Hvad går projektet ud på?
Projektet ”Måling af de innovative og økonomiske følgeeffekter fra den kreative industri” har til formål at identificere kreative virksomheder og hvilken påvirkning disse virksomheder har på innovation i andre virksomheder. Der ligger dog nogle udfordringer i dette, da der er mange forskellige definitioner på kreative virksomheder samt forskellige måder virksomheder kan være kreative på.
I dette projekt kan en kreativ virksomhed spille 4 roller:
Vi ved at medarbejderne spiller en stor rolle i innovation og vi kigger derfor også på deres uddannelsesprofil, når vi skal bestemme hvorledes en virksomhed er kreativ eller ej. Medarbejderne har kreative kompetencer, som kan bidrage positivt til den kreative virksomhed.
Hvor er vi nu?
Vi har lige rundet en milepæl, da vi i slutningen af august afholdt en international workshop omkring måling af de økonomiske følgeeffekter indenfor den kreative industri. Her mødtes en lille grupper forskere og diskuterede projektet. De gav input til projektet ved at præsentere egne forskningsresultater om de kreative erhvervs betydning for den regionale udvikling i Canada, hvordan kreative erhverv gennem samarbejde med andre virksomheder har skabt værdi i Holland og hvilken rolle afledte videnseffekter har for indtjeningen i de kreative erhverv i UK, hvis man analyserer på de tilgængelige registerdata
Vi er nu i gang med at kortlægge hvilke danske virksomheder, der er kreative. Samtidig befinder vi os i opstartsfasen af målingen af hvordan kreative virksomheder påvirker innovation og andre virksomheder.
Det har været overraskende, at se hvor mange forskellige måder man kan definere kreative virksomheder på, og vi har forsøgt at komme med en ny tilgang til disse definitioner.
Hvordan bidrager vores projekt til Aarhus 2017 eller rethinkIMPACTS 2017?
Vores projekt bidrager til rethinkIMPACTS 2017, da det på længere sigt vil kunne måle den økonomiske effekt kulturhovedstaden har haft på kreative virksomheder, men også hvordan kreative virksomheder økonomisk og kreativt har påvirket hinanden.
Vi vil foretage årlige målinger fra 2015 og frem til 2018, men jeg kunne godt tænke mig at foretage målinger længere ude i fremtiden, da effekten af kulturhovedstaden nok ikke kan ses et år efter kulturhovedstadsprojektet. Derfor vil det være spændende, hvis det kan måles frem til 2025 for at se den endelige effekt af kulturhovedstaden.