I protokollen kan man få et overblik over, hvad vi snakkede om på mødet, og hvad vi har lavet af aftaler. Som noget nyt forsøger vi os med at sende den ud i et andet format, som alternativ til det vanlige PDF-format.
Projektleder Hans Peter Hansen byder velkommen til mødet, der er det sidste fællesmøde, der afholdes, inden projektet formelt afsluttes. Der er på aftenens møde en håndfuld nye deltagere, der ikke har været med før. De præsenterer sig kort, inden vi fortsætter med aftenens program.
Thomas starter med at takke for den store opbakning til dispensationsjagten. Trods det korte varsel, tilmeldte lige knap 250 jægere sig til at deltage.
Kommentarer og spørgsmål:
Magnus Møller Rasmussen giver et overblik over status på afskydningsmålsætningen. Se Magnus’ præsentation.
Kommentarer og spørgsmål:
Opdeling i områder med kontaktperson:
Magnus viser i sin præsentation et kort over området der er blevet opdelt i 4, hvor hvert område har en kontaktperson. Kontaktpersonerne er ansvarlige for at indsamle data om nedlagt kronvildt i deres områder, så vi også fremover kan følge med i, hvor mange krondyr der bliver nedlagt. Man opfordres derfor til at kontakte sin kontaktperson, når man nedlægger kronvildt. Kontaktpersonerne for de 4 områder er:
Thomas Thoft Marcussen fra Danmarks Jægerforbund er med på aftenens møde for at fortælle lidt om Danmarks Jægerforbunds og Aarhus Universitets fælles projekt, ’Metoder til demografisk monitering af kronvildt’. Thomas’ præsentation kan findes her.
Lars Haugaard, Cathrine S. Dethlefsen og Hans Peter Hansen samler op på de foreløbige erfaringer fra projektet.
Lars laver en gennemgang af de foreløbige data der er blevet indsamlet i projektets løbetid. Hans præsentation kan findes her.
Hans Peter samler op på projektet, fra det første samarbejde opstod, og til i dag. Hans Peters præsentation kan findes her.
Cathrine beder alle snakke sammen ved bordene, og drøfte følgende;
Efter ca. 15 minutters snak ved bordene, samles der op bord for bord.
Arbejdsgruppen præsenterer nu deres anbefalinger i forhold til et fortsat forvaltningssamarbejde, efter projektet formelt afsluttes, hvorefter vi i fællesskab drøfter deres oplæg og interessen for at fortsætte.
17:50-21:25
Projektleder Hans Peter Hansen (HPH) byder velkommen og giver en kort præsentation af resten af holdet fra Aarhus Universitet. Udover projektleder Hans Peter Hansen, deltager også akademisk medarbejder Julie Sørensen, akademisk medarbejder Cathrine S. Dethlefsen og skov- og landskabsingeniør Lars Haugaard.
HPH præsenterer aftenens program og grundreglerne:
Herefter giver Hans Peter ordet til aftenens ordstyrer, Thomas Holst Christensen (THC) (projektdeltager og driftsleder hos Aage V. Jensen Naturfond (AVJNF) for Ovstrup Hede).
THC giver ordet videre til Jan Eriksen fra Vildtforvaltningsrådet
Efter Jan Eriksen afsluttede sin præsentation, introducerede THC Christian fra bladet Jæger, som vil skrive en artikel om aftenens møde.
THC præsenterer arbejdsgruppen, som nu skal fremlægge
(Bemærk at præsentationerne forefindes i et samlet PDF-dokument, der kan tilgås via link.)
Kaj fortæller om:
Leif fortæller om:
Holger indleder ved at fortælle om vidensopbygningen i projektet, herunder:
Ulrich fortæller om arbejdet med fremtidige målsætninger:
Vi har krav vi skal leve op til, men hvilke krav stiller I? (Henvendt myndighederne)
Lars fortæller om dataindsamlingen gennem projektet.:
Fangst af dyrene
Logning
Hvad har vi set?
Anden data
Dronetællinger: Hvordan, hvor og hvor meget?
Dyrenes færdes vs. markskader
Mulige forklaringer på hvorfor dyrene render mere ude på markene i år end sidste år:
Flere resurser
Afgrødevalg (der rystes på hovedet fra salen til spørgsmålet om, om der er ændret i afgrødevalg i år, som kan forklare ændringen)
Vind og vejr: Mere tørt i år end sidste år -> vegetation på heden har formegentligt ikke være til rådighed i år i samme omfang
Der kan også være helt andre forklaringer, men det skal undersøges nærmere
Mads fortæller om:
Som lodsejer har man noget på spil. Man har noget man gerne vil med sit areal: biodiversitet, kartofler, jagt etc. Men man kan ikke blæse og have mel i munden. Hvis vi skal arbejde med pull- og push-mekanismer for at få en bedre og mere bæredygtig forvaltning, så kræver det, at der juridisk ændres på rammerne, men det kræver også at man som lodsejer får en meget ærlig tilgang til, hvad man har på spil.
THC samler op, hvorefter HPH fortæller, at projektet kører videre efter i aften. Der er meget materiale, der stadig er under udarbejdelse. Fortæller om udfordringerne ved konkretisering af handlinger til målsætningerne.
