CAN

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyhedsbrev for projektgruppen

Nyt fra ’Kronvildt, viden, værdier og værktøjer’

Da vi kun har været i stand til at mødes én gang i 2020, har vores kommunikation været begrænset til e-mails. Nogle gange har vi udsendt e-mails med vedhæftede dokumenter, med diverse opdateringer. Vi har imidlertid opdaget, at mange ikke får læst de vedhæftede filer. Forhåbentlig åbnes der snart op, sådan at vi igen kan mødes. Der er dog sket så mange ting, som vi gerne vil orientere om, at vi ikke kan vente på at vi mødes. Vi prøver derfor – med dette nyhedsbrev – at kommunikere opdateringerne ud på en lidt anden, og forhåbentlig sjovere måde. God læselyst.

  • Af Hans Peter Hansen og Cathrine Schrøder

Marts 2021: Nyhedsbrev for ’Kronvildt, viden, værdier og værktøjer’

GPS-mærkning

GPS-mærkningerne var sidste år påvirket af, at det på grund af den meget milde vinter var svært at få krondyrene ind under nettene. I år har GPS-mærkningerne været påvirket af Corona-restriktionerne. På Aarhus Universitet var det nødvendigt at få afklaret retningslinjerne for feltarbejdet, inden vi igen kunne påbegynde at GPS-mærke kronvildt. Disse retningslinjer kom i februar og medførte desværre, at vi ikke fik lov at bruge frivillige til fangsten.

Uge 8 2021 blev afsæt til mærkningsforsøg, og jeg fik mobiliseret et hold bestående af folk fra Aarhus Universitet, dyrlæge Monica Lønborg Frederiksen og chefdyrlæge Carsten Grøndahl fra Københavns Zoo. Det lykkedes at få GPS-mærket 4 hinder. Desuden blev 3 kalve øremærket, men desværre mistede vi i dagene efter to af kalvene. Monica obducerede kalvene og konstaterede, at de formentlig var blevet ramt af det, som hedder ’White Muscle Disease’. Det er en stressreaktion, som, kombineret med et lavt selen niveau, på den fri vildtbane, især er kendt fra håndtering af dåvildt. Fremadrettet vil vi tage højde for dette, når vi håndterer kronkalve.

Fredag den 21. marts gennemførte vi endnu et fangstforsøg. Denne gang fik vi GPS-mærket fem dyr. Den ene af de fem døde nogle dage senere. En obduktion viste, at den havde en lungeblødning, og jeg er nu ved at undersøge det billedmateriale vi har, for at se om den blev sparket eller på anden måde blev skadet under selve fangstprocessen.

Jeg har et særligt øje på de nymærkede dyr i en til to uger efter mærkningen for at sikre, at de har det godt. Det er endnu for tidligt at konkludere, at de øvrige dyr er kommet godt igennem fangsten, men i skrevne stund går der i alt 13 GPS-mærkede dyr rundt i området. De nymærkede dyr vil i månedsoversigten være markeret som trekanter. Alle de nye halsbånd er desuden, efter forslag fra Lars Søndergaard, farvemarkeret med specialmaling, der forhåbentlig ikke bliver slidt bort. På sigt er det planen at anvende farvet krympeflex til farvemarkeringen, men den metode afventer teknisk ok fra producenten, da der ligger antenner mm i halsbåndsdelen.

Det er allerede nu muligt at se positioner på de dyr, der blev mærket i uge 8. Oversigterne findes på Positionsoversigter (au.dk).

