CAN

Aarhus Universitets segl

Vejledninger

For at kunne beskrive samt overvåge kronvildtbestanden omkring Ovstrup indsamles detaljerede oplysninger på nedlagt kronvildt i området igennem projektets 3 år, det vil sige jagtsæsonerne 2018/19, 19/20 samt 20/21. Oplysningerne er vigtige for at kunne sige noget om bestandens størrelse, køns – og alderssammensætning, sundhed mm, og vi skal gerne have data på så stor en andel af det nedlagte som muligt.

Informationerne om de nedlagte dyr indberettes af jægerne i mobilappen Jäger. Appen er gratis for alle at anvende og udviklet af firmaet med samme navn.

For at kunne fastsætte alder på nedlagte dyr skal vi have kæberne ind fra alle dyr over to år med henblik på aldersfastsættelse ved hjælp af tandsnit.

Indtil 2 års alderen kan man fastslå alderen på baggrund af tandudvikling – hvordan kan du se her.

Har du brug for lidt vejledning i hvordan man udtager kæben – så se her.

Til hjælp for kæbeindsamlingen er der opsat en fryser hos Frey Pedersen, Sejlsigvej 8, Ørre (står i carport), og her er man velkommen til at aflevere kæberne fra de nedlagte krondyr.

Husk at udfylde følgeseddel – kan downloades her.

Frey Pedersen har også været så venlig at tilbyde, at man – efter aftale – kan komme forbi og veje sine dyr hos ham. Freys telefonnummer er: 20722109. Vejningen sker i opbrækket tilstand. For dyr over to år noteres vægt på følgeseddel til kæben, under 2 år kan du indsende vejedata på e-mail til Lars Haugaard på laha@bios.au.dk. Husk ligeledes her, at oplyse navn, dato og lokalitet sammen med angivelsen af vægten samt om der er tale om kalv/smaldyr samt køn.


Foto: Hans Peter Hansen