CAN

Ulvedialog

Genindvandringen af ulve til Danmark har medført en række konflikter, der i sit indhold og potentielle skala kan medføre hidtil usete forvaltningsmæssige udfordringer. Hermed afspejler den danske situation udviklingen i de fleste andre lande, hvortil ulven er genindvandret eller genindført.

Baggrund og formål

Især for mennesker, der lever i de område, hvor ulven allerede - eller i fremtiden kan forventes at findes, giver det nye rovdyr anledning til en ikke ubetydelig bekymring – begrundet eller ubegrundet – for angreb på mennesker samt på kæle- og husdyr. For jægere skaber ulven desuden bekymring i forhold til det vildt, som jages, og dermed en frygt for en negativ påvirkning af jagtmulighederne.

I tillæg til disse bekymringer, der relaterer sig direkte til ulven, giver ulvens tilstedeværelse anledning til store og ofte stærkt følelsesladede konflikter mellem de grupper i samfundet, som ønsker ulven velkommen, og de som finder dens genindvandring problematisk. Vi ved fra andre lande, herunder Norge, Sverige og Finland, at disse konflikter kan eskalere til hærværk og vold samt en signifikant ulovlig afskydning af ulvebestanden. Konflikterne og den ulovlige afskydning har i flere lande delvist umuliggjort en fungerende forvaltning og regulering. Manglen på en velfungerende forvaltning kan bidrage til yderligere eskalering af konflikten samt hyppigere konfrontationer mellem mennesker og ulv over konkurrerende interesser.

Vi har i Danmark endnu ikke nået det samme konfliktniveau som i mange andre lande, men der er indikationer på, at borgernes oplevelse af manglende indflydelse på ulve-forvaltningen, bidrager, både til en øget mistillid til de relevante myndigheder og til en gensidig stigmatisering af de forskellige parter imellem.

For at undgå yderligere eskalering af konflikten kræves en proaktiv indsats. På den baggrund har Center for Adaptiv Naturforvaltning derfor, med finasiering fra 15. Juni Fonden og Frands Christian Frandsens Studenterlegat, indledt et samarbejde med Idom-Råsted Borgerforening, omkring et pilotprojekt, hvori borgernes fælles udfordringer og bekymringer i relation til ulven og ulve-forvaltningen forsøges håndteret på en mere konstruktiv måde. Det overordnede formål med pilotprojektet er at imødekomme de konkrete lokalsamfundsmæssige konsekvenser af den eksisterende ulveforvaltning. Pilotprojektet vil derfor afsøge mulighederne for en mere direkte inddragelse af de borgere, som er berørt af ulvens tilstedeværelse. Med inddragelse menes der her en ligeværdig dialog, hvor de berørte borgeres både generelle og specifikke bekymringer såvel som deres erfaringer og spørgsmål kan adresseres samlet, samtidig med, at mulighederne for en bærerdygtig naturforvaltning undersøges.

Pilotprojektets overordnede formål er at belyse følgende tre overordnede spørgsmål:

  1. Hvilke konkrete implikationer har den stærkt polariserede og politiserede konflikt om ulveforvaltningen på lokalsamfundsmæssigt niveau?
  2. Hvad er mulighederne for på lokalt niveau at etablere en dialog mellem borgerne om ”det fælles” (i dette tilfælde ulveforvaltningen) i den nuværende konfliktfyldte situation?
  3. Hvordan kan de lokale og nationale perspektiver kobles sammen på en måde, som skaber et fælles ejerskab omkring nogle fungerende fælles målsætninger og løsninger?

Resultaterne af pilotprojektet vil danne afsæt for en bedre forståelse for, hvordan man kan modvirke og reducere en konflikteskalering omkring ulveforvaltningen. Disse erfaringer vil være relevante i Danmark, men også i andre lande. Hvis pilotprojektet går godt, er forhåbningen, at modellen kan udvides, således at også andre lokalsamfund kan tilbydes at komme mere direkte til orde. Det er endvidere forhåbningen, at politikere og myndigheder vil være lydhøre for at integrere borgernes forslag i den fremtidige ulveforvaltning. Pilotprojektet er uafhængigt af myndigheder og særinteresser, og der kan ikke gives nogen garanti for, at projektet vil påvirke den fremtidige forvaltning, men de involverede forskere og studerende vil gøre deres til ,at borgernes forslag bliver hørt.

Beskrivelse af pilotprojekt ulvedialog

Projektet gennemføres under ledelse af forsker Hans Peter Hansen, Center for Adaptiv Naturforvaltning, Sektion for Fauna Økologi, Institut for Bioscience, ved Århus Universitet, i samarbejde med Idom-Råsted Borgerforening. Idom-Råsted Borgerforening er en fælles borgerforening for de to sogne Idom og Råsted. Borgerforeningen igangsætter aktiviteter af fælles interesse for borgerne og repræsenterer sognenes fælles interesser udadtil. Foreningen arbejder for at udvikle området og fastholde og udbygge sammenholdet blandt beboerne. Samarbejdet med Idom-Råsted Borgerforening sker i tilknytning til Landsbylaboratoriet. Landsbylaboratoriet har et bredt fokus på kultur og har til formål med afsæt i det meget aktive lokalsamfund i Idom-Råsted at undersøge, hvilke parametre der sikrer et blomstrende lokalsamfund i udvikling.

