17:30 -18:15
18:15 - 18:20
18.20 - 18.30
18:30 - 18:50
18:50 - 19:10
19:10 - 19:25
19:25 - 20:35
20:35 - 20:50
20:50 - 21:00
21:00 -
Spisning
Velkomst og siden sidst
Status på national forvaltningsplan
Status for GPS-mærkede dyr og kæbeindsamling (Lars Haugaard)
Status på fællesjagterne i 2025/2026
Kaffe & kage
Samarbejdets fremtid
Den afsluttende del af projekt ’Krondyr, jægere og lodsejere’.
Eventuelt
Tak for i aften
Mailadresse: Tage-sorensen@hotmail.com
Tlf.-nr. 40571001
Projektleder Hans Peter Hansen byder velkommen og fortæller om, hvad der er sket siden sidste møde.
Ad interviews: HPH kommer til at lave flere interviews, og vil kontakte nogle af deltagerne i den kommende tid.
Ad naturserie: Vil køre på DR1 i start ’26. HPH og LH har haft den til gennemsyn.
Ad status på national forvaltningsplan
Skriveproces og forhandlinger pågår. Det er svært at blive enige i NHG.
Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet og den nationale hjortevildtgruppe (NHG) er blevet interviewet til en artikel i Landbrugsavisen (4.oktober 2025), hvori han nævner mulige scenarier:
I starten af 2025 blev Hjortevildtdøgnet 2025 (HVD25) afholdt. Til Hjortevildtdøgnet 2024 var fokus i høj grad på hjorte, men til HVD25 var der øget fokus på forvaltningen af hinder, herunder bortskydning af hinder fra kalv.
Kæbeindsamling:
GPS mærkning:
Både Naturstyrelsen (NST - Palsgaard) og Julianelyst (St. Hjøllund) har jagt 28. oktober 2025
Christian Qvortrup, NST, fremviste en tandstige/kæbestige lavet af Gludsted-dyr. Kan bruges som værktøj til at bedømme alder ud fra tandslid – men det ses tydeligt, at det ikke er så simpelt endda. Tænder slides forskelligt.
Mailadresse: CHQ@nst.dk
Telefon: +45 72 54 39 39
Mailadresse: aj@julianelyst.dk
Tage Sørensen, Bredlund Hjorte, opridser historikken.
Hans Peter Hansen, projektleder fortsætter:
HPH gennemgår slides i powerpoint med udpluk fra interviews vdr. samarbejde. Find aftenens powerpoint til højre.
Vi bør snakke om hvad vi kunne tænke os, og hvem der skal løfte det. Det vil være fint hvis en gruppe kan gøre det.
HPH spørger om udkast til formålsbeskrivelse giver mening eller om der er noget der skal ændres eller tilføjes
Projektet har nået sin afslutning, og aftenens møde bliver det sidste deltagermøde.
Projektteamet skal i den kommende tid sammenfatte resultater og erfaringerne, og samle det i en rapport, som vil blive tilgængelig for alle.
Det foreslås at afholde et afsluttende ’myndighedsmøde’ i januar 2026, for gruppen samt Vildtforvaltningsrådet og myndigheder. Resultater og erfaringer vil blive præsenteret og Vildtforvaltningsrådet + myndigheder vil kunne indgå i en drøftelse.
’Myndighedsmødet’ vil muligvis blive afholdt på Julianelyst. Mere information vil følge.
Der var stor opbakning blandt deltagerne på aftenens møde til at afholde et sådant ’myndighedsmøde’.
HPH stopper hos AU ved årsskiftet, men kommer til at følge projektet helt til dørs.
Tage Sørensen opfordrer til, at man løbende sender ham en sms med afskydning, så han kan lave en månedlig opdatering på Facebook om hvordan det går. Der opfordres til at man også husker at notere kalvevægt og køn.
Det bliver foreslået at der øverst på bredlund hjortes facebookside bliver ’pinnet’ instrukser og påmindelser, så de ikke forsvinder i mængden.
