• Den 13. maj 2024 blev der afholdt ”punkttællinger fra tårn”. Der var i alt 45 bemandede tårne, primært øst for hovedvej 13, hvor der blev talt i samme tidsrum.
• CSS havde meldt sig som ansvarlig for indsamling af observationerne, bl.a. var der udsendt et skema, som folk kunne udfylde og sende tilbage.
• Ingen store hjorte blev observeret.
• Der blev observeret mange sika, men ikke mange dådyr
• Der blev primært observeret hinder (144). Derudover seks spidshjorte og seks kalve.
• Der blev observeret to dåhjorte, seks spidsdåhjorte og en då
• Der blev observeret syv sikahjorte, 14 sikahinder og to sikakalve.
• Der blev observeret seks råbukke og 16 råer.
• Registrering af GPS-position for hvilket tårn man har talt fra, er af væsentlig betydning, hvis man på sigt skal kunne bruge tallene til at spore en udvikling.

Supplerende kommentarer

• Der vil gå mange år før tallene for alvor kan bruges til at sige noget om bestanden og dens udvikling, men det er værd at huske på, at det også har en væsentlig ’hyggeværdi’ som ikke skal underkendes.
• Observationer, såsom at kalveførende hinder ses i starten af maj, kan være en nyttig information, hvis der fx skal laves adfærdsstudier.
• Observationerne bekræfter at der ikke er mange hjorte i området på den tid.

• Tællingerne blev foretaget 27.-28.-29.-30 maj 2024
• Der blev kørt på samme rute som forrige år
• Der bliver kørt i det åbne land i tidsrummet kl. 22-00.
• Til forskel fra 2023, hvor markerne var ’sorte’, var de i år nu grønne.

Supplerende kommentarer

• I 2023 var der aftener med omkring 300 dyr, men det gennemsnitlige antal for 2024 stemmer godt overens med 2023.
• Tællingerne har en social værdi og vurderes værdifulde, også selvom de måske ikke er ’videnskabelige’.

Der spørges til hjortenes alder og betydning for brunsten.

• Selvom hjorte i en meget tidlig alder er fysiologisk i stand til at beslå hinderne, er kronhjorte reproduktionsmæssigt først på deres højeste omkring seks-otte år. Hvis de unge hjorte formår at forplante sig, skyldes det mangel på ældre hjorte. De modne hjorte er bl.a. af væsentlig betydning for brunsten, da hinderne fx kan gå i ombrunst, hvis der ikke er de rette hjorte, hvilket i sidste ende også forskyder kalvesætningen. Desuden brøler yngre hjorte generelt mindre, og da brølen medvirker til at igangsætte hindernes brunst kan også sen brunst være et resultat af at bestandens hjorte har en lav gennemsnitsalder. For mere information kan henvises til rapporten ”Fagligt grundlag for adaptiv forvaltningsplan for kron- og dådyr i Danmark” på linket her:  https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Tekniske_rapporter_300-349/TR311.pdf
• Hvis de unge hjorte spiller en betydende rolle, kan det desuden medføre en udvikling hvor dyrene gradvist bliver mindre i størrelsen

Der spørges til hvad deltagerne mener om antallet af dyr for nuværende, herunder observationer, etc.

