Master Theses

Current theses

Kultur Frivillighed: En Diskursanalyse af frivillighedsbegrebet i forbindelse med den Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Af Svend Speedtsberg Dahl, Kultur og Formidling, SDU. Forår 2017.

  • Specialet undersøger diskursen omkring frivillighed set fra et top-down, midt-i og bottom-up perspektiv. Specialet fokuserer på tre perspektiver: Hvordan foregår meningsdannelsen hos de frivillige ”Rethinkers”, hos Aarhus 2017 selv, samt set i et statsligt perspektiv med Danmarkskanonens punkt om foreningsliv og frivillighed.

    Ud fra en undersøgelse af de forskellige diskursive perspektiver vil specialet i særlig grad være interesseret i at afdække spændingsfeltet mellem perspektiverne og eventuelle uoverensstemmelser eller ligheder heri.

Aarhus 2017: Resistance or acceptance of communicative unison and cohesion among collaborative cultural institutions and stakeholders

Af Andreas Katballe-Kristensen, Corporate Communication, AU. Forår 2017.

  • Specialet undersøger, hvordan forskellige kulturinstitutioner - afhængig af størrelse, geografiske placering og identitet - kommunikerer om deres arrangementer og rolle i Aarhus 2017, samt i hvilken grad de her lader sig påvirke af den overordnede kommunikationsstrategi for Aarhus 2017.

    Med afsæt heri er specialet særligt interesseret i at afdække i hvilken grad, man kan tale om co-creation og co-branding i forhold til kommunikation, identitet og værdier for både Aarhus 2017 og de forskellige kulturaktører. 

Brugen af frivillige i et organisatorisk perspektiv

Af Marie Hovgaard Bennedsen, Informationsvidenskab, AU. Forår 2017.

  • Specialet fokuserer på brugen af frivillige til Aarhus 2017 med særligt fokus på åbningen. Med udgangspunkt i kvalitative interviews og observationer undersøges det, hvordan det - set fra både de frivilliges og fra koordinatorernes perspektiv - fungerede at bruge flere tusinde frivillige i udviklingen og afviklingen af åbningen.

    Ved at undersøge dette ud fra et organisatorisk perspektiv vil specialet - med henblik på erfaringsgenerering - analysere potentialet for at inddrage frivillige borgere i større projekter.

Stedsans, Perciperede Rum og Æstetisk Erkendelse – Nathan Coley´s Værk ”The Same For Everyone” som læringsressource

Af Nina Skriver, Pædagogisk Didaktik - Materiel Kultur, AU. Forår 2017.

  • Kunst i det offentlige rum betragtes som et fælles anliggende, og vi har alle lige meget ret til det. Det spiller en samfundsmæssig rolle, der fungerer som opdragsgiver, og skal styrke og bidrage til samfundets udvikling. Kunst er med til at præge steders identitet og præges af stederne. I dialogen mellem værk og sted kan der opstå nye menneskelige perspektiver på vores samtid, livsverden og omverden. 

    Med henblik på at bidrage til en vurdering af hvilken betydning kunstoplevelser kan have for regionen, undersøger dette speciale Nathan Coley's værk ”The Same For Everyone”, som står placeret 10 forskellige steder i Region Midtjylland.

    Specialet udfoldes som en teoretisk funderet analyse af intentionerne for værket, de udvalgte steders betydning og dertilhørende oplevede rum på baggrund af praktiske erfaringer fra empiriske undersøgelser af stederne, intentionerne og borgernes møde med værkerne og udbytte deraf.

 

 

 

Gentænk deltagelsens dannelse - dannelse og motivation til deltagelse for bæredygtig udvikling i et Folkeoplysningsperspektiv

Af Pia Nathalie Skødt Christensen, Generel Pædagogik, AU. Forår 2017.

  • En del af missionen for Aarhus 2017 er at skabe bæredygtig udvikling og menneskelig vækst - herunder at inspirere borgere til deltagelse. Kulturhovedstaden Aarhus 2017 er derfor en oplagt mulighed for at gentænke deltagelse og undersøge, hvad der motiverer eller ikke motiverer mennesker til at være aktive deltagere frem for tilskuere i samfundet. 

