2023

protokoller for 2023

Deltagermøde torsdag, den 26. oktober 2023, Cafeteriakroen, Hampen

Aftenens program

Spisning
Velkomst og siden sidst
Status for GPS-mærkede dyr (v. Lars Haugaard)
Status for national forvaltningsplan for kron- og dåvildt (v. Hans Peter Hansen)
Status og drøftelse af lokale målsætninger og handlinger
Næste skridt

Mødet afholdtes klokken 17:00-21:00.

Antal deltagere: 41

Heraf fra AU: Hans Peter Hansen, Lars Haugaard, Annika Skarðsá Jeppesen (ref).

Projektleder Hans Peter Hansen (HPH) byder velkommen og nye deltagere præsenterer sig. Med på mødet er også Thomas Marcussen og – for første gang – praktikant Celine Lind Donstrup, begge fra Danmarks Jægerforbund. Annika Skarðsá Jeppesen, biolog og akademisk medarbejder på AU, deltager også for første gang.

Der spørges indledningsvist om nogen har noget nyt at fortælle.

Claus Thinggaard (ejer af Julianelyst Aps) og Søren Strunge (skovfoged, Julianelyst Aps) fortæller at St. Hjøllund er udpeget til mulig energipark

Silkeborg kommune havde varslet at de ville indstille St. Hjøllund til det
De fortæller, at de ikke ved meget om det endnu, men at de ser åbent på forslaget. Intet er besluttet endnu.
Udover at der er nogle økonomiske perspektiver i forslaget, ser de også på det som et muligt bidrag til den grønne omstilling.

Søren Strunge (Skovfoged, Julianelyst Aps) fortæller

Vi forholder os undersøgende til forslaget.
Der er to udpegninger i området, på hhv. hver side af hovedvej 13. Vi forholder os kun til det der vedrører vores eget areal øst for 13’eren.
Det bliver vindmøller, men det betyder ikke at skoven skal fældes, kun at der skal ryddes punktvist.
Claus Thinggaard beholder ejerskabet
Vi har en ydmyghed over at være stor jordejer, fx når det nu gælder spørgsmål om grøn omstilling og biodiversitet, etc.
Julianelysts beslutning vil blive baseret på en helhedsorienteret, faglig og professionel beslutning, samt på en god proces.
Vi ved ikke meget endnu, kun 1) at det bliver vind, ikke solenergi, 2) at skoven skal ikke ryddes, 3) at ingen ’tager skoven fra os’.
Claus Thinggaard og Søren Strunge er åbne for spørgsmål. Man kan også kontakte dem bagefter.
Høringsperioden er frem til 14. november 2023.

Kommentarer fra salen

Andre steder hvor der er opsat vindmøller har møllerne angiveligt ikke påvirket krondyrene/vildtbestanden.
Det vil blive tale om ca. 21 vindmøller.

Anton (skytte på Julianelyst) fortæller om jagten d. 17. oktober 2023

Det var en god jagt
Der blev afgivet 51 skud og skudt 36 dyr.
- 15 hinder (5 smal), 18 kalve, 1 kronspidshjort u. ørehøjde, 1 sikakalv, 1 rå.
Der var 446 observationer, sidste år var der 385.
Der var 12 eftersøg, hvoraf 4 uafsluttede med hul i. Eftersøgningerne var vanskelige den dag.
- Det drejer sig om 2(3) hinder og 1(2) kalve. Der opfordres til at man giver besked, hvis de observeres.
Der blev skudt så relativt mange, fordi vejret var godt (fordel for skytterne) + der var gode skytter med + der var blevet brugt tid på at optimere jagttårnene ved at flytte dem, samt beskære med motorsav.
Der blev set mange små rudler, formentligt fordi det er tidligt på sæsonen
”Pink Lady” (hind med lyserødt GPS-halsbånd) har fået fraskudt sin kalv. Bliver spændende at følge hendes adfærd fremover.

HPH fortæller at han var med til møde i Ovstrup (et tidligere tilsvarende krondyrprojekt)

Styregruppen i Ovstrup vil på et tidspunkt kontakte nærværende projekt, for at se om der kan laves noget samarbejde. Det bl.a. ift. at påvirke den nationale forvaltning.

Krondyr på mark. Foto Hans Peter Hansen ©

Status for GPS-mærkede dyr v. Lars Haugaard (LH)

