CAN

Aarhus University Seal
Centre for Adaptive Nature Management Projects Wildlife Management Protocol

Protocol

Læsevejledning

Alle dele af VFD24 blev skriftligt dokumenteret. I gruppesessionerne var deltagerne selv ansvarlige for at nedskrive deres svar og refleksioner. I plenumsessionerne skrev facilitatorerne alle kommentarer, refleksioner og drøftelser i stikordsform på papir ophængt på væggene.

Alt hvad der blev nedskrevet i løbet af VFD24 blev efterfølgende samlet i en protokol, som gengiver dokumentationen tilnærmelsesvis 1:1. Dog forekommer der, for læsbarhedens skyld, enkelte sproglige justeringer i transskriptionen. Protokollen følger programmet på VFD24 kronologisk opdelt på tematikker og arbejdsform.
Der indgår ikke referater af oplæggene, men undervejs i protokollen er der linkhenvisninger til PowerPoint-præsentationerne.

Alle fotos: Anders Larsen, SGAV
Alle fotos: Anders Larsen, SGAV

Dag 1

Velkomst og introduktion

Som introduktion til VFD24 gav medlemmer af projektgruppen, Lene Midtgaard (DJ), Dennis Mejer (15. Juni Fonden) og Hans Peter Hansen (AU), en introduktion til arrangementet fra de tre personers perspektiver.

Lene Midtgaard (LM), chefkonsulent ved Danmarks Jægerforbund og hovedansøger på projektet bød velkommen til VFD24 og holdt et kort oplæg, hvor hun italesatte behovet for at tænke anderledes i en verden med mange og store problemer, som f.eks. klimakrise og biodiversitetskrise. LM’s PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Efterfølgende redegjorde Dennis Mejer (DM), programchef, 15. Juni Fonden for baggrunden og motivationen for hvorfor 15. Juni Fonden havde engageret sig og taget del i VFD24. (Dennis anvendte ingen PowerPoint-præsentation).

Hans Peter Hansen (HPH), seniorforsker ved sektion for Faunaøkologi, Aarhus Universitet (AU), og medansøger på projektet, gav efterfølgende et oplæg om ’Forandringernes vilkår’, som kan findes som pdf her.

Som afslutning på velkomst og introduktion gennemgik Annika Skarðsá Jeppesen (ASJ), akademisk medarbejder ved sektion for Faunaøkologi, AU, den planlagte arbejdsmetode og programmet for VFD24.

For at understøtte den arbejdsprocessen og dialogen under VFD24, præsenterede ASJ desuden tre forslag til ’grundregler’:

  1. Vi afbryder ikke hinanden
  2. Vi fatter os i korthed
  3. i går efter bolden (ingen personangreb)

Deltagerne tilsluttede sig de tre ’grundregler’.

VFD24 blev begge dage faciliteret af LM, HPH og ASJ.

Drøftelse: VFD24 – Forventninger

Den første drøftelse var en forventningsafstemning i plenum, hvor HPH spurgte til deltagernes ønsker og forventninger for VFD24. Inputs fra deltagerne blev nedskrevet i stikord på vægaviser og gengives nedenfor.

  • Sætte ramme for hvordan vi bruger ressourcer på udfordringer, der reelt er
  • Fokus på der hvor der reelt kan ske forandring  menneskerne
  • Hvem forvalter vildtet i fremtiden? Jægere, myndigheder, ngo’er?
  • Konkrete forslag til forskningsfokus
  • Hvordan ”omkostningseffektivitet” af tingene der implementeres sikres
  • Startskud til debat om jagt: Videnshuller, konflikter
  • Jeg synes, det er svært af ha’ forventninger til det her. Jeg har en åben tilgang.
  • Jeg ser mennesker som den største udfordring. Forandring tager tid. Det at skaffe viden er ikke udfordringen.
  • Samfundet skal også være læringsparate – det handler ikke kun om jægere og jagt.
  • Hvad er årsager til videnshuller? Hvilke barrierer? Berøringsangst.
  • Kan vildtet forvaltes uden jagt?
  • Husk det internationale perspektiv – vildtet kender ikke grænser - udefrakommende krav og ønsker.
  • I Danmark mener vi altid, vi skal opfinde det hele selv, men der er mange erfaringer i udlandet.  
  • Vildtkontrakten rækker mange år frem. Hvordan kan vi rammesætte så det spiller 10 år frem?
  • Hvordan får vi de andre universiteters faglighed/viden i spil?
  • Mange ’fag’ kan styrke området. Der skal tænkes interdisciplinært.

Tema 1: Naturfaglige udfordringer

Oplæg: ”One Health: Integration af økosystemer, mennesker og vilde dyr”

Christian Sonne, veterinær og professor ved Institut for Ecoscience, AU

Christian Sonne holdt oplæg om vigtigheden af at have et holistisk perspektiv og et globalt perspektiv, bl.a. i form af ”One Health” og ”Planetary Health”, ud fra devisen, at mennesker, dyr og økosystemer ikke kan studeres isoleret hver for sig.  Han lagde desuden vægt på vigtigheden af gode studiedesigns og langs tidsserier.  

Christian Sonnes PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Spørgsmål og kommentarer

  • Spørgsmål: Hvad gør I for at formidle det her?
    • Svar: Ikke nok. Udfordringen er, at stikker man snuden for langt frem, så får man hug!

Oplæg: ”Naturfaglige udfordringer i et forskningsstrategisk perspektiv”

Jesper Madsen, professor ved Aarhus Universitet, Center for Adaptiv Naturforvaltning

Jesper Madsen holdt oplæg om det han kaldte ’et forskningsfelt i udvikling’, og vigtigheden i at sikre at data er valide, da forvaltningsbeslutninger træffes på datagrundlag. Oplægget gjorde også rede for baggrunden for indholdet af DCE’s strategiske forskningsindsats. Oplægget identificerede ”brændpunkter” i den nuværende forvaltning, som bl.a. omfatter ulve- og hjortevildtforvaltningen.

Jesper Madsens PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Spørgsmål og kommentarer

  • Kommentar: Jeg bemærker at adaptive forvaltningsplaner ofte laves for arter der er i fremgang og har det godt, men som giver problemer for mennesker.
  • Spørgsmål: Hvordan forbedrer man den økonomiske ramme? Hvad har man gjort sig af overvejelser? Tænker man i hvordan man kan inddrage andre ting end statslig overvågning?
    • Svar: ”Give me harvest data, give me population data” er et begreb der udtrykker de grundlæggende databehov. Hvordan data fremskaffes, er mindre vigtigt, blot de er valide. Der arbejdes hele tiden med både nye indsamlingsmetoder – f.eks. styrkelse af Citizen Science –  og med forskellige finansieringskilder.

Gruppedrøftelser Tema 1

Med afsæt i de to oplæg blev grupperne bedt om at drøfte spørgsmålene:

  • Hvilke naturfaglige forandringer står jagt- og vildtforvaltningen overfor, og hvilke presserende naturfaglige emner er vigtige at iagttage?
  • Hvilke vigtige eksisterende og fremtidige naturfaglige vidensbehov kan identificeres, så forandringer imødegås på et fagligt veloplyst grundlag?

Eksempler på mulige presserende emner: Biodiversitet, biologi, zoonoser, klima, landskab, forstyrrelser, internationale aspekter etc.

Efter ca. en times gruppearbejde præsenterede grupperne deres temadrøftelser i plenum. Gruppernes egne nedskrevne noter er gengivet nedenfor, såvel som øvrige tilføjelser og kommentarer der fremkom ifm. præsentationerne.

Gruppe 1

Forandringer

  • Fra dansk til international udsyn/faglighed i jagt og vildtforvaltning. Fx underarter/bestandsniveau
  • Bedre internationalt samarbejde om data (kvalitet)
    • EU bæredygtig jagt
  • Levesteder i tilbagegang
    • Trækvildt/markvildt
  • Klimaforandringer + forurening
  • Invasive arter
  • Problemarter
  • Fra artsforvaltning til økosystem-forvaltning
  • NNP-konceptet => hvad?
    • ’A’ og ’B’ natur
  • Fragmentering  Mere sammenhængende natur
  • Bevaring vs. ’ny natur’
  • ’Hvad er godt for naturen?’
    • Jægerkultur vs. natursyn

Vidensbehov

  • ’Døde dyr = data’ (over tid/kontinuitet – fx vomindhold)
  • Internationalt samarbejde
    • Bestandsovervågning
    • Andre data
  • ’Baseline’ adfærdsanalyser
    • Fx ulv, ifht. NNP,
  • Årsagsforklaringer
    • Fx komplekse forhold, råvildt
  • Menneskelige påvirkninger
  • Levestedstiltag
  • Marine områder
  • EU: 30% beskyttet natur, 10% strengt beskyttet natur – følge tiltag over tid på vildtarter.

Kommentarer og tilføjelser

  • Brandmandens lov ift. ”bevaring” vs. ny natur.
  • ”30/10” vil få stor betydning for det danske landskab. Det er vigtigt med en baseline + vidensopsamling.

Gruppe 2

  • Kan det naturfaglige adskilles fra det samfundsfaglige?
  • Manglende viden hos private/den menige jæger om hvorfor vi skal forvalte og hvordan
  • Betydning af klimaforandringer
  • Betydning af gennemførsel af grøn trepart
  • CAP som nudging-middel ift. arealanvendelse
  • Hjortevildt – manglende forståelse af hvordan bestandene påvirkes af jagt (udtag+jagttryk(forstyrrelse))
  • Internationalisering af forvaltningen
  • Kampen om arealerne
  • Opretholdelse af lokalt høje bestandstætheder med kunstige tiltag
  • Hvordan formidles viden, så den accepteres og kommer i praktisk anvendelse?
  • Frygt for privilegietab forhindrer en hensigtsmæssig forvaltning
  • Behov for langtidsserier
  • Bedre inddragelse af citizen science

Kommentarer og tilføjelser

  • Ad klimaforandringer – hvordan bidrager DK og hvad betyder det for DK/vildtet?
  • Kvalitet i CAP-tiltag
  • Forandring tager tid. Er der en proces i gang? Alle skal med.
  • Der er kamp om arealerne. Grøn omstilling, vindenergi, jagt, forvaltning, osv.

Gruppe 3

  • Forvaltning af arter i fokus
  • ”Kredsløbprincippet”
  • ”Bottom up”-tankegang
  • Øget viden om arter
  • Er urørt natur bedst for alle arter?
  • Øget fokus på vildtet i rekreativ sammenhæng
  • Struktureret indsamling af viden

Kommentarer og tilføjelser

  • Naturforvaltning og artsforvaltning
  • Fokus på behov (f.eks. gåseforvaltningen): Lær arter og landskab at kende, og brug det (kredsløbsprincippet)
  • Bottom up: Skab habitater med sunde økosystemer, hvor rovvildtet kan udfylde deres rolle. Mere viden om rovvildt.
  • I bymiljøet er der nicher til både rovvildt og byttedyr.

Gruppe 4

Presserende naturlige emner: (Jagt er en del af vildtforvaltning)

  • Hjortevildt (økosystemfunktion)
  • Ulveforvaltning/konflikt
    • Internationalt perspektiv
  • EU: Bestandsgenopretning (jagtbare fugle; kortlægning)
  • Fugleinfluenza (forsigtighedsprincip)
  • Zoonoser/klimaforandringer
  • Klimaforandringer
    • Arter
    • Levesteder
  • Biodiversitet ↓

Vidensbehov:

  • Jægeren som naturforvalter (vinterfodring, mm.)
  • Forbedret datakvalitet: valide bestandsdata/jagtudbytter
  • One Health: Sammenhænge mellem vildtsundhed og sygdom hos mennesker
  • Hvordan sikrer vi en levedygtig ulvebestand, som kan leve i balance med mennesker?
  • Dyrevelfærd/-sundhed i naturnationalparker
  • Bedre formidling!

Kommentarer og tilføjelser

  • Det handler ikke kun om jagt, men også naturforvaltning
  • Behov for et fælles sprog
  • Rewilding: Behov for viden om konsekvens for vildtet og betydning af dyr fra udlandet.

Gruppe 5

Forandringer:

  • Landskabsændringer
  • Arter er udfordret pga. hastighed i fx landbrug
    • + Sølvmåge
    • -  Agerhøne
  • Klima
    • arters udbredelse og spredning
  • Husdyrhold/produktion
    • Øget behov for prioritering
  • Øget sygdomsspredning
  • Faldende reproduktion (årsager?: føde, sygdom, parasitter, levesteder)

Vidensbehov:
- Forvaltning kan påvirke

  • Jagtens betydning (reel) på bestandens udvikling
  • Miljøfremmede stoffer
  • Implementering af viden
  • Bifangst (ex på en øvrig faktor)
  • Lange tidsserier
  • Årsagskortlægning (føde, sygdom, parasitter, etc. og levesteder og anskydning)
  • Indbyrdes konkurrence ml. arter (ændringer som følge af ny forvaltning)

Kommentarer og tilføjelser

  • Fortsætter klimaforandringer med samme hast er det kritisk for potentielle levesteder + sygdomsspredning
  • Faktorer: Jagtens betydning for arter+ bestandsudvikling
  • Forvaltningsplaner kræver implementering + actions
  • Hvordan spiller årsager sammen og påvirker hinanden?
  • Bifangst: Nævnt i forvaltningsplaner -> viden mangler + implementering.
  • Anskydninger: Hvad betyder det? Etik
  • Forvaltning: Hvad det betyder for andre arter?

Gruppe 6

Naturfaglige udfordringer

  • Jagt & vildtforvaltning
    • Forandringer (gæs, ulv, hjortevildt)
    • Emner (Formidling til jægerne)
      • Natursynet er forandret
      • Lovgivningen er mere kompleks (forsigtighedsprincip)
      • Vi går fra ”bullshit”/anarki til faglighed -> (EU)
      • Vi har nu et forvaltningsbehov på nogle arter

Emner

  • Vidensbehovet er politisk afhængigt
  • Hjortevildt – sygdom, landskab, jagt,
  • Man skal bruge det rigtige studiedesign
  • Meningsfuld forskning kræver politisk afklaring -> (Formål)
  • Forskning skal være relevant og skal kunne bruges på områder vi kan gøre noget ved
  • Vi skal have målsætninger!
  • Risiko for fokus på få arter

Kommentarer og tilføjelser
•    Krav til vidensbehov -> behov for data. Det er vigtigt ikke at blive taget på sengen.

Gruppe 7

(Arter i bredeste forstand)

  • Populationseffekter
    • Jagtens direkte/indirekte effekt på enkelte bestande
  • Kumulative effekter (kvantificering)
  • Forstyrrelse og oplevelser af vildt
  • Forskellige typer af forstyrrelse og kumulativ effekt heraf
  • Ressourceoptimering i forskning (f.eks. Citizen science, ny teknologi)
  • Rovdyrs effekter på bestande
  • Bestandseffekter af arealomlægning
    • Typer af arealomlægning
    • Arealanvendelse
  • Bestandsovervågning

Kommentarer og tilføjelser

  • Jagtinduceret skyhed er underbelyst. Behov for at det belyses på globalt niveau.
  • Lokale forskelle i skyhed i DK – reservater, osv.
  • Citizen science – hvordan kan det bidrage? Obs på ny teknologi: eDNA, arter.dk., vildtkamera
  • Obs på begrænsninger i Citizen science: Det er ikke systematisk indsamlet
  • Rovvildtets indflydelse på bestande – behov for forskning. Hvad ved vi?
  • Hvilke arter skal ny natur (grøn trepart) gavne?
  • Potentiale for samarbejde med bl.a. jægere. Markvildtet på fode igen.
  • Bestandsovervågning: Hvad er udviklingen? -> menneskelig faktor i indberettet vildtudbytte.

TEMA 2: Samfundsmæssige udfordringer

Oplæg: ”’ The human dimension’: Samfundsmæssige, bæredygtigheds- og etiske aspekter i dansk jagt- og vildtforskning”

Christian Gamborg, lektor ved Københavns Universitet, Sektion for Miljø og Naturressourcer.

Christian Gamborg holdt oplæg om ’The human dimension’ og hvad der er på spil ift. jægere, vildtforvaltere og det øvrige samfund ift. etiske aspekter, bæredygtighed og legitimitet, samt om konflikter, sameksistens og inddragelse.

Christian Gamborgs PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Spørgsmål og kommentarer

  • Kommentar: Jeg oplever ofte en konflikt ml. at have rewilding-tilhængere og noget natur der ønskes, hvor jagten bliver ildeset, og så på den anden side ønsker de regulering af råger, måger, etc., hvor jægerne og jagten pludselig er meget ønsket.
  • Kommentar: Jeg tror ikke vi har trit med virkeligheden ift. samfundet. Samtalen er en god vej til at opnå en fælles forståelse, men der skal også viden til. ’Hr. og Fru Jensen’ kan ikke alene vurdere hvad der skal til. Forskerne skal tilvejebringe viden som kan føde ind i samtalerne.
  • Nogle gange må man træffe en beslutning og ikke snakke så meget. Og så viser det sig ofte, at det efter nogle år accepteres alligevel.

Oplæg: ”Jagtens bæredygtighed”

Niels Kanstrup, vildtbiolog ved Aarhus Universitet.

  
Niels Kanstrup holdt oplæg om jagtens bæredygtighed, med udgangspunkt i den biologiske, sociale og økonomiske bæredygtighed. Emner som jagten i en biologisk og samfundsmæssig kontekst, i form af afskydning, forstyrrelser, døden og udnyttelse af det nedlagte vildt blev berørt.

Niels Kanstrups PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Spørgsmål og kommentarer

  • Spørgsmål: Hvad er unaturlig skyhed?
    • Svar: Ift. hjortevildt er det når de ændrer adfærd fra ’det naturlige’. Det er noget, der kan læses i adfærden.
  • Spørgsmål: Er det naturligt, når krondyr går i haven?
    • Svar: Ja, men vi er nok på en skala.
  • Kommentar: Naturlig skyhed er et stenkast.

Gruppedrøftelser Tema 2

Med afsæt i de to oplæg blev grupperne bedt om at drøfte spørgsmålene:

  • Hvilke samfundsforandringer står jagt- og vildtforvaltningen overfor, og hvilke presserende emner er vigtige at iagttage?
  • Hvilke vigtige samfundsfaglige vidensbehov ser vi nu og i fremtiden i forhold til jagt- og vildtforvaltning?

Eksempler på mulige presserende emner: Etik, sociologi, økonomi, konflikter, fordelingspolitik, legitimitet, kultur, bæredygtighed, resurseudnyttelse, internationale aspekter etc.

Efter ca. en times gruppearbejde, præsenterede grupperne på skift deres temadrøftelser for plenum. Gruppernes egne nedskrevne noter er gengivet nedenfor, såvel som øvrige tilføjelser og kommentarer der fremkom ifm. præsentationerne.

Gruppe 1

Forandringer

  • Øget opmærksomhed på mads oprindelse – kritisk overfor at slå ihjel
  • Demografisk udvikling – større ’natur-fremmedgjorthed’
  • Fokus på naturens præmisser
  • Individualisering af syn på dyr og menneskeliggørelse
  • ”Værditab” – manglende kendskab til natur
  • ”Walk the talk” – overtrædelser (jægerne), manglende viden og glemsomhed
  • Jægerkultur i forandring (pres inde- og udefra) – tager tid
  • ”Naturens orden” / naturforståelse

Vidensbehov

  • Tidsserier, befolkningens viden, værdier, syn på dyr, prioritering
  • Virkemidler til adfærdsændringer
  • Kommunikation/dialogformer (procesviden)
  • Effekt af regulering/tiltag
  • Fra viden til visdom + vilje til at tage konsekvens
  • VFR – ”samfundets stemme” – repræsentation

Kommentarer og tilføjelser

  • Ændring i vores syn på dyr. Sker en ’individualisering’ – ser dyrene som individer.
  • Der mangler forståelse for at naturen er grim
  • At blive enige om hvad der er væsentligt, er ikke det samme som enighed om vigtighed (prioritering)
  • ”Proces er ikke bare proces” – det betaler sig med en dialog om hvad der virkede.
  • Hvis ikke der er vilje til at tage politisk konsekvens af viden, skal man så alligevel blive ved at opretholde samme niveau af vidensindsamling?
  • Når vi kommunikerer det vi taler om i dag, taler vi rigtig ofte forbi udenforstående. Det skal vi være opmærksomme på.

Gruppe 2

  • Disneyficering/menneskeliggørelse af dyr
  • Fremmedgørelse fra natur – urbanisering
  • Hvad betyder de to ovenstående for den etiske opfattelse af jagt?
  • Egne behov står over fællesskabets og forståelse for bredere konsekvenser
  • Fremmedgørelse ses også hos jægere
  • Landbrugerens nytteperspektiv
  • Fordelingspolitik
    • Jagtleje
    • Oplevelse
  • ”Alt hvad der er sjovt koster penge, og alt hvad der smager godt feder.”
  • Er det nuværende arealkrav etisk forsvarligt?

Vidensbehov

  • Hvad påvirker social kontrol og adfærdsændringer?
  • Hvordan sikres fælles forståelse af hvad der er fakta?

Kommentarer og tilføjelser

  • Ad disneyficering: ’semividenskabelige’ tv-programmer -> der laves ’historier’ og spilles på følelser
  • Ad bredere konsekvenser: Ses fx ifm. klimadebat
  • Ad fremmedgørelse: ”Hvorfor går vi på jagt?”
  • Nogen misforstår hvad ’god natur’ er. Det er altså ikke nødvendigvis blomsterbrak.
  • Andre ting i naturen end jagt koster ikke penge – måske skal det det?
  • Ad etisk: At man har 1 hektar, og så må man skyde alt. Er det rimeligt?
  • Tror social kontrol vil kunne flytte meget.
  • Behov for en fælles forståelse -> fx ”hvad er en gammel hjort?”
  • ”Tænk hvis folk vidste, at det er så få folk, der styrer, at de mange ikke oplever hjortevildtet”
  • Jagtleje er dyrt! Det kan give uhensigtsmæssige afskydninger, pga. ’pres’ over prisen. Man vil have noget for pengene, også for at kunne forsvare hjemme hvorfor man bruger mange penge på jagt.

Gruppe 3

  • Færre med naturlig tilknytning til jagt- og vildtforvaltning
  • Grunduddannelse af fremtidens jægere
  • ”Nak og æd” vs. trofæjagt
  • Sociale medier
  • Økonomi
  • Undgå polarisering i interessegrupper for dyrevelfærd
  • Styrket opdeling af landskabet
  • Oplysning og formidling
  • Sikre fælles forståelse i hele værdikæden
  • Myteaflivning

Kommentarer og tilføjelser

  • Færre har fået jagt ind med modermælken. Færre er ordentligt forberedt når de først er ude. Kan der stilles større krav til uddannelsen?
  • SoMe = Holdningernes holdeplads og her kan man hente hurtig viden i dag. Det er en udfordring.
  • Jagten er (måske) for de færreste i fremtiden pga. økonomi
  • Der kommer en bevægelse om at dyr har følelser, fx smertefølelser. Man kan ikke længere bare sige at det er disneyficering. Det vil være farligere for jagten at sige det.
  • Retorikken er blevet skarpere ift. ’afgræssere’ og det kan måske hurtigt smitte over på jagt.
  • Oplysning skal nå ud i hele værdikæden. Nogen spørger efterhånden ”skal jeg være vildtbiolog for at gå på jagt?”
  • Myter – udokumenterede. De opstår på SoMe. Hvordan får vi dem aflivet?

Gruppe 4

Forandringer

  • Kampen om arealerne (Landbrug, naturnationalparker, rekreation, jagt)
  • Jægernes fremtidige spillebane?
    • Jægernes legitimitet (jægerne bør selv arbejde for samfundets accept – bestandsgenopretning, høst af overskud, ingen trofæjagt, og undgå faunaforurening og illegal jagt)
  • Hurtige, uforudsete forandringer fx udløst at opslag på sociale medier
  • ”Nye jægere” / jagtkultur (’Storbyjægere’ vs. traditionel jagt)
  • Konfliktarter
  • Nye teknologiske muligheder + etik

Vidensbehov

  • Hvordan kan samforvaltning lykkes? Frivillighed vs. professionelt  guidelines
  • Forvaltningsansvar (incitament)? Jægere, grundejere, styrelser, politikere
  • Stor jægerundersøgelse til kortlægning af danske jægeres motivation
  • Løsningsstrategier i forhold til konfliktarter

Kommentarer og tilføjelser

  • Sportsjægere vs. rekreativ+forvaltende
  • Ad konfliktarter: Definitioner. Hvorfor ønsker vi nogle frem for andre, og hvorfor er nogle invasive, etc.
  • Interessenternes rolle vdr. kampen om arealerne
  • Ad kortlægning af jægere: Der er sket mange forandringer
  • Det økonomiske aspekt skal adresseres
  • Motiver for samforvaltning

Gruppe 5

Forandring

  • Ejerskab af land (m2/ha). Eksklusive hobby – høj status
  • Fordeling af land
  • Urbanisering (land  by)
  • Befolkningsændring => naturrelation svækkes
  • Opfattelse af dyrevelfærd
  • Polarisering/ - konsensus
  • Hurtige politiske beslutninger (tyndt datagrundlag; ekkokamre)
  • Ud i naturen  eget kød
  • Mindre engagement (i jægeruddannelse)

Vidensbehov

  • Basisovervågning (data)
    • Rewilding
    • Projekter, etc.
    • Naturnationalparker
  • Vurdering af formidling (valideret data)
    • Samfundsforståelse
    • Samfundsopbakning

Kommentarer og tilføjelser

  • Ad 1: Mange færre der ejer landet. Det er en eksklusiv hobby, og den kan blive endnu mere eksklusiv. Et spørgsmål om ressourcefordeling.
  • Der pågår en befolkningsændring – andre tilkomne befolkningsgrupper kan give en ændring, da de ikke nødvendigvis har samme natursyn og jagttraditioner som os.  
  • Ekkokamre kan drive politiske beslutninger frem. Er det godt?
  • ”Vi vil skaffe vores eget kød” = årsag til at blive jægere
  • Ad engagement = befolkningens engagement
  • Ved vi hvad vi starter fra og ved vi egentlig hvad vi gør?
    • Kommentar fra sal: Ift. NNP så er det noget man er opmærksom på og arbejder med.
  • Samfundsforståelse – mente/forstod folket faktisk noget andet?
  • Samfundsopbakningen kan man miste, hvis man er ”tonedøv"

Gruppe 6

  • SoMe/Internettet
  • Natursyn
    • Forandringer i syn på jagt, fodring af vildt
    • Bæredygtighed
  • Power i jægere og lodsejere
  • Jægere/lodsejere (3%) vs. befolkning (97%)
  • Klimaforandringer
  • Forurening
  • Legitimitetsudfordring?
  • Infektionssygdomme
  • Jægernes vidensniveau
    • Overbygning til jagttegn
    • Efteruddannelse
  • Jægere og ”ikke jægere”’s
    • Motivation
    • Værdigrundlag
    • Adfærd
    • Overholdelse af lovgivning
  • Ulovliggør tilskudsfodring?
  • Undersøgelse af jægeres vilje til at ændre praksis

Kommentarer og tilføjelser

  • SoMe som et vilkår man skal forholde sig til
  • Natursynsforandring hos jægere og befolkning
  • Prædatorkontrol – synes befolkningen det er rimeligt? Det kan sætte legitimitet under pres
  • Motiver og praksis og værdier hos jægere og befolkning. Hvad er de og er de i sync?
  • Efteruddannelse - jagten forpligter.
  • Jægere og lodsejere i fællesskab kan være en værdi ift. vidensbehov.

Gruppe 7

  • Fremmedgørelse <--> Polarisering
  • Kommunikation (SoMe, mm.)
    • Mangler spilleregler
    • ↑ Hastighed
  • Hvordan forklarer vi jagten?

Vidensbehov

  • Sociologi og adfærd
  • Får implementeret fakta
  • Myndiggørelse

Kommentarer og tilføjelser

  • Fremmedgørelse. Både natur, men også især jagt.
  • Ved fremmedgørelse har debatten tendens til at blive polariseret
  • SoMe gør det sværere for forskere, for de blander sig ikke i debatten der, og det er svært som forsker at leve op til den hastighed, der ønskes.
  • Nuancering kan mangle. Fordi det går hurtigt, kan enkeltsynspunkter nå langt. Alt kan blive til fakta, hvis bare man råber højt.
  • Passe på ikke at forsimple begrebet jagt eller forvaltningen større end det kan bære.
  • Kernen for jægeren ift. jagt, er at de kan lide det.
  • Det er værd at bemærke, at der ikke er opstået en anti-jagtorganisation i Danmark.
  • Vi har allerede store dele af fakta – spørgsmålet drejer sig snarere om implementeringen.
  • Der er en udfordring ift. myndiggørelse af befolkning. Vi har behov for at folk er vidende, så de forstår det vi gør, og så vi undgår et elfenbenstårn.
  • Mange af dem der går på jagt kommer fra byerne
  • Måske skal vi gå mere i dialog med dem der har et biocentrisk syn?
  • Man bør have biologi i skolen!

Aftensession

Som aftenarrangement og afrunding på dag 1 var der inviteret to gæster til at holde oplæg og bidrage med nogle perspektiver på jagt- og vildtforvaltning.

Oplæg: ”Den forstående jægers regulerende hånd”

Jette Baagøe, tidligere direktør for Jagt- og Skovbrugsmuseet.

Jette Baagøe holdt oplæg om jagtens og vildtforvaltningens historie og udvikling i Danmark fra starten af 1900-tallet frem mod 2024. Oplægget berørte bl.a. oprettelsen af jagtfonden og hvordan viden historisk har været anvendt i vildtforvaltningen – hvem vidste bedst; jægerne eller forskerne? Og hvordan bruger vi historiske erfaringer i en nutidig kontekst?

Jette Baagøes PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Oplæg: ”Et vildt perspektiv på jagt og vildtforvaltning”

Jacob Nørgaard Larsen, vildtforvalter og tidligere formand for ’Danske Herregårdsjægere’.

Jacob Nørgaard Larsen holdt et meget personligt oplæg om hvordan han selv har gennemgået en udvikling som jæger og vildtforvalter, siden han startede med at arbejde inden for området. Oplægget indeholdt bl.a. pointer som hvordan interesser for jagt- og vildtforvaltning både kan bidrage i naturforvaltningen, men også til at genere viden i forbindelse med forskningsprojekter.

Jacob Nørgaard Larsens PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Dag 2

Opsamling dag 1

Indledningsvist på Dag 2 gennemgik Lene Midtgaard i plenum to lister med stikord. Stikordene dækkede de emner, der var gået igen på dag 1 fordelt på de to temaer; naturfaglige udfordringer og samfundsmæssige udfordringer. Deltagerne blev efterfølgende spurgt hvorvidt stikordene var dækkende, om noget manglede eller ikke var retvisende.
Stikord:

Naturfaglige udfordringer

  • Internationale perspektiv
  • Dataindsamling + ny teknologi
  • Lange tidsserier
  • Mennesker
  • Zoonoser
  • Klimaforandringer
  • Kausalitet
  • Jagtens påvirkning
  • Levesteder
  • Baseline
  • CAP og grøn trepart
  • Økosystemer
  • Naturforvaltning
  • Formidling
  • Ulv
  • Hjortevildt
  • Trækvildt
  • Rovvildt

Stikord: Samfundsmæssige udfordringer

  • Fordelingspolitik
  • Urbanisering
  • Polarisering
  • Forklare jagt / hvad skal man kunne?
  • Samfundsforståelse
  • Formidling
  • Økonomi
  • Syn på dyr/natursyn
  • Jagtkultur i forandring
  • Legitimitet
  • Motiver
  • Forvaltningsansvar

Kommentarer og tilføjelser

  • Jeg savner ordet ’implementering’ under det naturfaglige
  • Forsigtighedsprincippet slog igennem flere gange. Måske det kan ses lidt som en ’take home message’.

Tema 3: De strukturelle rammer

Oplæg: ”Dansk praksis”

Jens Skovager Østergaard, kontorchef ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Jens Skovager Østergaard holdt oplæg om Styrelsens rolle og rammer i forskning- og forvaltning som det er i dag, herunder hvor midlerne, som anvendes, kommer fra og hvordan de fordeles. Derudover redegjorde han for organiseringen i form af Styrelsens samarbejde med forskellige forskningsinstitutioner og formålet med DCE’s ”Vildtkontrakt”.
Jens Skovager Østergaards PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Spørgsmål og kommentarer

  • Kommentar: Det billede du tegner, råber på dialog ml. fonde og jer (myndighederne)
    • Svar: Enig i at det er vigtigt med dialog. Det er også derfor vi er med til VFD24. Noget af det mest værdifulde vi har i Danmark, er samtalen mellem forskellige interesser.
  • Spørgsmål: Hvordan skaber vi det nødvendige forum for denne ’samtale’?
    • Svar: Vi har mange redskaber allerede, og mange af os mødes i mange sammenhænge og så har vi desuden Vildtforvaltningsrådet. Vi skal også ud at have dialog med enkelte borgere, men det kan være mere udfordrende (også ressourcemæssigt).

Oplæg:” Incorporating science into management”

Jens Andersson, Samordnare, Vildtanalysenheten, Naturvårdsverket.

Jens Andersson holdt oplæg om baggrunden for udarbejdelsen af en strategi for den svenske vildtforvaltning. Den nuværende strategi gælder fra 2022-2029, og skal blandt andet sikre at forvaltningen bygger på den bedst tilgængelige viden. I oplægget understregedes vigtigheden af, at der allokeres særskilte ressourcer til vildtforskningen (i Sverige Vildtvårdsfonden), for at sikre stabilitet og kontinuitet i forskningen.

Jens Andersson PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Spørgsmål og kommentarer

  • Kommentar fra Jens Andersson: Vi inviterer både forskere og forvaltere hvert år til ’national wildlife conference’. Forskere ved også at de skal kommunikere til forvalterne, og de laver derfor kommunikationsplaner allerede når de søger midler hos os. De ved desuden, at hvis de vil søge hos os, så skal de planlægge med at arbejde sammen med praktikerne/’dem der gør arbejdet’.
  • Spørgsmål: Hvad er forskellen på ’best available knowledge’ og ’traditional knowledge’?
    • Svar: Traditional knowledge er best practice baseret på praktiske erfaringer.

Oplæg: ”Fremtidssikring af vidensgrundlaget for jagt- og vildtforvaltningen i Danmark”

Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet.

Jan Eriksen holdt oplæg om arbejdet i Vildtforvaltningsrådet, med udgangspunkt i hvilke forventninger og ambitioner han havde, da han i sin tid blev udpeget som formand. Han kom desuden omkring Vildtforvaltningsrådets fremtidige arbejde, som bl.a. vil fokusere på etik. I oplægget understregede han behovet for et internationalt udsyn, da vi er bundet af internationale konventioner og fordi Danmark ligger på flyway’en for mange af trækvildtarterne, som kun overvintrer eller raster i Danmark. Derudover fremhævede Jan Eriksen Citizen Science som en kilde til viden og data, men også til en måde at engagere forskellige interessenter i forvaltningen.

OBS: Jan Eriksen anvendte ikke PowerPoint.

Spørgsmål og kommentarer

  • Kommentar: Hvis folk ikke er læringsparate, så nytter kommunikation ikke.
    • Svar: Jeg hører folk berette om, at de oplever at ’det langsomt siver ind’ derude – det handler om social kontrol, adaptiv forvaltning og hjortevildt. Der skal massiv kommunikation til – så skal det nok sive ind.
  • Kommentar: Politikerne lytter ikke i samme grad til rådgivningen længere. Heller ikke fra VFR. De plukker lidt i det og tager det, som de kan bruge.

Oplæg: ”Et fondsperspektiv på vidensproduktionen i jagt- og vildtforvaltning”

Jacob Palsgaard Andersen, vicedirektør i Aage V. Jensen Naturfond.

Jacob Palsgaard Andersen holdt oplæg om Aage V. Jensen Naturfond, dens formål og vision og donationsstrategi. I oplægget blev givet eksempler på konkrete projekter, som har modtaget donationer fra Fonden, som også omfatter jagt- og vildtforvaltningsprojekter, men generelt har Fonden et ønske om at støtte projekter, som fokuserer på økosystemforvaltning.

Jacob Palsgaard Andersens PowerPoint-præsentation kan findes som pdf her.

Gruppedrøftelser Tema 3

Med afsæt i de fire oplæg blev grupperne bedt om at drøfte spørgsmålene:

  • Er den nuværende ’danske praksis’ for forskning i emner omkring jagt- og vildtforvaltning rustet til at håndtere de forandringer jagt- og vildtforvaltningen står overfor?
  • Hvordan kan forskningen relateret til jagt- og vildtforvaltningen i Danmark styrkes?
  • Eksempler på mulige presserende emner: Organisering, forskningsstrategier, institutionalisering, finansiering, internationale aspekter etc.

På skift præsenterede grupperne deres temadrøftelser i plenum. Deres egne nedskrevne noter i gruppedrøftelserne er gengivet nedenfor, såvel som øvrige tilføjelser og kommentarer ifm. præsentationerne.

Gruppe 1

Er forskningen rustet? Nej!

  • •    Savn af lodsejere og aktører (VFR) i forskningsstrategi? (erhverv, skovbrug, landbrug)
  • •    Menneskelige aspekt savnes
  • •    For meget fokus på problem- og jagtbare arter vs. fx rødlistede arter
  • o    Sær- vs. fællesinteresser
  • •    Krav fra befolkning øges
  • Ny fælles pengetank (”den danske naturforsknings- og formidlingsfond”) – natur- og artsforvaltning, vilde dyr, jagt, blå og grøn natur.
    • Must carry services
      • Open calls
  • Langsigtet strategi – prioritering og transparens
  • ESG-perspektiver – nye bidragydere
  • Større samarbejde – forskere
  • Initiativ? Arbejdsgrupper med bred repræsentation.

Kommentarer og tilføjelser

  • Der er brug for en proces for at afklare hvor midlerne kan komme fra (og hvordan vi skal gribe alt dette an – nogen må tage initiativ til selve processen)
  • Forskningsinteresser i grøn trepart
  • Fokus bør ikke kun være på vildt – hvad med de rødlistede arter?
  • ”Vi mangler håb” – vi bør droppe budgettanken først, og i stedet tage udgangspunkt i ønskescenariet. Man kan oprette en fond som velhavere kan se sig selv betale ind til, hvor de støtter et mål.
  • Fond – deling af viden, mindske konkurrence

Gruppe 2

Delvist godt rustet, men:

  • Behov for længere strategisk sigte – for meget tue-hop
  • Mere viden om det menneskelige aspekt
  • Forskning i det åbne land – kollaps, virkemidler, implementering
  • Hjortevildt-implementering af adaptiv forvaltningsmodel og monitering
  • Semantik – jagten som virkemiddel i faunaforvaltning
  • Tilbagevendende vildtforskningsdage (svensk model)
  • Inddragelse af interessenter i drøftelse af langsigtet forskningsstrategi og prioritering
  • Partnerskaber

Kommentarer og tilføjelser

  • Ad strategi: Inddrag evt. interessenter  mødes i et forum
  • Vildtforvaltning eller faunaforvaltning. ”Vildt” er et jagtladet ord.
  • Ad kommunikation af videnskabelige artikler, bør man være obs. på sprog som alle forstår, for at få implementeret viden.
  • Husk også fokus på arter som har det svært, f.eks. markvildtet. Ikke kun fokus på dem som har det godt, men som 'generer’ menneskerne.
  • Fokus på drivere af menneskelig adfærd
  • Ad partnerskaber: 2+2=5
  • Kommentar: Hvad med havmiljøet?