Næste punkt på dagsordenen er gruppearbejde. HPH præsenterer de syv grupper, som hver især består af projektdeltagere samt 2 gæster udefra. Hver gruppe udpeger én ordstyrer og én skribent, og bedes drøfte:
Kommentarer fra salen
Måske en idé med et hygiejnekursus ifm. slagtning af dyrene
Kommentarer fra salen
Kommentarer fra salen
Kommentarer fra salen
Peter Sunde har aftenen igennem fulgt mødet via Teams. Han har gjort sig følgende refleksioner:
HPH: Har vi nogen redskaber i kassen, hvorved vi kan regne bæreevnen i det her område?
HPH: Hvad har man af redskaber til at kunne håndtere en situation, som vi står i nu, hvor der er for mange hinder?
HPH stiller det afsluttende spørgsmål til nogle af gæsterne udefra: Hvad tager du med herfra?
Hvornår får vi nogle redskaber, vi kan bruge?
HPH runder af for i aften. - Vi knokler alle videre!
Hans Peter Hansen (HPH) byder velkommen og præsenterer aftenens program.
I aften er der 11 deltagere med, der ikke tidligere har deltaget på et møde.
HPH fortæller kort om projektet til de nye deltagere og hvor i processen vi er. Vi nærmer os projektets afslutning, og nu skal vi til at tage stilling til, hvordan projektet kan køre videre med lokal forankring.
Dronetælling, 23. marts: 1015 krondyr.
Lars fortæller om:
HPH: Ansøgninger om reguleringstilladelser har været frustrerende for flere deltagere à Afslag, svært at få fat i NST, lang behandlingstid osv.
Karsten Lund Platz (Vildtkonsulent, Blåvandshuk) ringede til HPH: Det er ham der skal give tilladelser. Han var frustreret fordi han havde fået uforholdsvis mange ansøgninger om reguleringstilladelser herfra.
Det var meningen Karsten skulle have været her i aften og fortælle om udfordringerne, men måtte melde afbud. Han kommer til myndighedsmødet den 16. juni.
HPH fortæller om Karstens overordnede budskaber ift. ansøgning om reguleringstilladelser.
Systemet som det er nu, fungerer ikke tilstrækkeligt.
Problemstilling vi også skal forholde os til: Massiv fodring à skaber anarkistisk situation. Hinder er stærkt adfærdsstyrende for rudlerne.
HPH præsenterer beslutningsstrukturen hos Miljøministeriet, herunder organisationers (under Miljøministeriet) opbygning og opgaver. Dette er for at give et overblik over, hvorfor vi har inviteret dem vi har til myndighedsmødet.
Hvordan håndterer vi og kommer videre med vores problemstillinger?
Julie præsenterer eksempler på hvordan målsætningsrapporten er bygget op med primærmål, delmål og tilknyttede handlinger – det er et stort arbejde, stadig ’work in progress’ à når
Kommentarer: skidegodt! Det er godt at få et konkret overblik over, hvor langt I/vi er nået
Cathrine præsenterer et overblik over projektets afsluttende fase.
Gennemgang af projektets tidslinje i den afsluttende fase
Tidligere myndighedsmøder i regi af andre projekter har været en succes. Tidligere projekter har haft tydelig impact på især VFR’s arbejde
Hvad vi kan bruge myndighedsmødet til?
Det har haft en positiv effekt når så mange mennesker kan stå sammen om at formidle fælles budskaber og løsningsforslag (dermed ikke sagt, at alle behøver at være enige).
Kommentar: Hvor er vi henne i alt det her? Vi taler regulering, hinder og kalve. Vi undgår dialogen med problematikken omkring handyrene. Er det holdbart? Hvad gør vi her? Er det meningen at vi skal være et samforvaltnings-område?
Kommentar: Det med arealbegrænsningskrav, er det sideløbende til det de laver her? Her snakker vi ikke om hjorte, men om produktionsapparatet.
Opfølgende kommentar: Vi har ikke beskæftiget os med detaljer i handyrsforvaltning, men der er en problemstilling omkring samforvaltning mellem lodsejere, dyreholdere, jagt, landbrug, som først og fremmest skal løses. Men der er noget omkring handyrsforvaltning i rapporten, selv om det ikke er hovedfokus på nuværende tidspunkt.
HPH præsenterer programmet for myndighedsmødet den 16. juni, og kan findes her:
Det er jer selv (deltagere) der skal på banen og skal fortælle om hvad I oplever af problemer. Vi (AU) skal ikke stå og tale på jeres vegne.
Efter præsentationerne til mødet, skal der være nogle drøftelser mellem jer og myndighederne.
Vigtigt med en opsamling efter mødet: holde myndigheder og råd oppe på, hvad de tager med fra mødet, så de føler sig forpligtede til at handle på tingene, når de kommer hjem og skal fortsætte arbejdet
Målsætningsgruppen mødes i starten af juni for at planlægge et detaljeret program for mødet den 16. juni
Deltagerne drøfter med hinanden i grupper:
Karsten Lund Platz supplerende forslag til jagttider:
Forslag fra anden side: Mulighed for at regulere hind ved afskydning af kalv
De heldige er:
Deltagere til den første reguleringsjagt den 19. december 2022
Deltagere til den anden reguleringsjagt den 5. januar 2023
HPH runder mødet af. Tak for i aften.
Hans Peter Hansen byder velkommen. Nu tager vi hul på projektets sidste, hele år (2022) i det format det har nu. I første halvdel af 2023 skal projektet afrapporteres.
Der er nye til stede på dagens møde. Hans Peter fortæller derfor kort om projektets baggrund og udvikling, hvad det går ud på og hvem der er samarbejdspartnere.