• Rudlerne er mindre.
• Brunsten kommer betydeligt senere i gang.
• Umiddelbart færre dyr.
• Jeg har stadig områder med mange dyr, men jeg kan også tydeligt se det hænger sammen med fodring. Det ses tydeligt, at hvis der ikke fodres i området, så bliver der altså ikke så mange dyr, at vi ikke kan ’styre dem’. Modsat er situationen der hvor der fodres massivt.
• Jeg har en aftale med mine jægere om, at de ikke betaler jagtleje, men til gengæld skal de holde dyrene væk fra mine marker (så godt som det overhovedet er muligt). Det kræver en væsentlig indsats.
• Kalveregulering er guld værd for mig som landmand.
• Der bliver adresseret rygter om at der på landmandens ejendom bliver nedlagt så massivt et antal kalve ved regulering, at de andre ikke ser kalve på deres ordinære jagter. Landmanden vedkender, at der reguleres, men rygterne er ude af proportioner. Det kræver en indsats at nedlægge kalvene, og er derfor ikke et ’tag-selv-bord’.
• HPH genfortæller historien om, at det ifm. skærpede tilsyn har vist sig, at der har været udstedt et stort antal uretmæssige reguleringstilladelser (hvor der har været søgt – og fået udstedt tilladelser – selvom reguleringskriterierne ikke har været opfyldt). HPH pointerer at den slags historier også medvirker til at regulering har fået et skidt ry.
• Historien om vildtslagterier der har modtaget lakterende hinder nedlagt under kalveregulering adresseres
• En af deltagerne fortæller, at den lakterende hind var nedlagt i troen på at det var en kalv. Den pågældende jæger var selv rystet og meldte sig selv for overtrædelsen. Der var ikke tale om en overlagt handling.

Der spørges til hvornår brunsten falder og hvad der er styrende for det

• LH: Succeskriteriet er langt overvejende dyrenes kondition. ’Stress’ (fx ernæring, vind/vejr, forstyrrelser) har en negativ indvirkning – fx hvis der er for mange dyr, eller en jagtlig overaktivitet.
• Hvis der er en overrepræsentation af hindkalve i en bestand, kan det være et tegn på ’stress’. Det koster mere at lave hjortekalve, og produktionen af hindkalve har den evolutionære fordel at det er hurtigere at ’booste’ bestanden op igen.

• NST oplever at det kan være svært at undgå, at der skydes lakterende hinder på bevægelsesjagterne.
• NST kan ikke agere sekretariat ifm. samforvaltning, derfor er det vigtigt at de områder der går sammen selv sørger for deres organisering. Det er et spørgsmål om ressourcer – NST kan ikke gå ud til hver enkelt deltager. Det er også nødvendigt at der er et fællesskab om fx dataindsamlingen.
• Et samarbejde skal være forpligtende i en sådan grad, at alle parter skal overholde aftalerne. Ellers forbeholder NST sig retten til at trække sig ud af det.
• Ad punktet om at der skal være ’høj grad af deltagelse af nabolodsejere’ betyder at som tommelfingerregel skal det være hovedparten af skelnaboer og deres arealer.

• Før mødet med NST tænkte jeg, at hvis deres ’interne NST-notat’ skal være en tjekliste før NST indgår i samforvaltning, kommer man aldrig i gang. Men det var positivt for mig at høre, at notatet skal ses som en ’målsætning’ – en intern rettesnor. Der er stadig rum til at udvikle det undervejs.
• Det med ’geografien’ kan godt blive ’spændende’ – det er en udfordring.
• Vigtigt at pointere at der er ’streg under’ at det er et internt notat. I virkeligheden delte NST holdningen: ”Lad os nu endelig se at komme i gang”. Det var meget positivt for mig.
• Spørgsmålet er nu, hvordan vi får området syd for Palsgård med? Gludsted er en for stor mundfuld i første omgang. Vi skal aftale hvem der gør hvad.

Med udgangspunkt i mødet med NST og oplægget fra CLQ var der en fælles drøftelse om fællesjagt og hvordan samarbejdet kan udvides mod syd.

