I de seneste 20 år har det været populært at internationalisere de videregående uddannelser både i Danmark og i resten af EU, men hvad sker der, når man internationaliserer? I dette projekt undersøger vi seks instrumenter, der bruges til internationalisering på de videregående uddannelser i Danmark: Indgående mobilitet, udgående mobilitet, engelsksproget undervisning, internationale linjer, internationale forskere og "internationalisation at home". Først undersøges instrumenterne hver for sig, vi ser bl.a. på, hvad der bliver "den rigtige viden", når man underviser på engelsk. Hvad "den gode studerende" er, når man har studerende fra hele verden. Hvordan det påvirker pædagogikken, når internationale forskere underviser. Dernæst kigger vi på tværs af instrumenterne for at undersøge, hvordan internationalisering påvirker opfattelsen af kvalitet, relevans og læring på de videregående uddannelser. Sidste del af projektet er rettet mod praktikere og kommer med forslag til, hvordan de forskellige instrumenter kan forbedres og i hvilke sammenhænge de bedst kan bruges.
Den analytiske tilgang er geografisk. Det vil sige, at vi undersøger spørgsmålene: Hvad vil det sige at være international, hvorhenne? Hvad bliver fremhævet som universel viden, der er relevant hvor som helst? Samt hvordan påvirker internationalisering eksisterende globale hierarkier?
Projektet er vigtigt, fordi internationalisering bliver stadig mere politiseret: Fra neoliberal side kræves arbejdskraft med globale kompetencer, mens nationalkonservative er imod den stigende brug af engelsk.
Projektet er finansieret af DFF, Danmarks Frie Forskningsfond, og løber fra 1.8. 2019 indtil 30.7. 202222
