omegn udgør hjortene en udfordring for skovbruget, da de skræller barken af andre træer.
• Arealkrav er stadig på bordet.
• Kronvildtet påvirker afgrødevalget for landmændene omkring St. Hjøllund.
• Der er 28-29 lodsejere i Bredlund Hjorte, heraf 3 større.
  • Naboerne inviteres med (NST mv.)
  • Der er en åbenhed om tingene à man går ikke og misunder andre, hvis de har held til at skyde nogle hjorte.
  • Efter 3 år blev der bemærket at store hjorte kom længere ud.
  • Adfærdsændring hos mennesker og dyr
  • Der er ikke misundelse, men et godt sammenhold.
  • Folk klapper hinanden på skuldrene herude.
  • Hjortene er et fælles anliggende
• Jacob Nørgaard (JN) fra Julianelyst: Dyrene færdes over store områder à vigtigt at dyrene ar det godt, og det er et fælles anliggende at sikre det.
  • Som forvalter har det været super at arbejde i.
  • Første skridt mod en kulturændring omkring kronvildtforvaltning her. Vi bliver også kigget over skulderen som jægere. Vigtigt at vi bliver bedre til det vi gør.

Lars Haugaard (LH) fortæller om hvordan der indsamles data fra kronvildtet, og hvad det kan bruges til. Der skal indsamles data om dyrenes rumlige adfærd og bestandssammensætning samt biometriske data. Dette gøres ved hjælp af dronetællinger med termisk drone, GPS-mærkning (GPS-halsbånd) og lokale data om afskydninger. For at indfange hjortene, bruges der såkaldte dropnet, hvorefter dyrene bedøves, udstyres med GPS-halsbånd og øremærkes. Halsbåndene har unikke farvekoder, så det er muligt at skelne individerne fra hinanden på afstand. Der bliver spurgt fra salen, om der også er farvekode på øremærkerne, hvortil LH svarer ”nej, men det kan vi se på”.

LH fortæller derudover:

• At han har en masse data fra da der i 2005-2007 var mærkede dyr på St. Hjøllund, men ingen publikationer/bearbejdning af disse data.
• De har tidligere mærket meget på hegnede bestande à den viden er meget relevant nu i forhold til naturnationalparker.
• Nu har vi også en mængde data fra den frie vildtbane (St. Hjøllund, Ovstrup, Løvenholm og snart her igen). à Det kræver en vis mængde før det kan bruges.
  • Spændende at sammenligne ny data med de gamle fra 2005-2007.
• Vi regner med at dyrene har en større homerange her i området, end vi har set på Ovstrup.
• Det er Lars selv, der styrer mærkningen i samarbejde med medarbejdere fra Julianelyst.
• Data lægges ud på en hjemmeside hver måned, så det er muligt for alle at følge de mærkede dyrs færden.

• Hvor mange dyr har vi? Skal vi være ”hårdere” i vores afskydning?
  • LH: Udfordringen i Ovstrup har været at komme til at skyde kalve.
• Hvilken type drone bruges der?
  • HPH: På Ovstrup bruges der en termisk drone, hvilket gør det mulig at se dyrene tydeligere.
• Jacob Nørgaard:
  • Det er vigtigt for os at få viden om hvordan dyrene reagerer på stresspåvirkning à kan vi være det bekendt?
  • Der er en god synergi mellem EU-LIFE-projekt og dette projekt. Vi kan få meget viden.
  • Vi har store landbrug ikke så langt væk à vi behøver ikke begrænse os geografisk til Bredlund Hjorte.
  • Vi kan invitere bredt geografisk ud til dem der bliver ramt i forhold til afgrødeskader længere ude.
  • Et samfundsmæssigt perspektiv.
• Dyrene kan godt være væk i længere perioder, men kommer senest hjem når de skal sætte kalv.
• Jo hyppigere jagt, jo hurtigere kom hjortene hjem.
• Hans Peter:
  • På Ovstrup har vi også indsamlet en masse andre data om kronvildtet i samarbejde med deltagerne. Vi har f.eks. indsamlet kæber via en fryser vi stillede til rådighed i området. Kæberne bliver sendt til analyse, for at fastslå bl.a. alder på dyrene.
  • I Ovstrup-projektet arrangerede vi også en udflugt til en lokal skydebane, med fokus på at styrke jægernes jagttekniske kompetencer. På Ovstrup er det en stor udfordring, at dyrene samles i store rudler meget af året, hvilket vanskeliggør forsvarlig afskydning.
• Projektet indeholder ad hoc midler, der kan bruges til at sætte forskellige undersøgelser i gang til at udfylde eventuelle ’videns-huller’ som deltagerne måtte identificere.

