CAN

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bæredygtig ammunition

Jagtammunition – behovet for en langsigtet bæredygtighedsstrategi i natur- og vildtforvaltningen

Der har i flere årtier været diskussioner om anvendelse af bly i hagl til jagt, til trods for stærk dokumentation for blyets miljø- og sundhedsrisici.  Både globalt og i Europa anvendes blyhagl stadig udbredt til jagt både i og udenfor vådområder. Ligeledes anvendes bly i riffelammunition, hvor der er øget dokumentation for, at bly udgør et problem. Til trods for videnskabelig dokumentation af de skadelige effekter af bly, er overgangen til alternativer meget træg. Vi bidrager med ny viden og analyserer, hvad der forårsager uviljen mod at udskifte blyet.

 

Formål

Formålet er at sikre, at komponenter og stoffer, der spredes via jagtammunition, ikke udgør en trussel for arter, økosystemer og vildtkødskonsumenter og udvikles til langsigtet at støtte jagtens bæredygtighed.

Projektbeskrivelse

Hovedtemaet vil dække spørgsmålet om jagtens bæredygtighed i lyset af blyholdig ammunition, men andre elementer, herunder spredning af plastikkomponenter inddrages. Deltemaerne omfatter:

  • Basale forhold: Bæredygtighed, identifikation af obstruktioner, vurdering af spredning (mængder/lokaliteter) af rester fra blyammunition, økonomier, lovgivning m.v.
  • Tekniske aspekter: Effektivitet, præcision af blyfri kugler, nedbrydelighed.
  • Overholdelse af blyhaglforbuddet i Danmark (compliance): Jagtaffald, opsamling af hagl på eksponerede steder, studie af konsumfugle, interview med våbenhandlere.
  • Jagtammunition som kilde til mikroplast.
  • Jagtammunition i fremtiden: Jægernes interesse, bestande og muligheder/behov for jagt/regulering, befolkningens accept og politiske forståelse, evaluering af spredning.
  • Blyfri riffelammunition: En frivillig udfasning i Danmark.
  • Træning og konkurrence: Giftighedsaspekter, teknik, økonomi, opsamling, afsmittende effekt på jagt og miljø, Olympiske Lege.

Publikationer/henvisninger:

Arnemo, J.M., Andersen, O., Stokke, S., Thomas, V.G., Krone, O., Pain D.J. & Mateo, R. Health and Environmental Risks from Lead-based Ammunition: Science Versus Socio-Politics. Ecohealth. 2016; 13(4): 618–622.

Johnson, C.K., Kelly, T.R. & Rideout, B.A. Lead in Ammunition: A Persistent Threat to Health and Conservation. EcoHealth (2013) 10: 455. doi:10.1007/s10393-013-0896-5