Det har ikke været uden udfordringer at lave GPS-mærkning. Jeg vil gerne observere stabile besøg af krondyr under nettene inden fangst påbegyndes. Stabilitet kom der aldrig.
Kørte fangstperiode alligevel, og fik 4 hinder og 2 spidshjorte
- 2 af hinderne døde kort efter af white muscle syndrome, hvilket skyldes en kombination af stress og selenmangel.
- Det kan ikke vides på forhånd at det sker, og ofte er det endda dyr med godt huld som det sker for
- Det er første gang det er sket for voksne dyr i DK, men vi har før set det hos kalve.
De mærkede dyr har halsbånd der er indstillet til at gemme position hver time.
Halsbåndene er indstillet til kun at sende hver tredje position nu, men resten + mere data fås når halsbåndene falder af.
(LH viser eksempler i powerpoint)
- ”Pink Lady” (hind med lyserødt halsbånd) opholder sig meget i et fast område, men har også nogle ekskursioner derfra. Der ses tydeligt et ”hotspot”, hvor hun opholder sig mest, og den slags informationer kan bruges i forskning af fx afgrødeproblematikker.
- Udflugt 1: Pink Lady tager den 15. maj en udflugt til Gludsted Plantage, hvor man kunne tro hun måske ville afsted og sætte kalv. Men data viser at hun kommer hjem igen allerede den 20. maj, og derfor må noget være gået galt eller så var det alligevel ikke det hun skulle.
- Udflugt 2: Pink Lady går den 17/10 klokken 10 til Hampen sø. Det stemmer med tidspunkt for Julianelyst’ jagt. Den 22/10 er hun stadig væk, og da Lars tjekkede inden mødet, var det stadig gældende à Ulig Pink Lady der plejer at være meget stedfast à Pink Lady har reageret stærkt på jagt, måske det især er tegn på at hendes kalv formentlig blev bortskudt på jagten.
- Der findes undersøgelser der viser, at bortskudte kalve, får hinden til at afholde sig fra området længe.
Jeg vil skrue op for observationer ifm. jagt, så den logger 1 gang pr. 5. minut i fem dage (to dage før jagt, på jagtdagen, to dage efter jagten)
(LH viser GPS-eksempel på hind med brunt halsbånd)
- Brun hind tøffer rundt som hun plejer på trods af jagt
- Ikke alle reaktioner på forstyrrelser ses rumligt. Halsbåndene har også et accelerometer som måler aktivitet via hovedbevægelser, hvilket viser hvor aktivt det er.
- (LH viser eksempel fra Løvenholm, hvor det ses at hinden som reaktion på jagt nedsætter sin aktivitet fuldstændig) Det kan få negative konsekvenser på sigt når drøvtyggere periodevis ikke kan fouragere, da de så må kompensere med hurtige kalorier, fx afgrøder.

GPS-positioner kan ses online via dette link: https://projects.au.dk/da/can/krondyr/vildtbiologiske-undersoegelser/positionsoversigter

Spørgsmål og kommentarer

SPG vdr. eksempel fra Løvenholm: Vides det hvornår dyret vil være på normalt niveau igen?
- Svar: I det eksempel nåede hun ikke at komme på niveau igen, før der atter var jagt. Men ift. at blive væk fra et område, så er der før gået 7-9 dage.
Kommentar: I forskellige områder i Danmark er der meget lidt selen – kan man eventuelt strø med det? Eller kunne man give en selensprøjte når dyret reagerer?
- Det overvejes allerede af vores fangstdyrlæge at give selentilskud ved fangster.
Kommentar: Området herude er meget selenfattigt

GPS-mærkning af krondyr i St. Hjøllund. Foto: Jacob Nørregård Larsen ©

Se præsentation

Lars Haugaard om kæbeindsamling

”Jo mere data vi får, jo mere kan vi sige”. Kan vi få så mange kæber ind fra dyr over 2 år med, kan vi lære noget om dyrenes aldersfordeling.
Der står en fryser til kæber hos Jakob Falk Magnussen på St. Bredlundvej 14, Bryrup, mobil 61628773 (står i maskinhus). Her er man efter aftale velkommen til at aflevere kæberne fra de nedlagte krondyr. DET ER VIGTIGT AT VEDLÆGGE EN FØLGESEDDEL MED BASISOPLYSNINGER.
Nedlægges der kalve og smaldyr vil der være fint at få data som køn, vægt, mm.
Se yderligere på hjemmesiden om information om kæbeindsamling på link: https://projects.au.dk/da/can/krondyr/vildtbiologiske-undersoegelser/vejledninger
+ dataindsamling på link: https://projects.au.dk/da/can/krondyr/vildtbiologiske-undersoegelser/dataindsamling

Spørgsmål: Er det nok at tage de to fortænder ud?

Svar: Jo, men helst højre kæbeside + fortænderne, hvis muligt. Det giver mig en mulighed for også at vurdere alder på tandsliddet. Hvis I ikke kan koge dem af, er det også fint bare at lægge dem i fryseren. Så ordner jeg resten. MEN HUSK FØLGESEDDEL.

