Af Andreas Riegels Vestergaard, Statskunskab, AU, Forår 2018.

• Specialet undersøger tilblivelsen af kommunal kulturpolitik ved at se på sammenspillet mellem kulturinstitutioner, kulturforvaltning og kulturudvalg. I den forbindelse kan Aarhus 2017 anskues som en beslutningsanledning på kulturområdet for kommunerne i Region Midtjylland med mulighed for at skabe forandring. Det vurderes, hvorvidt Aarhus 2017 kan siges at have haft betydning for kulturpolitikken i kommunerne.
  Specialet tager udgangspunkt i kvalitativt datamateriale i form af interviews med centrale aktører i udvalgte case-kommuner.
  Specialet kan læses her.

Af Nina Skriver, Pædagogisk Didaktik - Materiel Kultur, AU. Forår 2017.

• Kunst i det offentlige rum betragtes som et fælles anliggende, og vi har alle lige meget ret til det. Det spiller en samfundsmæssig rolle, der fungerer som opdragsgiver, og skal styrke og bidrage til samfundets udvikling. Kunst er med til at præge steders identitet og præges af stederne. I dialogen mellem værk og sted kan der opstå nye menneskelige perspektiver på vores samtid, livsverden og omverden. 
  
  Med henblik på at bidrage til en vurdering af hvilken betydning kunstoplevelser kan have for regionen, undersøger dette speciale Nathan Coley's værk ”The Same For Everyone”, som står placeret 10 forskellige steder i Region Midtjylland.
  
  Specialet udfoldes som en teoretisk funderet analyse af intentionerne for værket, de udvalgte steders betydning og dertilhørende oplevede rum på baggrund af praktiske erfaringer fra empiriske undersøgelser af stederne, intentionerne og borgernes møde med værkerne og udbytte deraf.

Af Svend Speedtsberg Dahl, Kultur og Formidling, SDU. Forår 2017.

• Specialet undersøger diskursen omkring frivillighed set fra et top-down, midt-i og bottom-up perspektiv. Specialet fokuserer på tre perspektiver: Hvordan foregår meningsdannelsen hos de frivillige ”Rethinkers”, hos Aarhus 2017 selv, samt set i et statsligt perspektiv med Danmarkskanonens punkt om foreningsliv og frivillighed.
  
  Ud fra en undersøgelse af de forskellige diskursive perspektiver vil specialet i særlig grad være interesseret i at afdække spændingsfeltet mellem perspektiverne og eventuelle uoverensstemmelser eller ligheder heri.

Af Andreas Katballe-Kristensen, Corporate Communication, AU. Forår 2017.

• Specialet undersøger, hvordan forskellige kulturinstitutioner - afhængig af størrelse, geografiske placering og identitet - kommunikerer om deres arrangementer og rolle i Aarhus 2017, samt i hvilken grad de her lader sig påvirke af den overordnede kommunikationsstrategi for Aarhus 2017.
  
  Med afsæt heri er specialet særligt interesseret i at afdække i hvilken grad, man kan tale om co-creation og co-branding i forhold til kommunikation, identitet og værdier for både Aarhus 2017 og de forskellige kulturaktører. 

Af Marie Hovgaard Bennedsen, Informationsvidenskab, AU. Forår 2017.

• Specialet fokuserer på brugen af frivillige til Aarhus 2017 med særligt fokus på åbningen. Med udgangspunkt i kvalitative interviews og observationer undersøges det, hvordan det - set fra både de frivilliges og fra koordinatorernes perspektiv - fungerede at bruge flere tusinde frivillige i udviklingen og afviklingen af åbningen.
  
  Ved at undersøge dette ud fra et organisatorisk perspektiv vil specialet - med henblik på erfaringsgenerering - analysere potentialet for at inddrage frivillige borgere i større projekter.

Af Pia Nathalie Skødt Christensen, Generel Pædagogik, AU. Forår 2017.

Af Louise Skjøtt, Corporate Communication, AU. Forår 2017.

• Dette speciale har til mål at undersøge, hvordan brandingen af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 opfattes af borgere - herunder fokuseres der især på hvordan og i hvor høj grad at Aarhus 2017 formår at inkludere borgerne i skabelsen af et kulturelt brand ved at benytte sig af co-branding og co-creation strategier.
  
  Der tages afsæt i den sociale platform, Instagram, og ambitionen er, at fokusere på hvorvidt og/eller hvordan kommunikationen på denne platform stemmer overens med den overordnede kommunikationsstrategi for Aarhus 2017.

Af Kristine Holzendorff Lange. Designledelse, SDU Kolding. Forår 2017.

Formålet med dette speciale er at give et mere virkelighedsnært billede af Aarhus Byråds “Fortællingen om Aarhus” ved at gå “behind the scenes” på de mange tiltag relateret til Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Specialet søger især at udvide storytellingen om Aarhus gennem dialog med forskellige borgere fra Aarhus Kommune - fx den unge, som overvejer at flytte til Aarhus, den gamle og trofaste borger, som er født og opvokset i byen, eller parret som ønsker at flytte fra storbyen og udforske nye horisonter. For at bidrage til evalueringen af Aarhus 2017 vil specialet ydermere identificere de centrale aktører og de bagvedliggende processer i et citybranding-projekt. 

Af Sascha Vittrup Rasmussen, Engelsk & Erhvervskommunikation, AU. Forår 2017.

• Dette speciale har til formål at undersøge, hvordan de internationale frivillige tilknyttet Aarhus 2017 opfatter den interne kommunikation fra organisationen. På baggrund af dette søger specialet at forstå, hvordan kommunikationen påvirker de internationale frivilliges engagement.
  
  På baggrund af kvalitative interviews med en række internationale frivillige er det overordnede mål med undersøgelsen at vurdere, hvordan koncepterne 'intern kommunikation' og 'medarbejderengagement' kan forstås i en frivillig kontekst.

Af Jonathan Cohen, Statskundskab, AU Forår 2017.

• Dette speciale har til formål at undersøge frivilliges motivation for deltage i Aarhus 2017. Specialet går i dybden med samspillet mellem motivation og frivilligfunktion, og undersøger i hvilket omfang dette kan lede til tilfredshed blandt de frivillige.
  
  Specialet baseres på kvantitativ metode, i form af et spørgeskema, som udsendes til de frivillige ved Aarhus 2017.   

Af Christian Kristoffersen, Statskundskab, AU Forår 2017.

• Specialet undersøger visionerne og målsætningerne bag Aarhus 2017. Nærmere bestemt søger specialet at forklare hvilke teoretiske frameworks, visionerne og målsætninger er et udtryk for. Desuden belyses ud fra forskellige teoretiske perspektiver, om man med programmet og setuppet for Aarhus 2017 kan forvente at opnå visionerne og målsætningerne.
  
  Specialets datamateriale er kvalitativt og beror på en række interviews med centrale aktører i forbindelse med Aarhus 2017 og borgere. Interviewene er foretaget i perioden 20. marts til 20. maj 2017.     
  
  
• read more on the project