Der bliver udtrykt en bekymring for om hjortevildtets spredning vil blive påvirket af fx naturnationalparkernes hegn, bl.a. med konsekvenser for indavl.
| 16:00-16:35 | Velkomst og baggrund Velkomst
Baggrund og forløb
|
| 16:35-18:30 | Resultater Resultater fra mærkning og kæbeindsamling
Kronvildt og læring
Fra idealer til praksis - Samforvaltningens udfordringer
|
| 18:50-19:50 | Deltagerperspektiver Jagt, dialog, viden og uddannelse samt forvaltningen
Rammer for og erfaringer med samforvaltning
Hvordan arbejder vi videre?
|
| 19:50-20:50 | Inspirationsoplæg og fælles drøftelse Refleksioner om mennesker og krondyr
Fælles afsluttende drøftelse: fra anarki til forvaltning – Hvordan kommer vi videre? |
| 21:00 | Tak for i aften |
Foto: Cathrine J. Detlefsen
Claus Thinggaard byder velkommen og fortæller lidt om Store Hjøllund Plantage og Julianelyst. Han fortæller også om motivationen for at gå ind i et projektsamarbejde med fokus på kronvildtet i St. Hjøllund Plantage, herunder et ønske om at bidrage til forskning på dyrenes adfærd, samt hvordan dyrenes velfærd påvirkes af eksempelvis fodring og forstyrrelser. Dertil, nævner Claus, var der et eksisterende og velfungerende samarbejde i Bredlundhjorte, at bygge videre på. Se Claus’ præsentation her:
Hans Peter præsenterer aftenens udefrakommende gæster:
Bemærkning fra Jan Eriksen - Vildtforvaltningsrådet
Efter præsentationsrunden fortæller Jan Eriksen kort om Vildtforvaltningsrådets funktion. Vildtforvaltningsrådet har 9 medlemmer fra 7 forskellige organisationer. Rådets har ingen myndighed, men udelukkende til opgave at rådgive ministeren indenfor jagt- og vildtforvaltning, f.eks. vildtskadebekendtgørelser og jagttider. 2026 er Jans sidste år som formand. Jan fortæller at rådet netop har lanceret en opdateret udgave af de Jagtetiske regler. De nye, jagtetiske regler kan findes her.
Hans Peter beskriver projektets baggrund i en vanskeliggjort hjortevildtforvaltning.
Lars Haugaard fortæller om nogle af resultaterne fra mærkning af dyr med GPS-sendere og med vomsensorer. Der blev i alt mærket 9 dyr. Til forskel fra tidligere mærkningsforsøg blev flere dyr 2 ramt af en stressreaktion, som kaldes ’White muscle disease’. Ved sidste jagt blev det besluttet at droppe kæbeindsamlingen, da der ikke var en stor nok pulje til at vi kunne bruge dem til noget. Se yderligere detaljer i Lars’ præsentation.
Annika fortæller om en læringsproces som projektet har bidraget til, med afsæt i deltagernes egne perspektiver fra en interviewundersøgelse.
Med afsæt i projektet og med afsæt i en række andre projekter, gennemgår Hans Peter erfaringerne med etableringen af en fungerende samforvaltning ’nedefra’, som et alternativt til en - indtil videre - national forvaltningsplan. Hans Peter trækker både nogle af mulighederne frem, men beskriver og nogle af vanskelighederne.
Har man snakket med dem der ikke vil være med, om hvorfor de ikke vil deltage?
Hans Peter: Jeg har været i dialog med nogle af de nøgleaktører, som ikke har ønsket at deltage. Der er to primære grunde til at nogle enkelte ikke ønsker at deltage. Den ene er, at de har så store arealer, at de ikke føler at de behøver at deltage. Den anden - og ofte overlappende grund - er at de mener naboerne forvalter forkert. Nogle gange beror det sidste på misforståelser, fordomme og især manglende kommunikation
I St. Hjøllund har der været ekstrem stor opbakning til deltagelse i projektet. Der er en enkelt, som ikke deltager.
Har man reduceret bestanden af kronvildt på Ovstrup Hede?
Leif Nørgaard, medlem af den Nationale Hjortevildtgruppe for Landbrug og Fødevarer (Har selv deltaget i projektet ’Kronvildt - Viden, værdier & værktøjer’ omkring Ovstrup hede): Bestanden er stadig stor, men vi har lært at håndtere den bedre. Fx ved at hegne så det gør størst nytte, og ved at regulere kalve. Ulve påvirker også bestanden ved at gøre dyrene mere frygtsomme og nataktive, hvilket vanskeliggør jagten. En stor aktør deltog ikke i projektet, hvilket også var en væsentlig vanskelighed.
Hans Peter: På Ovstrup Hede var den praktiske opgaven med at reducere bestanden ikke så nem, som mange måske først troede. I St. Hjøllund-projektet er vi blevet bedre og bedre som tiden er gået. Vi har arbejdet med målsætninger for afskydning, og vi kommer nærmere og nærmere.