Se følgeseddel

Status for national forvaltningsplan for kron- og dåvildt v. Hans Peter Hansen (HPH)

10. maj ’23 sender Miljøminister Magnus Heunicke et brev til Vildtforvaltningsrådet (VFR)
- Arealkrav er taget af bordet
- Der ønskes nyt forslag til forvaltning af kron- og dåvildt i Danmark
(HPH forklarer hvordan Miljøministeriet er organiseret, at VFR rådgiver miljøministeren i spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning)
Den nationale hjortevildtgruppe (NHG)
- Formanden for NHG er Jan Eriksen, som også er formand i VFR
- Jan Eriksen har overtaget efter Svend Bichel
- Danmarks Naturfredningsforening har trukket sig fra NHG formentlig (bl.a.) fordi arealkrav er taget bort.
HPH giver forvaltningspolitisk og historisk tilbageblik (se PP)
Peter Sunde fra AU mener der nok er over 40.000 krondyr i DK.
Der skal laves en ny national forvaltningsplan for kron- og dådyr og ambitionen er at få den klar indenfor de kommende to år.
Der er et særligt fokus på lokale samarbejder.
Arbejdet er allerede i gang. Der var en første workshop i Miljøministeriet 29. august 2023, hvor repræsentanter for de regionale hjortevildtgrupper (RHG) bl.a. påpegede nogle af vigtigste problemstillinger og løsninger:
- Problemstillingerne: Bestandssammensætning, fodring, afgrødeskader, manglende viden og kompetencer, for lille forvaltningsskala
- Løsninger: Samarbejde, bedre uddannelse af jægere, bedre regulering, gøre afsætning af kød nemmere
(HPH præsenterer køreplanen for det kommende arbejde omkring en national forvaltningsplan. Se PP)
Med den igangsatte proces er der måske en gylden mulighed for at påvirke hjortevildtforvaltningen i en positiv retning?!

Hans, formand for den regionale hjortegruppe (Region Midtjylland) kommenterer:

Der skydes for få hinder, fordi folk siger deres frysere er fyldte
Vi (den Midtjyske RHG, red.) har indstillet at få fuld jagttid på det hele fra næste år
- Hind fra 1. oktober
- Vil ikke lave om på spidshjort
Synes egentlig det er synd at skyde då før 16. oktober, men har nu fremskudt både då, hind og kronkalv fra 1. oktober.
Vi opfordrer kraftigt til IKKE at skyde hind fra kalv

Se præsentation

Prioritering af målsætninger og handlingsplaner

Målsætninger og delmål stammer fra de tidligere deltagermøder, og arbejdsgruppen har så arbejdet videre med dem i mellemtiden.
HPH præsenterer delmålene som de ser ud nu. Se vedhæftet PP.
HPH fortæller at Thomas Marcussen (TM) fra Danmarks Jægerforbund på et arbejdsgruppemøde inviterede projektet til at indgå i et samarbejde om udviklingen af nye værktøjer til dataindsamling og organisering ag samforvaltningsområder.
- Michael fra arbejdsgruppen fortæller at arbejdsgruppen synes det var en god idé og oplagt mulighed, som skulle præsenteres for resten af gruppen, og derfor præsenterer Thomas hvad det handler om og viser nogle fremtidige muligheder.

Digital platform til samforvaltningsområder v. Thomas Marcussen (TM)

Vil som sagt invitere til et samarbejde med projektområdet som testcase.
Vi vil udvikle værktøjet med sparring fra deltagerne, så den bliver mest mulig brugbar og nyttig.
Med værktøjet kan man bl.a. se læringsvideoer, få overblik over interesseområder, over tårne, se analyser på indtastet data af vægt, køn, etc. på nedlagte dyr. osv., osv.
Vi ønsker en fokusgruppe (4-5 pers.) som løbende kan mødes med TM om udviklingen. Det vil inkludere enten fysiske eller telefoniske møder, alt efter hvad der passer.
(Der svares JA til at man gerne vil indgå som testområde)
Øvrige testområder er bl.a. Idom-Raasted, Ovstrup hede og så formentligt en mere.
Det er håbet fra TM at man til foråret, sammen med fokusgrupperne, vil have afklaret hvad de konkrete praktiske behov er.

Følgende tilbød at indgå i en fokusgruppe: Michael, Flemming, Claus og Svend. Muligvis også Jacob NL, som ikke var på mødet.

Det aftales at de vil opdatere resten af gruppen om dette arbejde på næste deltagermøde

Se præsentation

HPH præsenterer de handlinger som arbejdsgruppen har forsøgt at konkretisere på deres møder, og som nu afventer den samlede gruppes beslutning:

1. Drøftelser af handlinger til målsætningerne ”Bedre viden og uddannelse + sikre at jagt og brug af naturen er på naturens præmisser”

