CAN

Aarhus Universitets segl

Metoder

Undersøgelsesområde

Projektet udføres i den sydlige del af Guldborgsund Kommune (Fig. 2), hvor vi allerede har etableret et lokalt samarbejde med lodsejere og jægere og har et godt kendskab til den landbrugsmæssige udnyttelse og forekomst af gæs og sangsvaner.

Forsøg med aflastningsmarker og bortskræmning/regulering

Planen er inden for den centralt gåsebelastede del af området at etablere en række geografisk spredte aflastningsmarker på sukkerroemarker, hvor der ikke foretages jordbehandling eller kun dybdeharvning. Det vil blive forsøgt at opnå en tidsmæssig forskydning i tidspunktet for roeoptagning, således at der vil være en succession i tilgængeligheden af roespild til gæs og svaner hen over det sene efterår og tidlig vinter. Umiddelbart efter roeoptagning måles mængden af biomasse af roespild på tilfældigt udvalgte punkter på samtlige aflastningsmarker.  Vi kan estimere den daglige fødeoptagelse hos gæs og svaner, og ved at sammenholde biomassen af spildroer og fuglenes konsumption, kan vi estimere bærekapaciteten af aflastningsarealerne og dermed deres potentiale for at at afbøde markskadeproblemet. Vi har aftaler med lodsejere om mindst 9 roemarker som aflastningsarealer.

På marker med vinterafgrøder, der støder op til aflastningsmarkerne, opstilles passive skræmmemidler, som regelmæssigt flyttes rundt og udskiftes. Der udføres ikke jagt eller regulering inden for en afstand af 300 m fra nærmeste kant af aflastningsarealerne. På marker med vinterafgrøder, som ligger længere væk fra aflastningsmarkerne, udføres passiv og aktiv bortskræmning med anvendelse af jagt og regulering. Gæs og svaners brug af marker i undersøgelsesområdet registreres systematisk 2-3 gange dagligt i perioden 28. oktober til 28. februar. Lodsejere og jægere supplerer med registreringer og bortskræmninger. Skræmmeindsatsen optrappes, hvis gæssene returnerer til markerne. Dette dynamiske forsøg vil betyde, at der løbende kan ske ændringer af bortskræmningsmetoder på de enkelte marker. Kortet over det gældende bortskræmnings-niveau er vist her (her skal være link til e separat side for et kort som opdateres dagligt af Jesper Pedersen)

Alle skræmmeaktiviteter bliver løbende registreret, enten af den praktiske koordinator, lodsejere eller jægere.

Der er behov for videreuddannelse og træning af jægere i effektiv gåsejagt og regulering med henblik på at friholde sårbare afgrøder for gæs. Der afholdes kurser (ca. ½ dag hver) efter behov, hvor der instrueres i effektive jagtformer, skydeteknik, organisering af jagt, brug af lokkegæs og udfordringer med bramgæs (organiseres af Danmarks Jægerforbund Guldborgsund).

Registrering af adfærdsmæssigt respons hos gæs og svaner på forvaltningstiltag

I projektet udført i 2019-2020 har vi registreret adfærdsmæssig respons hos flokke af gæs og svaner i form af flugtafstande i forhold til biler, der stopper i vejkanten, hvilket simulerer en aktiv bortskræmning. Disse registreringer vil vi fortsætte for at se på, om der sker en adfærdsmæssig tilpasning på aflastningsarealer i forhold til afgrødemarker, hvor de ikke er velkomne. Endvidere vil vi registrere, hvor lang tid der går for arterne at returnere til marker, hvor de er skræmt op, enten forårsaget af opsætning af passive skræmmemidler, aktiv bortskræmning eller regulering.

Skadesomfang på vinterafgrøder

SEGES og VKST har gennemført én vintersæson med markforsøg (og høst i juli 2020) på Falster, men for at få et indblik i år-til-år variation i effekter af gåsegræsning, vil vi gennemføre én fuld sæson mere med samme opsætning, startende med opsætning af indhegninger umiddelbart efter såning i oktober 2020, gentagne målinger af græsningstryk (ud fra tællinger af gåseekskrementer i faste plots) og vegetationshøjde inden for og uden for indhegninger én gang månedligt og afsluttet med høst inden for og uden for indhegninger i juli/august 2021). Derved undersøges, om der er en relation mellem gåsegræsningstrykket og udbyttetabet. Der planlægges med to forsøgsmarker.

Sideløbende med de kvantitative, kontrollerede markforsøg vil vi undersøge relationen mellem gåsegræsningstrykket og udbytte ved at udlægge et netværk af plots på to store og 2 mindre vinterhvedemarker i undersøgelsesområdet (hhv Priorskov og Bøtø). Gåse-ekskrementtællinger i faste punkter foretages med ca. 1 måneds intervaller fra november-april, og det kumulative græsningstryk holdes sammen med udbyttet som registreres på mejetærskerens GPS (opløsning ca. 10 m x 10 m). Derved kan vi se på variation i udbyttet inden for marken og analysere, hvilken indflydelse gåsegræsningen har på udbyttetabet på markniveau. De daglige gåseregistreringer holdes ligeledes op i mod ekskrementtællingerne for at se på overensstemmelsen mellem fugletællinger og ekskrementtællinger. Det vil give os mulighed for at opskalere vurderingen af gæssenes skadesomfang på vinterhvede i hele undersøgelsesområdet.

Vurdering af potentialet ved pleje af strandenge og ferske enge til fordel for gæs

I maj-juni 2020 har vi indsamlet viden om naturtilstanden (vegetationskarakteristik, afgræsningsforhold, egnethed som gåsefødesøgningssted) på alle de større strandenge og ferske enge i den sydlige del af Guldborgsund Kommune. I efteråret 2020 vil vi indkalde interessenter i strandengslokaliteterne og deres forvaltning og beskyttelse (dvs lodsejere, landbrugsorganisationer, kommune, Naturstyrelsen, grønt udvalg for Guldborgsund Kommune) til et møde for at diskutere barrierer og muligheder for at ændre på arealudnyttelsen, som kan tilgodese gæssene (som aflastningsområder) og andre hensyn (til biodiversitet, jagtlig udnyttelse). Vi vil foretage en beregning af potentialet som fødesøgningslokalitet for bramgæs, såfremt der udføres en optimal pleje, hvilket kan give en vurdering af engenes potentiale som aflastningsområde. Såfremt at parterne kan enes om udvikling af en plejeplan for engarealerne, kan projektet bidrage med en vurdering og prioritering af, hvor der vil være størst biologisk gevinst i forhold til en afbødning af gåseskader på afgrøder.

Økonomisk vurdering af forvaltningsscenarier

Områdets lodsejere giver udtryk for, at der er ’store’ skader forvoldt af gæs og svaner, dog med år-til-år variation. I øjeblikket foreligger der imidlertid ingen videnskabelig, kvantitativ vurdering af skadesomfanget målt i udbyttetab forårsaget af gæs og svaner i den sydlige del af Guldborgsund Kommune, men dette projekt kan bidrage med vigtige vurderinger af skadesomfanget på den vigtigste og mest udsatte afgrøde, nemlig vinterhvede. For andre afgrøders vedkommende (vinterraps, kulturgræs, vårbyg) foreligger forskellige litteraturoplysninger, som kan anvendes til en vurdering. I samarbejde med VKST og SEGES vil vi lave nogle scenarier for, hvad skadesomfanget vil være under forskellige forvaltningsscenarier med udlægninger af aflastningsarealer (sukkerroer og engarealer) og forskellige antagelser om antallet af gæs og svaner, der anvender området (f.eks. en status quo i antal af fugle versus et scenarie med tiltrækning af fugle til området som følge af udlægning af aflastningsarealer). En cost-benefit analyse vil belyse de økonomiske fordele og omkostninger ved (i) at udelade jordbehandling eller dybdeharvning efter roeoptagning versus at pløje; dette vil inkludere de mulige ekstra omkostninger, der måtte være forbundet med at jordbehandling udskydes til om vinteren/tidligt forår, som flere lodsejere angiver, (ii) at foretage målrettet pleje af enge, inklusiv omkostninger til hegning og tilsyn og (iii) ansættelse af en ’gåseforvalter’ til at koordinere afværgning af skader, inklusiv jagtlig organisering, og tilrettelæggelse af aflastningsarealer; dette vil inkludere en vurdering af, hvor stor en indsats der skal til for at opnå en given reduktion i skadesomfang ved en ’gåseforvalter’-model og hvordan en fremtidig finansieringsmodel kan se ud.

Udvikling af en adaptiv forvaltningsplan

Forprojekterne har allerede givet nogle vigtige svar på grundlæggende spørgsmål om gæs og svaners brug af området, forskellige skræmmemidlers effektivitet (eller mangel på samme) og lodsejere og jægeres interesser. Men der er fortsat er en del usikkerheder i forhold til, hvordan en fremtidig integritet selvbærende forvaltningsmodel vil fungere mest optimalt og tilgodese de forskellige interesser. Udvikling af en adaptiv forvaltning af gæs og svaner i området vil give deltagerne en fælles læringsproces, deling af viden og ansvarliggørelse. Vi planlægger derfor et forløb, som via en serie af workshops med aktørerne i området, fører til en regionalt forankret adaptiv forvaltningsplan. I forløbet vil aktørerne indgå i faciliterede fælles drøftelser og definitioner af problemstillingen, målsætninger for forvaltningen i forhold til gældende lovgivning, mulige handlinger og en plan for opfølgning og fælles læring. Der er blandt lodsejere og jægere tilslutning til at løfte erfaringerne til det næste niveau, og faktisk udvikle en egentlig forvaltningsplan. Men for at udvikle en sådan plan er det vigtigt også at inkludere andre aktører, såsom generelt naturinteresserede, fugleinteresserede og de kommunale myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med de beskyttede naturområder. De økonomiske beregninger vil indgå som led i at afveje forskellige modeller for fremtidig forvaltning, men andre hensyn såsom rekreative interesser, beskyttelse af de naturlige enge og fuglenes velfærd vil også blive inkluderet. Det indgår i projektet, at der ved udgangen af projektperioden foreligger et forslag til en fremtidig adaptiv forvaltningsplan, som straks vil kunne bringes til implementering. Implementeringen vil indebære, at deltagerne tager et større ansvar for at indsamle viden om udviklingen i gæs og svaners brug af området, effektiviteten af tiltag og eventuelle justeringer af tiltag. For at sikre en kontinuitet i implementeringen vil projektet udmønte sig i konkrete forslag til, hvordan en fremtidig proces kan organiseres.