Michael Jensen fortæller om sin motivation for at blive jæger og for at gå ind i projektet. Han fortæller det har været meget givende at deltage i projektet både socialt, men også i forhold til læring om dyrene via eksempelvis tællinger og gps-data. Michael fremhæver vigtigheden af, at både erfaringerne med samarbejde, samt den viden, der er genereret i projektet, bør gøres tilgængelig, så det også kan komme andre til gavn, og inspirere til samforvaltning.
Christian fortæller at Naturstyrelsen skal sikre, at der opretholdes sunde vildtbestande på de arealer styrelsen forvalter, at der tages hensyn til rekreative behov, og at vildtets rolle i økosystemet udnyttes. Da stort hjortevildt bevæger sig over store afstande, har forvaltningen gavn af samarbejde på tværs af skel. Derfor ser Naturstyrelsen samforvaltning som et vigtigt værktøj, som vi gerne deltager i.
Styrelsens deltagelse afhænger også af om der er resurser. Naturstyrelsen Søhøjlandets erfaring med samforvaltning er indtil videre begrænset, men der begynder at ske ting. Vi har gode erfaringer fra Bredlund Hjorte, som er første skud på stammen. Bredlund Hjorte har lagt et stort arbejde i at understøtte vores deltagelse, og det har netop også været nemt at indgå i det samarbejde. Forhåbentligt vil Bredlund Hjorte inspirere andre i andre områder.
Vi hører fra andre enheder i Naturstyrelsen, at det er et stort arbejde at få sat lignende initiativer i gang. Vi har ikke resurser til at gå ind og være projektlederen i sådanne projekter.
Kommentar fra Hans Peter: Det har været en positiv overraskelse for mig at I er gået så aktivt ind i det, som I er. Dette er modsat hvad vi har oplevet i andre områder. Er der ikke sket en stor ændring i Naturstyrelsen i de seneste år i forhold til samarbejde med eksterne?
Svar fra Christian: Der er i al fald et fokus hos os på, at vi skal deltage aktivt, der hvor rammerne er gode. Vi deltager altså gerne, hvis det giver mening. Og så skal man huske at både verden og Naturstyrelsen har ændret sig.
Replik fra Hans Peter: Ændringen er også drevet fra centralt hold, men Naturstyrelsen Søhøjlandet har været særligt aktive og villige til at indgå i dialog og samarbejde. Tak for det.
Tage starter med at konstatere at vi bliver aldrig færdige med at lære og fortsætter med at fortælle at Bredlund hjorte oprindelig blev startet af Poul Arne Madsen i erkendelse af, at der var behov for samarbejde, hvis der skulle gøres noget ved den voksende bestand af kronvildt. Vi ville gerne have større hjorte og vi gav for 20 år siden håndslag på at de skulle mindst være 10ender inden vi skød dem. Altså, vi ville finde en balance så vi har store, flotte hjorte, en god, sund bestand, men i balance så det ikke ”løber over ende” med markskader osv. I dag har vi en god afskydning. Tage præsenterer afskydningstallene over en årrække og fortæller videre, at afskydningen er øget, men at det er svært at sige om vi har ”knækket kurven”, fordi vi jo ikke ved hvor mange dyr der er. Tage fortæller at der er en fuldstændig jævn fordeling af hvor de store hjorte skydes – det er ikke altid de samme jægere der skyder. Man tager det i dag lidt mere afslappet, og lader flere hjorte gå. Det er ifølge Tage et produkt af vores samarbejde. Fremadrettet vil vi gerne opgøre flere informationer om dyrene der skydes. Hvordan skal vi gøre fremadrettet? Forening? Skal vi fortsætte som i dag? Lige nu er der en gruppe der er i gang med at gennemgå forskellige muligheder, deres fordele og ulemper, med henblik på at lave en præsentation på vores årlige møde til marts. Håber at vi kan få struktur på det fremadrettede samarbejde, vedtage nogle gode rammer, så vi kan forvalte den resurse (som kronvildtet jo er) bedst muligt.
