DISCO-2 skal i 2024 opsendes med Momentus, som bringer satellitten i et solsynkront polært kredsløb.
Højden over havoverfladen bliver mellem 500km og 600km, hvilket giver en forventet levetid på mellem 2-5 år afhængigt af blandt andet Solens aktivitet, men aller vigtigst den præcise højde for udsendelsen.
Det polære solsynkrone kredsløb betyder at DISCO-2 vil passere hen over et punkt nær Nordpolen ca 15 gange i døgnet imens Jorden roterer én omgang under satellitten.
Banen og Jordens rotation passer for dette kredsløb sådan at satellitten vil passere forbi det samme punkt på Jorden på samme tid hver dag.
Ved de ca. 15 omgange i døgnet vil satellittens kameraer kunne se de ønskede områder på Grønland ved flere passager både dag og nat. Den mest interessante periode ved studier af økosystemer på Grønland er om sommeren, hvilket betyder at der stadig er lyst ved passagerne om natten.