At tegne som (et) barn: Barnetegningen som kunstnerisk ideal i og omkring billedbøger for børn - Foredragsrækken Barnestreger

Foredrag v. Nina Christensen, ph.d., professor i børnelitteratur, Aarhus Universitet

Info about event

Time

Wednesday 8 May 2019,  at 17:00 - 18:30

AT TEGNE SOM (ET) BARN: Barnetegningen som kunstnerisk ideal i og omkring billedbøger for børn.

Tredje foredrag i Kvindemuseets foredragsrække om børnetegninger.
V. Nina Christensen, ph.d., professor i børnelitteratur, Aarhus Universitet

Foredraget undersøger forbindelsen mellem barn, billedkunstner og bogillustration med nedslag i to historiske perioder. Udgangspunktet er midten af 1800-tallet, hvor tegning spillede en vigtig rolle i barnets dannelse. Samtidig var det på dette tidspunkt, hvor en dansk billedbogsproduktion indledtes, og overvejelser over forbindelsen mellem barn, kunstner og kunstnerisk skaben var stærk for eksempel i J. Th. Lundbyes skrifter og tegninger.

Denne forbindelse videreføres i tanker omkring børn, kunst og kreativt i 1930’ernes progressive pædagogiske og kunstneriske kredse. Modernismens kunstnere og kritikere rettede blikket mod barnets tegninger som en særlig “uspoleret” eller spontan udtryksform, i lighed med udtrykket hos folkeslag uden for den vestlige kulturkreds. Samtidig var der blandt reformpædagoger fokus på barnet som et kreativt og selvstændigt individ. Resultatet var dels en række billedbøger af billedkunstnere, der hentede inspiration i børnetegningen, men også billedbogudgivelser hvis illustrationer var børns egne tegninger.

På baggrund af eksemplerne diskuteres det, hvordan udviklingen afspejler forestillinger om “en barnlig streg”.

____

Praktisk info

Tidspunkt: 17.00-18.30. Foredraget varer cirka 45 minutter, hvorefter der vil være en pause på et kvarter efterfulgt af cirka 30 minutter til spørgsmål og diskussion.

Pris: Entrépris til museet. Voksne (også pensionister): 65,- kr. // Studerende: 50,- kr. // Børn og unge under 18 år: Gratis.

Tilmelding: Send en mail til kontakt@kvindemuseet.dk

____

Under titlen Barnestreger ønsker Kvindemuseet de kommende år at sætte fokus på børns tegninger. I løbet af foråret sker det gennem en kort foredragsrække med tre eksperter i børnetegninger og børnekultur. Projektet er støttet af VELUX FONDEN.

Læs mere om foredragsrækken her: http://kvindemuseet.dk/nyhed/barnestreger-foredragsraekke-om-bornetegninger/