Hans Peter præsenterer resten af projektteamet fra Aarhus Universitet (Cathrine, Lars Haugaard og de to biologer Julie og Annika) og dernæst gennemgår han aftenens program. Hans Peter gennemgår de 3 grundregler, nemlig:
Dernæst en præsentation af nye deltagere. Udover 5 deltagere, der ikke tidligere har været med på et møde, deltager Jesper Wind, journalist fra Herning Folkeblad. Jesper har fået lov at komme og dække mødet. Han siger alle endelig skal snakke frit fra leveren, og at hvis han vil citere nogen, så skal han nok tage fat i vedkommende og få det afklaret.
På mødet deltager Jakob Skrivers afløser, Thomas Holst Christensen, for første gang. Thomas har deltaget i arbejdsgruppen for handlinger og målsætninger, ligesom han var med på sidste forvaltningsjagt, men det er første gang han deltager på et af møderne. Thomas glæder sig til samarbejdet.
HP nævner at Aarhus Universitet netop har fået finansieret et nyt kronvildtforvaltningsprojekt, som skal stå på skuldrene af erfaringerne fra Ovstrup. For nogle år siden henvendte en ejendom sig og spurgte om de ikke kunne have lave noget lignende omkring deres plantage – Store Hjøllund plantage. Der er tale om et andet slags landskab. Lodsejer lægger en sum penge, og dertil har projektet fået støtte fra de ekstra jagttegnsmidler under Miljøstyrelsen. Tanken er at bruge erfaringerne fra nærværende projekt og måske fremover lave en forbindelse, et samarbejde, måske omkring de faglige ting/diskussioner. St. Hjøllund-projektet forventes at starte op i slutningen af marts.
En betingelse for dispensationen var at vi efterfølgende lavede en afrapportering til Miljøstyrelsen. Den er ved at være klar – ligger i udkast. Har nogle eksemplarer med til aftenens møde til de interesserede hvis nogen vil se. Kommentarer er også velkomne. Hans Peter beder om at man ikke cirkulerer den tekst der deles ud på mødet, fordi der mangler lidt justeringer.
Camilla Kjær der har arbejdet med foderpladsernes betydning for kronvildts adfærd, blev desværre forhindret i at komme til aftenens møde.
Lars Haugaard viser GPS-data fra jagten d. 16/12. De mærkede dyr står hos Thorsen i hele perioden fra kl. 9-12, hvor der var jagt. De bliver hvor de er og bliver aldrig involveret i jagten – sådan fortsætter det kl. 12-18 . De begynder at gå ud efter mørkets frembrud hvor der ikke kan jagtes på dem. Billede er tilsvarende hvad vi har set tidligere. De mærkede dyr har et udgangspunkt hos Thorsen. Måske har de opdaget at der er usædvanligt mange bildøre, der smækker den dag, og derfor bliver på Thorsens ejendom. (Indsæt link til Lars’ præsentation)
Der er i øjeblikket 12 kæber i fryseren hos Frey, der ikke indgår endnu.
Har kæber fra 18 voksne dyr – dyr over 2 år.
Kæber fra 16 stykker dåvildt.
Det begynder at ligne noget. Og så mangler vi som sagt 12 kæber i Freys fryser.
Thomas H.C.: Der er ikke entydig sammenhæng ml. tandslid/alder?
Lars H.: Der er generelt er en pæn sammenhæng à vi skal opstarte nyt projekt om bedømmelse af tandslid. Skal samarbejde med Danmarks Jægerforbund om at uddanne lokale til at se på tandslid som udtryk for alder = meget mere data, dog:
Cathrine præsenterer data:
Kommentar fra sal:
Karsten B. Pedersen, vedrørende eftersøg på jagten:
Spørgsmål: Hvor kommer information om skud fra?
Kommentar: Vi har aldrig set så mange skadede dyr, som i år.
Spørgsmål: Har vi skudt tilvæksten væk?
Spørgsmål: Hvor er hjortene henne? Ser I dem?
11/10 - 22
19/12 – 22
Hans Peter fortæller kort om hvad tanken med deltagerrapporten er, og hvordan den har været brugt i andre projekter. Der har været nedsat en arbejdsgruppe.
Formål: have et dokument, en rapport som gruppen i det videre arbejde kan præsentere for relevante aktører (myndigheder, politikere) med henblik på at få en mere bæredygtig forvaltning (sådan som vi i projektet definerer ‘bæredygtig’). Det har tidligere vist sig at disse deltagerrapporter har en meget positiv effekt, når det kommer til at formidle deltagernes erfaringer, oplevede problemstillinger og forslag, eksempelvis til relevante myndigheder.
Hans Peter spørger om nogen har læst det udkast til deltagerrapport, som Cathrine har sendt ud, og mange rækker hånden op.
Cathrine gennemgår hurtigt rapporten overskrift for overskrift, og så samles der op på kommentarer til sidst.
Det understreges at det er vigtigt at gruppen/deltagerne kan se sig selv i rapporten og vil stå på mål for den, fx hvis Vildtforvaltningsrådet kommer ud.
Thomas Holst Christensen fra AVJN spørger ud i den brede forsamling, om projektet har bidraget med noget, har ændret noget?
Hans Peter viser og gennemgår målsætningerne, som målsætningsarbejdsgruppen har arbejdet med. De har i målsætningsgruppen arbejdet med det målsætningshierarki som blev foreslået for et halvt års tid siden – gruppen har taget hul på hvordan man kan strukturere det på en måde så det er til at forstå, overskueligt og til at formidle videre frem.