• Det drejer sig i første omgang om området omkring Kongsø, Nørre Snede og ’dernede af’.
• Man skal huske, at jo større område, jo sværere kan det også blive at få fælles fodslag, hvilket vi hidtil har været gode til i Bredlund Hjorte. Men det er værd at prøve det af.
• ’Kongsø’ har været inviteret ind i samarbejdet tidligere, men de har ikke ’bidt til bolle’.
• Den 3/12-24 vil der blive afholdt ’fællesjagt’ koordineret ml. Naturstyrelsen (Palsgård) og Julianelyst (St. Hjøllund). Der opfordres til at alle, der kender nogen i området spreder ordet og får folk til at sætte sig ud og efterfølgende indrapportere afskydningstal til Tage (Tages kontaktoplysninger fremgår øverst i protokollen). Det skal understreges at nu er Naturstyrelsen med.
• Det er vigtigt, at for at ’fællesjagten’ får den ønskede effekt, så bør jagten ikke ses som en ekstra jagt, men være i stedet for andet. På den måde bidrager det til at mindske de ukoordinerede forstyrrelser, og til at sikre at dyrene også får fred.
• Vigtigt med en transparent jagtplan og tilgængelig parole.
• Det sociale er så vigtigt, for at sådan noget her skal fungere.
• Det er vigtigt at huske på, at Naturstyrelsen er en myndighed hvor der er nogle retlige krav og krav til ensartethed.
• Jeg har naboer, som kun fodrer for at have noget af skyde til, og så snart jagten er færdig, fodrer de ikke længere. Den slags mennesker vil aldrig indgå i samforvaltning, men er kun interesseret i deres eget. Desuden er der mange ejendomme der netop sælges på, at de har mange dyr, og det kan også gøre det vanskeligt at få dem med.
• ”Jeg tror vi kun ville have 1/3 af det nuværende antal dyr, hvis der ikke blev fodret i området”.
• Folk som snakker med jægere som kunne være interesserede i at deltage i fællesjagten, skal have Tages mailadresse, så de kan sende afskydningstal. Det vil også være en fordel at Tage får deres mailadresser forinden, så han kan udsende parolen.
• ’Forpligtelse’ kan være mange ting. Det kan være, at man forpligter sig til at man taler sammen. At man oplyser hvad man har gjort og skudt. Det kan også være at man forpligter sig til at man tager en skydeprøve, før man kan være med. Så kan det med afskydningstal komme efterhånden som vi også får moniteret bedre.
• NST: Det vigtigste er det med at tale sammen, udveksler oplysninger og sætter nogle mål.
• Som grundparole for fællesjagt kan der køres efter St. Hjøllunds. Den kobler NST sig også gerne på.
• NST: Der kan også være noget koordinering ift. nogle praktiske ting. Vi får en bil ud at hente de nedlagte dyr, måske der er mulighed for at den kan samle yderligere op? Det er sådan noget vi kan se på.
• For Julianelyst og NST er fælles parade ikke en mulighed den 3/12, men på sigt – eller for de øvrige – kan man overveje at lave fælles parade efter ’fællesjagter’ for at øge det sociale.
• Det understreges, at man som altid er velkommen til at følge parolen for St. Hjøllund, men at det i sidste ende er frivilligt (for de øvrige).
• Tage fortæller, at mere end 50% af afskydningen kommer fra de tre ’fællesjagter’ der er afledt af jagterne på St. Hjøllund. Sidste år blev der skudt 322 dyr. Det er Tages overbevisning at det overvejende er ’de rigtige’ dyr der nedlægges. 80% hind og kalv, og især unge dyr.
• Tage fortæller, at der foreløbigt er indmeldt 11 storhjorte (min. +10ender), 4 spidshjorte og 4 kalve. Det er overbevisningen at folk har været tilbageholdne, ”for dyrene er der helt sikkert.”

• HPH: Tror det er vigtigt at holde parolen simpel i starten, og så tage den slags senere hen.
• Det er noget, man kan diskutere på fremtidige møder ud fra vores bedste bud på bestandsestimater. 
• På et tidspunkt vil vi skulle sætte forvaltningsmål m. tal på.

• Det er vigtigt, når området er så stort, som det potentielt kan blive d. 3/12, at hundeførerne snakker sammen.
• Ser man et skadet dyr, så snak med naboerne – også hvis et dyr ikke bliver fundet.
• På sigt vil der nok komme en koordinerende hundefører.
• HPH: I Ovstrup har alle tårne et nummer. Det gør det nemt for hundeførerne.
• Hos NST og på St. Hjøllund er der koordinerende hundefører på jagten. Deres navne kan fremgå af parolen. Kommer jeres egne hundefører ud af jeres område, så bed dem tage kontakt til dem.