Illustration / Foto Mads Flinterup
Registrering af hind og montering af GPS-halsbånd. / Foto Mads Flinterup
Illustration / Foto Mads Flinterup
Veterinær Monica Lønborg Frederiksen og Lars Haugaard (tv) med fangstholdet. / Foto Mads Flinterup
Illustration / Foto Mads Flinterup
Hind slippes. / Foto Mads Flinterup
  • Af Lars Haugaard

Dronetælling

Fredag d. 12. februar gennemførte Lars Haugaard og jeg den første testoverflyvning med termisk kamera af Ovstrup hede og området omkring. Jeg har efterfølgende talt dyrene fra de mange billeder og nåede frem til, at der var fotograferet 51 dådyr og 406 krondyr. Der er stadig lidt arbejde med billederne, hvorfor optællingen indtil videre er et estimat. Der er fx en smule usikkerhed i de områder med meget tæt nåleskov, da nålene blokerer for varmeudstrålingen.

Det er planen at gennemføre en ny og grundigere overflyvning igen fredag den 26. marts. De to overflyvninger vil formentlig give en indikation på, hvor mange dyr der står i området her i marts.

Dronefoto Ovstrup hede. / Foto Claus Lunde Pedersen
Dronefoto Ovstrup hede. / Foto Claus Lunde Pedersen
Termisk farvefoto af rudel Ovstrup hede. / Foto Claus Lunde Pedersen
Termisk farvefoto af rudel Ovstrup hede. / Foto Claus Lunde Pedersen
Dronefoto /Claus Lunde Pedersen
Dronefoto af krondyr under træer Ovstrup hede. Foto Claus Lunde Pedersen
Dronefoto /Claus Lunde Pedersen
Termisk sort/hvid foto af krondyr i skov Ovstrup hede. / Foto Claus Lunde Pedersen
Dronefoto /Claus Lunde Pedersen
Termisk sort/hvid foto af krondyr Ovstrup hede. / Foto Claus Lunde Pedersen

Dronefoto /Claus Lunde Pedersen
Termisk sort/hvid foto af krondyr Ovstrup hede. / Foto Claus Lunde Pedersen
  • Af Claus Lunde Pedersen

Speciale om fodring og adfærd

Som jeg tidligere har skrevet til jer, er jeg i gang med at undersøge kronvildtets valg af habitater i Ovstrup-området. Jeg ser i den forbindelse på, hvordan fodring påvirker kronvildtets adfærd. Takket været den gode kontakt jeg har haft med flere af jer, er jeg kommet rigtigt godt i gang. Mange tak for det!

Ved brug af data fra de GPS-mærkede dyr og placeringen af foderstationer undersøger jeg, hvor meget tid dyrene bruger i de forskellige områder, og hvordan de bevæger sig omkring foderstationerne. For at supplere GPS-dataene laver jeg også en såkaldt ’pellet’-tælling, dvs. en optælling af ekskrementer omkring foderstationerne. Dette giver en god indikation af dyrenes tidsforbrug ved de enkelte foderstationer.

Den kommende tid vil gå med at bearbejde alle data, der er kommet ind, og jeg regner med, at min specialerapport er færdig omkring den 1. november 2021. Rapporten vil blive tilgængelig for alle, ligesom jeg naturligvis gerne vil komme ud og fortælle om resultaterne. Hvis der nogle der har spørgsmål, kan jeg kontaktes på telefon 26273071, eller på e-mail på kjaercamilla@hotmail.com

Illustration / Foto: Camilla Kjær
Fra foderstationen vælges der 2-3 retninger hvor der tælles pellet groups ud på en afstand af 500 meter. Ringen bliver kastet tilfældig for hver tiende meter, hvorefter pellet groups indenfor ringen tælles. Antal af kast øges med afstanden. Maximalt antal kast pr. Retning er 150. / Foto: Camilla Kjær
  • Af Camilla Kjær

Faldvildt

Der er gjort flere fund af faldvildt i løbet af vinteren - på og omkring Ovstrup hede. Bl.a. har Erling Moesgaard fundet flere døde kronkalve. Det er interessant, hvad der er dødsårsagen. Aarhus Universitet laver ikke faldvildtundersøgelser, men det gør Center for Diagnostik DTU i Lyngby og Aalborg Universitet. Begge institutioner indgår i det danske faldvildt-beredskab. På hjemmesiden Undersøgelse af faldvildt - Vildtsundhed.dk kan man finde en vejledning i, hvad man gør, når man finder døde dyr i naturen.