Ang. forslag om at registrere kalvevægt

Kalvevægt kan være et udtryk for populationsstørrelse og bestandens kondition.
Det er vigtigt, når man registrerer kalvevægt, at man også registrerer dato og køn
- Lars Haugaard: Køn på kalve er vigtigt at indsende, fordi en overrepræsentation af hindkalve = bestanden er meget presset. En biologisk respons at ”overproducere” hinder.
Spørgsmål til salen fra HPH: Hvor mange har ikke mulighed for at veje?
- Svar: Næsten alle kan. En enkelt svarer at han typisk kører til slagteriet, og der er ikke altid mulighed for at få vejet dyret.
- HPH: Det er en mulighed for at indkøbe vægte, hvis der er et behov.
Det skal være kalvevægt, fordi det er nemt at håndtere og det siger en del.
Enighed om at det er brækket vægt.
Det skal afklares hvem der skal stå for at indsamle data
- Kommentar: Man kan jo skrive på Facebookgruppen når man har skudt en kalv og hvad den vejer
- HPH fortæller at man i Ovstrup har delt områderne ind i transekter, og så har en ansvarlig dataindsamler for hvert område, som indsamler information om hvor meget og hvad der er nedlagt, når sæsonen er slut.
- Kommentar: Tage har allerede skrevet at han gerne vil have data løbende, så send til ham
- Kommentar: Dem der har skudt, skal kontakte Tage, det er ikke Tage der skal kontakte dem.
- Claus: Tage har fået mange observationerne i denne sæson allerede. Det er nemmere for ham at tage det løbende. Når man sender til Tage er det alle informationer der ønskes.

Det aftales at alle informationer om nedlagte dyr sendes til Tage Sørensen, som så kan videregive dem til AU til sidst. AU/Lars Haugaard laver en instruks til indrapporteringer til Tage. Link til instruks her: https://projects.au.dk/da/can/krondyr/vildtbiologiske-undersoegelser/dataindsamling

Ang. forslag om at lave en fælles tælledag v/ Michael + Claus

Droner er dårlige til at lave bestandstællinger med herude pga. alle træerne.
Forslaget kom oprindeligt fra Jacob Nørgaard og er også inspireret fra Polen, hvor der på to fastlagte årlige datoer i to faste tidsrum bliver fyldt så mange tårne som muligt. Herfra tæller man alt hvad man ser og på den baggrund sættes så en kvote.
Man sidder i tårnene uden våben – der skal ikke jages
Det skal helst være samme tårne hvert år
Anton (skytte på Julianelyst): Jeg og en kollega har en fast ordning hvor vi kører samme rute og tæller alt, som så ganges med et indeks. Det samme har jeg gjort i min tid på Klelund.
Fra salen: En tælledag bør også tilgodese nyjægere, så de kan komme ud og få den erfaring/oplevelse, og at det så kan kombineres med et efterfølgende arrangement, fx oplæg om krondyr.
Alle er enige om at prøve. Det foreslås, at det bliver midt april og midt september og gøre det til en event med fælles afslutning.
HPH: Det bliver op til dem der arbejder med det, at udpege området der skal tælles i
Kommentar: Det er ikke kun jægerne der har ansvaret for at overvåge hjortevildtet. Andre organisationer og interessegrupper bør også tage et ansvar og inddrages.

Det aftales at Anton eller Jacob NL fra Julianelyst, samt Torben og Claus arbejder videre med at planlægge det, og at de har noget med om det til næste møde.

Ang. forslag om afholdelse af workshop om bestandstælling og betydninger

HPH: Måske det vil give mening at tage professor Peter Sunde (AU) med til næste møde og fortælle om hvad der er vigtigt at måle på.

Det aftales at HPH/ASJ (AU) tager sig af at arrangere det.

2. Drøftelse af handlinger til målsætningen ”Styrke samforvaltning”

Ang. forslag om der skal laves noget jagtforenings-lignende organisering

Spørgsmål fra HPH: Er der nogen tanker om hvordan samarbejdet skal fortsætte, når projektet er slut?
- Fra salen: Tror det kommer helt af sig selv. Vi har jo i forvejen gjort det i mange år.
- Man kan højne motivationen for at mødes, fx ved at arrangere dage på skydebane mm.
- HPH: De sociale aktiviteter er tiltrækkende, men nogen skal tage initiativet?!.
- Fra salen: Vi mødes allerede mindst en gang om året.
- HPH: I Ovstrup nedsatte de en arbejdsgruppe der tog over efter vi (AU, red.) trak os ud
  - De er ved at blive et udvalg under Nørre-Sinding Jagtforening
  - Kun arbejdsgruppen behøver være medlemmer af jagtforeningen, de øvrige deltagere gør ikke
  - Det er én måde at imødekomme og håndtere at man en dag selv skal ”betale flæskestegen”
- HPH: Projektet her er ikke slut endnu, men påbegynd overvejelserne om det allerede nu.

Ang. forslag om lokale incitamenter til at indgå i samforvaltning

HPH: På Ovstrup Hede trækker man lod blandt deltagerne i samforvaltningen om 6 pladser på heden som ejes af Aage V. Jensen naturfond. De øvrige 6 pladser går til udvalgte, erfarne skytter.
Man kan styrke motivation hvis man har noget at ”dele ud af”.

Det aftales at man tænker over om man har ”noget ekstra”, og så tages det op igen på et senere møde

Ang. forslag til delmålet at styrke forvaltningsjagter

HPH: Skal planlægges tidligt.
Spørgsmål: Er der nogen der ikke vil være med til stor koordineret forvaltningsjagt?
- Ingen protester
Kommentar: Der skal ikke være tvang, men man kan være åben om det, ligesom Julianelyst allerede praktiserer. Så er det op til andre selv om de vil være med og støtte op.
Fra salen: ”De store” bør gå foran. (Enighed fra salen).