Ganske få af aftenens deltagere er ikke med i Bredlund Hjorte

Tage Sørensen giver en kort opsummering af mødet de havde

• 30% større afskydning ift. tidligere år
• 319 dyr blev nedlagt den forgangne sæson, og det er primært ’de rigtige dyr’, dvs. hundyr og kalve.

Det vides ikke om afskydningstallet er stort nok til at gøre en forskel ift. skader på skov- og landbrug. Det vil tilbagemeldinger kunne være med til at afgøre.

På mødet blev der desuden talt om afsætning af vildtkød og antallet af dyr i området – ikke mindst i form af ”hvordan gør vi?!” og ”hvor mange er der?!”

På det seneste møde, oktober ’23, fortalte Claus Thinggaard (ejer af Julianelyst Aps) og Søren Strunge (skovfoged, Julianelyst Aps) om de mulige planer for en energipark i området

Meldingen fra Jacob NL og Anton fra Julianelyst, som deltog i aftenens møde, var at de ikke selv havde hørt noget nyt, og kunne således ikke opdatere på en status

Det blev foreslået, at såfremt det bliver aktuelt, så kunne det være interessant at tage en drøftelse af hvordan deltagerne forestiller sig at det kunne komme til at påvirke.

10 dage tidligere havde de lodsejere som er berørt heller ikke hørt noget. Indtryk af at projektet ligger stille. Der findes dog en tegning, der viser at der skal være solceller på vestsiden og vindmøller på østsiden af hovedvejen.

Der var noget om energiprojektet i en tv-udsendelse nogle dage forinden, som omhandlede at planerne er i karambolage med at regionen også har udpeget området til råstofudvinding.

HPH: Bliver det aktuelt, så tager vi det op igen.

På mødet i oktober fortalte HPH om det aktuelle arbejde der pågår med forvaltning af kron- og dåvildt i Danmark og Miljøministerens ambition om at udarbejde en forvaltningsplan for de to arter.

Vildtforvaltningsrådet er et råd, som rådgiver miljøministeren i spørgsmål om forvaltning af natur og jagt. Under Vildtforvaltningsrådet er der nedsat en national hjortevildtgruppe (NHG) og herunder er der 12 lokale regionale hjortevildtgrupper (RHG). Det er Vildtforvaltningsrådet plan, at der ingen for de næste to år foreligger en forvaltningsplan. Til aftenens møde er to af deltagerne, Hans Schougaard og Christian Lylloff Qvortrup (NST). Begge er med i RHG Midtjylland, Hans som formand, og Christian som sekretær.

Man har adskillige gange tidligere forsøgt at udarbejde forvaltningen for kron- og dåvildt, men det har af forskellige årsager slået fejl hver gang. Det nye ved det arbejde, der aktuelt pågår, er, at man nu inddrager RHG tættere i udviklingen.

RHG (+ den nationale hjortevildtgruppe og øvrige) var således inviteret til Hjortevildtdøgnet 2024 (HVD24) som foregik 8. og 9. april i Grenå. HPH og ASJ faciliterede HVD24.

Der deltog knapt 100 deltagere til HVD24.

HPH viser den problemformulering, der bliver arbejdet med, samt de af NHG-udpegede tre tematikker: Jagt, hegn og fodring.

RHG har siden udpeget yderligere tematikker, så det nu er oppe på 11 (se Powerpoint)

På HVD24 blev fire tematikker behandlet: 1) Problemformulering, 2) Etik, dyrenes biologi og økosystemfunktion, 3) Samforvaltning, samt 4) Målsætninger og virkemidler.  Der var stor opbakning til samforvaltning.