Gruppe 3

  • Nedbrudt de faglige og politiske siloer
  • Fælles mål
  • Udveksle viden og erfaring
  • Formidling og inddragelse af skeptikere
  • Øget fokus på det sociologiske
  • SoMe?
  • Finansiering gennem andet end jagttegnsmidler

Kommentarer og tilføjelser

  • Ad siloer: Vi koncentrerer os meget om vores eget felt. Kan blive bedre til at inddrage andre områder eksempelvis ift. tilskudsordninger. Fælles mål for fremtiden.
  • Ad skeptikere: Vigtigt at involvere, så der ikke graves grøfter  samarbejde
  • Ad SoMe: Meget viden deles  hvordan sikrer man at det foregår ordentligt?
  • Pengene skal også komme fra andre end jægerne
  • Ift. at ændre adfærd, hvad driver så folk? For mange er det penge. Kan man få mere nytte af midlerne? ”Whats in it for me?”

Gruppe 4

Er ’dansk praksis’ rustet til forandring?

  • VFR: Giver sammenhæng ml.
    • politik <--> Rådgivningsbehov
    • politik <--> forskning
  • Mangel på omsætning af forskning til handling blandt brugere
  • Behov for mere tværfaglig aktionsforskning
  • Behov for levende strategi som gøres til et fælles anliggende (m. andre forskningsinstitutioner og fonde)

Hvordan kan forskningen styrkes?

  • Styrke systematisk Citizen science. Giver tillid og skaber engagement.
  • Videnskabeligt efterslæb (publicering) pga. for mange bundne opgaver
  • Styrkelse af integration af natur- og samfundsforskning (nyt forum!)
  • Skabe bedre sammenhæng ml. vildtforskning og planlægning/naturgenopretning, mm.
  • Storskala eksperimenter  Udnyt de nye tiltag: Den grønne trepart

Kommentarer og tilføjelser

  • Efterlyser et nyt forum til at tage diskussionen
  • Brug Citizen science  bedre deling af videnskaben, også en vertikal tilgang.
  • Bedre fælles sprog

Gruppe 5

Parathed overfor ændringer

  • Stærke forskningsinstitutioner naturfaglig og socio/humanistisk

Men behov for

  • Prioritering (fælles)
  • Nytænkning (klare mål) i samarbejde
  • Bredere kommunikation/uddannelse
  • Flere frie ressourcer – prioritering
  • VFR mere tydelig
  • Sikring af forsker-fødekæde

Kommentarer og tilføjelser

  • Der er et stort fokus på arter som ikke indgår i jagt-og vildtforvaltningen – til interesse for hvem? Flagermus finansieres f.eks. af private energiselskaber. Kan der prioriteres andre steder?
  • Der mangler en ”Helmut Strandgaard”. Hvilken viden findes vdr. den biologiske faglige del ang. hjortevildt? Et muligt fokuspunkt 
  • VFR kan lade sig inspirere af dyreetisk råd ift. kommunikation. Flere må gerne vide hvem Vildtforvaltningsrådet er.
  • Det skal ud hvor gode vi er til at kommunikere sammen, fx som på et arrangement som dette.
  • Ad kommunikation og formidling: ”Kan børn forstå det, så kan voksne også forstå det.”

Gruppe 6

  • Nej! Den grundlæggende præmis er et enormt misforhold ml. ressourcer og ambitioner
    • Prioritering af opgaver er nødvendigt før opgaver fra eller tilvælges
  • Hvidbøger over ’vigtige emner’, som indeholder
    • Problemstilling
    • Lovgivning
    • Vidensbehov
    • Pris (ca.)
      • Det giver et prioriteringsgrundlag med to udfald:
        • Drop
        • Gå videre
          • Strategi for vidensopsamling -> impact

Eksempler

  • Økosystemer
  • Biodiversitet
  • Ulv
  • Hjortevildt
  • Trækvildt
  • PFAS
  • Osv. osv.

Kommentarer og tilføjelser

  • Økosystemer og multiple stressorer forholder vi os sjældent til.

Gruppe 7

  • Stort uudnyttet potentiale
    • Kilder til finansiering
    • Mange interessenter
  • Dilemma mellem teori og praksis og formidling
  • Behov for sociologisk forskning
  • Udfordringer mht. strategisk forskning
  • Fra viden til handling
    • Praksisnære projekter
    • Erhvervs ph.d.
  • Bruge lokal viden
  • Udfordring ml. politisk virkelighed og strategiske mål
    • Nye samarbejdsformer

Kommentarer og tilføjelser

  • Kan vi ikke omsætte viden til praksis, kan det være vanskeligere at formidle hvorfor vi overhovedet forsker i det.
  • Ad strategiske mål: Der skal også være fokus på det langsigtede.
  • Erhvervs-ph.d.er kan åbne op til nye områder og samarbejder
  • Vildtkonsulenterne har meget lokal viden – en overset ressource. De kan bidrage til forskningen.
  • Ad lokal viden: Der kan bruges ambassadører, der kan bringe viden til nye steder.

Afrunding på temadrøftelser

Som afslutning på de to dages temadrøftelser opsummerer HPH hvad der er gået igen og blevet drøftet. Især har HPH bemærket, at der har været meget fokus på ’ viden’ – behov for viden, bedre viden, etc. Det giver derfor anledning til en plenumdrøftelse af hvad der menes med ’viden’. Inputs blev nedskrevet på vægaviser i stikord og er gengivet nedenfor.

Hvad er viden?

  • Perspektiv og indsigt
  • Kan være kvantitativt eller kvalitativt
  • Dokumentation af påstande
  • Viden er også erfaring
  • Samfund rummer viden gennem sin historie
  • Ved vi nok? Det ved vi aldrig, men en gang imellem skal der træffes en beslutning
  • Sand viden – saglighed
  • Excellence ift. viden – at bygge videre/stå på skuldrene
  • Information som beriger fælles aktiviteter
  • ”Vi er blevet et samfund som aflærer viden”
  • Viden i elfenbenstårnet kan ikke stå alene. Det skal krydres med det ’nære’ og ’praktiske erfaringer’.
  • Fakta/praksis er ikke nødvendigvis det samme som teori
  • Vi skal være modige og træffe beslutninger efter bedst kendte viden
  • Viden er beslutningsgrundlag

Hvad tager vi med hjem?

Som afslutning på VFD24 blev projektets styregruppe bedt om at reflektere over, hvad der har gjort indtryk, og hvad de hver især tager med hjem fra de to dages drøftelser.

Dennis Mejer, 15. Juni Fonden

  • Brobygning af viden og kortlægning af emner, var vores ’bagtanke’ ved at gå ind i dette.
  • Jeg oplever, at der generelt er en stor grad af overensstemmelse. Det er et godt grundlag for at arbejde videre. Har nu et godt afsæt for at vi i Fonden kan prioritere i de emner ifm. ansøgninger.
  • Der vælges overskrifter hvor man kan gå fra viden til handling.
  • Det er vigtigt at favne bredt  demokratisk legitimitet
  • Har oplevet en stor energi. I (deltagerne, red.) har været gode til at læne jer ind i hinanden og finde fællesmængder.
  • Det har været holdt på et meta-niveau. Til ’næste VFD’ kan man godt gå dybere.
  • Vi skal passe på vi ikke selv bliver et ekkokammer  tænk gerne på hvordan budskaberne herfra kan formidles.  

Ole Roland Therkildsen, Sektion for Faunaøkologi, Aarhus Universitet (AU)

  • Overrasket over enigheden
  • Det betrygger mig, at vi allerede har fokus på det rigtige (i vores arbejde, red.). Jeg føler ikke vi er blevet taget på sengen.  
  • Vi har en forskningsstrategi – den dækker meget af det vi har talt om her på VFD24. Udfordringen er, at en stor del af den stadig er ufinansieret.
  • Der er en ubalance mellem rådgivningsbehov og økonomi. Vi skal levere beslutningsgrundlag, og jeg kunne ønske at det nogle gange var mere evidensbaseret.

Jens Skovager Østergaard, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV)

  • Det overrasker mig ikke, at der er stor enighed, for vi er lidt en lille familie, der nemt kan blive enige.
  • Emnerne er genkendelige. Det bekræfter at ’strategien’ er ret dækkende ift. emner.
  • Der er forståelse for at vi også ’forvalter’ mennesker
  • Det skal ud at arbejde lokalt  vi skal tage det med hjem
  • Forståelse for behov for samarbejde på tværs
  • Vigtigheden i dialog, forståelse for modparten og at der er en samtale, der skal holdes i gang. Kommunikation skal bringe interessenter sammen

Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund (DJ)

  • Perspektiv: For 25 år siden blev der afholdt en konference om krondyr. Man er stadig ikke kommet videre, selvom krondyr er ’nemme’ at forvalte. Det er mennesker, der er vanskelige.  
  • Vi vil (i DJ, red.) gerne hjælpe med at levere og eksekvere
  • Der er masser af ting vi kan gøre nu.
  • Udfordringen er at der findes ’faktaresistente’ – Citizen science vil kunne give AHA-oplevelser. Men det er en lang rejse.
  • Der er en misforståelse om hvad data kan bruges til. Nogen siger stadig, at ’data bliver bare brugt imod os’.
  • Læringsparathed: Aktører skal selv se og forstå behovet
  • Der at jægerne er en væsentlig del af naturforvaltningen
  • Der er behov for et fælles sprog
  • Jægerne bliver ofte ’syndebukken’ for andres interesser.
  • Rekreativ jagt har også et forvaltningsaspekt
  • Det må ikke blive for kompliceret
  • Aktører bør inddrages inden en strategi som AU’s laves. Så kan man dernæst lave sine konkurrencebud på det grundlag.

Jan Eriksen, Vildtforvaltningsrådet (VFR)

  • Spørgsmålet er nu; Hvordan kommer vi mere praksisnært og præcist videre?
  • Ad strategi ml. AU og SGAV  Er I parate til at den lægges frem i stedet for at den bliver til i et lukket rum?
  • Måske vi bør gemme snakken om økonomi, og i stedet fokusere på hvad der er den ønskede, relevante forskning?
  • Fokus på partnerskaber
  • Citizen Science inddragelsen ligger også i udførelsen

Kommentarer og tilføjelser

  • Der står alt på listen (henvisning til opsummeringen på Dag 1, red.), så det er klart vi er enige. Det er når vi skal til at prioritere, at enigheden måske ophører.
  • Er jagtloven tidssvarende/emnesvarende? Hvad hvis man skulle lave den helt fra ny i dag?!
  • Jeg synes vi har holdt os på et meget overordnet niveau. Jeg kunne godt ønske mig at det bliver mere præcist: Hvad skal den der ’langsigtede strategi’ reelt indeholde? En handleplan – ikke bare ord.
  • Som svar på kritikken af, at DCE’s forskningsstrategi ikke er kommet til i en åben dialog, så skyldes det at den jo er en del af en konkurrenceudsat kontrakt. Det er derfor vi holdt den ’tæt til kroppen’.
  • Det er forståeligt at strategien ikke er officiel hvis den er en del af et konkurrenceudbud, men så kalder det på en national åben strategi.
  • Vi (AU, red.) har nu vundet udbuddet tre gange, senest uden konkurrence. Det gør os mere ’selvsikre’ og strategien kan derfor godt offentliggøres. Desuden fremlægger vi snart forskningsstrategi for udsætninger, og udgiver i den forbindelse rapporten ’Videnshuller i forvaltningen af udsætning af jagtvildt’.
  • Man kan måske bruge AU-forskningsstrategi som en form for skabelon for udviklingen af en egentlig national strategi?
  • Man kan starte et helt andet sted  hvad er Danmarks strategi?! Så kan det være udbudsgrundlag
  • Myndighederne har et ansvar for at efterkomme hvad samfundet efterspørger
  • Vi må tage en samtale med andre aktører. Vi skal have samtalen om hvad vi vil.
  • Der bør laves behovsanalyse inden strategien laves
  • Mangler vi viden eller mangler vi vilje?!
  • Vi sætter os selv op i et elfenbenstårn  vi skal blive bedre til dialog. Forstår vi de andre?!
  • Vi behøver ikke kende det hele fra start og lade os begrænse af det. Vi kan se det som en fantastisk udfordring. Vi skal være kreative og så skal pengene nok komme!
  • Vi skal ikke gribes af opgivelse og afmagt. Vi skal ud over stepperne!
  • Vi må agere ud fra den viden vi har, og så kan vi altid prøve noget andet, hvis der opstår behov for at justere.

HPH afslutter VFD24 med at sige, at alt bliver indskrevet i nærværende protokol som vil udgøre grundlaget for en kommende hvidbog.

Revised 28.11.2024
-
Else Vihlborg Staalsen