Det aftales at Julianelyst, NST og Grane snakker sammen om sådant inden vi mødes igen efter nytår.

Ang. at sende fælles besked ”opad” om at fodring er problematisk og der ønskes forbud

HPH: Er der enighed om at fodring er problematisk?
- Svar: JA. (Ingen protesterer. HPH understreger at det er ok at have en anden holdning).

Fra salen: Jeg fodrer fordi naboen fodrer. Det er et kapløb.
HPH: Hvis enighed, kan vi bruge det ’åbne vindue’ der lige nu er på nationalt plan til at sende signal op og presse på for en regulering af fodring.

Ang. forslag om nationale incitamenter til at indgå i samforvaltning

Kommentar: Det bliver svært at differentiere i jagtloven mellem dem som er med i samforvaltning og dem som ikke er.
HPH: Tror det med ”gulerødder” bliver et centralt tema i det videre arbejde.

3. Drøftelse af handlinger til målsætningen ”Afværge skader på land- og skovbrug”

HPH: På et af arbejdsgruppemøderne kom der forslag om at afholde et myndighedsmøde, enten til foråret eller efteråret, hvor vi kan invitere NST, MST og VFR, så I kan fremlægge jeres holdninger og forslag (som gruppe). Vi gjorde det i Ovstrup med stor effekt, både internt og udadtil. Vi (AU, red.) kan godt påtage os at arrangere det, hvis I mener det giver mening?
Spørgsmål: Hvad kunne de i Ovstrup sige til dem?
- HPH: Vi havde skrevet alle forslag og tanker i en rapport, og repræsentanterne fra gruppen præsenterede selv deres arbejde og forslag for NHG og RHG, samt Miljøstyrelsen.
Kommentar: Hvis vi skal have dem herud, skal vi også have noget ordentligt at byde ind med (fx bør vi have en reel forståelse for vores bestand herude = antal)
- Hver eneste nat i juni/juli måned er alle dyrene ude på marken. Hvorfor kan vi ikke tælle med drone?
- Lars Haugaard: I Ovstrup tæller man på heden, og om det er nat er ligegyldigt, fordi man bruger termisk kamera. Man overflyver/tæller samme afgrænsning hvert år. Rent teknisk er det ikke et problem.
- Kommentar: Det med at sidde i tårne tager for lang tid (før vi har noget brugbart, red.)
- HPH: Hvis det er muligt og et ønske er jeg indstillet på at vi tester en dronetælling.
- Kommentar: Problem med dronetælling er hvordan vi kan finansiere det, når projektet stopper og vi ikke længere har pengene til at gøre det.
- HPH: Vi kan gøre det i den periode projektet kører, som supplement til tårntællinger.
- TM: Én tælling kan give et helt skævt bestandstal, hvis man slet ikke har en fornemmelse for den reelle størrelse. Men at kombinere er en mulighed.
- HPH: Der er sårbarheder ved droner – fx er termisk bedst i kulde, så man kan se dyrenes varme tydeligt. Der er også udfordringer ift. områdestørrelse og batteritid – dyrene kan flyttet sig inden dronen når at overflyve hele området.
- Lars Haugaard: Der er nogle ting der lige skal prøves af, især hvis der skal kunne skelnes mellem dyr (fx han/hun). Men hvis vi bare skal se hvor mange individer der er, så er det mere ligefremt.
- Kommentar: Dyrene trækker ud af skoven inden det bliver mørkt, der i juni/juli, så måske man kan overflyve dem uden brug af termisk
- Lars Haugaard: Lad os afprøve det (at lave dronetællinger herude, red.)

Det aftales at kombinere tællemåderne og fremover lave både dronetællinger (i hvert fald så længe projektet kører) og tællinger fra tårn. Vi fra AU går videre med at arrangere dronetælling, og der er tidligere på aftenen nedsat en arbejdsgruppe vdr. tælling fra tårn.

HPH: Skal der arbejdes videre med at arrangere et myndighedsmøde?
- Der svares JA.
HPH: Generelt gælder det også, at hvis I har nogle forslag til noget, så tag dem med til Christian (vildtkonsulent fra NST, som deltager på møderne) eller Hans (Formand for RHG), så kan de tage det med i arbejdet om den nationale forvaltningsplan.
- Kommentar fra salen: Men kommandovejen er en anden?
HPH: Vi er i en fase hvor alle gode forslag er velkomne. Siden bliver der en filtrering. Formand for NHG, Jan Eriksen, har givet udtryk for at der er ”højt til loftet”.
Hans (formand for RHG): Det er en fordel med samforvaltning når en samlet gruppe stiller enige med et ønske. Så er det svært at overhøre det. Det giver en mulighed for at bestemme hvordan man vil have det.

Det aftales at der fremover skal arbejdes frem imod et myndighedsmøde som formentligt bliver i efteråret ’24.

Øvrigt

Thomas Marcussen, DJ, er en del af et projekt om aldersbestemmelse af krondyr og søger deltagere.
Man får et link tilsendt og skal via linket se nogle billeder af krondyr og derved vurdere deres alder
Svarene er anonyme og professor Peter Sunde (AU) vil lave statistik på det
Inddeling i aldersklasse har tidligere vist sig ikke at være helt skævt
Vil man være med og modtage linket kan man skrive til Thomas på ttm@jaegerne.dk.

Næste skridt

Næste deltagermøde bliver i starten af det nye år, og de forskellige arbejdsgrupper der blev lavet i aften, arbejder hver især videre med det aftalte indtil da. Alle arbejdsgrupper giver en status på næste møde.

Aftaler opsummeret

Det blev aftalt at projektet bliver testområde for Danmarks Jægerforbunds udvikling, af en digital platform/værktøj for samforvaltningsområder. Thomas Marcussen, DJ, står for projektet, og Michael, Flemming, Claus og Svend har meldt sig som fokusgruppe. Jacob NL indgår muligvis også. Gruppen giver opfølgning på næste møde.
Det blev aftalt at alle informationer om nedlagte dyr sendes til Tage, som så kan videregive dem til AU til sidst. Vedhæftet protokollen er bilag med informationer om hvilke data, der ønskes, så det kan standardiseres så meget som muligt.
Det blev aftalt at Anton eller Jacob NL fra Julianelyst, samt Torben og Claus arbejder videre med at planlægge hvordan ”tælling fra tårn” skal organiseres og foregå. De har noget med om det til næste møde.
Det blev aftalt at HPH/ASJ (AU) sørger for at arrangere en workshop/oplæg om bestandstælling m. oplæg af professor Peter Sunde.
Det blev aftalt at alle overvejer om man har noget ’ekstra’ at byde ind med til udlodning /deling, som dermed kan bruges som lokalt incitament i samforvaltningsarbejdet. Det tages op igen på et senere møde
Det blev aftalt at Julianelyst, NST og Grane taler sammen om planlægning af fælles forvaltningsjagter for den kommende jagtsæson, og præsentere på næste møde.
Det blev aftalt at der fremover skal laves både dronetællinger (i hvert fald så længe projektet kører) og manuelle tællinger fra tårn. Vi fra AU går videre med at arrangere dronetælling.
Det aftales at der fremover skal arbejdes frem imod et myndighedsmøde som formentligt bliver i efteråret ’24.

Tak for et godt møde 😊

Deltagermøde onsdag, den 3. maj 2023, Cafeteriakroen, Hampen

Dagsorden (justeret)

Introduktion til projektet for nye deltagere
Opdatering/nyt siden sidst
Betydning og omfang af markskader: Præsentation af, og drøftelse med landmænd.
Prioritering af målsætninger og handlingsplaner, med afsæt i de fire temaer:
- Samforvaltning.
- Større selvjustits blandt jægere.
- Jagt og brug af naturen på naturens præmisser.
- Vidensbaseret forvaltning.
Næste skridt og tak for i aften

Mødet afholdtes klokken 17:30-21:00,

Referent: Mikkel Bloch Westh og Thomas Thoft Marcussen

Protokol: Mikkel Bloch Westh og Hans Peter Hansen

Introduktion til projektet

Hans Peter gav en kort præsentation af projektets – Krondyr, jægere & lodsejere - Forvaltningssamarbejde med krondyret i fokus – baggrund, herunder:

Den kraftige stigning i antallet af dyr i Danmark.
De problemstillinger knytter sig til kronvildtet.
projektets afsæt i det eksisterende samarbejde Bredlund Hjorte, og i en interesse fra Julianelyst ApS i at støtte udviklingen af en bedre samforvaltning af kronvildtet.
Projektets arbejdsform og metode.
Projekts hjemmeside https://projects.au.dk/da/can/krondyr/protokol

Spørgsmål

Kan naboer være med i Bredlund?

Tage Sørensen, formand for Bredlund Hjorte: Ja!
Jacob Nørregård: Når det gælder selve projektet, så er det vigtigt at understrege, at selvom det tager udgangspunkt i Bredlund Hjorte, så er visionen for samarbejdet er større. Alle er velkomne i projektet.

Se præsentation

Siden sidst

Skydetræning den 29. april 2023 i Brande.

Suppleret af andre deltagere fortalte Hans Peter om den netop gennemførte skydetræningsdag i Brande. Træningen var arrangeret på baggrund af et ønske fra deltagerne og i erkendelse af, at en central del af kronvildtforvaltning handler om skydefærdigheder og forståelsen af de håndværksmæssige elementer.
Der var enighed om at træningen var et godt initiativ og at den afsatte tid var passende.
Der var interesse for, at Bredlund Hjorte tog initiativ til tilsvarende træninger.