Som udgangspunkt skal man sende større dyr til Center for Diagnostik ved DTU i Lyngby, men det siger sig selv, at det jo ikke let at sende en død kronkalv med posten. Jeg har derfor været i kontakt med seniorforsker Sussie Pagh, som er en af de ansvarlige ved Aalborg Universitet for faldvildt-undersøgelserne. Sussie Pagh svarer, at hvis man har mod på selv at tage de nødvendige prøver, så kan man fryse dem ned og evt. aflevere dem hos den nærmeste Naturstyrelse, hvor prøver jævnligt afhentes. Det vigtigste er at gemme hovedet, samt lunge og lever. Desuden en afføringsprøve fra endetarmen. Så udfyldes den blanket, der hedder ’Indsendelsesblanket til faldvildt’, som man finder på Undersøgelse af faldvildt - Vildtsundhed.dk.

Hvis man finder selvdøde krondyr eller dådyr, vil jeg foreslå, at man kontakter Sussie Pagh på telefon 51292292 eller på e-mail: sup@bio.aau.dk.

Dødfunden kronkalv marts 2021. / Foto Erling Moesgaard
Dødfunden kronkalv marts 2021. / Foto Erling Moesgaard
  • Af Hans Peter Hansen

Interviewundersøgelse

I uge 8 påbegyndte vi den tidligere annoncerede interviewundersøgelse. Da projektet er hårdt ramt af forsamlingsforbuddet, besluttede vi at gennemføre en interviewrunde blandt samtlige deltagere i projektet. Formålet med interviewrunden er at evaluere det hidtidige projektforløb samt at undersøge hver enkelt deltagers vurdering, dels af de problemstillinger, der har været rejst i projektet, dels mulighederne for at skabe en eller anden form for en bedre og mere bæredygtig samforvaltning.

I skrevne stund har vi interviewet ca. 30 deltagere. Det er os – Cathrine og Hans Peter – som I jo kender fra møderne, der har ansvaret for interviewarbejdet. Til den praktiske gennemførelse får vi hjælp af en studerende, Rune Bak. Ambitionen er, at vi når op på ca. 40 interviews. Alle stilles nogenlunde de samme spørgsmål. Når vi har interviewet alle, følger et stort arbejde med at skrive besvarelserne ind i en tabel i anonymiseret form og analysere materialet. Det er ambitionen at vi kan præsentere resultaterne for jer, når vi igen får mulighed for at mødes i samlet flok. Nogle af de ting, der er kommet frem i interviewarbejdet, vil vi dog allerede nu respondere på. Det gælder konkrete spørgsmål, som er blevet rejst, samt nogle af de ting vi har konstateret omkring kommunikationen i projektet. (Se overskrifterne Kommunikation, Projektforlængelse og Hegning på Fondens Areal).

Afslutningsvis skal det siges, at alle har taget godt imod os og bidraget med tid og med værdifulde og interessante besvarelser. Tak. De af jer, som ikke har hørt noget fra os endnu, kan regne med at blive kontaktet inden for de kommende uger. Der er en del, som vi ikke har telefonnumre på. Dem forsøger vi at nå via e-mail, så derfor en opfordring til at tjekke din mail en ekstra gang, hvis du ikke allerede har talt med en af os. Vi forventer, at vi har gennemført alle interview i starten af april.

Du er meget velkommen til at tage kontakt til enten Cathrine eller Hans Peter, hvis du har spørgsmål i forhold til samtalerne, eller hvis du endnu ikke er blevet kontaktet.

