I et nyt fortryk, der er udgivet forud for et kommende temanummer om “Information Systems and Data Work in Healthcare”, undersøger Claus Bossen og Naja Holten Møller, hvordan lægesekretærer på et dansk hospital omskabte modgang til handlekraft i kølvandet på implementeringen af et nyt elektronisk patientjournalsystem (EHR).

Studiet viser, hvordan indførelsen af “Sundhedsplatformen” (SP) i første omgang truede med at afprofessionalisere lægesekretærernes arbejde ved at automatisere eller fjerne centrale opgaver. I stedet for at acceptere marginalisering genbekræftede disse fagpersoner deres værdi gennem strategisk og kollaborativ socio-teknisk reparation.

Centrale fund inkluderer:

• Genetablering af faglighed: Lægesekretærer modsatte sig afprofessionalisering og omdefinerede sig selv som centrale dataarbejdere i det digitale sundhedsvæsen.
• Ledelse gør en forskel: Proaktiv ledelse var afgørende – tekniske eksperter blev udpeget, og lokal tilpasning af systemet blev understøttet.
• Socio-teknisk reparation: Ændringer i skabeloner, dokumentationspraksis og samarbejdsformer var med til at genoprette og forbedre arbejdsgange.
• En ny professionel fortælling: Lægesekretærernes rolle blev revalueret som afgørende for patientbehandlingen, hvilket styrkede både anerkendelse og arbejdsglæde.
• Reparation som empowerment: Casen viser, at reparation ikke blot handler om teknik, men også om at genetablere faglig handlekraft og skabe bæredygtige forandringer.

Forfatterne argumenterer for, at reparation har et transformativt potentiale – ikke kun til at fikse systemer, men også til at genopbygge sociale og professionelle strukturer. Studiet fremhæver desuden, at dataarbejde – ofte usynligt og undervurderet – er afgørende for den digitale sundhedssektors daglige drift.

Denne danske case rummer vigtige læringspunkter for sundhedsorganisationer verden over, der står over for digital transformation.

Du kan finde artiklen her.