GPS-mærkning

Jacob Nørregård Larsen fortalte om de gennemførte GPS- og øremærkninger, herunder om de udfordringer der har været.
Hans Peter fortalte at positionsdata af de mærkede dyr hver måned vil blive lagt ud på projektets hjemmeside https://projects.au.dk/da/can/krondyr/vildtbiologiske-undersoegelser
Der blev også henvist til et lille indslag der havde været i TV-MidtVest om mærkningen https://www.tvmidtvest.dk/ikast-brande/kronvildt-bliver-udstyret-med-gps-forskere-kender-ikke-det-praecise-antal

Tællinger

Jacob Nørregård fortalte om resultatet af et antal nattetællinger af krondyr i området. Antallet af dyr på tællingerne var relativt lavt, hvilket formentlig handler om at dyrene er mere spredte i forårsperioden.
Kronvildtet står tilsyneladende meget på græsmarkerne p.t.

Opdatering på arealkravet

Forslaget om et arealkrav på antal hjorte der kan nedlægges, er ikke en del af regeringens planer. Derimod er forslaget om at skabe incitamenter, for at få folk til at lave nogle større samforvaltningsområder, stadig i spil.

Facebook

Dem som deltager i møderne og dem som står på maillisten har adgang til denne Facebook side, som administreres af projektdeltagere Bredlundhjorte – Forvaltningssamarbejde om krondyr ved St. Hjøllund | Facebook
Alle er velkomne til at dele deres oplevelser, observationer og refleksioner på siden.

Se præsentation

Betydning og omfang af markskader: Præsentation af, og drøftelse med landmænd

Suppleret af de øvrige fremmødte landmænd, præsenterede Kristian Møller Sørensen markskadeproblematikken som den har udviklet sig, set fra et landmandsperspektiv. Herunder den kraftige populationsudvikling, med betydelige omkostninger som følge af markskader. Først var det især kartoffelavlere der blev ramt, men kornavlere rammes nu hårdt af markskader. For nogle landmænd sidestilles krondyr nu med rotter.

Afgrøder
- Før i tiden var det sjældent at se kronvildt. Bestanden var mindre og der var der ingen grund for dyrene til at tage risikoen og gå ud på de åbne arealer. I dag er der en større bestand, krondyrene er blevet mere synlige og mere risikovillige.
- Der forskel på intensiteten af vildtskader på høj og lav energi afgrøder. Der er flere vildtskader i høj energi afgrøder (Kartofler).
- 10% af alle landmænd med stivelseskartofler på landsplan har store skader fra kronvildt.
- Problemerne flytter efter hvilke afgrøder der er på arealerne.
- Skader på kornafgrøder kan løbe op i 10-12.000 kr. pr. ha.
- Det er svært at måle de samlede skader på græsmarker.
- Trykket ved bl.a. Christianshede og Ovstrup er massivt.
- Også skovejerne mærker presset fra kronvildtet på deres produktionsarealer.
- Dyrkning af majs i krondyrområder er også en stor udfordring.
- Der ses størst skader på de arealer der høstes sidst.
Hegn som værnemiddel
- 7 tråds hegn kan ikke nødvendigvis holde kronvildtet ude.
- Hegn kan være effektivt til at holde kronvildtet væk fra produktionsarealer på lokalt niveau.
Fodring
- Det er næsten umuligt at være nabo til de store kronvildtpopulationer.
- Hvis det forbydes at fodre, og den massive fodring dermed ophøre, vil kronvildtet formentlig kunne holdes med hegn.
- Fodring ved Skærbæk plantage øger problemerne med kronvildtet. Tingene bliver værre og samarbejdet med Skærbæk er dårligt.

Ulve kan blive en hjælp for planteavlerne og bidrage til mindske vildtskaderne.
Manglende kendskab i offentligheden
- En jæger har modtaget trusselsbreve efter vedkommende havde skudt 3 stk. kronvildt på en jagt.
- Der skal skabes en general forståelse og accept for at skyde flere dyr på en post/jagt. Samt en praksis for udførelsen af dette.
- Lokal statistik: 80% af nedlagte dyr i området er hundyr og kalve, og 4% hjorte over 10 ender.
Samarbejde
- Samarbejdet ved Bredlund har forbedret kommunikationen.
- Der har ikke været samarbejde med Skærbæk plantage siden 2016.
Mulige tiltag:
- Nyt parameter CAP23 – 4%, kan det bruges til at aflaste produktionsarealer.
- Der behov for større fokus på afskydning af hinder og kalve.
- Måske der er behov for udvidet jagttid på hinder.
- Opgaven at regulere og minimere bestanden af kronvildt kræver en større og mere professionel indsats.
- Der er altid behov for ældre hinder med den rigtige erfaring. Der er udfordringer i forbindelse med jagten på hinder.
- Kronvildtet lærer hurtigt at undgå de områder, hvor der bliver gået på anstandsjagt.