Jacob Nørgaard, der selv var vildt- og naturforvalter på St. Hjøllund og Julianelyst ved projektets opstart, deler sine refleksioner om projektet og om dansk hjorteforvaltning. Jacob mener overordnet set at der har været en god, fri dialog i projektet, et åbent og inkluderende samarbejde, og at der er skabt varige forandringer hen mod en bedre forvaltning af kronvildtet. Her har ’viden’ har været en helt central motor. Ny viden er altafgørende for at skabe forandring og understøtte en ny kultur i forvaltningen. Jacob sætter dog spørgsmålstegn ved, om krondyret nu også har haft det fokus, som projektet oprindeligt havde til hensigt, eller om det stadig overvejende har været jægeren der har været i fokus. Det er værd at reflektere over, nu hvor projektet formelt set afrundes. Jacob plæderer for at vi fremadrettet skal turde stille forpligtende krav til hinanden, OG at vi skal holde hinanden op på disse! Det gode ved projektet er ifølge Jacob, at det har været inkluderende og man har haft mulighed for at deltage som den man er og at viden har været en væsentlig motor. Og så har der været en finansieringsgaranti fra myndighederne og ikke mindst fra Julianelyst Aps. Jacob mener at projektet har i den forstand skabt nogle spirer til en ny kultur i forvaltningen. Men Jacob mener også man kan spørge, om målet med projektet - dyrene i fokus - egentlig er blevet opfyldt, både i forhold til fangsten og til engagementet? Jacob fortalte at, at vi lærte at dyrene bliver stærkt påvirkede af at blive indfanget, og at nogle også dør, hvilket gjorde at vi satte spørgsmålstegn ved, om det var etisk forsvarligt, det vi havde gang i? En anden problemstilling, som ifølge Jacob blev rejst, var det fordringsregime der pågår, ikke bare omkring St. Hjøllund, men alle steder. Et regime der er som et våbenkapløb og som svarer til det man gør med dyr på stald. Jacob mener at vi generelt har haft for meget fokus på os selv og vores egne interesser og behov, og vi i højere grad skal turde stille krav til hinanden og indgå i forpligtende samarbejder, så vi reelt viser at vi kan forvalte vores frihed under ansvar. Se Jacobs præsentation her:
Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet:
Det har været dejligt at opleve jeres engagement. Vi kan ofte finde enighed i dialog, men også opgivenhed, fordi det kan være svært. Det ser vi fx i forbindelse med frivillighed. Jeg har svært ved at tro på at det her kan fungere uden frivillighed. Vi mangler ressourcer. Der ville være en modsætning i at fx Naturstyrelsen skulle styre projektet. Der bliver altså nødt til at være noget frivillighed. Jeg er glad for Naturstyrelsens indstilling og villighed til at deltage og engagere sig. På Bornholm er der et projekt, der vil arbejde med kvotejagten af dåvildt. Og der er det vedholdenhed der er grunden til at det bliver til noget, men myndighederne mangler ressourcer, juridisk råderum mm. Derfor er det vigtigt med frivillighed samt en ’startpakke’ til at komme i gang.
Vildforvaltningsrådet har arbejdet på en revision af de jagtetiske regler som udkommer lige om lidt. Vi har haft fokus på at styrke den sociale kontrol, har arbejdet på forslag til den gode parole og parade, og vi har samlet alle arter i et samlet dokument. Vi har også skrevet respekten for vildtet og vildtet i sin egen ret ind i revisionen. Det har været en lang, men vigtig proces. Den reviderede udgave kan findes her.
Hans Peter:
Vi har taget udgangspunkt i deltagernes værdier og det de selv løftede frem, herunder at dyrenes tarv skal tilgodeses i den måde vi behandler dem. Der har været fokus på handlinger, målsætninger og adfærd, samt fokus på at tage de rigtige dyr ift. bestandens bedste. Men det har også - som jeg sagde i mit oplæg - været en stor barriere i projektet, at der blandt deltagerne har været forbehold overfor forpligtende aftaler og samarbejder.
Ellen Andersen, initiativtager til samforvaltning ved Skramsø:
Peter Busck, Den Nationale Hjortevildtgruppe og Vildtforvaltningsrådet for Dansk Skovforening:
Leif Nørgaard, Den Nationale Hjortevildtgruppe, Landbrug og Fødevarer:
Deltager kommentar på adfærdsændring omkring St. Hjøllund:
Kommentar, deltager:
Jacob Nørgaard Larsen:
Peter Busck, bestyrelsesformand i Dansk Skovforening:
Jacob Nørgaard Larsen:
Vi har jo også lykkedes med at sætte fokus på dyrene, men vi kan måske også gøre det endnu bedre fremover. Jeg bliver lidt provokeret af Peter Buscks udsagn om at fordring sparer landbruget for en masse penge. Fordring er ikke en hensigtsmæssig god måde at forvalte vores hjortevildt på og det forværrer kun problemerne.
Leif Nørgaard, Den Nationale Hjortevildtgruppe, Landbrug og Fødevarer:
Den anarkistiske fordring der foregår rundt omkring, gør det vanskeligt at skabe en forvaltning af bestandene, som modvirker afgrødeskader.
(Der var en længere drøftelse af fodringsproblematikken.)
Deltagere, plenum-drøftelse:
