Et bæredygtigt og klimagunstigt ferieliv er en vigtig del af den samlede grønne omstilling, og det er der flere grunde til.
For det første kan vi ikke opnå en tilstrækkelig grøn omstilling alene gennem teknologisk innovation; der er også brug for kulturelle, sociale og adfærdsmæssige forandringer (Linnér & Wibeck 2020; Dubois et al. 2019). Hvis vi skal nå de danske, de europæiske og de globale mål for reduktion af drivhusgasudledningerne er det nødvendigt samtidig at tage en bred vifte af adfærdsændringer i betragtning – og etablere et forskningsgrundlag for at forstå sådanne adfærdsændringer. En grundlæggende indsigt i social praksis og praksisforandringer, herunder forandringer i feriepraksis, er uomgængelig, hvis vi vil forstå betingelserne for og realiseringen af en grøn omstilling.
For det andet er netop ferielivet, og især ferietransporten og turismen, en livssfære, hvor grøn omstilling er tiltrængt. Turismesektoren står for cirka 8 % af de globale drivhusgasudledninger, og de udledningsreduktioner man hidtil har opnået gennem teknologisk udvikling er blevet opvejet og langt overgået af en kraftigt stigende efterspørgsel efter turisme- og rejseydelser (Lenzen et al. 2018). Flyvning alene står for 2,2 % af de globale CO2-udledninger og 4-5 % af de menneskeskabte klimaaftryk (Gudmundsson 2019), og omfanget af personkilometer tilbagelagt på flyrejser er i de senere år (frem til covid-pandemien) steget med 7 % om året (ICAO 2018). Flyvning er faktisk noget af det mest ubæredygtige, individuelle borgere kan foretage sig (EEA 2016), og størstedelen af flyvningens og turismens klimaaftryk kommer fra borgere i højindkomstlande (Lenzen et al. 2018). Således er antallet af passagerer fra danske lufthavne steget med 50 % i løbet af det seneste årti (før covid-pandemien kortvarigt stoppede udviklingen), og det er ikke mindst den interkontinentale flyvning til Asien og Amerika, der har bidraget til den stigning (Gudmundsson 2019). Derudover har andre af de gængse ferieformer også en temmelig ubæredygtig profil. Det gælder ikke mindst krydstogtrejser med deres betragtelige udledninger af CO2 og spildevand og deres alvorlige luftforurening i såvel havnebyer som følsomme naturområder (Caric & Mackelworth 2014; MacNeill & Wozniak 2018).
For det tredje udgør ferielivet en såkaldt kritisk case for – eller et illustrativt eksempel på – integrationen af klimahensyn i folks livsverden. De hidtil dominerende ferieformer med stort klimaaftryk understøttes af nogle væsentlige kulturelle værdier. Ferierejsen til fjerne destinationer er for mange et højt skattet mål i hverdagens trummerum, og ferien er en sfære for livsnydelse og for vigtige erindringer. Man forbinder livskvalitet med ferier, og det er vel at mærke ferier som afholdes borte fra hjemmet, og som kun er (eller føles) mulige, fordi flytransport kan bringe én tilstrækkeligt hurtigt til de fjerne, tiltrækkende og spændende egne. Hvis klima- og miljøhensyn i en eller anden udstrækning kan indgå i de værdier, forestillinger og følelser, der ligger til grund for folks feriepraksisser, hvor så meget livskvalitet er på spil, så er der grund til at tro, at klima- og miljøhensyn også kan blive en del af den samlede livsverden. En udforskning af forandringsprocesser i ferielivet vil derfor tilvejebringe væsentlige indsigter, som vil være relevante for en mere omfattende forståelse af den grønne omstillings sociokulturelle dynamikker.
Referencer
Caric, Hrvoje & Mackelworth, Peter. (2014). Cruise tourism environmental impacts – The perspective from the Adriatic Sea. Ocean & Coastal Management, 102: 350-363.
Dubois, G., B. Sovacool, C. Aall, M., Nilsson, C., Barbierg, A. Herrmanne, S. Bruyèrea, C. Andersson, B. Skold, F. Nadaudi, F. Dornere, K. R. Moberg, J.P. Cerona, H. Fischer, D. Amelung, M. Baltruszewicz, J. Fischer, F. Benevisea,V.R. Louis, R. Sauerborne (2019): It starts at home? Climate policies targeting household consumption and behavioral decisions are key to low-carbon future. Energy Research & Social Science, 52: 144-158.
EEA (2016): Transition towards a more sustainable mobility system. EEA Report No 34/2016
ICAO Annual report 2018 https://www.icao.int/annual-report-2018/Pages/the-world-of-air-transport-in-2018.aspx
Gudmundsson, Henrik (2019): Flyrejser, klima og kompensation. Notat, Concito.
Lenzen, Manfred, Ya-Yen Sen, Futu Faturay, Yuan-Peng Ting, Arne Geschke, & Arunima Malik. (2018): The carbon footprint of global tourism. Nature Climate Change, 8: 522-528.
Linnér, Bjön-Ola & Wibeck, Victoria (2020): Conceptualising variations in societal transformations towards sustainability. Environmental Science and Policy, 106: 221-227.
MacNeill, Timothy & Wozniak, David. (2018): The economic, social, and environmental impacts of cruise tourism. Tourism Management, 66: 387-404.