Arbejdsgruppen får mandat til at fortsætte. Har man selv lyst til at deltage i gruppens arbejde, er man velkommen til at henvende sig til en af nedenstående.
Mail: | Telefon: | |
Bent Jensen | fam.bj@mail.dk | 40413361 |
Ulrich Hedegaard | ulrich.hedegaard@gmail.com | 21574309 |
John Hjort | johnhjort@email.dk | 23682235 |
Holger Jensen | holger.jensen@outlook.dk | 51261229 |
Karsten Pedersen | kbpedersen@mail.tele.dk | 20479542 |
Lars Søndergård | larssnep@gmail.com | 40545442 |
Kaj Jepsen | kajnjepsen@gmail.com | 20873240 |
Leif Nørgaard | mail@visgaard.dk | 25396425 |
Hans Peter Hansen (t.o.m. 2022) | hph@ecos.au.dk | 93508675 |
Thomas Holst Christensen | thc@avjf.dk | 40413361 |
Der er ingen øvrige afsluttende kommentarer.
Hans Peter Hansen bød velkommen til mødet. Der var på dagens møde 6 nye deltagere, som hver præsenterede sig kort med navn og tilhørsforhold til Ovstrup.
Via Teams fortalte Jacob Skriver, at Fonden nu har fundet en afløser for Jacob. Thomas Holst Christensen er ansat som ny driftsleder med ansvar for driften af Lille Vildmose, Gudenåengene og Ovstrup Hede.
Thomas startede i sin nye stilling den 1. november 2021, altså dagen før aftenens møde. Jacob vil stå for overlevering til Thomas.
Kaj Jepsen og Leif Nørgaard har for nyligt deltaget i to møder, hvor kronvildt og erfaringerne fra vores projekt har været i fokus.
Leif deltog i et møde arrangeret af medlemmer af SAGRO. Her var det primære fokus på kronvildt, og hvordan vi får en forvaltning af kronvildtet, der ikke skaber så mange problemer for landbruget. Muligheden for at oprette mindre forvaltningsområder, tilpasset efter områdespecifikke behov/udfordringer drøftet. Leif anslår at der deltog omkring 60-80 på mødet. Leif fortalte desuden at han er del af en nyoprettet ’Taskforce Vildt’, der skal få lodsejerne bedre involveret i problemstillingerne omkring vildtskader.
Den 26. oktober var Kaj Jepsen inviteret til at fortælle om erfaringerne fra samarbejdet omkring kronvildtet på og omkring Ovstrup Hede, ved et møde omhandlende kronvildtforvaltning omkring Nørre. Feldborg Plantage. Mødet var arrangeret af fem lokale landboforeninger og SAGRO. Der var i alt inviteret 30 lokale lodsejere, hvoraf 27 deltog. Det var tydeligt for Kaj at vi i projektet er kommet langt, sammenlignet med dem der deltog i mødet. Men det er positivt at der nu er taget et initiativ omkring forvaltningen af kronvildtet på Nørre. Feldborg plantage. Det kan også tænkes at danne basis for et fremtidigt samarbejde med vores projekt.
Per Rytter fortalte, at der har været kørt en intensiv, lokal kampagne i tiden op til den dispenserede fælles forvaltningsjagt den 11. oktober. Kampagnen var en succes, i og med at den blev hentet ned over 600 gange inden for fokusområdet. Desværre kunne Per konstatere, at kun meget få endnu har brugt den til at indberette nedlagt kronvildt på dispensationsjagten. Der er i alt kommet fire indberetninger på dagen.
Per opfordrer til, at man gør sig fortrolig med appen i god tid, inden man skal bruge den. Per var selv til stede på paraden den 11. oktober, hvor han tilbød assistance til at få indberettet dyr via appen. Det var dog ikke muligt for Per at følge med, da der begyndte at komme mange dyr ind på paradepladsen.
Camilla Kjær har netop afleveret speciale om effekten af fodring på krondyrenes adfærd på og omkring Ovstrup Hede. Hun skal senere i november forsvare sit speciale, men gav en kort opsummering af hendes resultater.
Det er tydeligt ud fra Camillas data, at dyrenes adfærd i høj grad påvirkes af foderstationerne i området, og, mere overraskende, at dette også gør sig gældende om sommeren. Camilla deltog i september i en konference i Ungarn, hvor hun præsenterede sit forsøg. Hun fortæller, at der var stor interesse for det.
Camilla Kjær deltager på vores næste møde, når hun har forsvaret sit speciale. Her vil hun redegøre mere detaljeret for hendes resultater. Camilla siger endnu engang tusind tak til alle deltagere, der har hjulpet hende ved at give placeringer på deres foderstationer, og dermed har muliggjort hendes forsøg.
Hans Peter gav en opdatering i forhold til lovforslaget om arealkrav, som siden sidste møde er blevet taget af lovprogrammet for i år. Dette er sket af hensyn til regeringens ønske om at skære ned i antallet af lovforslag. Forslaget er udsat på og vil tidligst blive genfremstillet om et år. Jacob Skriver udtrykker sin ærgrelse over, at man har valgt at tage forslaget af programmet, da problemet med for få ældre kronhjorte består.
Hans Peter berettede, at man i arbejdsgruppen for målsætninger og handlinger også drøftede udsættelsen af lovforslaget på deres sidste møde. Her var der enighed om, at det ikke skal have en negativ effekt på vores arbejde hen mod en samforvaltning, men at det tværtimod kan være en mulighed for, at vi virkelig kan vise vores berettigelse, hvis vi formår at komme i mål med projektet. Vi vil så være klædt endnu bedre på, når lovforslaget genfremstilles.
Holger Jensen inviterer i forlængelse af det droppede arealkrav til at tænke i alternativer – kan vi eksempelvis selv vedtage en sprossefredning lokalt? Det drøftes i plenum, og Cathrine skriver noter ned i stikordsform på vægaviserne. Herunder listes de forskellige input i punktform.
Cathrine gennemgik de foreløbige tal for nedlagte dyr på jagten d. 11. oktober.
Der blev i alt indberettet 4 dyr via appen; 2 kalve og 2 hinder.
På paraden var der i alt 24 dyr: 14 kalve og 9 hinder. Der blev talt i alt 24 dyr på paraden, men én havde sneget sig væk, inden vi kunne nå at veje den. Der blev taget kæber ud af hinderne.
I alt har vi 28 dyr indberettet direkte til os i den ’officielle tilbagemeldingsprocedure’. Dertil ved vi, at der er et par dyr ekstra, så der som minimum er nedlagt 30 dyr. Der er stadig nogle, der mangler at indberette dyr, og vi vil muligvis følge op på de sidste, i forbindelse med afrapportering til Miljøstyrelsen i december.
Lars Haugaard præsenterede GPS-data fra de mærkede dyr i forbindelse med jagten. Som sædvanligt sættes halsbåndene til at logge oftere før, under og efter en fællesjagt. Ved jagten den 11. oktober finder de mærkede dyr hurtigt ind på Thorsens arealer, hvor de bliver i hele tidsrummet for jagten. De står i en rum tid og sikrer, altså ligger stille og er belastede.
Omvendt kan vi se, at når Thorsen afholder jagt, går dyrene den anden vej, ind på heden. Vi får mulighed for at se flere data, når halsbåndene dropper om ca. halvandet år.
I forhold til fyrværkeriet, der blev observeret af flere omkring kl. 4 om natten forud for jagten (og som desuden er bekræftet med, at Tom har fundet emballagen/fyrværkeriet efterfølgende), kan Lars ikke se nogle reaktioner på de mærkede dyr
Lars mindede alle om, at man meget gerne må få indleveret flere kæber i Freys fryser. Vi har brug for et større grundlag, når vi skal til at analysere på data.
Jacob Skriver har snakket med Thorsen, der afholdt jagt den 26. oktober. Her blev der nedlagt 17 dyr i alt. Thorsen går efter de små og svage dyr, og gennemsnitsvægten var på omtrent 30 kg. brækket vægt.
Med afsæt i observationer, vægt fra kalvene på paraden og Thorsens udtag, tyder noget på, at kalvene bliver mindre. Kalvevægten er en vigtig indikator for bestandens sundhed og overlevelsesmuligheder.
Siden vores sidste fælles møde har der været afholdt møder i begge arbejdsgrupper, som arbejder henholdsvis med deltagerrapporten og med udmøntningen af målsætninger og handlinger. Cathrine og Hans Peter giver en opdatering fra hver deres gruppe.
Arbejdsgruppen havde møde d. 25. oktober, hjemme hos Søren Christensen. Gruppen består af Søren Christensen, Leif Nørgaard, Holger Jensen, Kaj Jepsen, John Hjort og Cathrine Schrøder.
På mødet gav alle feedback til det skriftlige udkast, som Cathrine har udarbejdet i samarbejde med Hans Peter. Cathrine præsenterede de centrale ændringsforslag, som gruppen drøftede. Se præsentationen her.
Næste skridt er, at vi sender den opdaterede rapport til grafisk værksted på Aarhus Universitet, og den vil så blive rundsendt til alle deltagere i opsat udgave til en endelig kommentering, og efterfølgende vil vi tage stilling til, om vi kan godkende rapporten på næste møde, i starten af februar 2022.
Arbejdsgruppen for målsætninger og handlinger har ligeledes holdt møde, d. 14. oktober. Gruppen består af Bent Jensen, Ulrich Hedegaard, John Hjort, Leif Nørgård, Holger Jensen, Karsten Pedersen, Lars Søndergård, Kaj Jepsen, Jacob Skriver (bliver gradvist afløst af Thomas Holst Christensen) og Hans Peter Hansen.
Hans Peter præsenterer et referat fra gruppens møde. Se præsentationen her.
Det er gruppens ambition at have et udkast til en handlingsplan klar til at præsenterer for resten af deltagerne på vores næste møde, i starten af februar 2022.
Kommentarer:
Velkomst og præsentation udsættes midlertidigt pga. forsinkelsen, da Jacob Skriver skal nå at være med online under punktet om dispensationsjagten den 11. oktober.
Jacob Skriver indleder med at fortælle om sit nye job som skovfoged og skytte i Jægersborg Dyrehave. Jacob understregede at hans jobskifte ikke overordnet får nogen betydning for fondens deltagelse i projektet. Jacob har, indtil en ny driftsleder er blevet indkørt i stillingen, fortsat et engagement ved Fonden som konsulent. Dette engagement indbefatter en dag om ugen frem til næste sommer.
Jacob ved ikke hvornår Fonden har en ny driftsleder på plads, men måske 1. november.
Jacob vil gerne tilbyde at lave parole og afmelding (parade) for de kommende to fællesjagter.
På mødet i juni blev det drøftet, hvorvidt vi kunne nå at søge en dispensation til at afholde den første fællesjagt tidligere end normalt. Dette ud fra et ønske om at få et større udtag og mindre stressede dyr. I første omgang afviste Hans Peter at det kunne nås, men sendte efter mødet alligevel en dispensationsansøgning. Denne blev efter at have været i høring i den Nationale Hjortevildtsgruppe imødekommet.
Skal man også registrere hvor dyrene er nedlagt?
Alle der registrerer sig til dispensationsjagt burde hente appen. Måske det skal skrives i annoncen, og når de tilmelder sig til jagten, så modtager de en formular med information om at de skal melde og registrere sig i den app også.
Hvor mange er med på mødet i dag, som er med på jagt? Hvordan finder de, som ikke er med på mødet, ud af det?
Hvad med dem som er ”lige på kanten” (geografisk) af det skitserede, afgrænsede dispensationsområde. Skal vi have fokus på at få dem med? Er det ud fra devisen ”jo flere, jo bedre”?
Hvad gør man den 11/10, hvis en udenfor området skyder en hind? Hvad skal jeg som nabo gøre, hvis jeg opdager det? Skal det ind over AU?
Nu går vi et skridt tilbage til det punkt vi sprang over: velkomst og præsentation af nye folk.
Der er 6 nye deltagere til mødet, der hver især præsenterer sig med navn, hvem de er og hvordan de har hørt om projektet.
Til mødet er også en ekstra medhjælper, biolog Annika Skarðsá Jeppesen, som i aften vil stå for at tage noter til protokollen.
For de første dyr, der blev mærket i 2019, er halsbåndene droppet (hoppet af) planmæssigt i første uge i september.
Et halsbånd drillede kort efter det i sin tid var sat på, men Lars havde fornemmelse af det loggede alligevel. Lars har dog ikke kunnet finde det selvom han har lyttet efter det.
Et af de mærkede dyr er gået mod Arnborg - gået længere sydpå, er nu ved Hesselvig plantage
Lars har fået adskillige henvendelser om hvorvidt de har været i gang med at mærke spidshjort, for der er blev set en med både halsbånd og opsats. Lars var efterfølgende ude at sætte en masse kameraer op i det område. Han har fået billeder/film af den (se foto) – den ligner et hundyr, der er ingen kropstegn for det modsatte. Passer desuden fint et hindhalsbånd – så hvis det er spidshjort er det en ualmindelig en. Lars lader halsbånd sidde på, for måske det er en hind med hormonel forstyrrelse.
Halsbånd bliver omprogrammeret til jagt – når vi ved der bliver forstyrrelse som fx jagt, så vil de fra to dage før begynde at logge med 5 minutters intervaller, det gøres også over jagten og så til to dage efter. Det er for at følge dyrenes adfærd tæt.
Kæber: Det er vigtigt at få dem skåret ud og fragtet ned til Frej med dato, sted og vægt. Er det besværligt at selv at skære kæben ud kan man skære hovedet af og dumpe det i fryseren hos Frej. Så tager AU sig af kæberne, hvis man ikke selv vil.
Hans Peter: Dataindsamling er blevet bedre fra sæson til sæson, men synes vi skal blive bedre denne gang. Vi skal have registreret ALT.
Spørgsmål
Ønskes der kun kæber fra hind eller også kalve?
Har I indtryk af hvor mange dyr der er blevet skudt?
Projektets styregruppe består af repræsentanter fra Aarhus Universitet (Hans Peter Hansen, Lars Haugaard, Cathrine Schrøder og Peter Sunde) og fra Aage V. Jensen (Jacob Skriver og vicedirektør Jacob Palsgaard), og nu også to repræsentanter fra projektgruppen, et forslag som blev stillet under interviewundersøgelsen.
Deltager-repræsentanterne John Hjort og Leif Nørgaard blev valgt i forbindelse med mødet i juni måned.
John og Leif deltog d. 24. august i deres første styregruppemøde på Jagtslottet på Kalø, de fortæller at det var et godt og informativt møde, og at der intet var fejet under gulvtæppet. De fleste informationer var nogle, de allerede havde fået via projektet.
John og Leif havde kommentarer med på mødet, som de følte blev taget i betragtning.
Hans Peter istemmer at han synes det var et godt møde, og at det bidrog med noget ekstra at Leif og John deltog à gav dybere diskussioner, sammenlignet med tidligere møder.
Hans Peter pointerer, at det nu også betyder at de andre deltagere kan gå til John eller Leif hvis de har noget på hjerte. Deres kontaktinformationer kan findes til sidst i protokollen.
Spørgsmål: Hvad gør man med nødstedte dyr?
Eksempel med anskudt kronhjort – hvad gør man?
En deltager fortæller at han en dag aflivede en anskudt hjort, der var blevet anskudt 6 dage tidligere. Spørgsmålet er derfor: ”Kan man lave et forum hvor man kan sige ”Jeg har fundet en hjort, hvem er ejermanden til den?”
Deltagerrapporterne er et forsøg på at lave en beskrivelse af de problemstillinger, der er blevet behandlet i projektet, samt af den viden der er blevet genereret, men fra jeres/deltagernes eget perspektiv. I denne sammenhæng er vi jeres sekretærer. Vi skriver ikke hvad vi synes, men gennemgår protokollerne fra alle møderne; hvad er er kommet op, forslag, modsætninger, etc. Tanken er, at når I kigger på det, så skal det svare til det I har oplevet. Tanken er at det er jeres produkt. Meningen med rapporten er ikke, at alle skal være enige – den må gerne rumme modsatrettede holdninger, så længe vi kan genkende forløbet.