HVD24 handlede ikke om at træffe beslutninger, men om at komme med indspil i den pågående proces. Der lægges desuden op til at der skal være en HVD25, som vil omhandle organisering fremadrettet og vidensbehov.

Spørgsmål: Hvor langt er man i diskussionen om samforvaltning?

• HPH: Intet er bestemt endnu, men rammerne for samforvaltning er et centralt tema. Bl.a. spørgsmålet om hvad man gør, når nogen ikke vil indgå i et samarbejde. Tidligere er det blevet undersøgt, om det juridisk er muligt at ’tvinge’ ”den eller de få” som ikke vil indgå i samforvaltning, til at gøre det. Konklusionen var, at det kan man godt rent juridisk. For nuværende er det drivende dog frivillighed.

HPH: Vinduet står åbent ift. at påvirke processen. Vi har før talt om at have et myndighedsmøde herude i efteråret ’24, hvor vi inviterer dem (formanden for NHG og VFR Jan Eriksen, mfl.). Vi skal i så fald finde ud af hvad vi gerne vil fortælle.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen?

• Naturstyrelsen er dem der forvalter statens arealer ude i landet og Miljøstyrelsen er – populært sagt – dem som er myndighed.
• Som Vildtkonsulent er man ansat i Naturstyrelsen, men man arbejder samtidig for Miljøstyrelsen da vildtkonsulenterne varetager en myndighedsopgave.

Hans Schougaard, formand for den regionale Hjortevildtgruppe Midtjylland, har haft kontakt m. vejdirektoratet med henblik på skiltning ved vejene ifm. de store jagter, hvor der er en øget risiko for at dyrene presses til at krydse vejene.

• Vejdirektoratet er positive til at der opsættes skilte med teksten ”Øget risiko – krydsende vildt” på strækningen fra Christianshede og den anden side af Hampen.
• Skilte kan i så fald sættes op de dage, der er store fællesjagter, som dækker et større område. Enkelte konsortiejagter er ikke tilstrækkelige til at sætte skilte op.

Spørgsmål: Er det muligt at få en idé om hvor mange dyr, der kan være herude ift. biotop? Det vil fx være interessant ift. energiparkens mulige betydning.

• PS: Har man god forståelse for sammensætning, kan man gå ud og vurdere bæreevnen. Landbrugets afgrøder vanskeliggør det dog, da de kan opretholde og understøtte en kunstigt høj bestand. Det er også muligt at se på dyrenes tilstand og lave en vurdering ud fra det.

Spørgsmål: Hvor ofte skal man lave tællinger og i hvor lang en årrække?

• PS: Hvis man har en lukket bestand og det er repræsentativt, så er det i princippet nok med én tælling.

PS: Ift. markskader, kan der være en pointe i at vælge den omvendte tilgang. Først moniteres skadesomfang og ud fra det vurderes, hvilket skadesniveau, der kan accepteres, og hvor mange dyr det så giver plads til. Antallet af dyr er ikke altid lig med omfanget af skader – der er typisk tale om en tærskelværdi; at når det når op på et tilstrækkelig stort antal så kan det få en ketchup-effekt, hvor det eskalerer. Hvis man moniterer skader, så kan man se, om det man gør ved bestanden rent faktisk har en effekt, eller om der er andre forhold, der gør sig gældende.

PS: Krondyrforvaltningen kan godt tåle at ’komme lidt ud af kurs’, modsat hvis det drejer sig om en sjælden art.

PS: At beregne kalveoverlevelse er fx interessant hvis man har ulv og er usikker på hvor meget den tager.

HPH: Det kan ofte være vanskeligt at forstå, at man kan få så meget information om de levende dyr ud fra de nedlagte, men det er det som er pointen, altså at man kan få meget mere information end man måske tror.

