CAN

Aarhus Universitets segl

Skarv-laks konflikt

Skarv-laks i Skjern Å: Omfang af prædation og afprøvning af afværgemetoder

Skarven lever af fisk, og både i det marine og det ferske akvatiske system skaber det konflikter mellem fiskeri- og naturbeskyttelsesinteresser. For at finde bæredygtige løsninger er det vigtigt at få et vidensbaseret grundlag for at træffe beslutninger om mulige forvaltningstiltag. Truer skarven fiskebestandene? Hvordan virker forskellige tiltag med bortskræmning af skarver eller begrænsninger af kolonier?

 

Formål

Følgende spørgsmål søges besvaret:

  • Prædation af lakse-ungfisk
    1. Er prædationen af udtrækkende lakse-ungfisk blevet væsentligt reduceret efter en længere årrække med regulering i kolonierne og den nyligt igangsatte bortskræmning?
    2. Hvornår i foråret er lakse-ungfiskene mest udsatte? Er overlevelsen højere blandt de lakse-ungfisk, som udvandrer tidligt end blandt de lakse-ungfisk som udvandrer sent? Kendskab til dette kan være af betydning for, hvornår det er særlig vigtigt at sikre en effektiv bortskræmning.
    3. Hvor betydelig er prædationen i åen (efterår/vinter) for produktionen af laksesmolt?
  • Skarvernes antal, valg af føde og fødesøgningssted
    1. I hvilket omfang tager skarverne lakse-ungfiskene oppe i åen henholdsvis ude i fjorden?
    2. Hvor mange yngleaktive og ikke yngleaktive skarver er der i fjorden gennem foråret og hvor opholder de sig?
    3. Hvilke fisk lever skarverne især af i april-maj?
  • Bortskræmning af skarver
    1. Hvilket system for overvågning skal udvikles, hvis man vil opnå stor sikkerhed for, at skarverne opdages, når de gør forsøg på, at tage lakse-ungfisk?
    2. Hvordan reagerer skarverne på kort sigt og på længere sig, når der gennemføres regelmæssig bortskræmning?
    3. Hvor og hvordan skal bortskræmningen udføres, hvis den skal have høj effekt?
    4. Hvilke effekter har det at gennemføre bortskræmning på dagrastepladser og overnatningspladser, der er beliggende langs åerne.
    5. Kan de skarver, der søger føde i mundingen af Skjern Å og ved Hvide Sande slusen effektivt skræmmes bort?

Projektbeskrivelse

Projektet udføres i årene 2016-2018. Projektet omfatter tre felt-sæsoner. I første sæson (2016/17) gennemføres regulering i skarvkolonierne i form af oliering af æg, og der udføres bortskræmning i foråret, efteråret og vinteren.

Optælling af fugle

Antallet af reder i kolonierne optælles og der gennemføres optællinger af antallet af rastende/tilstedeværende skarv i fjorden for at give et estimat af det gennemsnitlige antal fugle til stede i smolt-perioden (april-maj).

Derudover gennemføres to tællinger i august/september.

Bortskræmning

I 2017 vil der blive gennemført et intensivt bortskræmnings-program, hvor der i smoltperioden vil blive skræmt skarver i mundingen af Skjern Å og ved slusen i Hvide Sande. I efteråret, vinteren og foråret vil der blive gennemført bortskræmning oppe i Skjern Å og i dens tilløb. I den bortskræmning som vil blive udført i åsystemet vil der indgå bortskræmning på dagrastepladser og overnatningspladser beliggende langs Skjern Å og dens tilløb.

I forbindelse med disse aktiviteter bliver der lavet observationer af skarvernes adfærd og reaktioner på menneskelig færdsel og bortskræmning.

Lakse-ungfisk

Der etableres smoltfælder i starten af april måned i 2016 og 2017. Fælden tilses/renses/tømmes dagligt, og i smoltvandringsperioden tages 75 smolt ud til radiomærkning. De mærkede lakse-ungfisk sættes direkte ud i åen efter opvågning fra bedøvelsen. Der etableres dataloggerstationer ved skarvkolonierne og ved udløbet af Skjern Å, så der kan skelnes mellem fisk ædt i åen og fisk ædt i fjorden. Dette forsøg varer ganske kort tid (få uger) og giver erfaringsmæssigt meget præcise tal for skarv-prædationen. Udover radiomærkningen vil nogle af smoltene også blive udstyret med et PIT-mærke. Dette kan give grundlag for en sammenligning af prædationen på radiomærkede og PIT-mærkede fisk. Der skal lyttes efter radiosendere og scannes efter PIT-mærker i de relevante kolonier og rastepladser.

Lakseyngel

For at opgøre skarvernes prædation på lakseyngel før de bliver til smolt og vandrer ud, udføres der to forsøg.

I det ene forsøg udvælges to å-strækninger (hver af en længde på 100 m), hvor der ikke foretages bortskræmning, og to sammenlignelige å-strækninger, hvor der gennemføres intensiv bortskræmning. Tætheden af lakseyngel opgøres ved el-fiskeri. Der laves en monitering af tætheden i august og igen i marts.

I det andet forsøg udvælges fire å-strækninger. På alle fire strækninger bestemmes tætheden af fisk, deriblandt lakseyngel. Om efteråret udspændes et let synligt nylon-net hen over to af strækningerne, og de to andre strækninger lades ubeskyttede, og der gennemføres ikke forsøg på bortskræmning. Om foråret bliver alle fire strækninger igen moniteret mht. tætheden af fisk, og overdækningen fjernes. Dette gentages således, at det nu bliver de to andre å-strækninger, som overdækkes. Der opsættes vildtkameraer på alle fire å-strækninger, som kontinuerligt overvåger forekomsten af potentielle prædatorer.