Center for Adaptiv Naturforvaltning og Sektion for Fauna Økologi har et indgående artskendskab til ulvens biologi og til eksisterende ulve-konflikter i Danmark og andre dele af verdenen. Desuden har Centret en lang erfaring med borgerinddragende processer. De to kandidatstuderende Caroline Mikkelsen, biologi, samt Cathrine Schrøder, Miljø- og konfliktanalyse, indgår sammen med Hans Peter Hansen og etnolog Laura Tolnov Clausen i forskningsteamet bag projektet.

I samarbejde med lokale aktører blev et sonderende dialogmøde indledt den 22. august i landsbyen Idom. Formålet med mødet var, sammen med borgerne i Idom- og Råstedområdet, at afsøge mulighederne for at etablere et dialogforløb af 6 måneders varighed om ulveforvaltningen. 51 lokale borgere deltog i mødet, og af dem skrev ca. 40 sig op til videre deltagelse. Med afsæt i såkaldte Kritisk-Utopiske dialogværktøjer skabes et forum, hvori borgerne kan udtrykke deres refleksioner og bekymringer i forhold til den nuværende ulve-situation. Baseret på deltagernes egne livserfaringer, viden og værdier får de også mulighed for at udvikle egne visioner for den fremtidige forvaltning af ulven. Deltagerne får endvidere mulighed for at indgå i dialog med relevant ekspertise, der kan besvare deres spørgsmål, men også aktivt indgå i en udviklende dialog om deltagernes visioner. Ved projektets afslutning, vil deltagerne præsentere resultaterne af forløbet til den bredere offentlighed, samt relevante myndigheder.    

Sammenfattende vil forløbet give borgerne konkret mulighed for:

  1. At formulere deres kritik og bekymring omkring ulvens tilstedeværelse i deres nærområde.
  2. At formulere og udvikle deres ønsker og fremtidige visioner for ulveforvaltningen, med afsæt i egne hverdagsliv.
  3. At stille relevante spørgsmål af betydning for deres ønsker og visioner til den fremtidige forvaltning, og i dialog med den relevante ekspertise at udforske mulighederne for at implementere deres ønsker og visioner.
  4. For en bredere offentlighed, herunder forvaltere og politikere, at præsentere og diskutere ønsker og visioner til den fremtidige ulveforvaltning samt i samarbejde med relevante myndigheder at integrere og implementere ønsker og visioner, eller dele af disse, i den fremtidige forvaltning.

Holdet bag projektet, fra Center for Adaptiv Naturforvaltning, forpligter sig til at støtte borgerne gennem hele forløbet. Holdet vil dokumentere processen og hjælpe borgerne med udarbejdelse af deres ideer til en samlet rapport. Holdet vil også hjælpe deltagerne med at præsentere deres arbejde for relevante myndigheder. Afslutningsvis evalueres pilotforløbet, og der tages beslutning om, hvorvidt arbejdet skal fortsætte i en eller anden form.

Kritisk-utopisk dialog-metode

Den Kritisk-utopiske dialog-metode er gennem forskellige forskningsprojekter i de skandinaviske lande udviklet over de sidste 30 år. Metoden har sine rødder i Fremtidsværksteds-metoden, udviklet i tiden efter 2. verdenskrig af den Østrigske forfatter, journalist og græsrodsaktivist Robert Jungk. Procesforløbet vil være fasedelt og følger en række grundlæggende dialog- og læringsprincipper, herunder at samtlige deltagere indgår som borgere, i modsætning til ’stakeholders’ eller repræsentanter for særinteresser. Udgangspunktet for de temaer, der arbejdes med, tager afsæt fra et fælles perspektiv. Hverdagslivs-perspektivet, herunder deltagernes egen viden, erfaring og værdier, vil være udgangspunktet for projektet, og metoden tilskynder et fremtids- og forandringsorienteret perspektiv. Der arbejders systematisk med et åbent fremtidsperspektiv og alternative løsningsmodeller, dvs. de mulige løsninger som endnu ikke er fremkommet. Endelig er det et centralt element i modellen, at den nødvendige viden og videns produktion, som defineres af deltagerne selv, løbende integreres i arbejdet. Sidstnævnte med henblik på at styrke den sociale læringsproces og kvalificere de forslag, som udarbejdes.

Den Kritisk-Utopiske dialogmetode blev oprindeligt udviklet i arbejdslivsforskningen i 1980’erne og 1990’erne, men er gennem 00’erne i stigende grad blevet brugt inden for forvaltning af naturresurser, herunder vildtforvaltning. Metoden er et stærkt supplement til den Adaptive Forvaltnings-model, og gennem Center for Adaptiv Naturforvaltning bliver potentialet for at kombinere den adaptive forvaltningstilgang med en demokratisk inddragelse af borgerne udforsket gennem projekter som netop Ulvedialog-projektet.