HPH: Her i projektet er der nedsat et tællehold, der skulle lægge en plan for en metode til bestandstælling

Foreløbigt er der to idéer, og der spørges til hvad Peter Sunde mener om dem

• 1: En organiseret tælledag i foråret fra bemandede tårne
• 2: At alle tæller alle dyr de ser, hver gang de er ude, fx når man lufter hund

PS: Tror kun at version 1 er muligt. Desuden har idéen den fordel at det kan gøres samme dato hvert år og gøre det standardiseret. Kan derved også mindske sæsonvariationer. Det vil give et indekstal.

PS: Det er vigtigt at metoden, man vælger, skal være ’super simpel’ – erfaringen siger, at det der er en god plan på skrivebordet, kan være vanskeligt i praksis.

PS: Angående tanken om at man til en tælledag kan involvere øvrige naturbrugere, og ikke blot projektgruppen/jægere: Når man involverer en masse øvrige brugere, fx skoleklasser, så bliver det et spørgsmål hvor validt data er. Tror man på det?! Jægere kan dog som regel godt kende forskel på arter, så man kan godt involvere dem.

PS: Det skal gerne nå frem til noget, som bliver en rutine. Man skal ikke undervurdere at det kan tage tid at løbe det godt i gang. Vær’ realistiske.

Der bliver sagt fra salen: Skal vi tælle og hvornår?! Jeg siger hurtigst muligt

Det er vores erfaring at jægere godt kan lide at vide hvem det er, der sidder i deres tårn. Derfor kan det være vanskeligt bare at fylde tårnene op med frivillige.

Forslag: Alle der kan og vil stille deres tårn til rådighed, melder ind, samt om man selv kan bemande det, eller om man er åben for at få en anden/frivillig til at gøre det. Så kan vi samtidig have en liste med frivillige, der gerne vil, men som ikke har et sted at være.

Spørgsmålet er om vi skal sidde i tårnene om morgenen eller om aftenen. Det skal være når det er mest realistisk at få flest til at gøre det. Det vil nok være en hverdagsaften.

• PS: Om det gøres en tirsdag eller mandag er ikke så vigtigt. Man kan godt aftale en given uge og så gøre det når det passer. Men det kan måske have betydning om det er koldt det ene år og varmere det andet.

I april/maj i 2023 talte vi med termisk en hel uge – det er også en mulighed at gentage det.

• Det aftales at give termisk en chance mere, så der i hvert fald er data for 2 sæsoner.

Jacob NL (Julianelyst Aps): I St. Hjøllund har vi fået lavet faldtælling på 6 timer, fordi vi havde en stor gruppe med ude at gøre det. Så det er også en mulighed.

Vi tæller nedlagt vildt, har jagttællinger, mm. der er mange praktiske tællinger, der kan give et indekstal, der kan bruges til at vurdere om det går op eller ned. Vi mangler bare noget om alder og køn.

Det kan der snart siges mere om – den forgangne sæson blev der udtaget mange kæber, som vi afventer svar på (aldersbestemmelse, red.). Desuden blev der registreret om det var lakterende hinder, og den brækkede vægt blev registreret.

PS: Mængden af data har betydning. Skal op på omkring 100 tællinger.

PS foreslår at lave faldtællinger. ”Det giver mere valuta for pengene”.

Kan vi tælle 300 dyr på en aften, så ved vi at der i hvert fald er 300. Det kan godt være det ikke er nok data til at være statistisk validt til at blive publiceret i en fin videnskabelig artikel, men det kan som minimum bruges til at afgøre vores ’minimumsbestand’.

Hvis folk skal ud at tælle, så skal der laves en instruks/protokol. Den skal være simpel.

Som minimum er det en anledning til at blive lidt klogere på at tælle, og få prøvet noget af, og få nogle tal at snakke ud fra.

Spørgsmålet er hvor mange i området, der vil være med, og hvor spredt det er repræsenteret, hvis det skal give et ordentligt helhedsbillede.

På håndsoprækning besluttes det at der skal igangsættes tælling

• Der vil blive sat en dato
• Der skal efterlyses nogen, der vil køre rundt og lave termisk tælling