Se præsentation

Arbejde i grupper

Efter den indledende plenumdrøftelse blev deltagerne delt op i syv grupper, med repræsentation af landmænd i hver gruppe. Grupperne blev bedt om at drøfte følgende tre spørgsmål:

Hvilken hjælp ønsker landmændene fra hvem?
Hvilken viden mangler vi?
Hvordan kommer vi videre?

Efter gruppedrøftelserne præsenterede grupperne deres hovedpointer.

Gruppe 1

Regulering af smalhinder
Logisk afskydning af kronvildtbestanden – hinder i februar og september.
CAP23 4% udlægges til fodermarker, men der er i uoverensstemmelser i lovgivningen.
Bestanden af kronvildt skal minimeres, så bestanden passer til skoven.
Statsskovens jagter skal indgå i fælles jagt/regulering.

Gruppe 2

Hvem kan hjælpe?
- Politikkerne.
Jagtloven
Landbrugsloven (CAP/bioordningen).
- Hvordan kan man forvalte de 4% til GLM-8.
- Kan man lave undtagelser på de 4% GLM-8.
Samforvaltning bør belønnes med fordele.

Gruppe 3

Hegning af vildtagere indtil jagtsæsonen har en negativ effekt på produktionsarealer.
Bred enighed om for stor bestand af kronvildt.
Udvidet jagttid eller regulering. Dyrene er aktive om natten.

Gruppe 4

Hvad kan man gøre med de 4% GLM-8, så de pågældende arealer aktivt kan bruges i forvaltningen af kronvildtet?
Kan man bruge forårsjagt på årsdyr, som de bruger i Tyskland som værktøj til bestandpleje?
Behov for uddannelse.
Der er formodentlig mere kronvildt end antaget!
Kan man bruge andre metoder til at monitere kronvildtet i projektet?

Gruppe 5

Fælles indsats, større områder.
Statens arealer melder ud om jagter, tid og sted – skyd hinder og kalve.
Stop fodring – forbud.
Mål om tvungen samforvaltning/fællesjagter.
Udlejer tvinger jægere på post under fællesjagter.
Opfordring til at sætte flere tårne og stiger i skel, så der kan skabes bedre skud og chancer.

Gruppe 6

Kan de 4% bruges som fodermarker?
Registrering af dyr.
Dåvildtet bliver det næste problem.
Regulering
- Åbne for natjagt, 3 timer før solopgang (så der kan eftersøges i dagslys, hvis nødvendigt)
- Korte perioder?
- Fælles styring.

Gruppe 7

Tvungen optælling i problemområder.
Tvungen samforvaltning i problemområder.
Problem med opkøb af store arealer, hvor ejeren/ejerne vil have meget kronvildt.

Efter præsentationerne, var der opfølgende spørgsmål og diskussion.

Hvad er dyrt ved tællinger (spørgsmålet havde fokus på dronetælling og GPS-mærkning)?
- Er det noget de kan selvfinansiere?
GPS-data giver større viden omkring kronvildtets adfærd.
Kan der laves nattællinger på markerne og udarbejde en formel til udregning af et mere konkret antal af kronvildt?
Mulighed for transekttællinger med termisk kikkert.
Det er vigtigt at have fokus på nabohensyn, hvis/når der foretages transport tællinger.
Samarbejde mellem organisationer.
Gennemsigtighed.
Få startet en god og stærk dialog med naboer.
Kronvildtet har været et problem de sidste 10-15 år.
Kan man lave kontrolområder for at dokumenter markskadernes omfang.
HPH: skal man prøve at invitere dem, der bestemmer?
- Politikere
- Myndigheder

Prioritering af målsætninger og handlingsplaner

Hans Peter gjorde status over det hidtidige arbejde med målsætninger og handlinger, som var formuleret i de fire temaer:

Samforvaltning.
Større selvjustits blandt jægere. Højere uddannelse blandt jægere’.
Jagt og brug af naturen på naturens præmisser.
Vidensbaseret forvaltning.

Hans Peter gav udtryk for, at det var nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe, for at komme videre og mere i dybden med dette arbejde. Arbejdsgruppens formål, skulle være at udarbejde et udkast, til en egentlig handlingsplan, som alle efterfølgende kunne drøfte. Der blev på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe bestående af:

Svend Elgaard
Claus Sørensen
Michael Jensen
Casper Høgeholt
Hans (NST)
Jakob Nørregaard Larsen
Tage Sørensen
Torben Smedegård
Christian Sørensen

Se præsentation

Næste skridt

Det blev besluttet at Hans Peter indkalder målsætningsgruppen til det første arbejdsgruppemøde i løbet af juni.

Hans Peter forklarede at projektets styregruppe, der består af AU og Julianelyst Aps. Styregruppen mødes en-to gange om året for at drøfte projektet og dets fremdrift. Styregruppen ser gerne gruppen udvidet med et par lokale repræsentanter fra deltagerkredsen. Følgende deltagere meldte sig til at indgå i Styregruppen:

Claus Sørensen
Flemming Møller
Carsten Eriksen

Tak for i aften

Revised 09.04.2026

Else Vihlborg Staalsen