• Hans Peter
  • Intet projekt uden jer. Det er jeres projekt à og vi vil støtte og facilitere, men I skal selv ville det.
  • Det hele handler om mennesker à vi vil gerne have viden om kronvildtet, fordi det har betydning for, hvordan vores egne muligheder og adfærd.
  • I er med til at definere hvad vi skal lave/undersøge.
• Kommentarer fra salen
  • Hvad og hvordan skal vi gøre? Der kommer andre og bestemmer, hvis ikke vi melder os på banen. Vi har fælles ansvar som naturforvaltere.
  • Man kan blive klogere ved f.eks. at tjekke dyrenes adfærd, hvis vi ved der er et mountainbikeløb i området.
  • Fodring/ikke fodring à hvordan påvirker vores adfærd dyrene?
  • ”Vores projekt” à det er enormt vigtigt at vi går helhjertet ind i det. Nok nemmere end hvis vi skal hive en masse organisationer ind i det (stakeholders – eksempel fra parker på Sjælland).
• Hans Peter
  • Alle vil gerne forvalte ”rigtigt” og ”bæredygtigt” – men hvad er ”rigtigt” og hvad er ”bæredygtigt”? Det er noget vi må finde ud af i fællesskab fordi kronvildtet er en fælles resurse .
  • Stor kompleksitet men tingene hænger sammen. F.eks. hænger markskader sammen med den måde vi skyder dyrene på.
  • Alle deltagere er lige.
  • I Ovstrup er vi enige om nogle grundproblematikker à hvad skal væres mål så være? Hvordan realiserer vi dem?Der er stor interesse nationalt for den slags forsøg nedefra.
• Kommentarer fra salen
  • Deltagernes incitament for deltagelse er mere viden om kronvildtet.
  • Fællesjagter bør ikke være ekstra jagter.
  • I er meget længere i processen, end da vi startede i Ovstrup.
  • Hvis der bliver uklarhed osv., ender vi i en situation, hvor der kommer en masse interesseorganisationer ind over, hvor man vil sidde fastlåst og ikke komme nogen vegne.
  • Områder med ro for dyrene kan måske være en del af en løsning.
  • Viden om fodring, om hegn og i det hele taget faktorer i landskabet, der er med til at påvirke dyrenes adfærd (så vi også ved hvorfor dyrene bevæger sig som de gør, og ikke kun hvordan de bevæger sig (via GPS)).
  • Vi, der vil være med i projektet, bør være ærlige omkring afskydningen.
  • Stor glæde af øremærker ' folk kan indberette når de genkender et øremærket dyr ' også deres sociale struktur.
  • Fællesjagterne er centrale for os der er med i Ovstrup-projektet.
  • Erfaring: Færre forstyrrelser/jagt = større udtag.

• Det er et omfattende og omkostningstungt set-up i forbindelse med fangst og mærkning af dyr. AU har bestemte dyrlæger tilknyttet, som de benytter til formålet.
• Det vi har lært om mærkning af dyr på Ovstrup Hede er, at de fleste af dyrene der mærkes, ofte tilhører de samme familiegrupper. Dette kan vi se på dyrenes bevægelse: de bevæger sig på samme måde og samtidigt. Vi burde måske have fanget dyrene med en større afstand derude. Den erfaring kan vi tage med i dette projekt.
• Det er dyrt at mærke dyr. Halsbåndene koster mange tusinde kroner stykket. Kan vi finde flere midler, kan vi mærke flere dyr, evt. i et større, geografisk område.
  • Der er i projektet budgetteret med 10 halsbånd, og Lars har måske et par stykker på lager , der kan indgå.

Spørgsmål: Hvad sker der hvis der fanges dådyr under nettene?

Svar fra HPH: Det er ikke utænkeligt, at vi kan skaffe nogle dådyrhalsbånd, men det kan ikke garanteres at det kan lade sig gøre. Lars skal ind over.

Spørgsmål: Hvis man fanger flere dyr, end der er halsbånd til, kan man så mærke disse på anden vis?

Svar fra HPH: Alle dyr der fanges, øremærkes som minimum.