Interviewsituation / Foto: Hans Peter Hansen
Interviewsituation / Foto: Hans Peter Hansen
  • Af Hans Peter Hansen og Cathrine Schrøder

Kommunikation

I forbindelse med vores samtaler blev det hurtigt klart, at flere af jer havde ønsker til kommunikationen – både i form og indhold. Nogle pegede på, at man ikke altid fik set vedhæftede filer, når vi sender mails ud. Vi har ellers sendt meget information ud på den måde, så det er meget nyttigt for os at vide, at det ikke er den mest ideelle løsning. Derfor prøver vi nu med et nyt format, hvor vi samler kommunikationen på hjemmesiden – så man i stedet modtager en mail med et link til hjemmesiden – ligesom ved dette brev. Vi håber, det kommer til at fungere, og det vil vi naturligvis samle op på, når vi mødes igen. Man er, som altid, også meget velkommen til at kontakte os løbende, hvis man har noget på hjerte.

Noget andet, der hurtigt blev klart for os, er, at mange af jer savner hurtigere og mere detaljeret respons i forhold til, hvad der foregår af initiativer i projektet. Det kunne eksempelvis være i forhold til indleverede kæber, resultater af mærkninger, information om drone-overflyvning og så videre. Det tager vi med os videre og vil fremover bestræbe os på at være hurtigere ude med information og resultater.

Kronvildt på heden i januar 2021. / Foto Camilla Kjær
Kronvildt på heden i januar 2021. / Foto Camilla Kjær
  • Af Hans Peter Hansen og Cathrine Schrøder

Projektforlængelse

På vores fællesmøde i Vildbjerg i august var der bred opslutning til at søge en forlængelse af vores samarbejde. I november indsendte vi derfor en ansøgning til Aage V. Jensen Naturfond om en forlængelse af projektet med i alt tre år. Det første år for at indhente noget af det tabte, og så et nyt år 2 og 3 for at afprøve, om det er muligt at lave og gennemføre nogle fælles aftaler. Dette også med henblik på at lægge grundlaget for, at samarbejdet kan blive selvkørende fremover.

I januar blev vi (Cathrine og Hans Peter) inviteret til et møde med Aage V. Jensen Naturfonds direktør, Hanne Haack Larsen, vicedirektør Jacob Palsgaard, Fondens biolog Lars Malmborg samt driftsleder på Ovstrup hede, Jakob Skriver. Formålet med mødet var at drøfte projektet og uddybe nogle detaljer.

Den 3. februar fik vi så besked om, at Aage V. Jensen Naturfond støtter en forlængelse af samarbejdet. Dette er naturligvis en god nyhed og giver os en forhåbning om, at vi kan komme lidt længere med samarbejdet.

I forbindelse med de interview vi i øjeblikket er ved at gennemføre med deltagerne i projektet er vi blevet opmærksomme på, at flere er bekymret for Fondens videre engagement i projektet. Flere havde tolket Jacob Skrivers beslutning om kun at gennemføre en fællesjagt i jagtsæsonen 2020/2021, som en tegn på, at Fonden var ved at trække sig fra projektet.

På baggrund af de drøftelser, vi har haft med Fonden om en projektforlængelse, samt Fondens beslutning om at forlænge projektet, kan vi konstatere, at Fonden ikke er på vej ud af projektet, tværtimod, så fortsætter projektet i yderligere tre år.

Logo AVJ
  • Af Hans Peter Hansen og Cathrine Schrøder

Hegning på Fondens areal

Under vores interviewrunde er vi blevet opmærksom på, at der florerer rygter om, at Fonden vil opsætte et hegn, som vil forhindre kronvildtets passage. Jeg har derfor spurgt Jacob Skriver, om Fonden har sådanne planer. Jacob Skriver oplyser, at Fonden har søgt Naturstyrelsen om lov til at etablere et almindeligt kreaturhegn på ca. 90 hektar på nordsiden af Bindstowvej med henblik på at etablere en afgræsning med kreaturer og heste. Jacob vil fortælle mere om dette, når vi igen samles.

Kronvildt på heden i januar 2021. / Foto Camilla Kjær
Kronvildt på heden i januar 2021. / Foto Camilla Kjær
  • Af Hans Peter Hansen