Cathrine efterspørger til sidst at flere melder sig til at gennemgå rapporten, og foreslår at mødes indenfor 2-3 uger, så arbejdsgruppen kan nå at læse det.
Hidtil har arbejdsgruppen bestået af Kaj, John og Holger. Leif og Søren melder sig også til gruppen (liste over arbejdsgrupper fremgår til sidst i protokollen).
Hans Peter fortæller om den nye nationale forvaltningslov, og fremviser slideshow.
Han fortæller at der er et lovforslag i høring, og gennemgår nogle af delene.
Det der er på bordet lige nu, anbefalet af Vildtforvaltningsrådets Hjortevildtgruppe, er, at der kommer en begrænsning på 1 hjort (over spidshjort) pr. påbegyndt 100 hektar, og 1 dåhjort (over stanghjort?) pr. påbegyndt 50 hektar.
Hans Peter stiller spørgsmålet: Skal vi/I søge om at blive del af et nationalt forsøgsområde?
Det er en drøftelse, som der hermed opfordres til.
Hvordan kan det motiveres?
Hans Peter lægger nu op til en halv times summen: Skal vi forsøge at blive en del af et nationalt forsøgsområde?
Deltagerne opdeles i grupper, alt efter hvad de primært opfatter sig som, dvs.: jæger, lodsejer og begge dele.
Grupperne bedes drøfte:
a. Fordele / ulemper ved at blive et forsøgsområde?
b. Kan vi bruge nogle af Mads’ forslag?
c. Hvad kan vi ”tilbyde” den nationale forvaltning?
Gruppen havde opdelt sig i to, deres kommentarer er derfor opdelt.
Gruppe 1:
Gruppe 2:
Hans Peter pointerer, til alle grupperne, at det vil være strategisk klogt at kunne byde ind med områder hvor vi har defineret at ”her må dyrene gerne være”. Det genererer nemlig skepsis hvis man kun vil have noget, uden samtidig at ville tilbyde noget. De forskellige zoner skal markeres på et kort.
En deltager ejer noget paragraf 3 jord og har søgt Herning kommune om han måtte gøre det attraktivt for hjortevildt, men det fik han afslag på.
En deltager havde set en fjernsynsudsendelse, om nogen der i deres majsmark havde lavet korridorer med vildtlager foder, hvor dyrene gerne måtte gå. Det virkede. Ser potentiale i, at man derfor samarbejder i et stort område, hvor man lavede fælles korridorer hvor de fik adgang til marker de gerne må være.
Korridorer skal være virkelig attraktive, for ellers gider krondyrene ikke gå der. De vælger fx spisekartofler over melkartofler.
En deltager har 50 hektar indhegnet. Der er en grusvej ind og 5 indgange. Hvis man sørger for at have vandhul, hvis dyr kommer ind, så bliver de der. Vedkommende har 10% af sin jord, hvor der gerne må være dyr.
Hans Peter pointerer, at såfremt vi skal være forsøgsområde og i det hele taget skal kunne finde et fælles fodslag i forvaltning, så skal vi formulere nogle klare aftaler, der skrives ned.
Hans Peter præsenterer dertil slides med forslag til, hvad man her og nu kan forpligte sig til hhv. som lodsejer og som jæger.
A: Hvad forpligter man sig til som lodsejer? Se slides.
Hans Peter spørger om noget ved det han præsenterer, er kontroversielt?
B: Hvad forpligter man sig til som jæger. Se slides.
Spørgsmål fra deltager
Kommentar
Kommentar og bemærkninger
Når man sender sit dyr til slagtning, kan man bare bede om at få underkæben med retur. Så er man ovre det problem.
Bemærkninger
Spørgsmål:
Hvad er argumentet for de 14 dage? Er det taget ud af luften?
Hans Peter understreger, at han blot har skrevet den praksis, som der er nu, ned på et stykke papir. Han spørger derefter til om og hvad der mangler? Både kortsigtet, og for den kommende jagtsæson? Og langsigtet, hvis det ønskes at fortsætte som projektområde? Er der mere der skal med?
Hans Peter spørger til om det fungerer fint, at protokollen lægges på nettet i stedet for at blive sendt rundt.
Lodtrækning til at være med på jagten på heden d. 19. november. Dem som er udtrukket til jagten den 11/10, deltager ikke i lodtrækningen.
Alle andre, der gerne vil være med, skriver sit navn på en seddel som puttes i skål.
Ved lodtrækning går pladserne til:
Karsten Ibsen
Eigil Andersen
Ulrich Hedegaard
Søren Würtz
Jonas Høegh
Mike Olsen
Aftenens møde er ved at være nået til vejs ende.
På falderebet spørges ind til de dødfundne kalve. Vedkommende har selv fundet en, og har hørt om flere der har fundet døde kalve i år. Spørger til hvorfor det kan være.
Det blev sidste ord på mødet.
Vi takker for godt fremmøde og konstruktiv deltagelse.
På gensyn
Målsætninger
Deltagerrapport
Kontaktinformation på deltagerrepræsentanter i styregruppen:
Leif Nørgaard
25396425
John Hjort
Tlf. 23682235
Genopfriskning af baggrund og præmis for projektet: Hvorfor projektet og for hvem?
