Aarhus University Seal

vis nyhed

Forskning for studerende E2014: Narrative Research Lab

Har du lyst til faglige udfordringer? Vil du være en del af forskningens vækstlag?

Info about event

Time

Wednesday 10 September 2014, at 14:00 - Wednesday 26 November 2014, at 16:00

Location

Aarhus Universitet

Organizer

Stine Slot Grumsen og Stefan Iversen

Forskning for studerende er et nyt tilbud ved AU, som giver studerende mulighed for at prøve kræfter med helt aktuel humanistisk forskning. Kurset afholdes i regi af et af ARTS’ mest aktive forskningsmiljøer Narrative Research Lab, og dets overordnede emne er fortællingers former og funktioner på tværs af fagligheder og medier. Kurset, der består af seminarer, workshops, forelæsninger og forskningsmøder, er åbent for interesserede fra hele AU og fra alle uddannelsesniveauer. Kurset giver gode muligheder for at  kursisterne kan præsentere og diskutere deres interesser i fortælleforskning, fx i forhold til speciale, BA-projekter og ph.d.-ansøgninger. Kurset er ikke ECTS-belagt.

 

Tovholdere i 2014 er Stine Slot Grumsen og Stefan Iversen.

Adgangskrav: Ingen, men der forventes aktiv og velforberedt deltagelse.

Tilmelding E2014: send en mail til Stine Slot Grumsen (idesg@dac.au.dk) eller Stefan Iversen (norsi@hum.au.dk) senest d. 5/9.

 

Program (med forbehold for ændringer):

Onsdag d. 10/9 kl. 14-16: Hvad er fortællinger og fortælleteori? (introduktion)

Vi læser og diskuterer et udvalg af fortælleteoriens aktuelle kernetekster.

 

Onsdag d. 17/9 kl. 14-16: NRL (research meeting)

Narrative Research Lab holder et åbent møde for alle interesserede, hvor aktuel forskning i regi af forskningsenheden præsenteres og diskuteres.

 

Onsdag 1/10 kl. 14-16: Journal Club (workshop)

Vi læser og diskuterer et udvalg af nyere artikler.

 

Onsdag d. 22/10 kl. 14-16: Jan Alber (guest lecture)

Professor Jan Alber fra Albert-Ludwigs-Universität Freiburg forelæser over et aktuelt fortælleteoretisk emne. Som forberedelse læses en eller flere af Albers artikler.

Mandag 27/10: The Act of killing (besøg af instruktør Joshua Oppenheimer)

Seminar arrangeret i regi af Narrative Research Lab og Center for Fiktionalitetsstudier.

 

Onsdag d. 10/11 kl. 14.15-16.30 i 1485/316: NRL (research meeting)

Kursisterne inviteres til at deltage i et ordinært møde i Narrative Research Lab.

 

Onsdag d. 26/11 kl 14-16: Diskussion af kursisters projekter (workshop)

Vi diskuterer hinandens arbejde. Denne afsluttende workshop planlægges og gennemføres af kursisterne med deltagelse af tovholderne.