    Specialet bliver - med afsæt i et kvalitativt casestudie af hverdagsaktivisme i Rethink Activism (et projekt iværksat af Sager Der Samler) - et bidrag til undersøgelsen af, hvordan viden om motivation for deltagelse kan identificeres i et læringsperspektiv, og hvordan den viden kan bidrage til en gentænkning af folkeoplysningens udvikling og indflydelse på borgeres deltagelse.

Brand building and co-creation in the age of social media: A case study of Aarhus 2017

Af Louise Skjøtt, Corporate Communication, AU. Forår 2017.

  • Dette speciale har til mål at undersøge, hvordan brandingen af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 opfattes af borgere - herunder fokuseres der især på hvordan og i hvor høj grad at Aarhus 2017 formår at inkludere borgerne i skabelsen af et kulturelt brand ved at benytte sig af co-branding og co-creation strategier.

    Der tages afsæt i den sociale platform, Instagram, og ambitionen er, at fokusere på hvorvidt og/eller hvordan kommunikationen på denne platform stemmer overens med den overordnede kommunikationsstrategi for Aarhus 2017.

RETHINK Aarhus - Borgernes fortællinger om byudvikling i et designledelsesperspektiv

Af Kristine Holzendorff Lange. Designledelse, SDU Kolding. Forår 2017.

Formålet med dette speciale er at give et mere virkelighedsnært billede af Aarhus Byråds “Fortællingen om Aarhus” ved at gå “behind the scenes” på de mange tiltag relateret til Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Specialet søger især at udvide storytellingen om Aarhus gennem dialog med forskellige borgere fra Aarhus Kommune - fx den unge, som overvejer at flytte til Aarhus, den gamle og trofaste borger, som er født og opvokset i byen, eller parret som ønsker at flytte fra storbyen og udforske nye horisonter. For at bidrage til evalueringen af Aarhus 2017 vil specialet ydermere identificere de centrale aktører og de bagvedliggende processer i et citybranding-projekt. 

 

 

The effect of internal communication on engagement in an international volunteer setting - the case of Aarhus 2017

Af Sascha Vittrup Rasmussen, Engelsk & Erhvervskommunikation, AU. Forår 2017.

  • Dette speciale har til formål at undersøge, hvordan de internationale frivillige tilknyttet Aarhus 2017 opfatter den interne kommunikation fra organisationen. På baggrund af dette søger specialet at forstå, hvordan kommunikationen påvirker de internationale frivilliges engagement.

    På baggrund af kvalitative interviews med en række internationale frivillige er det overordnede mål med undersøgelsen at vurdere, hvordan koncepterne 'intern kommunikation' og 'medarbejderengagement' kan forstås i en frivillig kontekst.

Motivation og tilfredshed blandt frivillige ved Aarhus 2017

Af Jonathan Cohen, Statskundskab, AU Forår 2017.

  • Dette speciale har til formål at undersøge frivilliges motivation for deltage i Aarhus 2017. Specialet går i dybden med samspillet mellem motivation og frivilligfunktion, og undersøger i hvilket omfang dette kan lede til tilfredshed blandt de frivillige.

    Specialet baseres på kvantitativ metode, i form af et spørgeskema, som udsendes til de frivillige ved Aarhus 2017.   

Teoretisk evaluering af visionerne og målsætningerne for Aarhus 2017

Af Christian Kristoffersen, Statskundskab, AU Forår 2017.

  • Specialet undersøger visionerne og målsætningerne bag Aarhus 2017. Nærmere bestemt søger specialet at forklare hvilke teoretiske frameworks, visionerne og målsætninger er et udtryk for. Desuden belyses ud fra forskellige teoretiske perspektiver, om man med programmet og setuppet for Aarhus 2017 kan forvente at opnå visionerne og målsætningerne.

    Specialets datamateriale er kvalitativt og beror på en række interviews med centrale aktører i forbindelse med Aarhus 2017 og borgere.

Kulturforståelser ifm. Aarhus 2017

Af Charlotte Lange, Medievidenskab, AU. Efterår 2016

Dette speciale har Aarhus 2017's out-of-home advertising (reklamer i byrummet) som omdrejningspunkt. Med udgangspunkt i disse reklamer udfoldes specialet gennem en receptionsanalyse/modtageranalyse af, hvad typisk aktive kulturbrugere forstår ved 'kultur', samt hvad de forventer af kulturoplevelser i forbindelse med Aarhus2017 ud fra reklamerne.

Completed theses

OFF TRACK 2017 - Vækstlagets Kulturhovedstad.

Af Rikke Baes-Carlsen, Dramaturgi, AU. Forår 2016.

  • Specialet undersøger OFF Track 2017's virke og arbejde med understøttelse og udvikling af scenekunstvækstlaget i Aarhus, hvordan det relaterer sig til Aarhus 2017's overordnede strategi for vækstlag, og hvilke effekter det indtil nu har haft for udvalgte vækstlagsaktører. Hensigten er at finde frem til nogle frugtbare strategier for understøttelse og udvikling af vækstlaget i fremtiden.

Aarhus 2017’s Facebook strategy – from a strategic and civil point of view

Af Mathilde Nedergaard Poulsen & Tanja Nørrelund Jensen, Culture, Communication and Globalization, AAU. Forår 2016.

  • Dette projekt er en analyse af Aarhus 2017’s strategi på Facebook. Yderligere bliver strategien holdt op imod den almene aarhusianers brug af Facebook og forventninger til, hvordan de vil påvirkes på platformen
  • read more on the project

Kulbroen

Af Trine Schjødt Kjær Hansen, Didaktik Materiel Kultur, AU. Forår 2016.

  • Mit projekt kredser om Kulbroen som sted og materialitet i forhold til byhistorie, kulturarv, byrum og værested. Jeg er interesseret i at undersøge, hvordan Kulbroen kan opfattes som et sted, der binder fortid, nutid og fremtid sammen og hvordan rum og materialitet åbner sig for de sociale og kulturelle fællesskaber, der er på stedet i dag, og på hvilken måde de peger ind i fremtidens brug af området

How does the European Capital of Culture programme combine local allegiances with a European Dimension – Aarhus 2017 a case study?

Af Christian Nørkjær Therkelsen, Europastudier, AU. Forår 2016.

  • The ECOC programme is the longest running, and arguably the most successful cultural initiative of the European Union. Interesting is however, how the European Dimension is conceptualised, interpreted and communicated locally, as in the case of Aarhus 2017. Based on notions concerning European identity this thesis analyses and evaluate how pronounced Europe is present in Aarhus 2017 at the implementation level.

Programlægningens dramaturgi

Af Kathrine Hansen Kihm, Dramaturgi, AU. Forår 2016.

  • Dette speciales fokus er programlægningens dramaturgi og er en undersøgelse af, hvorvidt co-creation teori kan ses som et værdiskabende redskab i forhold til programlægningen af Aarhus 2017. Med udgangspunkt i interviews med programteamets medarbejdere undersøges, hvordan samarbejdet mellem programteamet og 2017-projekterne udfolder sig, og hvilken værdi dette samarbejde giver til kulturhovedstadsprojektet.

Når modsætninger mødes på tværs af den offentlige og private sektor

Af Anna-Louisa Klintemark, Politik og Administration, AAU. Efterår 2015.

  • Følgende abstract bygger på et speciale, som undersøger, hvordan man kan fremme innovation i den offentlige sektor gennem samarbejde mellem offentlige og private aktører. Dette er med udgangspunkt i More.Creative, som er Region Midtjyllands kreative vækststrategi og dermed også en del af Aarhus 2017s vækststrategi. Helt konkret er fokus på en optimering af kommunikationen i sundhedssystemet med Randers Hospital som case.
  • Read more on the project

Værdifuld videndeling i tværkommunale projektsamarbejder

Af Buster Urban Kudsk Rasmussen, Uddannelsesvidenskab, AU. Forår 2015.

  • Med udgangspunkt i den regionale styregruppe undersøger Buster Urban Kudsk Rasmussen muligheden for optimering af møderne mellem styregruppedeltagerne i forhold til videndeling, innovation og læring. Der kigges blandt andet på inddragelse af deltagerne i beslutningsprocesserne og diskussionernes indhold, hvortil forfatteren udleder en række anbefalinger, der kan bidrage til produktive styregruppemøder i det tværkommunale projektsamarbejde.

A Study of the Co-brand Aarhus 2017 European Capital of Culture

Af Laura Bender Thomsen & Christina Kruse Møller, Virksomhedskommunikation AU. Forår 2015.

  • Projektet har til formål at undersøge hvordan kulturhovedstaden ’Aarhus 2017’ kan understøtte brandet ’Aarhus’ som by. Her inddrager forfatterne borgernes opfattelse af Aarhus 2017 og finder her et potentiale i at kulturhovedstaden kan blive en gevinst for Aarhus som image, hvis man i højere grad inddrager lokale varetegn, som borgerne specifikt associerer med byen Aarhus i promoveringen af Aarhus 2017.

Exploring Tourism Actors' Level of Involvement in Aarhus 2017

Af Lara Valerie Tilke, Culture, Communication and Globalization, AAU. Forår 2015.

  • Rapporten ønsker at undersøge hvad der ligger til grund for de forskellige turistaktørers engagement i Aarhus 2017, og på hvilken måde de deltager i kulturprojektet. På baggrund af interviews med turistaktører inddeler forfatteren disse i fire grupper, der identificerer deres engagement i Aarhus 2017.

Den gentænkte landsby

Af Cecilia Dybris Marini, Æstetik og Kultur, AU. Forår 2015.

  • Dette speciale undersøger hvordan to projekter, ’Gentænk Landsbyen’ og dets delprojekt  ’Landsbyklynger’, bidrager til udvikling af lokalsamfundet og aktivt medborgerskab. Disse projekter har til formål at gentænke landsbysamfundet situeret i det senmoderne samfund, som trues af negativ befolkningsvækst på både nationalt såvel som europæisk plan. Med udgangspunkt i landsbyklyngen ’Favrskov4ren’ og ved hjælp af interviews, undersøger Cecilia Dybris Marini hvorvidt gentænkning af dette lokale fællesskab kan forme og udvikle landsbysamfundet.
  • Læs abstract af 'Den gentænkte landsby - En analyse af landsbyværdiernesrolle i det senmoderne samfund'

The Complexity of Identity Creation in Aarhus 2017

Af Nanna Marie Jensen & Malene Jessen, Culture, Communicaton and Globalization, AAU. Forår 2015.

  • Er det muligt at tale om en europæisk identitet? Forfatterne af dette projekt har til formål at undersøge den europæiske kulturhovedstad som en institution, der vil promovere en fælles europæisk identitet og dermed styrke båndet mellem de europæiske borgere. Helt konkret vil forfatterne afdække opfattelser af europæisk identitet i forbindelse med afviklingen af Aarhus 2017 blandt medarbejdere der er tilknyttet projektet, og dertil undersøge hvorvidt en sådan identitet kan kombineres med den lokale identitet.
  • Read more on the project

‘RETHINK’ som motivation? 2017 set fra kulturaktørernes perspektiv

Af Marie Stensgaard Pedersen, Æstetik og Kultur, AU. Forår 2014.

  • Denne rapport undersøger danske kulturaktørers motivation for at tage del i Aarhus 2017, og hvordan disse aktører relaterer til kulturhovedstadens strategiske mål. For at sikre generaliserbarhed sammenligner analysen med erfaringer fra tidligere europæiske kulturhovedstæder og finder her flere sammenfald i ECoC-programmet.