Hans Peter genopfrisker, dels baggrunden for projektet, dels de ambitioner og målsætninger vi sammen forsøger at løfte igennem projektet. Hans Peter understreger, at vi har en fælles udfordring, som vi skal løfte og tage ansvar for, hvis vi skal nå nærmere en bæredygtig, frivillig forvaltning af kronvildtet på og omkring Ovstrup hede.
Der gives en opdatering på de aktiviteter der er gennemført siden vi sidst kunne forsamles, herunder resultaterne fra dronetælling, GPS og mærkning, Camillas Kjærs specialeprojekt og den i løbet af vinteren gennemførte interviewundersøgelsen.
Lars Haugaard gennemgår resultaterne af dronetællingerne, foretaget af Claus Lunde Pedersen og Lars henholdsvis den 12. februar 2021 og igen den 26. marts 2021.
Lars understreger, at de talte dyr primært er kalve og hundyr, hvilket vil sige, at der er et ukendt antal hjorte, der ikke var i området på de to datoer, som kommer ”oveni” de talte dyr.
Der planlægges en drone-tælling igen i 2022.
I februar og marts måned, fik vi mærket i alt 9 dyr med GPS-halsbånd. Én hind døde kort efter mærkning. Der blev altså effektivt mærket 8 dyr, og dermed er det ikke planen at mærke flere i projektet.
Camilla præsenterer de foreløbige resultater af hendes specialeprojekt om fodring, og hvordan fodring påvirker dyrenes adfærd. Det fremgår tydeligt ud fra de indsamlede data, at dyrenes adfærd i høj grad er styret af foderpladserne. Camilla har siden mødet i Vildbjerg d. 24. juni opdateret data og resultater.
I et forsøg på at holde gang i projektet under Corona-nedlukningen, gennemførte Hans Peter og Cathrine en større interviewundersøgelse i februar-april 2021. Fokus var primært på, hvorvidt det kan lade sig gøre at indgå en form for frivillig forvaltningsaftale.
Helt overordnet kan vi på baggrund af undersøgelsen konstatere, at der er meget bred enighed om, at en aftale er nødvendig, samt at langt de fleste også tror på, at det rent faktisk kan lade sig gøre.
Udover at fokusere på mulighederne for at indgå en aftale, var en del af spørgsmålene formuleret med projektevaluering for øje. Her kom det frem, at der var nogle ting i forhold til blandt andet kommunikation, vi kan gøre bedre fremover. Vi har forsøgt at stramme op i forhold til den feedback vi har fået omkring kommunikation.
I forbindelse med interviewundersøgelsen blev der stillet forslag om at lade repræsentanter fra deltagergruppen deltage i styregruppemøderne. Styregruppemøderne afholdes typisk 1-2 gange årligt. På møderne deltager projekt-teamet fra Aarhus Universitet, samt repræsentanter fra Aage V. Jensen Fonden, med henblik på at give fonden en opdatering på projektforløbet. Der var i styregruppen støtte til at inkludere en eller to repræsentanter fra deltagergruppen i de kommende møder. Vi samler op på dette punkt, under ”Opsamling og næste skridt”.
Hans Peter gav en kort status på arbejdet i den nationale kronvildtforvaltning, herunder at:
Mads Flinterup (tidligere hjortevildt ekspert i Danmarks Jægerforbund og nu Klima- og Biodiversitetschef i Hedeselskabet) var inviteret for at skitsere nogle principper for en fælles forvaltning omkring Ovstrup hede.
Mads anbefalede en forvaltning der er orienteret omkring en klar målsætning for, hvad vi vil opnå. Følgende listes centrale punkter fra Mads’ oplæg.
Klik herunder for at se anvendt præsentation (delt i 5 pga. størrelsen)
Spørgsmålene handlede meget om hegning og om viljen og opbakningen til, at vi skal i gang med at afprøve alternative strategier så hurtigt som muligt.
Med afsæt i den overordnede målsætning ”At minimere de økonomiske tab som følge af afgrødeskader forårsaget af kronvildtet og sikre at forstyrrelsen af kronvildtet sker koordineret”, opdelte vi deltagerne i tre grupper. En gruppe for dem, der primært opfatter sig som jægere, en gruppe for dem der primært opfatter sig som landmænd, og en gruppe for dem, der ser sig som begge dele, altså en blandet jæger/landmand-gruppe. Arbejdet i grupperne blev faciliteret og dokumenteret af projektteamet fra AU. Med afsæt i den overordnede målsætning, samt med afsæt i den antagelse, at der findes tre ’håndtag’, som vi kan påvirke med via mere viden, blev deltagerne bedt om at definere mål, delmål og handlinger. De tre ’håndtag’ er:
Supplerende noter:
Supplerende noter:
Supplerende noter:
Er der interesse for at udpege repræsentanter til styregruppen?
Leif og John deltog d. 24. august i styregruppemøde på Jagtslottet ved Kalø.
Hvem vil give feedback på deltagerrapporten?
I starten af september rundsendes deltagerrapporten i første udkast. Der er behov for nogle stykker, der forpligter sig til at give feedback på rapporten.
Datoer for jagt
Datoerne for fællesjagterne fastsættes til:
(Vi afventer svar på en dispensationsansøgning til at afholde den første jagt den 11. oktober frem for den 29. oktober. Vi skriver ud, så snart vi ved noget.)
Næste møde:
